Pleje i Væksttiden

Saavel de unge Poder som de ældre Træer maatte for at kunne bære Frugt være Genstand for omhyggelig Pasning ogsaa efter Plantningen, — en Pasning som man gennem Tiderne har udført paa forskellige Maader og — sikkert — med vekslende Held.

Pastor Gerner skrev om, hvorledes man skulde ridse (skære) de unge Poders Stammer og plukke de første Blomster af i Marts Maaned.73 Beskæring har man tidligt været inde paa,21 og den skulde efter de Gamles Mening i Jylland foretages ikke alene paa en bestemt Dag, nemlig paa Abelones Dag84 eller 8/686, men i sidste Tilfælde endog Kl. 9 Formiddag; Pastor Gerner siger dog, at det skal ske i September:78

Din Fruct træer skal du snide/

Thi vedsken er nu offver all Aff Bullen gaaen til side.

Meget udbredt var Forestillingen om, at man ved at ryste Frugttræerne paa en bestemt Tid samt ved at ombinde dem med Halm skulde kunne forøge deres Frugtbarhed. For Størstedelen af Landet gælder det, at man mente, at Frugttræerne skulde rystes Juleaften;86 men enkelte Steder brugte man dog at udføre dette Nytaarsaften i Stedet for.87 Desuden holdt man nogle Steder paa, at dette Arbejde kun skulde udføres, dersom det ikke blæste den Aften,88 og i nogle Tilfælde skulde man ogsaa mumle en Formel under Arbejdet. Paa Fyn lød denne omtrent som:87-89 „Fryd Dig mit Træ, Gud give dig og mig et godt Nytaar," — eller som Peder Syv formede den:

Fryd Dig, Æblekvist,

som Maria, der bar Jesus Krist, —

mindre fromt og alvorligt lød det, naar man mumlede og ønskede:⁹⁰ Æbler og Pærer i min Have,

Donner og Djævel i de andres Haver.

I Forbindelse med denne Rysten af Frugttræerne skulde man iflg. gammel Tro binde Halmbaand om Frugttræerne, og denne Skik er kendt fra det meste af Landet, dog muligvis ikke i Vest-jylland, hvor Frugttrædyrkningen i Almindelighed har været mindre kendt.88 Man kunde samtidig mumle et af de foran anførte Vers eller som paa Møen:91

Fryd dig, Bom, glæd dig stum,

i Nat blev Kristus født.

Muligvis har man ogsaa nogle Steder kun anvendt Halmbaandene, og ikke rystet Træerne ;⁹² Skikken med baade at ryste og ombinde Træerne var kendt endnu indtil c. 1877 i Vestlaaland.⁹³ I Værslev paa Sjæll. mente man, at vilde et Frugttræ trods al Pleje ikke bære, skulde en frugtsommelig Kone, før Sol stod op, binde Halm-baand omkring det.⁰⁴

Af den øvrige Pleje der viedes Frugttræerne kan anføres, at man baade i Nørre- og Sønderjylland mente, at det var godt at

ÆBLE OG ABILDGAARD 111 hænge Skalotteløg op i dem; deres Lugt skulde skræmme Fuglene bort,96 og Midlet er maaske særlig tænkt brugt overfor Kirsebær-rene, — af dem faar man jo aldrig nogen, dersom man ikke er paa Vagt; men faldt Æblerne umodne ned, brugte man i Vester-Vedsted at gemme dem i Huller inde i Høfaget.96

Ogsaa andre Dyr har kunnet stjæle Frugten eller rettere skade Frugttræerne, saaledes bl. a. Orme og Larver. Man log sig den møjsommelige Opgave paa at rense Træerne for disse, — saaledes fik Urtegaardsmanden Hans Thueszen 1 Pund Smør for at rense Malmø Slots Abildtræer (1541),96 og indtil 1800 har samme Metode været anbefalet,97 — formentlig især for dem, der havde god Tid.

Mod Orm i Roden, som altsaa ogsaa har forekommet, skulde man i Sydsjælland grave en halvt flaaet Ræv ned i Haven,98

og var det i Barken paa Stammen o. 1. Steder, at der gnavedes, f. Eks. af Harer — ja saa havde man fra Domitzers Havebog (1635) det Raad at spytte i Hænderne og bestryge Træerne dermed, — saa vilde Harerne holde sig borte.89

For Træernes Trivsel har dog nok Gødskningen spillet en større Rolle end de ovenfor nævnte mere eller mindre problema-tiske Foranstaltninger, og om denne tales der da ogsaa ret ofte gennem Tiderne,21,99 — ja Pastor Gerner haaner endog dem, der mener at kunne gøre Æbletræerne mere frugtbare ved Halmbaan-dene; selv foretrækker han aabenbart god, gammeldags Staldgød-ning, idet han om Havearbejdet i Oktober siger:78

Om roden graff paa Ebeltræer/

Oc Koemøg derom sælte/

Det meer end langhalm fructbar er/

Som Gecke derom flette. —

Der skulde være Orden i Gaderne, og Gødningen maatte indføres i Haverne, — saaledes som en Bestemmelse fra Randers siger det 1609, at hvem som lægger Møg for nogen Mands Kaalgaarde eller Abildgaarde og lader det ikke straks henkomme eller indføre i sin Have, han skal bøde 2 Skilling.100

Om Træernes Evne eller Vilje til at bære Frugt kunde man allerede længe før Høsten tage visse Varsler. I Sydsjælland sagde man, at saaledes som Træerne bugnede af Rim i Advent, saaledes vilde Kornet komme til at bugne af Kærne og Træerne af Frugt det næste Aar,101 og paa Sydfyn, at dersom Sneen blev hængende

paa Frugttræernes Grene fra Juleaften til Julemorgen eller derover, fik man et godt Frugtaar. Denne Sne var som Gødning (eller Halmbaand) for Træerne.102 Ogsaa stærke Storme om Efteraaret betød (i Sønderjylland) megen Frugt,103 og dryppede Frugttræerne Paaskemorgen, mente Sønderjyden at det blev en frugtbar Sommer.104

Trods al Pleje varierede før som nu Frugttræernes Ydeevne efter som Klima m. m. vilde det, og man havde ikke forhen de Midler til at modvirke Sygdomme som nu. Et bestemt Æbletræ105 opgives at have baaret 4 Tdr. Æbler i 1763, c. 20 Stykker Aaret efter, 15V2 Tønde det næste Aar og derefter 3 Tdr., — og paa lignende Maade har Forholdene kunnet arte sig ogsaa andre Steder, — dog saaledes at en god eller daarlig Høst gerne har været nogenlunde fælles for alle Egne i samme Aar. Avlen af et eller flere Æble-træer har man regnet med i Husholdningen, og ganske karakteri-stisk er det, naar man i et Aftægtsbrev (1775) fastsætter, at Af-tægtsfolkene skal nyde godt af „Frugttræerne, det søde Æbletræ og det graa Pæretræ. . ."106

XII. Frugten plukkes.

Saavel til de første Frugter af et nyplantet Træ som til de sidste Frugter paa Træerne om Efteraaret knyttede man i gamle Dage visse Forestillinger. I hvert Fald i Sydsjælland sagde man, at de første Frugter af et nyplantet Frugttræ ikke maatte plukkes af en frugtsommelig Kvinde,107 — maaske, fordi det unge Træ betragtedes som jomfrueligt og den frugtsommelige Kvinde som uren. Og naar man plukkede, skulde man lade de sidste (2-3 eller i hvert Fald nogle faa) Frugter sidde paa Træerne. Man sikrede sig derved Frugt ogsaa til næste Aar, idet disse efterladte Frugter betragtedes som et Offer til Træet og dets Frugtbarheds-evne.109-110 Skikken er kendt fra de fleste Egne af Landet;111 men i Sydjylland holdt man dog paa, at man netop skulde tage det sidste Æble, og hvis der trods det, at man mente at have plukket dem alle, alligevel fandtes Frugter paa Træet, var dette et Tegn paa, at en vilde dø i det Hus eller den Gaard, Træet tilhørte.

Ligesaa sagde man der, at et Æble, som blev fundet paa et sær-ligt Sted, f. Eks. i en Grøft, ikke maatte spises; thi det var forgjort.112

Frugten skulde gerne plukkes i Oktober, især for Vinterfrug-tens Vedkommende, og Pastor Gerner skrev om Arbejdet i Ok-tober :73

ÆBLE OG ABILDGAARD 113 Pluck Fructen aff før den faar Frost/

Thi træerne Blade felder/

Den elskis for een lecker Kost/

I Vinter naar det gielder.

Hvorvidt han selv har elsket Æbler, eller det er andres Erfa-ringer, han her har udtalt, skal ikke kunne siges, men givet er det, at de mange Æbler, der fandtes i de gamle Præstegaardshaver, har ofte kunnet friste Folk paa Egnen til at stjæle af Præstens rare Sager; men vidste Præsterne ikke bedre Raad, saa gik de i Pagt med de okkulte Kræfter og jog paa denne Maade Tyvene bort, — eller fik dem til helt at blive borte. Der er mangfoldige Beretninger om saadanne Præster. En Præst i Højelse sagdes f. Eks. at have den Evne at kunne være 2 Steder paa een Gang, og da hans Tjenestepige vilde stjæle af hans Frugt, viste Præsten

— der i Øjeblikket befandt sig i Kirken — sig for hende og for-hindrede Tyveriet.113 En Kollega til ham, der havde Embede i Udby (Holbæk Amt) havde Ord for at være en „klog Mand". Da en Karl engang i „uberettiget Ærinde" var kommet op i et af Præstens Æbletræer og ikke vilde navngive sig paa Præstens For-langende herom, blev han „bunden" af Præsten til at blive i Træet.

Han maatte tilbringe hele Natten paa det ublide Leje i Træet, og først næste Morgen „løste" Præsten ham.114 Lignende Evne er tillagt Pastor Coldevin i Højby, Ods Herred. Naar Folk stjal Æbler i hans Have, „bandt" han dem til at blive der, indtil han gik i Kirke.116 Og i et nærliggende Sogn (Asnæs) var engang et Par Mænd fra Lyngen kommen ind i Præstens Have i samme Ærinde som de foregaaende. De havde endog været saa forsynlige at tage et Køretøj med til deres Udbytte, og med deres Poser var de kom-men ud i Præstens eget Æbletræ, som stod lige udenfor hans Studerekammer. Men nu var Pastor Voss lige saa „klog" en Mand, som sine Kolleger fra Egnen, og da han tiltalte dem med Ordene

„God Aften, Børn, hvad er det I bestiller her i min Have, og i mit eget Træ?" sagde den ene Tyv til den anden: „Kryb ned."

Men da opdagede de, at de overhovedet ikke kunde krybe ned, for Præsten havde „bundet" dem. Først da han atter løste dem, kunde de begynde paa den ubehagelige Nedtur, idet han sagde til dem: „Ja saa, Børn, nu kan I krybe ned; I kan pille Æbler op af dem, der er faldet ned; men kom saa aldrig her mer." Og den Mand, der har berettet Historien, tilføjer, at det vogtede de sig

Danske Studier 1932. S

nok for.116 Ogsaa en Præst i Søllinge forhindrede ved at kunne vise sig 2 Steder paa een Gang, at Tyvene stjal hans Æbler117

ligesom en Præst i Blegind118 og en anden i Sydslesvig119 havde Evnen til at „binde" og brugte den overfor Tyveknægtene. En særlig streng Straf skulde efter Folketroen ramme dem, der stjal Æbler ved St. Niels Grav (Glenstrup?); thi de vilde blive lamme.120

Anderledes hedder det sig med Biskop Bloch, der engang var paa Visitats i Hjermind. Da han havde plukket nogle Æbler i Præste-gaardshaven og det blev opdaget, henkastede han en Bemærkning om, at de var kommen fra hans Kone, — men den stedlige Præste-frue foreholdt ham — meget respektløst! — at han selv havde plukket dem.121

Ogsaa paa Degne, der havde Evne til at binde Tyve, og som bl. a. bandt saadanne i deres Have, har vi Eksempler) — f. Eks.

har en gammel Mand, der levede som Fattiglem i Egtved i Slut-ningen af forrige Aarhundrede, berettet, at han som Karl havde været rned til at skulle stjæle Æbler i en Degnehave paa Silke-borgegnen; selv slap han ud af Haven, men hans Kammerat blev

„bunden" til Træet, da Degnen opdagede Tyvene.122

Foruden at kunne beskytte sig mod Tyvene ved saadanne mere abstrakte Midler, kunde man hegne om sin Abildgaard, og det hed sig fra Stoense paa Langeland (1707), at dersom nogen oprykkede Stavre af et saadant Hegn, skulde han give en Tønde Øls Værdi til Byen.123 Selve Tyveriet i Abildgaarde havde faaet sin Fordømmelse allerede i Jydske Lov, hvorfra Bestemmelserne blev overført til Danske Lov og mange Byskraaer. En af disse dømmer en Æbletyv til at bøde 7 Mark til Byen (Kværndrup 1708) foruden Straf af Herskabet, •— en anden (Vistoft 1765) nøjes med 3 Mark, og Bjerregrav (1681) sætter endog kun 8 Skill. Vejle By-lav er det mest blodtørstige i denne Sag og forlanger den Skyldige sat i Halsjern, — hvad enten han antræffes i at stjæle Frugt i anden Mands Abildgaard eller træffes i en Humlegaard.123