Børns evne til at indgå i sociale relationer kan både udvikles gennem deres fritidsaktiviteter og deres relationer til andre børn. Forløbsunder-søgelsen af anbragte børn har vist, at børn anbragt uden for hjemmet oftere mangler venner end børnebefolkningen generelt. Undersøgelsen viste dog samtidig, at børn, der er anbragt i plejefamilier, hyppigere end andre anbragte børn får besøg af kammerater (Egelund et al., 2008). Den samme undersøgelse viser endvidere, at børn anbragt uden for hjemmet dyrker færre skemalagte fritidsinteresser end børnebefolkningen generelt, men at de børn, som er anbragt i familiepleje, isoleret set dyrker fritidsak-tiviteter generelt i samme omfang som den gennemsnitlige børnebefolk-ning (ibid.). På denne baggrund er det interessant at gå mere i dybden med plejebørnenes venskaber og fritidsinteresser og i den forbindelse kortlægge forskellene mellem de slægtsanbragtes og de traditionelle ple-jebørns fritidsliv og kammeratskabsrelationer.
PLEJEBØRNENES VENSKABER
Ifølge plejeforældrene har 80 pct. af de slægtsanbragte og 75 pct. af de anbragte børn i traditionelle plejefamilier mindst én god ven, som de er knyttet til og er sammen med. Andelene er ikke signifikant forskellige.
Resultatet er imidlertid interessant, når det sammenlignes med Forløbs-undersøgelsen af anbragte børn, hvor 11-årige børn anbragt uden for hjemmet selv blev spurgt om, hvor mange gode venner de har (ibid).
Plejeforældrene ser tilsyneladende mere negativt på plejebørnenes ven-skaber end plejebørnene selv, for mens stort set ingen af de anbragte børn svarede, at de ingen gode venner havde, så vurderer 20-25 pct. af plejeforældrene i vores undersøgelse, at det er tilfældet. Det kan dog også spille ind, at vi har spurgt plejeforældre til børn og unge i alderen 4-23 år, mens de adspurgte anbragte børn i Forløbsundersøgelsen alle var om-kring 11 år.
Til trods for at der ikke umiddelbart er signifikant forskel på, om plejebørnene i de to typer familiepleje har mindst én god ven, så finder vi en sådan forskel, når vi i den statistiske analyse tager højde for, at der ikke er den samme kønsfordeling i de to plejefamilietyper. Tabel 12.1 viser, hvordan barnets køn påvirker sammenhængen mellem, hvilken type pleje, det er anbragt i, og om det har mindst én god ven.
TABEL 12.1
Andelen af plejebørnene med mindst én god ven, særskilt efter barnets plejefamilietype og køn. Procent.
Slægtspleje Traditionel familiepleje
Drenge 75 78
Procentgrundlag 67 144
Piger 84 72*
Procentgrundlag 90 118
Anm.: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001.
For drengenes vedkommende forsvinder forskellen mellem anbragte i traditionel familiepleje og i slægtspleje næsten helt. Derimod er der for pigernes vedkommende en signifikant forskel på andelen med venner blandt de anbragte i slægtspleje og traditionel familiepleje. Blot 72 pct. af pigerne i traditionel familiepleje har mindst én god ven, sammenlignet med 84 pct. af pigerne i slægtspleje.
Vi så i kapitel 10, at en relativt stor gruppe – særligt de slægtsan-bragte – plejebørn er overvægtige. Andre undersøgelser har påvist, at overvægtige unge har større risiko for at være socialt isolerede (fx Strauss
& Pollack, 2003). Vi finder i relation hertil, at barnets plejefamilietype
umiddelbart synes at påvirke sammenhængen mellem dets vægt, og om det har venner. Som det fremgår af tabel 12.2, har den samme andel (74 pct.) af henholdsvis normalvægtige og overvægtige børn anbragt i traditi-onel familiepleje mindst én god ven. Derimod er der betydeligt færre af de overvægtige børn i slægtspleje, der har venner (68 pct.), sammenlignet med de normalvægtige børn i slægtspleje (84 pct.).
TABEL 12.2
Andelen af plejebørnene med mindst én god ven, særskilt efter barnets vægtniveau (BMI) og plejefamilietype. Procent.
Normalvægtige Overvægtige
Slægtspleje 84 68*
Procentgrundlag 110 34
Traditionel familiepleje 74 74
Procentgrundlag 187 35
Anm.: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001.
Plejebørns venskaber lader hermed til at hænge sammen med børnenes eventuelle overvægt for børn anbragt i slægten, men ikke for børn an-bragt i traditionelle plejefamilier. Sammenhængen mellem plejebørnenes plejefamilietype og deres vægt afhænger imidlertid af deres køn, som beskrevet i kapitel 10, da det oftest er drengene i slægtspleje, der er over-vægtige. Den selvstændige effekt af barnets vægt, viser sig da også at forsvinde, når vi i den statistiske analyse kontrollerer for køn i en model for, om de slægtsanbragte har mindst én god ven. Det afgørende i for-hold til, om børn og unge i slægtspleje har venner, er hermed snarere deres køn end deres vægt.
Som nævnt viste Forløbsundersøgelsen af anbragte børn, at ple-jebørn ― modsat andre børn anbragt uden for hjemmet – får besøg af kammerater i samme omfang som den gennemsnitlige børnebefolkning (Egelund et al., 2008). Hyppigheden, hvormed plejebørnene i denne undersøgelse får besøg af kammerater, præsenteres i tabel 12.3.
TABEL 12.3
Plejebørnene fordelt efter, hvor hyppigt de har haft et eller flere andre børn/unge med hjemme inden for det sidste år, særskilt efter barnets plejefamilietype. Procent.
Slægtspleje Traditionel
familiepleje Har ikke haft nogen med hjem 5 6
Få gange 26 25
Mindst et par gange om måneden 13 22
Ca. 1 gang om ugen 18 19
Dagligt eller flere gange om ugen 38 29
Procent i alt 100 101
Procentgrundlag 157 266
Anm.: Der er ingen signifikant sammenhæng mellem plejefamilietype og hyppigheden, hvor-med plejebørnene får besøg af andre børn/unge.
Som det fremgår af tabel 12.3, er der ikke betydelig forskel på plejebør-nene i de to plejefamilietyper i forbindelse med hyppighed af besøg af kammerater, og sammenhængen er heller ikke statistisk signifikant. Ca.
halvdelen af plejebørnene fra begge typer plejefamilie får besøg af venner mindst en gang om ugen. I den modsatte ende af skalaen finder vi, at 1 plejebarn ud af 20 ikke har haft kammerater med hjemme i løbet af det sidste år.
Derimod er der en signifikant tendens til, at slægtsanbragte børn oftere end plejebørn i traditionelle plejefamilier tager på besøg hos kam-meraterne i deres hjem.32 Når vi opdeler besøgene hos kammerater efter plejebørnenes køn som i tabel 12.4, viser det sig dog, at tendensen til, at de slægtsanbragte hyppigere besøger kammerater end plejebørnene i traditionelle plejefamilier, kun er signifikant for pigernes vedkommende, selvom tendensen også findes blandt drengene.
Næsten dobbelt så mange piger i slægtspleje som i traditionel familiepleje besøger flere gange om ugen kammerater.
32. Gamma = - 0,166, p < 0,026.
TABEL 12.4
Plejebørnene fordelt efter, hvor hyppigt de har besøgt andre børn/unge i disse børns/unges hjem inden for det sidste år, særskilt efter barnets plejefamilietype og køn. Procent
Slægtspleje Traditionel
familiepleje
Procentgrundlag 67 143
Piger2:
Procentgrundlag 90 116
1. Sammenhæng for drenge: Gamma = -0,106, sammenhængen er ikke signifikant.
2. Sammenhæng for piger: Gamma = -0,218, p < 0,05.
FRITIDSINTERESSER
Forløbsundersøgelsen af anbragte børn har vist, at 15 pct. af 11-årige i familiepleje ikke gik til nogen skemalagte aktiviteter (Egelund et al., 2008). I nærværende undersøgelse finder vi, at 27 pct. af børn og unge anbragt i slægten og 19 pct. af plejebørn i traditionelle plejefamilier ikke dyrker nogen fritidsinteresser (tabel 12.5). Årsagen til, at vi finder, at flere plejebørn og unge ikke dyrker fritidsinteresser, er, at denne undersøgelse dækker plejebørn i et bredere aldersspektrum, og plejebørn under skole-alderen og plejebørnene over 14 år i vores datamateriale dyrker mindre hyppigt fritidsinteresser. Over halvdelen af de 18-23-årige anbragt i fami-liepleje dyrker eksempelvis ingen fritidsinteresser, hvilket kun er tilfældet for 1 ud af 13 af de 12-14-årige plejebørn.
TABEL 12.5
Andelen af plejebørnene, der dyrker forskellige fritidsinteresser, særskilt efter plejefamilietype og fritidsinteresse. Procent.
Slægtspleje Traditionel
familiepleje Ingen fritidsinteresser 27 19
Sport 45 54
Procentgrundlag 154 261
Anm.: Der er ikke signifikant statistisk afhængighed mellem plejefamilietype og fritidsinteresser.
Som det fremgår af tabel 12.5, dyrker plejebørnene i de to forskellige plejefamilietyper nogenlunde de samme fritidsinteresser, og der er ingen signifikante forskelle mellem andelen af børn i traditionel familiepleje og slægtspleje, der dyrker de enkelte fritidsinteresser. Den mest populære fritidsinteresse blandt børn i både slægts- og traditionel familiepleje er sport (henholdsvis 45 og 54 pct.). Hernæst kommer musik og sang, rid-ning og spejder.
OPSAMLING
Umiddelbart viser det sig, at nogenlunde den samme andel af børn og unge anbragt i slægtspleje og traditionel familiepleje har mindst én god ven. Når vi i den statistiske analyse kontrollerer for køn viser det sig dog, at det kun er blandt de anbragte drenge, at andelen med venner ikke varierer med plejefamilietypen. Andelen af piger i slægtspleje med mindst én god ven er derimod signifikant højere end den tilsvarende andel af pigerne i traditionel familiepleje. I forlængelse heraf finder vi også en signifikant tendens til, at piger i slægtspleje oftere besøger andre børn eller unge, end det er tilfældet for piger anbragt i traditionelle familieple-jer. Blandt drengene finder vi derimod ikke en entydig sammenhæng mellem, hvilken type familiepleje de bor i, og hvor hyppigt de besøger kammerater.
Det viser sig ligeledes, at en signifikant større del af de normal-vægtige end af de overnormal-vægtige børn og unge i slægtspleje har mindst én god ven, mens barnets vægt ikke betyder noget for, om det har venner, hvis barnet er i traditionel familiepleje. Dette er dog koblet til forskellen mellem de slægtsanbragte pigers og drenges venskaber, da det netop er drengene i slægtspleje, der oftest er overvægtige.
Lidt flere børn og unge i slægtspleje end børn og unge i traditio-nel familiepleje dyrker slet ingen fritidsinteresser, men forskellen er ikke signifikant. Plejebørnene i de to plejefamilietyper dyrker nogenlunde de samme fritidsinteresser. Det vil primært sige sport, musik og sang, rid-ning og spejder.
KAPITEL 13