I dette kapitel præsenteres peer-medarbejderens oplevelse af Din Indgang. Peer-medarbejderen opleves som en integreret del af medarbejdergruppen i Din Indgang, og hun repræsenterer langt hen ad vejen de samme holdninger, som de andre medarbejdere i Din Indgang giver udtryk for. I dette kapitel er der dog specifikt fokus på, hvad værdien af Din Indgang er for hende som peer-medarbejder.
9.1 Om at blive rummet frem for sygeliggjort på arbejdspladsen
Peer-medarbejderen beskriver, at hun ligesom borgerne har oplevet gennem livet at blive reduceret til sine diagnoser, og endog er blevet mødt med frygt for, at hun var ”farlig” (for sig selv og andre) pga. diagnoserne, og fordi hun ikke tog sin medicin. Hun har oplevet, at de fordomme og stigma, hun selv og andre blev mødt af i systemet, på mange måder risikerede at blive en selvopfyldende profeti, og at man som psykisk syg bliver fastholdt i sin diagnose og ”mistænkeliggjort” og ”barnag-tiggjort”. Hun beskriver i forlængelse af det, at noget af det, hun værdsætter ved Din indgang, er, at angst, depression og dårligt selvværd gøres til en almenmenneskelig ting, der sker med mennesker i særlige situationer. At psykisk sygdom bliver anset som en tilstand, hvor følelserne for en periode tager over – uden at man af den grund skal klientliggøres: man anses stadig som ekspert i ens eget liv. Det oplever hun som værende positivt, for som hun siger ”jeg har ikke et behov, for at andre skal fortælle mig, hvordan jeg lever med [nævner diagnose, red.] – og især ikke nogle, der ikke har prøvet det – for hvad skulle de vide om det?”.
I stillingen som peer-medarbejder beskriver hun netop grundet sin historik, at hun særligt er blevet meget overrasket over, hvordan hun er blevet modtaget af kollegaerne i Din Indgang. Hun nævner, at hun frygtede, at der ville være speciel behandling af hende, både fordi hun var på nedsat tid og havde brugererfaring. Hun har dog også oplevet, at andre af hendes kollegaer havde særlige vilkår på jobbet, og hun føler generelt ikke, hun bliver behandlet anderledes end de andre. Hvis hun har en dårlig dag – ligesom hendes kollegaer også kan have – går folk, som hun siger, fx ikke i panik og foreslår, hun går hjem. Hun fremhæver desuden, at hun oplever, at det er ”fedt”, at hun qua et tidligere job har fået en funktion i medarbejdergruppen som den, der er ”eksperten” i forhold til ind-køb, og altså har kunnet byde ind med noget unikt, som der er stor efterspørgsel efter og anerken-delse af i blandt hendes kollegaer.
Ingen sygeliggørelse
Her kan de rumme mig. Hvis jeg siger, jeg har en dårlig dag. Så går de hverken i panik eller siger: åhh skulle du så ikke gå hjem. De ser mig stadig som [nævner sit navn, red.] det er meget unikt og rummeligt.
Peer-medarbejderen i Din Indgang
9.2 Om at fasholde borgerperspektivet i medarbejdergruppen
Peer-medarbejderen beskriver, at det særlige, hun kan bidrage med til medarbejdergruppen, er at komme med indspark i forhold til borgerperspektivet. For eksempel hvordan det måske kan føles at udfylde FIT eller at blive mistænkeliggjort i systemet.
Om at bringe borgerens stemme ind i medarbejdersamtalerne
For folk, som ikke selv har været i systemet, kan det være svært at forstå den mistro, der ligger i systemet – og da jeg lige startede, var der en borger, hvor vi snakkede om [i medarbejdergruppen, red.]: er det så slemt, som han beskriver? Og der sagde jeg – ja fra mit perspektiv er der slet ikke nogen tvivl om, at vi skal tro på den her borger – for ellers gør vi det, andre systemer gør – uanset om det er ”rigtigt eller ej”, er det borgerens virkelighed. Der kan jeg sige, hvor vigtigt det er, at vi fokuserer på den virkelighed. Det er igen det med at blive mødt som menneske og respekt – som en, der ved noget. Jeg kan godt have en teori om, at helt almindelige mennesker, der kommer igennem psykiatrien, de vil blive knækket – i forhold til nogle af de ting, jeg har været igennem – for ikke at få følelsen af at dø lidt indeni af den behandling – fordi man bliver mødt af mistro og barnagtiggørelse. Og det er hårdt nok at være syg i forvejen.
Peer-medarbejderen
9.3 Om at finde balancen og den rette lejlighed til at bringe brugererfaringen i spil
Peer-medarbejderen fortæller desuden, at hun ofte bliver spurgt om, hvilken uddannelse hun har, men at hun har oplevet, at der ikke er nogen negativ reaktion fra borgerne, når hun forklarer, at hun ikke har en uddannelse, men er tidligere bruger. Hun forklarer, at reaktionen derimod ofte er ”jamen så behøver jeg jo ikke at forklare, for så ved du godt, hvordan det er”. Hun oplever dog, at det kan være svært at finde en balance i forhold til, hvornår hun skal bringe sin brugererfaring i spil. Fordi hun hverken vil snakke unødigt meget om sig selv – men på den anden side gerne vil give inspiration til andre. Særligt i værtsrollen, hvor hun tager imod folk. I denne rolle kan hendes brugererfaring også være vanskelig, hvis hun møder borgere, hun kender fra tidligere. I de tilfælde starter hun med at italesætte deres fælles fortid med borgeren. Hun nævner typisk også, at det er muligt at snakke med en anden medarbejder, hvis de pga. denne fortid foretrækker det. Hun nævner, at det er meget individuelt, om de gerne vil tale med hende eller foretrækker en anden.
Balancen mellem at sige for meget og for lidt om brugererfaring
Jeg er åben om min brugererfaring, men det skal give mening for borgere, så det er individuelt, hvad jeg fortæller. Nogle gange tænker jeg, i den situation kunne jeg godt have fortalt mere. Det er svært at vurdere – nogle gange siger borgerne: ”vildt dejligt” [at hun fortæller om sin baggrund, red.] – andre: ”så skal hun bare stå der og snakke om, hvordan hun har det”.
Peer-medarbejderen
Det er således især i grupperne, at peer-medarbejderen bruger sin brugerbaggrund, fordi den brin-ges mere naturligt i spil der, hvor der netop er fokus på at dele udfordringer i hverdagen, og hvordan de håndteres.
Værdien af grupperne
Godt de møder hinanden på tværs [i grupperne, red.] – vi har nogle ideer om, hvordan folk er – og det er det, der fungere godt ved grupper – man går oppe i gågaden og tænker: de der, de kan sagtens, og så sidder man pludselig i gruppen og finder ud af – eller sidder over for mig – og tænker, hun har styr på det – men så finder de ud af, nå nej, det har hun ikke altid haft. I grupperne sidder der også nogle, der har social angst, nogle der er deprimerede, nogle der har kroniske smerter – men mange af de måder, man takler det på, er sammenlignelige, selvom det ikke er det samme problem, og det skaber forståelse på tværs – og det er godt for os alle sammen (….). I grupperne kan der fx sidde en, der tænker, hun aldrig
har bidraget med noget som helst – og så siger hun: ”jeg gør det her” [for at takle et problem, red.]. Så sidder der tre ovre på den anden side og siger: ”ej en god ide – det vil jeg bruge”. Ud over, at de andre får en god ide – så får hun også en følelse af, at hun kan bidrage med noget. Og så kommer det fra en, der selv har prøvet det – ergo er det nemmere at tage imod det. Samme model bruger man jo i misbrugsregi.
Peer-medarbejderen
9.4 Ønsker til fremtiden: flere peer-kollegaer og mere frivillighed
Peer-medarbejderen kunne godt tænke sig, at der kom flere peers (hvis de fik mere plads), og hun har tit mødt borgere, der har vist interesse for hendes job. Peer-medarbejderen har desuden et drømmescenario om, hvis de fik mere plads, at placere frivillighedscenteret og Din Indgang i den samme bygning – evt. med en cafe i mellem, således at synergien mellem det frivillige og det kom-munale blev understøttet af de fysiske rammer.
Peer-medarbejderens ønsker til fremtiden
I min drømmeverden: der havde vi et sted, der var samlet, hvor vi [Din Indgang, red.] havde en afdeling – og hvor frivilligcenteret havde en anden afdeling – og at der så var en plads imellem, hvor der var noget, borgerne kørte selv – fx en cafe. I cafeen kunne borgerne mødes og selv lave og holde grupper, kurser, værksteder m.m. Der kunne de mødes om nogle hobbier, tage sammen afsted til aktiviteter. Det ville understøtte den videre udvikling efter os. Så ville der heller ikke være så langt tilbage [til Din Indgang, hvis borgeren får brug for dem igen, red.].
Peer-medarbejderen
9.5 Opsamling
Peer-medarbejderen oplever, som hendes kollegaer, at Din Indgang er en unik mulighed for at møde borgerne på en anden måde, end hun selv er blevet mødt som bruger. Hendes beskrivelse tegner desuden et billede af, at hun som peer-medarbejder kan sikre, at fokusset på at møde borgeren i øjenhøjde bibeholdes, når medarbejderne går ”backstage”, dvs. trækker sig ind på kontoret og væk fra borgerne. Samtidig tegner hendes beskrivelse et billede af, at det giver en særlig legitimitet blandt borgerne at have haft brugererfaringer – først og fremmest, fordi man bliver forstået som en, der umiddelbart godt kan forstå, hvad det vil sige at være syg. Endelig fremhæver peer-medarbejderen, at Din Indgang også har bidraget positivt til at understøtte hendes egen recovery proces ved at tilbyde hende en arbejdsplads, hvor hun trives. Peer-medarbejderen oplever, at hendes største ud-fordring er, hvordan hun skal håndtere at støde ind i borgere, som hun har kendskab til qua hendes egen historik inden for psykiatrien.