Mælkeydelsen pr. årsko er for de besætninger, hvor helårsforsøg etableredes senest 1.4.1982, anført i tabel 3.5. Ydelsen er- udtrykt ved kg mælk, kg smørfedt, kg protein og kg 4% mælk. Resultatmålet, kg 4% mælk pr. årsko anvendes senere i tabellerne 3.12 - 3.16 som grundlag for beregning af de økonomiske resultater, idet der dog fradrages 4% til svind. Idet produktionen udtrykt pr. årsko er påvirket af udskiftning, drægtighedsforhold m.v., vil bemærkninger i relation hertil være anført i gårdrapporterne.
Med henblik på at få et bedre grundlag for at vurdere ydelses-niveauet i de enkelte besætninger er i tabel 3.6 og 3.7 angivet laktationskurvens niveau og hældning de første 24 uger efter kælv-ning for henholdsvis 1. kalvs og øvrige køer. Alle de køer, som har kælvet i perioden 1. august 1982 til 1. februar 1983 og har gennemført mindst 24 uger af laktationen, er medtaget, da der fore-ligger data til ca. 1. august 1983. For de besætninger, der pr.
1.4.1983 er ophørt som helårsforsøg (H 46-8, H 60-9, H 64-2, H 71-1, H 77-8 og H 78-8).er perioden reduceret til 1. april.
- 42
perioden 1 Kg
Perioden er begrænset til de første 24 uger efter kælvning, fordi henholdsvis 1. kalvs og øvrige køer her fodres med konstant og samme mængde kraftfoder samt grovfoder efter ædelyst (jvf. tabel 3.3). Samtidig påvirker eventuelle forskelle i drægtighedsforhold ikke ydelsen de første 24 uger af laktationen.
Resultaterne er baseret på
angivet som gns. for perioderne 1.-12. uge (x )
4% mælk pr. ko daglig. Niveauet er
x_x, I 1-~2A uSe ^ i _ 2 4} a f
laktationen. Hældningen er anført som fald i dagsydelsen pr. 4 uger i perioden 1.-24. uge (b]__2 4). Dagsydelsen er beregnet på grundlag af X1_2 4 og t>1_24 for uge 4 (X4) og uge 24 ( Xg 4) .
Til beskrivelse af variationen i ydelsesniveauet er de to kate-gorier af laktationer inden for en besætning opdelt efter X i tre dele, og gns. for laveste og højeste trediedel er anført.
43
Af ydelsesresultaterne for 1. kalvs køerne fremgår af tabel 3.6, at der er en stor variation i såvel niveau som hældning mellem besætningerne, men generelt er niveauet højt, således 20,5 kg 4%
daglig 1-24 u.e.k. i gns. for de 35 besætninger. Udholdenheden har ligeledes været god, idet laktationskurvens hældning kun er 0,5 kg 4% mælk pr. 4 uger. I 6 besætninger (H 13-3, H 48-1, H 52-1, H 72-2, H 75-2 og H 76-2) er niveauet over 23 kg 4% mælk (gns.
23,8), og dagsydelsen 24 uger efter kælvning (X24) er for disse besætninger i gns. 22,7 kg 4% som følge af en særdeles flad lakta-tionskurve (^1_24 i gns. -f- 0,4).
I over 30 pct. af besætningerne er dagsydelsen 24 u.e.k. over 20 kg 4% mælk.
I 8 af de 35 besætninger har den bedste trediedel af kvierne i gns. produceret over 25 kg 4% i gns. de første 24 u.e.k.
Ydelsesresultater for køer i 2. og senere laktation er anført i tabel 3.7. Det gennemsnitlige niveau (X1_24) f o r a l l e besætninger under ét er 24,9 kg 4% mælk, og laktationskurvens hældning (t>1_24) er -r 1,8' kg 4% mælk.
På H 13-3 og H 52-1 er niveauet (X _ ) over 30 kg 4% mælk. Lakta-tionskurvens hældning (b-_24 = -4-2,6) er normal, det høje produk-tionsniveau taget i betragtning, således har tidligere undersøgel-ser vist, at i 1 kg 4% mælk daglig de første 4 u.e.k. - ved et givet laktationsnummer - ændrer hældningen med + 0,13 kg 4% mælk.
I de to besætninger er startydelsen (X. 1 „ ) ca. 34 kg 4% mælk;
til sammenligning skulle en besætning, hvor x 1_1 2 e r 2 8 k§ 4^ m ælk, have en hældning på ca. 1,8 kg - alt andet lige.
I mange af de anførte besætninger er laktationskurven flad - også hvor produktionsniveauet er særdeles højt (eks. H 21-1, H 36-2, H 60-9, H 70-2, H 72-2 og H 76-2). Den gennemsnitlige dagsydelse 24 u.e.k. bliver herved høj, således i flere tilfælde over 24 kg 4% mælk, hvilket giver grundlag for meget høje ydelser vurderet for hele laktationen.
Vurderes alle besætninger under ét, er forskellen mellem 1. kalvs og ældre køer m.h.t. niveauet (X._24 ) 4,4 kg 4% mælk, og de ældre køer falder ca. 1,3 kg 4% mælk mere pr. 4 uger inden for de første 24 u.e.k. (b1_? 4 ) end 1. kalvs køerne. Det betyder, at dagsydelsen
44
-Tabel 3.6 Ydelse3resultater for 1. kalvs køer 1982/83, udtrykt ved laktationskurvens niveau og hældning de første 24 uger af laktationen. Kg H% mælk
H-nr
Opdeling af laktationer
e f t e r Xl - 2 4 Laveste ]/3
X1-12 x1-24
ændring i dagsydelsen pr. 4 uger i perioden 1.-24. u.e.k..
. r?,\
45
-Tabel 3.7 Ydelsesresultater for køer i 2. og senere laktation 1982/83 udtrykt ved laktationskurvens niveau og hældning de første 24 uger af laktationen.Kg \% mælk
H-nr
Opdeling af laktationer
efter x
±_
24Laveste 1/3
X1-12 X1-24 X „: gns. dagsydelse i perioden 1.-12. uge efter kælvning.
X. : dagsydelse i uge 4.
bT ~: ændring i dagsydelsen pr. 4 uger i perioden 1.-24. u.e.k.
- 46
ca. 28 u.e.k. i gns. er ens for 1. kalvs og ældre køer, idet de ældre køer 24 u.e.k. i gns. har ydet 1,3 kg mere end 1. kalvs.
Der ses iøvrigt at være en betydelig variation imellem besætnin-gerne m.h.t. forskellen i laktationskurvens hældning mellem 1.
kalvs og ældre køer. Dette kan i flere tilfælde forklares af en unormal forskel i startydelsen (X „ ) .
3.4 Kælvningsfordeling
Kælvningsfordelingen i den enkelte besætning øver indflydelse på bl.a. foderrationens sammensætning i de enkelte sæsoner og dermed foderomkostningerne, men også mælkeprisen samt arbejdsprofilen.
Derimod er koens produktionsniveau kun meget svagt påvirket af kælvningstidspunktet, når der anvendes en hensigtsmæssig
fodersty-Tabel 3.8 Kælvningsfordeling 1982/83.
H-nr. 1. kalvs
25
Pct. kælvninger i perioden
ring (jfr. 246. medd. fra S H ) . For førstegangs, kælvere
er der størst mulighed for at planlægge kælvningsfordelingen (se kap. 4 ) . Problemer med ikælvning kan medføre en udjævning af kælv-ningsf ordelingen, såfremt en koncentreret kælvkælv-ningsfordeling ikke prioriteres højt i forbindelse med udskiftning.
I tabel 3.8 er kælvningsfordelingen i de enkelte besætninger anført ved procentisk fordeling på fire kvartaler. Generelt er kælvnin-gerne koncentreret- omkring juli og oktober kvartaler med henholds-vis 27 op: 30 pct. i gns. for alle besætningerne. I flere af besæt-ningerne har mindst 2/3 af kælvbesæt-ningerne fundet sted i disse kvar-taler (H 49-8, H 55-1 og H 7 8 - 8 ) .
3.5 Sundhed
Sundheden i de enkelte besætninger er i tabel 3.9 beskrevet ved de hyppigst forekommende sygdomme. Et sygdomstilfælde defineres ved, at en ko inden for de første 24 u.e.k. er behandlet (mindst Tabel 3.9 Sygdomme de første 24 uger af laktationen 1982/83.
Antal behandlede køer pr. 100 kælvninger.
H-nr. For-dø jelses-og
stof-
48
-1 gang), og besætningsresultatet udtrykkes ved antal behandlede køer pr. 100 kælvninger i perioden 1.4.1982 til 31.3.1983. Da regi-streringerne på nogle brug ikke er gennemført for hele perioden, er disse udeladt af tabellen (H 11-3, H 12-1, H 13-0, H 41-2 og H 60-9) .
Det ses af tabel 3.9, at der er en betydelig variation i forekom-sten af de enkelte sygdomme. Klinisk mastitis udgør langt den største del. Herudover er tilbageholdt efterbyrd hyppigt forekom-mende, således er der i halvdelen af besætningerne behandlet mindst 10 køer pr. 100 kælvninger. Behandling for børbetændelse kan ofte relateres til koens nærmiljø, men ogbå til forekomsten af til-bageholdt efterbyrd, hvor sidstnævnte fremgår af tabel 3.9.
For begge sygdommes vedkommende er der i mange besætninger en betydelig forskel i forekomsten i forhold til foregående år, uden at årsagen kan præciseres, men ofte varierer belastningen fra år til år.
Fordøjelses- og stofskiftesygdomme (kælvningsfeber, ketose, græs-tetani m.v.) forekommer sjældent bortset fra H 21-1, hvor mange af behandlingerne gælder forebyggelse af kælvningsfeber hos ældre køer med særdeles høje ydelser. De resterende er stört set fordøjelses-sygdomme .