§ 1 For pensionsordninger mv.,
[1]hvis indhold opfylder betin-gelserne i kapitel 1, gælder reglerne i kapitel 2-5.
Stk. 2.
Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan fastsæt-te besfastsæt-temmelser, hvoreffastsæt-ter forsikringsselskaber, pensionskasser og andre pensionsinstitutioner samt banker og sparekasser skal betegne policer, kontrakter, vedtægter, medlemsbeviser, kvitteringer og lignende således, at det umiddelbart fremgår, hvilken beskatningsform den pågældende ordning er undergivet.
[2]1. Der stilles ikke krav om, at ordningen betegner sig som en pen-sionsordning, ligesom der ikke kræves en forudgående godkendelse.
Loven indeholder ikke en særlig definition af begrebet pensionsord-ning. Bortset fra de regler, der følger af særlovgivningen i henhold til loven om tjenestemandspension (lovbekendtgørelse nr. 230 af 19.
marts 2004), der omhandler regler om egenpension, ægtefællepension
og børnepension), loven om arbejdsmarkedets tillægspension
(lovbe-kendtgørelse nr. 887 af 24. august 2004 med senere ændringer), loven
om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing
(lovbekendtgørelse nr. 724 af 15. september 1999) samt lov om tilsyn
med firmapensionskasser (lovbekendtgørelse nr. 1266 af 19.
decem-ber 2003) og lov om finansiel virksomhed (lovbekendtgørelse nr. 686
af 25. juni 2004), se herom § 2 med noter, er det principielt overladt
til skattelovgivningen at drage grænserne for, hvilke forsikringsaftaler
mv. der kan antages at tjene egentlige pensionsformål. Det vil sige, at
man i skattelovene må give en selvstændig og udtømmende
beskri-velse af pensionsbegrebet i videre forstand. Spørgsmålet om det
nær-mere indhold af begrebet pensionsordning og forsikring i
pensionsbe-skatningsloven har været behandlet i adskillige afgørelser. Se således
Meddelelse fra Landsskatteretten 1966.156, hvor et skatteråd havde
anset en forsikring for at indeholde »et forrentningsmæssigt
mo-Afsnit I
ment« og følgelig havde anset en tilvækst til pensionsordningen som en renteindtægt af en kapital, der indestod i forsikringsselskabet og som tilhørte forsikringstageren. Landsskatteretten fandt imidlertid ikke, at rentebegrebet kunne udvides til at omfatte dele af en forsik-ring. Se også 1978.49, hvor en rateforsikring var kombineret med en opsparingskontrakt og et lån, der reelt bevirkede, at indskuddet til rateforsikringen dannede grundlag for lånet til erhvervelse af aktiebe-visandele i et investeringsaktieselskab. Skatterådet mente, at den snævre forbindelse mellem policen og aktiebevisandelene bevirkede, at der reelt var tale om en omgåelse af reglerne i pensionsbeskatnings-loven, idet provenuet fra rateforsikringen ikke ville være til rådighed for ejeren, når pensionsbegivenheden var indtrådt. Landsskatteretten fandt dog ikke, at der var fornøden hjemmel til at nægte ordningen anerkendelse som en pensionsordning omfattet af afsnit I. Se også TfS 1989.456, hvor et ægtepar udnyttede hustruens lave indkomst og dermed en lav »strafafgift« (tillægsskat) på sammenlagt omkring 41%
ved ophævelse i utide af nogle rateforsikringer tegnet med hende som forsikret, men hvor fradragene på grund af hustruens lave indkomst var blevet overført til manden, der herved i de tidligere år havde opnået en skattefordel på 68% og derover. Landsskatteretten fastslog, at lovens regler var overholdt, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte ordningerne som faldende uden for pensionsbeskatnings-loven. Se også TfS 1992.578 om en maskeret pengeinstitutordning.
I forbindelse med lov nr. 429 af 26. juni 1998 fremsat som lovfor-slag 98-2 1997/98 har der vist sig en interesse i at forsøge at konverte-re – typisk afdækkede hovedaktionærordninger – til uafdækkede ord-ninger, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven. Lignings-rådet har dog i flere afgørelser afgjort, at sådanne ordninger – uanset det aftalemæssige indhold – måtte anses for omfattet af pensionsbe-skatningsloven – i hvert fald når der var tale om en høj grad af »trans-parens«, se således afgørelser i TfS 2003.341, 2003.992, 2004.81 samt artikel i TfS 2003.325. Se nu lov nr. 1388 af 20. december 2004 og
§ 53 A, § 53 C og § 56.
Både pensionsordninger oprettet som led i et ansættelsesforhold og privattegnede ordninger er omfattet af pensionsordninger i pensions-beskatningsloven afsnit I. Indtil 1987 kunne kapitalpensionsordninger dog ikke oprettes som privattegnede ordninger.
Under renteforsikringsloven var det – ligesom efter tidligere
prak-§ 1
sis – en betingelse for at godkende en kapitalpensionsordning, at der mellem arbejdsgiver og arbejdstager var aftalt båndlæggelse af pen-sionsmidlerne. Ved pensionsbeskatningsloven forlod man denne be-tingelse, dels fordi den jo til enhver tid kunne ophæves, hvis parterne var enige derom, og dels fordi båndlæggelseskravets rækkevidde og nærmere indhold havde affødt mange vanskeligheder i praksis.
2. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 326 af 10. maj 2001, at forsik-ringsselskaber i policer mv. skal angive, hvilken beskatningsform en forsikring er undergivet, med en af følgende betegnelser:
1. Pensionsordning med løbende udbetalinger 2. Rateforsikring i pensionsøjemed
3. Kapitalforsikring i pensionsøjemed 4. Indeksordning
5. Livsforsikring uden fradragsret
6. Livsforsikring uden fradragsret omfattet af reglerne om afgiftsplig-tig præmie eller bidrag
7. Livsforsikring uden fradragsret omfattet af pensionsbeskatnings-loven § 53 A
8. Pensionsordning med løbende udbetalinger omfattet af pensionsbe-skatningsloven § 15 A
9. Rateforsikring omfattet af pensionsbeskatningsloven § 15 A Tilsvarende skal pensionskasser mv. i vedtægter eller pensionsregulativ mv. anføre, at pensionsbidrag mv. og ydelser til medlemmerne er om-fattet af reglerne om pensionsordninger med løbende udbetalinger.
Flere forsikringsselskaber udsteder ikke længere negotiable »forsik-ringspolicer« som dokumentation for aftalen. I stedet udstedes ikke-negotiable »dækningsbeviser« eller tilsvarende. Det afgørende i rela-tion til bekendtgørelsen er ikke, hvordan dokumentet selv betegner sig, men at det er påført den betegnelse, bekendtgørelsen foreskriver.
I hele lovkommentaren benyttes konsekvent betegnelsen »police« for aftaledokumentet vedrørende en forsikring.
Pengeinstitutter mv. skal i aftaledokument, depotbeviser og konto-udskrifter mv. anføre en af følgende betegnelser:
1. Rateopsparing i pensionsøjemed
2. Opsparing i pensionsøjemed
Afsnit I
3. Indeksordning
4. Pensionskonto, jf. pensionsbeskatningsloven § 42 5. Børneopsparingskonto
6. Rateopsparing omfattet af pensionsbeskatningsloven § 15 A Bekendtgørelsen er endnu ikke tilpasset de lovændringer, der er sket i 2004 – herunder muligheden for at oprette opsparingsordninger for sportsudøvere, jf. nærmere § 15 B og noterne hertil.
Omfatter ordningen flere af de ovennævnte former, skal hver af de nævnte betegnelser anføres, og i forsikringsordninger skal det angives, hvor stor del af den samlede årlige præmie eller indbetaling der falder på de enkelte dele. Se dog § 56, stk. 5, om gruppelivsforsikringer mv., der efter aftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning omfattet af § 19.
Det skal endvidere angives, om ordningen er led i et
ansættelsesfor-hold, eller den er oprettet som privat ordning. Ændres dette, skal der
endvidere ske påtegning herom. Bestemmelsen herom anses dog som
en ordensforskrift og ikke en gyldighedsbetingelse, se således TfS
1998, 682 (vedrørende kapitalpension). Se nærmere herom § 19 og
noterne hertil.
Kapitel 1
In document
Ole Andreasen Kresten Fonnesbech-Wulff Hanne Søgaard Hansen Jesper Hjetting Leif Normann Jeppesen
(Sider 131-135)