PLEJEFAMILIERNE
I dette kapitel vil vi belyse relationen mellem plejebarn og plejeforældre, i hvor høj grad henholdsvis slægtsplejefamilier og traditionelle plejefamili-er opfattplejefamili-er dplejefamili-eres plejebarn som en del af dplejefamili-eres familie, hvilket niveau af konflikter de oplever i dagligdagen med plejebarnet, samt hvad de i det daglige foretager sig og taler med plejebarnet om.
PLEJEBØRNENES PLADS I PLEJEFAMILIERNE
Foruden den allerede eksisterende tætte relation, der som oftest fandtes mellem plejebarn og plejeforældre fra slægten ved anbringelsen (kapitel 7), er der en signifikant tendens til, at slægtsplejeforældre oftere end tra-ditionelle plejeforældre føler, at de og plejebarnet er blevet knyttet endnu tættere til hinanden i løbet af det sidste år.24 På trods af dette er der dog ingen forskel på, hvordan henholdsvis slægtsplejeforældre og traditionel-le ptraditionel-lejeforældre vurderer deres nuværende relation til ptraditionel-lejebarnet. Blandt de centrale plejeforældre, som har udfyldt spørgeskemaet, finder 60 pct., at der er et ’særdeles tæt’ forhold mellem dem og plejebarnet. 36 procent finder, at forholdet er ’tæt’, og de sidste 4 pct. finder, at forholdet ’ikke er
24. Gamma = 0,203, p < 0,05.
særlig tæt’. Forholdet mellem den centrale plejeforælder og barnet er ofte tættere end forholdet mellem plejeforælderens partner og plejebarnet.
Således mener 48 pct. af de centrale plejeforældre, at forholdet mellem deres partner og plejebarnet er ’særdeles tæt’.
Til trods for at den aktuelle nærhed i relationen mellem pleje-barn og plejeforældre ikke adskiller sig mellem slægtsplejefamilier og traditionelle plejefamilier, er der en klar tendens til, at slægtsplejeforældre i højere grad end traditionelle plejefamilier opfatter deres plejebarn som en integreret del af deres familie (tabel 8.1). Samtlige bedsteforældre, der har børnebørn i slægtspleje, har angivet, at plejebarnet er en fuldstændig integreret del af familien.
TABEL 8.1
Plejefamilierne fordelt efter plejeforældrenes vurdering af plejebar-nets plads i familien, særskilt efter plejefamilietype. Procent.
Slægtspleje Traditionel
familiepleje Han/hun er fuldstændig som en del af vores familie 90 71 Han/hun er næsten som en del af vores familie 9 26 Han/hun er lidt udenfor i familien 1 2 Han/hun er fuldstændig udenfor og ikke en del af familien 0 1
Procent i alt 100 100
Procentgrundlag 156 266
Anm.: Gamma = 0,543, p < 0,001.
Selvom plejeforældrenes vurdering af, i hvor høj grad plejebarnet er inte-greret i plejefamilien, adskiller sig mellem slægtsplejefamilier og traditio-nelle plejefamilier, vurderer plejeforældrene i de to plejefamilietyper, at deres plejebørn har identiske oplevelser af, hvem der er barnets nærme-ste familie. Plejeforældrene mener i 69 pct. af tilfældene, at barnet opfat-ter plejeforældrene selv som sin nærmeste familie. I de resopfat-terende tilfælde mener ca. halvdelen, at barnet opfatter sine biologiske forældre som sin nærmeste familie, mens den anden halvdel mener, at barnet i lige høj grad opfatter de to forældrepar som sin nærmeste familie.
KONFLIKTER I DAGLIGDAGEN
Der er en signifikant sammenhæng mellem plejefamilietypen og niveauet af konflikter, som plejeforældrene oplever med plejebarnet i dagligdagen.
Slægtsplejefamilierne angiver således generelt færre konflikter med deres plejebarn end de traditionelle plejefamilier (tabel 8.2). Hver tyvende slægtsplejeforælder finder, at de har ’en del konflikter’ eller ’en meget konfliktfyldt hverdag’ med plejebarnet, hvorimod det gælder for hver ottende traditionelle plejeforælder. I den anden ende af spekteret har henholdsvis fire femtedele af slægtsplejeforældrene og to tredjedele af de traditionelle plejeforældre ’sjældent/aldrig’ eller ’få konflikter’ med pleje-barnet i dagligdagen.
TABEL 8.2
Plejefamilierne fordelt efter plejeforældrenes vurdering af omfanget af deres konflikter med plejebarnet i dagligdagen, særskilt efter pleje-familietype. Procent.
Slægtspleje Traditionel
familiepleje Dagligdagen er sjældent/aldrig præget af konflikter 37 23 Få konflikter i dagligdagen 41 44 Nogle konflikter i dagligdagen 18 20 En del konflikter i dagligdagen 4 10 En meget konfliktfyldt dagligdag 1 3
Procent i alt 101 100
Procentgrundlag 156 266
Anm.: Gamma = 0,267, p < 0,01.
Der er ingen statistisk afhængighed mellem typen af slægtskab mellem plejebarn og slægtsplejeforældre og omfanget af konflikter mellem dem i dagligdagen.
HVERDAGSLIVET I PLEJEFAMILIERNE
FÆLLES AKTIVITETER
Vi har spurgt plejeforældrene, hvor ofte de foretager en række forskellige aktiviteter (såsom spil/leg, at se fjernsyn, lektielæsning, forskellige huslige
gøremål, deltagelse i arrangementer og fælles spisning) sammen med plejebarnet. Dette er interessant, fordi disse dagligdagsaktiviteter kan betragtes som en indikator for styrken af fællesskabet i familien. De akti-viteter, som plejeforældre og plejebørn oftest foretager sig sammen, er at spise sammen. Uanset hvilken type plejefamilie, der er tale om, spiser 92 pct. af plejeforældrene næsten dagligt aftensmad sammen med plejebar-net. Plejefamilierne spiser lidt mindre hyppigt morgenmad end aftens-mad sammen, og de traditionelle plejefamilier spiser signifikant oftere morgenmad sammen, end det sker i slægtsplejefamilierne. I 77 pct. af de traditionelle plejefamilier spiser plejeforældrene og plejebarnet næsten dagligt morgenmad sammen, mens det sker i 61 pct. af slægtsplejefamili-erne.
Der er ligeledes signifikante sammenhænge mellem plejefamilie-typen, og hvor ofte plejeforældrene henholdsvis læser lektier, spil-ler/leger og dyrker fritidsaktiviteter sammen med plejebarnet. Alle disse aktiviteter foretager de traditionelle plejeforældre hyppigere end slægts-plejeforældrene sammen med deres plejebarn. Eksempelvis læser 64 pct.
af de traditionelle plejeforældre lektier med plejebarnet flere gange om ugen, mens den tilsvarende andel blandt slægtsplejeforældrene er 46 pct.
Efter indtagelse af måltider er det at se fjernsyn sammen den hyppigst forekommende fællesaktivitet i plejefamilierne. Uanset plejefa-milietypen ser ca. to tredjedele af plejefamilierne fjernsyn sammen med barnet flere gange om ugen.
I forhold til de øvrige mindre hyppigt forekommende aktiviteter er der ingen signifikante tendenser til, at plejefamilien hyppigere er fælles om dem i den ene type plejefamilie end i den anden. Hverdagslivet ligner altså hinanden i de to plejefamilietyper med hensyn til hyppigheden af plejeforældres samvær med plejebarnet omkring madlavning, andre hus-lige gøremål, indkøb/shopping og deltagelse i udflugter og arrangemen-ter.
SAMTALER MELLEM BARN OG PLEJEFORÆLDRE
Plejeforældrene har angivet, hvor ofte de taler med plejebarnet om en række forskellige emner. Det emne, som de hyppigst taler sammen om, er plejebarnets skole eller klub, som de næsten dagligt taler om i 85 pct.
af de traditionelle plejefamilier og i 73 pct. af slægtsplejefamilierne. Der er en signifikant tendens til, at de traditionelle plejeforældre hyppigere end slægtsplejeforældrene taler med plejebarnet om dets skole eller klub.
Henholdsvis barnets forhold til venner/andre børn og barnets fritidsak-tiviteter er også hyppige samtaleemner mellem plejeforældre og pleje-børn. Der bliver snakket om barnets fritidsinteresser med den samme hyppighed i de to plejefamilier, mens der er en signifikant tendens til, at de traditionelle plejeforældre hyppigere taler med plejebarnet om venner og relationer til andre børn. Desuden er der en signifikant tendens til, at de traditionelle plejeforældre oftere taler med plejebarnet om barnets forhold til skolelærere, om end dette emne ikke rundes så meget som de ovenfor nævnte i nogen af plejefamilietyperne. Da analyserne af pleje-børnenes skoleliv og kammeratskabsrelationer viser, at en større del af plejebørnene i de traditionelle plejefamilier har problemer på disse områ-der (kapitel 11 og 12), er områ-der formodentligt et særligt stort behov for at tale om disse emner i de traditionelle plejefamilier.
I forhold til de øvrige angivne samtaleemner er der ikke signifi-kant tendens til, at der bliver talt mere om dem i den ene eller den anden plejefamilietype. Ca. halvdelen af plejeforældrene taler med deres pleje-barn om dets fysiske og psykiske sundhed og velbefindende flere gange om ugen, og en tredjedel taler med barnet om dets biologiske forældre flere gange om ugen. Det emne, der mindst hyppigt behandles, er, hvor-for barnet ikke kan bo hos moren og faren og derhvor-for er i pleje. Det taler 21 pct. af plejefamilierne aldrig med deres plejebarn om.
OPSAMLING
Slægtsplejeforældre oplever i højere grad end traditionelle plejeforældre deres plejebarn som en fuldstændig integreret del af plejefamilien. Det er således tilfældet for henholdsvis 9 ud af 10 og 7 ud af 10 plejeforældre fra disse plejefamilietyper. Stort set alle de øvrige plejeforældre oplever næsten deres plejebarn som en del af familien, og stort set ingen oplever deres plejebarn som lidt udenfor i familien eller fuldstændig udenfor i familien. På trods af forskellen i graden af plejebarnets integration i pleje-familien, så er der ingen forskel mellem de to plejefamilietyper i forhold til, hvor nær en relation plejeforældrene oplever, at der er mellem dem selv og plejebarnet. Groft sagt oplever alle plejeforældre, at de har en
’tæt’ eller ’særdeles tæt’ relation til deres plejebarn.
Dagligdagen i plejefamilierne ligner langt hen ad vejen hinanden i forhold til, hvilke aktiviteter plejeforældre og plejebarn foretager sig
sammen. Slægtsplejeforældre er dog sjældnere end traditionelle plejefor-ældre sammen med barnet om at læse lektier, spille og lege samt dyrke fritidsaktiviteter. Slægtsplejeforældre taler desuden mere sjældent med barnet om barnets skole eller klub, om barnets forhold til venner og andre børn samt om barnets forhold til skolelærere. Slægtsplejeforældre oplever også færre konflikter med deres plejebarn end traditionelle pleje-familier.
KAPITEL 9