FE pr. ko daglig de første 24 efter kælvning (incl. 1 Roer, L. kalvs)
§ B = bindestald. FB = fangbåsestald. S = sengestald. I = U = uisoleret. Å = åben.
M- NaOK ben. halm.
+ : adgang til halm.
isoleret,
Tabel 3.3 fortsat
?lig ialt g korr.
Roefoder o.In. udgør en betydelig andel af rationen i de fleste besætninger, primært fordi roerne fodringsmæssigt og prismæssigt er konkurrencedygtige over for korn. På de brug, hvor der ikke er avlet roer (H 55-1 og H 65-0), eller hvor der kun har været roer til rådighed i små mængder, er der suppleret med roelignende foder (melasse, roeaffald og kosetter) samt valle ved afbalance-ring af grundrationen.
På H 25-3 og H 32-2 er der kun anvendt 3 FE roer samt 0,8 FE me-lasse, idet det øvrige grundfoder var meget letfordøjeligt. På H 33-2 er 3,8 FE roer suppleret mexi 2,2 FE byg, idet der var et parti korn med lav alternativ værdi til rådighed. I 26 af de 35 besætninger har roefoderet udgjort mindst 5 FE.
Mængden_jaf det__relatiyt tungtfordøjeligt__foder - der tildeles efter ædelyst - er planlagt under hensyntagen til bl.a. fodervær-dien (kap. 2) samt den alternative værdi. Bortset fra en enkelt besætning (H 76-2) har der været mindst 4 FE til rådighed og i
28 ud af 35 besætninger mindst 5,0 FE.
Til_s_kudsf_o_de_ret_ (protein-/f edtblandinger og korn) udgør - som følge af de betydelige mængder hjemmeavlet grovfoder + biprodukter - kun en beskeden del af den samlede ration; således er der kun
på H 33-2 planlagt over 7 FE jf. ovennævnte årsag.
Der er anvendt forskelligt konstant niveau af tilskudsfoder til en-kelte køer som følge af stor variation i produktionskapaciteten (H 49-2) eller små mængder ad libitum foder til rådighed (H 75-2, H 76-2 og H 7 9 - 2 ) . I enkelte tilfælde var der et særligt ønske herom
(H 31-2, H 33-2, H 36-2, H 72-2 Og H 72-2).
Det økonomisk optimale foderniveau er anført i tabel 3.3 , og be-sætningernes fordeling på forskellige foderniveauer har været følgende s når løsdriftsbesætningerne er fratrukket 0,5 FE til ekstra vedligehold :
Fe pr. ko daglig Antal besætninger 1-24 u.e.k.
Under 15,0 15,0 til 15,4 15,5 til 15,9 16,0 til 16,4 16,5 til 16,9 17,0 og derover
Tunge racer 0 0 6 10 9 5
Jers 3 2 0 0 0 0
Variationen skyldes forskellige prisforudsætninger (jfr. fig.
3.1) og delvis forskel i forventet produktionskapacitet. Generelt er foderniveauet højt på trods af de store mængder hjemmeavlet grovfoder. Dette forklares af gunstige prisforhold mellem tilskuds-foder og mælk, men også af at den til rådighed værende mængde ad li-bitum foder ikke har været større end, at dets' alternative værdi var h ø j .
Fedtniveauet i foderrationen er udtrykt ved korrigeret råfedt (= g råfedt i kraftfoder + g fedtsyrer i grovfoder), idet det er foderets indhold af fedtsyrer, der har næringsmæssig betydning.
Råfedt i kraftfoder (animalsk fedt og planteolier) består næsten udelukkende af fedtsyrer, hvorimod råfedtfraktionen (etherextrahe-ret) i grovfoder kun delvis og i varierende omfang består af fedt-syrer. Vedrørende fedtsyreindhold i fodermidler henvises til 508.
beretning fra SH.
De planlagte rationers indhold af ford. råprotein_og_korr._råfedt ses at variere en del. Ud over den variation, som kan henføres til forskellige prisrelationer er de relativt høje proteinniveauer ofte en følge af ønsket om at nærme sig det optimale fedtniveau;-herudover kan en forenkling ved at anvende én kraftfoderblanding være økonomisk fordelagtigst på trods af, at dette resulterer i, at protein-/fedtniveau ændres i forhold til det ellers økonomisk optimale. Dette er en følge af, at marginaludbytterne ved de an-førte protein- og fedtniveauer er lave.
stor betydning for foderomsætningen i vommen bl.a. ved at sikre en stor spytsekretion til neutralise-ring af de dannede syrer og ved at sikre en kraftig og hyppig vom-motorik (jfr. Nørgaard (1983) i "Optimale foderrationer til malke-koen". Under trykning).
Foderrationens fysiske struktur har tidligere været beskrevet ved strukturindekset (459. beretning fra SH) , hvor de enkelte foder-emner tillægges en strukturværdi, der er fastlagt skønsmæssigt på grundlag af bl.a. partikelstørrelse, energikoncentration og vægtfylde.
Med udgangspunkt i den fysiologiske betydning af foderets fysiske struktur angiver Nørgaard (1983), at tyggetiden er en væsentlig parameter i fodringsmæssigt øjemed.
40
Nørgaard (1983) anfører, at der som en foreløbig vejledende norm for det optimale strukturindhold kan anvendes ca. 50 minutters tyggetid pr. FE. Det understreges imidlertid, at "en fodring, der skaber en jævn og konstant foderomsætning i vommen døgnet igennem, vil kunne fungere rimeligt acceptabelt selv ved et strukturindhold på 50 i 10 min. pr. FE". Det påpeges samtidigt, at der er behov for yderligere forskning af såvel de enkelte foderemners værdi (tyggetid) som krav til tyggetiden i forskellige rationer. I tabel 3.4 er anført uddrag af typetal for forskellige fodermidlers tygge-tid (jfr. app. B i "Optimale foderrationer til malkekoen"
Red. Østergaard & Neimann-Sørensen. Under trykning).
Tabel 3.4 Typetal for forskellige fodermidlers tyggetid
(uddrag af app. B i "Optimale foderrationer til
malke-koen" ). s
Fodermiddel
Græsensilage (svagt finsnittet, 30% t s . ) , Hø
Helsædsensilage, byg
" , majs Roetopensi lage
Mask, frisk Byghalm, lang
" , NH -ben., lang Fodersukkerroer
Roeaffald (frisk, ensil., tørret) Melasse, valle
Byg, valset
Typefoderblandinger
Formelgrundlag (Nørgaard 1983)
Kun enkelte af de anførte typetal er eksperimentelt bestemt, medens de øvrige er vurderet på grundlag af foreliggende viden. Det be-mærkes, at helsædsensilage af byg i forhold til græsensilage har
FE pr.
kg ts . 0,82 0,72 0,62 0,77 0,73 0,72 0,98 0,30 0,48 0,91 0,95 1,16 1,10
Tyggetid, min. pr. FE
82 113 144 76 83 42 16 470 270 20 25 10 4
41
-en lav værdi; således vil f.eks. 5,5 FE heraf i forhold til græs-ensilage (0,72 FE pr. kg ts.) betyde en reduktion i tyggetiden på 204 min. eller ved et foderniveau på 16 FE ca. 13 min. pr.
ialt FE. Blandt andre fodermidler, som ofte erstatter konserveret græsmarksf oder, er tyggetiden lav for majsensilage - og især roe-topensilage og mask.
Disse forhold afspejles også i tabel 3,3, hvor tyggetiden pr.
ialt FE er beregnet for de forskellige rationer på basis af de anførte typetal. Det ses, at tyggetiden i de fleste rationer er lav, således under 40 min. pr. FE. Det skal samtidig bemærkes, at i alle besætningerne er der fodret efter ædelyst for at opnå en stor og konstant foderomsætning i vommen døgnet igennem, hvilket som tidligere omtalt reducerer kravet til tyggetiden. Det skal også bemærkes, at der er ikke konstateret væsentlige symptomer på manglende struktur (lav fedtprocent, lav fodereffektivitet, løbedrejning, trommesyge, vomacidose).
3.3 Mælkeproduktionen pr. årsko samt laktationskurvens niveau