Perspektiver på specialundervisningen i fremtiden

hvilket de da også får. Men på trods af den støtte de allerede nu udøver, udtrykker de bekymring for at der fortsat er en gruppe forældre der ikke magter at gøre brug af klageadgangen.

Evalueringsgruppen anbefaler:

at Det Centrale Udvalg også fremover i et tæt samarbejde med de enkelte regionale udvalg følger udviklingen omkring klagesager, i lighed med klagesagsundersøgelsen for skoleåret 2002/03.

at Det Centrale Udvalg sætter fokus på i hvilket omfang den ændrede klageadgang har ført til at ressourcesvage forældre afstår fra at klage selvom de er utilfredse med en amtslig eller kommunal beslutning.

De andre forældre

”De andre forældre” kan være en medvirkende faktor til at en bestemt gruppe børn presses ud af den almindelige folkeskole. De gode erfaringer nogle kommuner og skoler har med at gribe denne problemstilling direkte og konkret an, bør udbredes og tages i brug af så mange som muligt. Erfa-ringen er at manglende tolerance eller rummelighed hos andre forældre dels skyldes manglende viden, dels skyldes manglende åbenhed fra skolens side. Temaet kan efter evalueringsgruppens mening udgøre et udmærket fokuspunkt for et KVIS-tema der med skolelederne som målgruppe sætter gang i en debat og en erfaringsudveksling om hvordan ”de andre forældre” bliver til posi-tive medspillere omkring den rummelige folkeskole.

Evalueringsgruppen anbefaler:

at man regionalt og lokalt arbejder på at øge ”de andre forældres” indsigt og viden om og dermed tolerance og rummelighed over for de børn der ellers risikerer at blive udskilt.

Forslaget bygger desuden på at nogle væsentlige målsætninger ikke er nået på trods af intentio-nerne bag lovændringen. Først og fremmest har antallet af elever der henvises til den vidtgående specialundervisning, været fortsat stigende i den periode evalueringen har fokuseret på. De for-hold der skal til for at etablere undervisningen i elevens nærmiljø, er ikke på plads i tilstrækkeligt omfang selvom der er en udbredt opbakning til dette ideal. Der er tre problematiske forhold ved den nuværende opgavefordeling set ud fra en faglig vurdering. Kan disse forhold ændres, antager gruppen at organiseringen af undervisningen for børn med særlige behov kan blive mere hen-sigtsmæssig i fremtiden.

For det første er det i dag ikke udelukkende de faglige, pædagogiske argumenter der ligger til grund for beslutningen om at et barn skal modtage undervisning efter § 20, stk. 1, eller § 20, stk.

2. En lang række andre forhold er med til at bestemme dette. Det vigtige er i bund og grund hel-ler ikke hvilken paragraf barnet bliver undervist efter, men om barnets tarv tilgodeses på bedst mulig måde. Med det fulde ansvar for undervisningen placeret hos én instans antager evalue-ringsgruppen at de faglige diskussioner om barnets behov vil få mere plads frem for nu, hvor overvejelser om hvilken paragraf barnet skal undervises efter, kan fylde uforholdsmæssigt meget i drøftelserne.

For det andet kan den nuværende todelte opgavefordeling gøre det sværere at overskue hvem der reelt har ansvaret for barnets undervisning og hvorfor. En samling af ansvaret vil fremme over-skueligheden og gøre kommunikations- og samarbejdsveje enklere, bl.a. for forældre men også for andre parter der kan inddrages omkring det enkelte barn, fx skoler og socialforvaltninger.

For det tredje gør den nuværende opgavefordeling udskillelse af elever til en nemmere løsning for kommunerne, hvorimod et samlet ansvar hos kommunerne i større omfang vil motivere dem til at etablere tilbud inden for den almindelige folkeskole i overensstemmelse med intentionerne om at barnet skal undervises i sit nærmiljø.

Evalueringsgruppen foreslår på den baggrund at kommunerne får ansvaret for specialundervisnin-gen, men vurderer at der fortsat vil være behov for særlige tilbud som nogle kommuner ikke vil være i stand til selv at etablere. Hvorvidt disse tilbud etableres som nationale, regionale eller tvær-kommunale, er ikke afgørende i denne sammenhæng.

Evalueringsgruppen anbefaler:

at ansvaret for specialundervisningen overføres fuldt og helt til kommunerne

at der fortsat er adgang til undervisningstilbud der imødekommer de børns behov som kom-munerne ikke vil være i stand til selv at varetage.

For at kommunerne skal være i stand til at varetage denne opgave kvalificeret, er der en række andre forhold man bør forholde sig til:

Kvalifikationer

Det er altafgørende at kommunerne i endnu større grad får adgang til ekspertbistand, fx ved ”ud-rykningshold”, samarbejde med specialskoler o.l. Det er også afgørende at medarbejderne i kom-munerne selv har eller får de nødvendige kvalifikationer. Evalueringsgruppen finder denne anbefa-ling så grundlæggende at følges den ikke op, vil gruppen advare mod at forslaget om overførelse af det fulde ansvar til kommunerne kan føre til en forringelse af tilbuddet til eleverne frem for en forbedring.

Anbefalingen peger på flere elementer med hensyn til kvalifikationerne. Det drejer sig dels om en styrkelse af grund- og efteruddannelsen, dels om andre organisations- og samarbejdsformer. I den sammenhæng anbefaler evalueringsgruppen at de nuværende strukturer i form af specialskoler, PPR-kontorer, specialklasser, specialcentre og lærerteam indgår i vidensdelende netværk der fort-løbende skal sikre opbygning og formidling af viden og erfaring.

Desuden fremhæver evalueringsgruppen at der må yderligere fokus på hvordan man skaber rum-melighed i folkeskolen (se i øvrigt kapitel 6).

Evalueringsgruppen anbefaler:

at kommunernes og skolernes adgang til ekspertise styrkes

at de kommunale medarbejderes kvalifikationer styrkes gennem grund- og efteruddannelse at der på tværs af faggrupper og institutioner dannes vidensdelende netværk.

Økonomiske ressourcer

Det vil være nødvendigt at nedsætte en arbejdsgruppe eller en kommission der får til opgave at undersøge og pege på konsekvenser og muligheder for specialundervisningsområdet. Evaluerings-gruppen vil derfor ikke pege på eksakte økonomiske modeller for fremtiden, men anbefaler at man samtidig med at man overfører det fulde ansvar til kommunerne, også overfører det fulde økonomiske ansvar. Kommunen vil altså selv skulle bære den fulde udgift hvis den vælger at søge et undervisningstilbud uden for kommunen selv. En sådan model vil fjerne diskussioner om takst-beløbet og hvad kommunerne kan forvente at få for pengene. På samme måde vil det nuværende dilemma omkring transportudgifterne forsvinde. Evalueringsgruppen vil ikke i øvrigt gå ind i over-vejelser om rammestyring, en model hvor pengene følger børnene eller lignende, blot opfordre til at de valgte modeller sikrer:

den nødvendige kvalitet for alle børn – modellen lægger ikke op til besparelser, men til bedre ressourceanvendelse.

at mindre kommuner har tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at klare udsving i tilgangen af elever med vidtgående behov.

Evalueringsgruppen anbefaler:

at det fulde økonomiske ansvar for specialundervisning overgår til kommunerne

at der iværksættes en undersøgelse af konsekvenserne ved forskellige økonomiske styrings-modeller på specialundervisningsområdet og overførslen af det fulde økonomiske ansvar til kommunerne. Undersøgelsen skal bl.a. have fokus på hvilke konsekvenser de økonomiske modeller får for kvaliteten i specialundervisningen og rummeligheden i folkeskolen.

Løbende monitorering og evaluering af udviklingen

Denne evaluering viste – om end på et spinkelt grundlag – at forældre hvis børn efter lovændrin-gen er overgået fra undervisning efter § 20, stk. 2, til § 20, stk. 1, grundlæglovændrin-gende oplever at de fire væsentlige forhold omkring tilbuddet til deres barn (den individuelle tilrettelæggelse og gen-nemførelse af undervisningen, skolens indretning og undervisningsmidler, lærernes kvalifikationer og samarbejdet med kommunen) er blevet forringet. Der er naturligvis mange årsager til denne vurdering som evalueringen ikke afdækker. Men det giver evalueringsgruppen anledning til at anbefale at en reform af dette område løbende bør følges gennem forskellige former for monito-rering og lejlighedsvise evalueringer der skal sikre at kvaliteten i undervisningen fastholdes og i bedste fald øges.

Evalueringsgruppen anbefaler:

at konsekvenserne af den reform der her er foreslået, nøje følges gennem løbende monitore-ring og evaluemonitore-ring.