P a n fk e -n g .
^ 23.
Egen Melodi.
b a t t e n er omme, M orket forsvinder, Lyset oprinder, Liflig opkomme S tra a le r guldrode, Bjergene glode, Livet opstaaer, Doden forgaaer,
Skyggerne flygte for Straale-Skud
4
N y t er paa Fcerde, Fortiden viger, Fremtiden stiger, Lynende Svcerde Blegne ved Freden, Ruste i Skeden <
Blomsterne bly Strcebe i S ky,
Fuglene vinke ad Systre smaa!
D ag uden M age!
Evigheds M orgen!
Bane for S orgen!
Helvedes Klage!
Himmelens LEre!
Hilset D u vccre!
Hilset med Fryd, Sang-Klokkers Lyd, Smeltende Hjerters H alleluja!
^ 2 4 .
M e l. Fryd dig du Christi Brud.
A p Sjcel, bryd Ssvnen af, O g see t il J e s u G ra v ,
H vor han er lagt i D vale, S o m ene kan husvale!
O lad dm Trost det vcrre:
Han stander op med ZEre!
Fat M o d og Haab paany!
S ta t op i M orgengry!
Gak med de fromme Kvinder, Gak med de sode M inder, T i l Graven, hvor nu blunder Guds Kicerligheds Vidunder!
Tag med den S alve stin, S o m tcrkkes Herre din.
O g salv hans S te v med Taarer, S om var t il S p o t fo r D aa re r, M en gavmild overmaade
Paa Liv og Lys og Naade!
E r Stenen stor og svar, Hvormed de spoerret har D in Brudgoms Sovekammer, N aar Kicerligheden flammer,
D a har du r dit Loerge D en T ro , som flytter B jerge!
Gak du kun dristig med T i l Herrens Leiested!
F or du det veed, bortspringer D a Stenen for Guds Finger, O g midt blandt sine Kicere
S taaer Frelseren med 2Ere!
Hver Steen t il H jerte-S tod S kal saa ved Jesu Dod O g Troens S eier vige, T h i Dod og S atans Rige E r odelagt med SEre,
Guds Navn velsignet vcere!
^ 25.
Samme Melodi.
liv s a lig Paasiedag!
N u vundet er vor S a g , Langfredags bittre M inde M a a nu saa sodt forsvinde.
T h i J e s u s vandt med A§re, Hans Navn velsignet vcere!
Velkommen, Englebud!
S o m melder os fra Gud, V o r Frelser Jesus ikke S kal meer
i
Graven ligge, M en opstaae til Guds A5re!Hans Navn velsignet vcere!
B o r t , du beseiglet Steen, Som glemmer J e s u B e e n ! D u kanst ham ei indlukke, Guds S o n ci saa v il bukke, D u og hans Krast maa lcere, Hans Navn velsignet vcere!
O prcegtig M orgeuglands, S om overgaaer al S a n d s ! Guds S o n , vor S o e l er oppe, Han Morkets Koempetroppe Adsplittet har med AZre, Hans Navn velsignet vcere!
Trods dig, du Dodens B rodd!
N u har du tabt din Odd, T ro d s, alle Gravens V agter!
T ro d s, alle Helvedmagter!
' I tabde med Vancere, Guds Navn velsignet vcere!
O kicere Sjcel, stig op T il Himlens S tjernetop, D in Seiersang at sjunge, M ed Hjerte, M und og Tunge, T il den Opstandnes 2Ere!
Hans Navn velsignet vcere!
^ 26.
M el. Guds Godhed vil vi prise.
A Doden Jesus blunded, I Graven lagdes ned.
H a r nu dog overvundet A l Dodens B itterhed!
N u rinder op saa klar
Den S oel, med Lys og Gloede,
S a a siet formorket var!
I G ry ved Englestyrke B lev Stenen vceltet hen, A f Gravssns B o hin morke Udgik vor Sjeeleven!
Seer I , med Had i H u, S o m Jesum nys ombragde, S om ham paa Korset strakve.
Han lever dog endnu!
M ed Lov vor M und udbryder O m Jesu Herlighed,
D e t hele Land sig fryder.
Fordi hans O rd er steet!
S i t Lofte holdt han vist, T h i sjunger alle Munde, A f dybe Hjertensgrunde:
Tak skee dig, Herre Christ!
Almcegtig Seierherre!
S om Fiendens hele M a g t, D it store Navn t il A§re,
H ar under Fodder lag t!
Leer os at kccmpe saa.
A t naar vor S trid har Ende, V i Palmer kan ihcrnde
O g Seiers-Kronen faae!
^ 27.
M e l. Nu velan veer frist tilmode.
T o m den gyldne S oel frembryder Giennem den kulsorte Sky,
O g sin StraaleglandS udstydcr, Medens M u lm og Morke flye;
S aa min Jesus af sin G ra v, A f det dybe Dodsens Hav, Opstod herlig fra de Dode, M ed en Paaske-Morgenrode!
Tak, du store Seierherre, Tak, du Livets Himmelhelt, A t du ei dig lod indspcerre I det helvedmorke T e lt!
Tak for aarle du opstod,
O g fik Doden under Fod!
In g e n Tunge kan den Gloede M ed tilbo rlig Lov udkvoede!
Jeg kan finde i m it Hjerte, A t min Sjcel har Trost veras, S o m kan lindre al min Sm erte, N aar jeg mindes ret din G ra v , H vor med Englevagt du laae, Tcendte Lys i morke V ra a , O g stod op med K ra ft og A§re!
Hvad kan storrc Gloede voere!
S nubler jeg paa morke Veie, Synker jeg i Armod ned, Ligger jeg paa Sygeleie, Vaandes jeg i Usselhed, Ligger jeg fortrcengt, forhadt, O g af Verden slet forladt.
S kal jeg Huus i Graven tage;
O , der er dog Haab tilbage!-S ynd og D od, med alle P ile , S om fra Helved skydes kan,
Ligge brudte ved dm H vile I det ode, morte Land;
D e r begrov du dem og gav M ig det O rd til Stottestav, A t t il din O preisnings A§re, Jeg stal Seierspalmen boere!
S om Guds S o n jeg dig nu tiender.
O g seer din Almoegtighed D in Opstandelse omspcender
Hvad jeg troer og hvad jeg veed:
J a i Christendommens D aab, M ig til Gloede, Trost og Haab, M ed din D od er som et B illed D in Opstandelse fremstillet.
Sode Jesus! giv mig Naade, Ved din gode Helligaand, A t jeg frelses maa af Daade, O g opholdes ved din Haand, S aa jeg ei stal falde hen I det Dodens Svcelg iglen.
H vo ra f du mig dengang rykde, D a du Doden undertrykve!
Lad kun M uldet mig bedcekke:
Lad kun smuldre mine Been!
D og stal mig Lin Rost opvcekke, Reise op foruden M een!
Jord og Luft og I l d og Land H ar i dig sin Overmand, Trods dem alle, dine Dode Faae en Paaste-Morgenrode.
Tak nu for din Fodsels-Glcede!
Tak for hvert dit G uddom s-O rd!
Tak for Daabens Dugg og Leede!
Tak for A ltrets Naadebord!
Tak for Dodens bittre Lee!
Tak for din Opstandelse!
Tak, for dig, i Himlen inde, S a lig feg stal see og stude!
^ 28.
M e l . Et Barn er fodt i Bcthlehem.
Opstanden er den Herre Christ, :,r Med Kiod ogBeen fo r sandt og v is t H a lle lu f a !:,
Iveren laae en Kcrmpesteen
Den vcelted bort en Engel reen H alleluja!
D e r stod en V a g t for Gud i M u ld ; Den bleeste Engelen omkuld H a lle lu ja ! D e r kom til Graven Kvinder tre, Guds Engel klar de fik at see H alleluja!
A lt som et Lyn fra Top t il Taa Han sad paa Kampestenen graae H alleluja!
S o m Nattergalens var hans Nost,
O g hvert hans O rd en himmelsk T rost:
H alleluja!
I Kvinder, som her bange staae, :,:
I denne G ra v Vorherre laae H alle lu ja!
M e n han stod op i Straaledragt Lyslevende, som han har sagt H alleluja!
I denne glade Paasketid
V i komme det i Hu med F lid H a lle lu ja ! S o m Solen klar og morgenrod
S to d J e s u s op af J o rd e n s S k io d H a lle lu ja !
S om han opstod, vi stal opstaae O g fare t il ham i det Blaae H alleluja!
^ 29.
M e l . Et Barn er fodt i Bethlehem.
( § n Sendagmorgen Kvinder tre
T il Herrens G ra v saa ginge d e H a l l e l u j a ! D e kom med S a lve dyr og stin
Hans Lig at salve under Lin H a lle lu ja!
D e t var en tung, dog liflig G ang;
D e gik af Kærlighedens Trang H a lle lu ja ! Den store Steen, de anked paa, - Bortoceltet alt ved Graven l a a e H a l l e l u j a ! D e r sad en Engel, klcedt i Lyn,
D e t var et herligt Morgensyn H alle lu ja!
Han sagde: bort med F ryg t og G ru ; Han, som var dod, han lever nu H alleluja!
Her seer i S tedet, hvor han laae Ligklæderne han havde paa H alleluja!
M a r i e .
M en siig mig, kicere Enge! fim !
H vo r finder jeg nu Herren m in ? Halleluja!
E n g e l e n .
E r blandt de Dode, det er vist,
Opstanden er den Herre Christ! H alleluja!
M a r i e .
M e n er det sandt, at han opstod
S a a viis du mig den Herre god! H a lle lu ja ! E n g e l e n .
I T ro og Haab I gaae dertil,
H vorhanhar sagt, han findes v i l ! H a l l e l u j a ! Disiplerne I melde brat,
Fordrevet er nu Dodens N a t ! H a lle lu ja ! En lys og hellig Paafiedag
H ar klaret hele Jordens S a g ! H alleluja!
N u byder srit kun Doden Trods
O g synger hoit i Sky. med os H a lle lu ja !
Kan synges efter en skotsk Folkesang.
A e r er N y t fra Dodens P orte:
Livet dode, syntes borte,
M en dog vandt alligevel!
Z io n sjunger ham imodc:
D a vor Samson faldt og dode, :,: S lo g han Doden selv ihje l! :,:
S o m fra Paradis var lovet, Sonderknust er Slangens Hoved,
Sonderknnst, H a lle lu ja ! :,:
Kommet er nu Frelsermanden, V el korsfæstet, men opstanden!
Trium ph, V ictoria, T riu m p h ! Trium ph V ic to ria !
D e t Guds Lam fik Dragen bundet, O g deri har v i nu sundet
Evig Trost og evig S e ir : :,:
T i l Trods fo r S a ta n og hans Leir Trium ph V ic to ria ! Trium ph, V ictoria, T riu m ph !
Trium ph, H alleluja!
30.
^ 31.
M e l. M ed S o rg e n og Klagen hold Maade
D , kicereste S ja l, op at vaage!
T h i Dodens og Helvedes Taage Ved Solens Opgang er forsvundet, O g Seiren for evig er vundet!
E t O ffer-Lam for os er blevet T i l S la g te r-B a n k ynkelig drevet, V o r Christus, vor G lade og ?Ere, Han vilde vort Paaste-Lam va re ! B o rt Synder og Laster og Lyder!
Fremskinner, I hellige D yd e r!
Hos Jesus i Golgathas Have Lad os vore Synder begrave.
N aar Hjertet med Reenhed sig smykker, O g Sandhed i S ja le n stg trykker, D a stal v i fra Sorgen udtråde, O g Paastefeft holde med G lade!
V o r Frelser den kiakke og bolde Hans Paafkefest hellig vi holde,
O g med hans Opstandelses Sange R i pulle mod Doden og prange!
32.
^ M e l . Sode Jesu v i er her.
« > § e s u s le v e r, G r a v e n brast, Han stod op med Guddoms-Voelde!
N u det staaer som Klippen sast, A t hans Kors og Dod stal gicelde!
?ynet blinker, Jorden bcever, Graven brast og J e s u s lever!
Jeg har vundet, J e s u s vandt, Doden veeg for Livets S eier, Lyset Morkheds Fyrste bandt, Frihed jeg ved J e s u s eier.
Aaben har jeg Himlen fundet, J e s u s vandt og jeg har vundet!
^ 33.
Melodien af Weyse.
^ ^ t u ringer alle Klokker mod S k y ; D e t kimer i fjerne Riger.
5
Hver Sondag M orgen hoit paany S to r Glcede mod Himlen stiger.
D et toner med Lov og P r iis og Bon Fra Jord mod Paradiishaven:
D e t var en Sendag M orgen sijon V o r Frelser stod op a f,G ra ven . For oS han vandred i Gruben ned;
Han gik t i l de Dodes Rige.
T il Livet med stor Herlighed Han vilde fo r os opstige.
A l Verdens Glcede begravet laae;
N u frpdes vi alle Dage!
Den Glcede, Sondagssolen saae, Den har i Verden ei Mage.
D e r sad en Engel paa Gravens Steen B la n d t L illie r i Urtehaven;
Han peged med sin Palmegreen H vor Jesus stod op af Graven.
O g der blev Glcede paa Jorderig, Liig Glceden i Engles Himmel:
) Livskongen lofted op med sig T i l Livet sin Bornevrim m el.
) Guds B o rn skal holde med Engle Bon Med Jubel i Paradiishaven!
^ D e t var en Sondag M orgen fkjon, V o r Frelser siod op af Graven.
34.
M e l. Af Helheden oprunden er.
^ v a d er dog Paaske sod og blid For dem, som kjende Naadens T iv , O g Syndens Jammer sinde,
I Jesu aabne G ra v vi see.
A t alle Engle til os lee, O g Seierskrandse binde.
Den D ag V o r S a g O g Elende Fik en Ende, D a vor sode
Jesus han stod op fra> Dode.
5«
F or vore Synder er han dod, T i l vor Retfærdighed han brod D e stcerke Dodens Porte,
A t han opstod, det viser grandt, A t Synden, gansie vist og sandt, E r dod og evig borte,
V o r N a t E r plat Overvunden O g forsvunden.
D a vor sode
Jesus han stod op fra Dode.
Han er opstanden, det er godt, Den grumme Dod til evig S p o t, S om for saa mcegtig bruste.
Han er opstanden, det er vist, D e t sorte Riges M a g t og List V o r kjcrre Jesus knuste,
D e t O rd S ka l, hvor Jeg maa vanke, A f min Tanke
Aldrig svinde:
Jesus kunde doe og vinde.
Han er opstanden, det er stort, O g dermed er en Ende gjort Paa al min Vee og Jam m er;
Han er opstanden, det er nok, M in G ra v , som var en Fangeblok, E r nu et Brudekammer,
A l Spee, Suk, Vee, Dodens Fagter Jeg foragter, Gravens H vile Synes ad mig nu at smile.
N u er her V e i t il Livets Land, O p alle! folger, hvad I kan, V o r Frelsere og Hoved, Han er opstanden, dette O rd Skal raabes hoit paa denne Jord, Han vcere evig lovet,
Vcer glad Guds S ta d !
Alle Tunger Raaber, sjunger M o d hinanden:
Jesus, er, han er opstanden.
35.
M e l. Her vil ties, her vil bies.
^)a a fle -M o rg e n flukker Sorgen, Slukker Sorgen til evig T id ! Den os har givet Lyset og Livet, Lyset og Livet i D agning b lid ! Paaske-Morgen flukker Sorgen, Slukker Sorgen til evig T id . Redningsmanden er opstanden, E r opstanden i M orgengry!
Helvede grceder. Himlen sig glceder, Himlen sig glceder ved Lovsang ny!
Redningsmanden osv.
Sangen toner, vor Forsoner, V o r Forsoner til evig P r i i s !
Han vilde blsde fo r os at mode, For os at mode i Paradis.,
Sangen toner osv.
Englehcere Budstab boere, Budstab boere med Lovsang ny, Flyve saa fage frem og tilbage, Frem og tilbage: t il G ra v , t i l Sky.
Englehcere osv.
B odt er B roden; dod er Doden, Dod er Doden i P a ra d is !
N u ligger Graven midt i Guds-Haven, M id t i Guds-Haven t il Jesu P r iis !
B odt er Broden osv.
Engle-Scede, Engle-Gloede, Engle-Gloede i Jordens S k io d ! Lyet og Loeet, under Livstroeet, Under Livstroeet gior H vilen sod!
Engle-Soede osv.
M orket grceder, Engle-Klceder, Engle-Klceder, de er som Lyn!
O m end bedrevet, smiler dog S tevet, S m ile r dog S tevet ved E ngle -S yn !
M orket groeder osv.
Morgen-Stunden Guld i Munden, G uld i Munden har end t il o s : Fra vor Forsoner Livets Guldkroner, Livets Guldkroner, vor Dod t il T ro d s!
M orgen-Stunden osv.
F aurt L Skare op v i fare, O p v i fare fra G ra v i S k y ! Tungerne glode, Herren v i mode, Herren v i mode med Lovsang n y!
Faurt i Skare op v i fare, O p v i fare fra G ra v i S k y !
^ 36.
M e l . Jesus du min Gloede.
A o r e r , I , som groede, O g med Taarer voede Jesu H v ile -S te d !
B o r t med Graad og Klage!
Her er gode Dage, Her er Fryd og Fred,
J e s u s a lt har brugt G evalt, Klovet alle Fiendens Skjolde,
S torm et M u r og Volde!
Standet op af Dode, B ra t Han jer v il mode, Helten cerefuld,
Engle kun I finde, H vo r Han lukdes inde, I det sorte M u ld :
H vor han laae, nu Engle smaa Nynne venlig for hinanden:
J e s u s er opstanden!
Lader Sorgen hvile, H vor Guds Engle smile, Ved Hans Jorde-T oi!
I l e r bort fra Graven!
Svcever ud af Haven!
Farer, som I flo i!
S iger Hver, som Ham har kicer,
Hans Disciplen, ingen Anden:
J e s u s er opstanden!
Verden -har sin Nykke, Verden har sin Lykke, Gaaer sin sticrve Gang, H a r ei T id og Stunder T i l om Guds Vidunder N u at hore S a n g,
S kib og P lo v , og Fugl i Skov, B ringe, hvor de er tilstcede.
Verden Foraars-Gloede!
M en de omme Kvinder, S o m med sode M inder Ssge Paradis,
O g de Mcend, som grue, For de klarlig stue Himmerigs F o rliis ,
B rin g dem N y t, og sjunger lydt:
L iflig V a a r og evig Sommer, Den Opstandne kommer!
Tager det t il H jerte!
Glemmer Eders Sm erte!
D e t har ingen Nod,
I e s n s , Guddoms-Manden, E r for os opstanden,
Trods al S ynd og D o d !
Dem med Skiel Han bar til Hel, H vor de Afskum havde hjemme,
Gud v il dem nu glemme!
Livet allevegne Kan v i os tilegne,
Med H a n s Kiod og B lo d , S om fo r os har vundet.
S o m for os har blundet, S om for os opstod!
J e s u Navn er nu en Favn, H vor v i alle, M and og Kvinde,
Paradiset finde!
G ra v ! hvor er din Fcelde, Helvede, din Neelde?
D o d ! hvor er din Brodd?
Synden er afsonet, Doden har afthronet, Skion er Stevets Lodd!
S ynger da. H alleluja,
Jo rd og Himmel med hinanden!
JesuS er opstanden!
^ 37.
M e l . N u velan veer frisk tilmode.
A a g det sorte Kors fra Graven!
P la n t en Lilje hvor det stod!
Ved hvert S k rid t i Dodninghaven Blomster spire for vor Fod!
Englevinger paa vor G ra v , For den brudte VandringSstav ! Palmefugl for Astekrukke!
Frydesang for hule Sukke!
Solen sortned, da han blegned.
S om for os udgiod stt B lod, Graven lyste, Morket segned, D a forklaret han opstod!
T o n , vor Lovsang, hent i Sky, S o d t i Paaskc-Morgengry:
J e s u s Christus er opstanden!
E vig lever Guddomsmanden!
See M a ria Magdalene!
Hamder nys hun vred i G ru , Sukked, t il at rore Stene:
H vor? ak, hvor er Herren nu?
See, as V ie ts Taareflod Morgensolen m ildt opstod!
I den G ra v, hvor han har hvilet, Hun har fundet Englesmilet!
Brister, alle Helgengrave!
Herrens Rost, i Dcemring sval.
Lyder i de Dodes Have, Skaber Lys i Skyggcdal!
Herren kalder, men ei nu:
S ynder! Adam! hvor er du?
S odt det toner, Engle tie :
„H e r er Frelseren, M a r ie !"
J a , han er her Guddoms-Manden!
Sprcrngte er nu Dodens B a a n d ! Han er visselig opstanden,
O g hans O rd er Liv og Aand!
N u en Foraarsmorgen stien Rinder op for os ilon,
O g , som Paaste-Psalmen klinger, Voxer Sjcelens Fuglevinger!
^ 38.
M e l. Kommer t il m ig sagde Guds S o n . bcer mig, o Skov, at visne glad, O g toenke: trods det gule B la d,
E t bedre Foraar kommer.
D a Livets Trce stal herligt staae, O g sine dybe Redder staae I Evighedens S om m er!
Leer mig, o lille Treekfugl, du, A t svinge mig med freidig Hu T i l ubekiendte S trande!
M ens A lt er V in te r her og J is ,
D a stal et evigt P aradiis M ig hisset aabent stande!
Leer mig, du lette Som m erfugl, A t Liv udvikles kan i S k ju l, T i l det stg brat opsvinger!
M i t S to v , naar det hos Orme boer, S kal vente da, i sorten J o rd ,
Paa gyldne P urpurvinger!
Leer mig, min Frelser, Jesus Christ!
A t smile, som du smiled hist, I S ky, hoit over Sorgen,
D a trindt det klang fra Engle-Kor:
Langfredags Bitterhed var stor, M en sod er Paaste-Morgen!
39.
M e l . Kommer t il m ig sagde Guds S o n .
(§ o m Foraars-S olen morgenrod, S to d J e s u s op af Jordens Skiod,
Med Liv og Lys tillig e ! D e rfo r, saaleenge Verden staaer,
N u ester V in te r kommer V aar Livsalig i Guds R ige!
S om Fugle-Chor i M a rk og Lund Lovsynger V a a r i allen S tund,
M ed deres Toner sode, S a a alle Tunger trin d t om Land Lovsynge Dodens Overmand,
I Paaste-Morgenrode!
S om Blomster alle staae i F lo r, S om Skoven gronnes, Kornet groer,
Ved Vaarens Kroester milde, S a a blomstrer A lt til Folkegavn O g boerer Frugt i J e s u Navn, S om aarle, saa og silde!
A n d e n P a a jk e d a g .
40.
M e l. Jeg vecd ct evigt H im m erig.
A v o r listigt er det dog at gaae M ed Jesu O rd i Munde,
Hans L iv , Hans D od at toenke paa, O g a lt Hans Voerk begrunde!
Uventet Gloede, angenem, De to Disciple finge, D a sammen fra Jerusalem T il Emaus de ginge!
O m Jesu Kors, Hans Dod og G rav V a r deres Vandrings-Tale,
Som dem et Sm erte-M inde gav, D e t ei de kunde svale.
M en Jesus var dog i den Nod S a a ganske noer tilstede,
A t Han, de tcenkte vcere dod.
V a r standen op med Gloede.
M en Blindhed dem i A in e sad, S a a de Ham ikke ksendte,
For Han om S ig hvert Skriftens B lad T il Grund-Forklaring vendte.
D u blev dog, Jesu, som de bod, D e r det ad Aften lakked,
O g blev saa kjendt, den T id D u Brod Tog i D in Haand og takked!
6
D a kjendte de den Him m el-Glod, S om dem i Hjertet rorte,
D e r om S in Lidelse og Dod Han Skriftens O rd udforte.
D e vendte saa med Glcede hjem, Guds Under-Vcerk at oere,
O g ginge til Jerusalem, De Andre og at loere.
0 Jesu, o, D u veed >jeg gaaer, D in P illegrim og Borger,
1 disse korte Verdens A ar Fuld af titusind S o rg er!
D ig vandrer jeg saa gjerne med, Opstandne Jesu lille !
T i l Himlen jeg i D ine Fjed S a a gjerne folges vilde!
O , folg dog med, jeg flipper ei!
O , drag mig, naar jeg ikke S aa fyrig er paa Himlens Vei, H vor Torne Foden stikke!
Maastee mm A ften-Stund er noer, I Ungdom eller Alder,
O , Voer mig Lys med liflig t Skjoer, N aar Aften-Duggen falder!
S aa stal jeg grandt, o Jesu kjcer, D ig og D in Fader kjende,
O , gid kun saa min Vandrings-Foerd V a r kommen vel t i l Ende!
M elodien af Weyse.
3 3 liv hos os, naar Dagen helder, D u kjcere Fader og G u d !
B liv hos os, naar M orkct voelder A f Nattens Sluser ud!
Henspred over D a l og Hoie D it Stjernckloedebons F lig ! S aa lukke vi trygt vort D ie O g slumre sodt hos D ig .
B liv hos os, og v i v il dromme O m Englebornenes Fred;
6 *
D in Aand gjennem Himmelstromme V i l suse til os ned.
O g Kongen i Livets Rige V i l favne alle de S m aa.
Paa Englenes Himmelstige S k a l Barnesjoele gaae.
B liv hos os, naar Dagen helder, D u kjcere Fader og G u d !
O g Paradiislyset vcelder A f Nattens Sluser ud.
Ssndcig efter PaajKe.
42.
M e l. Kommer til mig sagde Guds Son.
H a r S o rg og F rygt m it Lys udslukt.
O g er for Gloeden Doren lukt I morke Hjertekammer;
O Frelser! til bekymret S in d D u gaaer ad lukte D orre ind,
D u ender al min Jammer.
D u bringer Lys, D u bringer Fred, D u bringer Haab og Kjoerlighed,
D u bringer T ro ft i Noden:
Korsnaglet Haand udroekker D u — Jeg troer — og kommer D ig ihu
I Livet og i Doden.
Opstandne! naar jeg D ig kun seer, E i sorger jeg og frygter meer,
Hvad end jeg her stal lide:
De storste Sorger blev mig smaa, N aar dine Naglegab jeg saae
O g Vunden i din Side.
M en ak, er Lyset loenge stukt, Ak, er fra D ig jeg udelukt
O g stuer ei dit Komme;
O , leer mig troe, hvad ei jeg saae D it O rd jeg troftig lide paa.
T i l Savnets T id er omme!