Forældrene

fordi meget specialviden og særlig ekspertise er knyttet til særlige videnscentre der ligger uden for kommunerne.

En del nævner også det paradoks at befolkningsmæssigt små kommuner ofte kan være geografisk omfangsrige. For børnene i disse kommuner kan princippet om nærhed blive en smule mere teo-retisk end reelt fordi afstanden til kommunale tilbud er så stor at eleven under alle omstændighe-der er væk fra hvad omstændighe-der med rimelighed kan defineres som nærmiljøet.

Mange psykologer og regionale udvalg giver udtryk for ganske store forskelle i de små kommu-ners evne til selv at klare opgaven. Det ser dog generelt ud til at hvis mange af de små kommuner ønsker at fastholde den nuværende kvalitet i tilbuddene og samtidig holde sig inden for de øko-nomiske rammer, er de som regel afhængige af enten de store kommuner i regionen eller af am-tet.

Der er generelt en afventende holdning i kommunerne til resultaterne af Strukturkommissionens arbejde.

hvor samarbejdet mellem amt og kommune fungerer godt, præsenteres for et så færdigt tilbud at de ikke får kendskab til de reelle valgmuligheder. En medvirkende årsag til at man fra professionelt hold prøver at time forældreinddragelsen, kan være at der efter deres opfattelse er ved at dukke en ny forældrekarakter op. Den er bl.a. kendetegnet ved den førnævnte åbenhed over for det at have fået et handicappet barn – hvilket grundlæggende opleves som en positiv udvikling – men også i større omfang end tidligere ved ønsket om at få stillet en diagnose og ud fra den eventuelle diagnose få et ”specialtilbud” der passer til netop denne diagnose (ofte i form af specialskoletil-bud). Den nye forældretype er meget aktiv i henvisningsprocessen og tager ofte selv rundt og besøger forskellige undervisningsinstitutioner for at finde frem til det tilbud de selv mener passer bedst. Nogle beskriver det sådan at forældrene ”shopper” skole.

Denne forældrekarakter er muligvis medvirkende til at de ”professionelle” holder kortene lidt ind til kroppen indtil de har fundet frem til et eller flere tilbud. Det kan dog også skyldes at de vurde-rer at nogle forældre er usikre på hvilket skoletilbud der vil være bedst for deres barn. De ønsker ikke at forvirre forældrene unødigt og præsenterer derfor ikke for mange tilbud for dem. Et regio-nalt udvalg beskriver ”den ideelle forældreinddragelse”, her i en omskrevet og forkortet version:

Forældrene får en reel information om hvilke valgmuligheder der foreligger.

Barnets problemer og ressourcer skal være beskrevet i samarbejde med forældrene.

God rådgivning. Det er vigtigt at forældrene ved hvem der giver rådgivning – amtet eller kommunen – når overvejelserne om undervisningstilbud begynder.

Forældrene skal være mere aktive parter i valget af den specialpædagogiske foranstaltning.

Der skal være opstillet to, maksimalt tre realistiske muligheder. Der skal være klarhed over kvaliteten i tilbuddene.

Forældrene skal have mulighed for besøg på skolerne.

Forældrene må have det afgørende ord.

De andre forældre udgør også en faktor i forhold til skolens rummelighed. Både psykologer og skoleledere beskriver et stadig stigende pres fra andre forældre for at fjerne ikke mindst de forstyr-rende børn fra den almindelige undervisning. Det stadig større fokus på fagligheden kan efter deres mening være med til at reducere forældrenes tolerance over for denne elevgruppe. Nogle interviewdeltagere har set gode resultater på de skoler eller i de kommuner der er gået ind i en målrettet indsats over for dette problem gennem en direkte og åben dialog med forældrene om problemet. I den forbindelse udtrykker flere at det er erfaringen at en diagnose har tilbøjelighed til ikke alene at berolige barnets egne forældre, men også at gøre de andre forældre mere tolerante.

I spørgeskemaundersøgelsen er forældrene blevet spurgt i hvilket omfang de vurderer at amt eller kommune har lyttet til deres overvejelser om at finde det rigtige undervisningstilbud, se tabel 1.

54 % af forældrene mener i høj eller i nogen grad at kommunen har været villig til at høre og bruge deres mening, mens 46 % finder at kommunen kun i mindre grad eller slet ikke har lyttet.

Hvad samarbejdet med amtet angår, siger 42 % af forældrene at de i høj eller nogen grad er ble-vet lyttet til, mens 58 % giver udtryk for at det kun i mindre grad eller slet ikke er tilfældet. For amternes vedkommende giver et flertal af forældrene altså udtryk for en utilfredshed, men også kommunerne bør tage til efterretning at 46 % af forældrene kun i mindre grad eller slet ikke vur-derer at kommunen har været villig til at høre og bruge deres mening.

Tabel 1

Har kommunen/amtet været villig til at høre og bruge din mening i deres overvejelser om at finde det rigtige undervisningstilbud til dit barn?

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

Kommunen 28 % 26 % 21 % 25 %

Amtet 22 % 20 % 17 % 41 %

Note: Forældre der har svaret ”ved ikke” eller ”ikke relevant” på spørgsmålene, er ikke medregnet i procenttallene.

Hvis det kniber med forældrenes oplevelse af lydhørhed, ser det en smule bedre ud med samar-bejdet mellem amt og kommune for sig selv. Her er 63 % af de forældre der har kunnet svare på spørgsmålet, i høj eller i nogen grad tilfredse, mens 37 % kun i mindre grad eller slet ikke er til-fredse. Selvom der her er en større afstand mellem tilfredse og utilfredse end ved det foregående spørgsmål, bør en utilfredshed blandt en god tredjedel af forældrene fortsat give anledning til eftertanke.

Forældrenes besvarelser er delt i to lige store grupper på spørgsmålet om i hvilket omfang kom-munen og amtet har taget tilstrækkeligt initiativ til at finde det rigtige undervisningstilbud til deres børn, se tabel 2. Og det er bemærkelsesværdigt at omkring halvdelen af forældrene kun i mindre grad (18 %/19 %) eller slet ikke (32 %) vurderer at hverken amtet eller kommunen har taget til-strækkeligt initiativ til at finde det rigtige undervisningstilbud til deres barn. Det er en stor andel i forhold til lovens intentioner.

Tabel 2

Har kommunen/amtet taget tilstrækkeligt initiativ til at finde det rigtige undervisnings-tilbud til dit barn?

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

Kommunen 25 % 24 % 19 % 32 %

Amtet 24% 26 % 18% 32 %

Note: Forældre der har svaret ”ved ikke” eller ”ikke relevant” på spørgsmålene, er ikke medregnet i procenttallene.

Lovændringen havde som bekendt til hensigt at så mange børn som muligt skulle undervises så tæt på nærmiljøet som muligt og allerhelst i den almindelige folkeskole. Men det er en forudsæt-ning at kvaliteten i det undervisforudsæt-ningstilbud barnet modtager, ikke forringes i forhold til tidligere.

For at undersøge dette har vi forsøgt at finde frem til forældre til elever der før lovændringen blev undervist efter § 20, stk. 2, men efter lovændringen undervises efter § 20, stk. 1. Det viste sig af flere grunde ikke at være helt nemt (se appendiks B om evalueringens metode). Vi præsenterer forældrenes vurdering af skiftet med de forbehold der må tages for den relativt lille gruppe (68 forældre) der er vidende om at deres barn nu modtager undervisning efter § 20.1.

Forældrene vurderer overvejende skiftet som en forringelse. Der er spurgt til forældrenes generelle oplevelse af den betydning skiftet fra amt til kommune har haft på seks dimensioner der alle rela-terer sig til de otte udviklingsområder i KVIS-programmet. I to dimensioner er andelen af ”ved ikke” eller ”ikke relevant” så høj at det er problematisk at slutte noget ud fra en i forvejen meget lille population. Men i fire dimensioner er der et mere entydigt og overvejende negativt billede.

Figur 2

Hvordan vurderer du generelt at skiftet fra amt til kommune har haft betydning i forhold til ...

8 6

14 3

14 17

14 18

41 33

42 43

23 26

15 9

5 8

3 13

9 11 12 15

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Individuel tilrettelæggelse og gennemførelse af dit

barns undervisning Skolens indretning og

undervisningsmidler Lærernes kvalifikationer Dit samarbejde med

kommunen

Meget positiv Positiv Negativ Meget negativ Uden betydning Ved ikke/ikke relevant

Det er som sagt ikke muligt at drage hverken entydige eller endelige konklusioner ud fra så lille en population, men resultatet bør under alle omstændigheder føre til at udviklingen på området fort-sat følges nøje og eventuelt suppleres med en mere målrettet undersøgelse af denne forældre-gruppes vurderinger.