Anvendte styringsredskaber i kommunerne
4 Den konkrete praksis
4.2 Sprogstimulering i praksis
4.2.7 Pædagogiske overvejelser
Undersøgelsen her går ikke ind i en detaljeret udredning af den anvendte pædagogik i kommu-nernes sprogstimuleringspraksis, men ser på enkelte temaer som hvordan man forholder sig til børnenes modersmål, om man lægger vægt på at have centralt ansatte sprogpædagoger eller ønsker at pædagogerne i de enkelte daginstitutioner skal varetage opgaven osv. Tallene i det føl-gende sammenligner 2002 med 2008 – og sammenligner overvejelser vedrørende stk. 3 med stk.
4.
56 Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn
Figur 5
Vi lægger vægt på at arbejde med børnenes modersmål for derved at styrke deres an-det sprog
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
N =79 N = 37 N = 156 N = 57
2002 2008 2002 2008
stk. 3 stk. 4
I meget ringe grad I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad
Figur 5 viser at der er sket en vis forskydning i holdningen til børnenes modersmål. Hvor 58 % af kommunerne i 2002 i meget ringe eller ringe grad lagde vægt på at arbejde med børnenes mo-dersmål i deres stk. 3-tilbud, gælder det i 2008 kun 38 % af kommunerne. Der er således i dag flere kommuner – 35 % mod 19 % i 2002 – der i nogen grad lægger vægt på dette i deres stk.
3-tilbud. Andelen der gør det i høj eller meget høj grad, er steget mindre, fra 23 % til 28 %.
Når det gælder stk. 4, er der sket en lignende forskydning. Mest interessant er det måske at be-mærke at kommunerne, både i 2002 og i dag, lægger mindre vægt på at arbejde med børnenes modersmål her end i stk. 3-tilbuddene. Det er således i dag kun 16 % der gør dette i høj eller meget høj grad i dagtilbuddene, mod 28 % i stk. 3-tilbud. I Ishøj er man i den specielle situation at mange af de tosprogede småbørn er 3.- og så småt også 4.-generations-indvandrere, og et fo-kus på (forældrenes) modersmål bliver derfor i stigende grad irrelevant. I øvrigt er der generelt tale om en positiv udvikling der også er i overensstemmelse med anbefalingerne i Undervisnings-ministeriets vejledning.
En statistisk analyse viser ingen signifikant sammenhæng mellem hvor mange børn kommunen har i sprogstimulering, og om der lægges vægt på modersmålet i stk. 4-tilbuddet.
Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 57
Figur 6
Det er vigtigt at sprogstimuleringen foretages af et centralt sprogstøttekorps
0%
I Figur 6 er konsulenterne blevet spurgt om kommunens holdning til om sprogstimuleringen bør foretages af et centralt korps af pædagoger – i modsætning til pædagoger der er en del af per-sonalet i den enkelte børnehave. Tallene viser, med hensyn til stk. 3, en meget lille forskydning i holdningen til dette. I 2002 mente 42 % af kommunerne at dette i høj eller meget høj grad var vigtigt, og i 2008 var det 40 %. Til gengæld er der en stor forskel til stk. 4. I 2002 var kommu-nerne markant mindre tilbøjelige til at mene at sprogstimuleringen skulle foretages af et centralt sprogstøttekorps der kom ud til daginstitutionerne (62 % fandt det i ringe eller meget ringe grad vigtigt, 24 % syntes det var vigtigt i høj eller i meget høj grad). I dag er det 37 % af kommunerne der i ringe eller meget ringe grad synes at det er vigtigt, mens 42 % synes det er vigtigt i høj eller i meget høj grad. I dag har kommunerne altså nogenlunde samme opfattelse mht. stk. 3 og stk.
4 – og det er en opfattelse der deler sig i to nogenlunde lige store lejre – for og imod centralt sprogstøttekorps.
Se også Tabel 27, side 62, hvor dette tema uddybes.
Figur 7
Systematiske sprogvurderinger indgår i sprogstimuleringstilbuddet som pædagogisk værktøj
58 Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn
Ser man på stk. 3, viser Figur 7 en markant ændring i anvendelsen af systematiske sprogvurderin-ger i det pædagogiske arbejde i stk. 3-tilbuddene. Hvor de i 2002 blev anvendt i meget høj grad i 25 % af kommunerne, gælder det i dag 58 %. I stk. 4 er der også sket en stigning i andelen af kommuner der bruger sprogvurderinger som pædagogisk værktøj, men den er samlet set ikke så stor som når det gælder stk. 3. Der er ingen statistisk sammenhæng med antal børn i § 4a-tilbud eller hvor længe kommunen har tilbudt sprogstimulering.
Anvendelse af tosprogede pædagoger
Undervisningsministeriets vejledning fra 2005 påpeger at det – af mange grunde – kan have ”stor betydning, at der findes personale, der taler modersmålet, når barnet begynder i dagtilbud”.
Figur 8
Vi arbejder bevidst med at udnytte tosprogede pædagogers sproglige og kulturelle kompetencer
Figur 8 viser også et markant skred i stk. 3-tilbuddene i den pædagogiske tilgang til at bruge to-sprogede pædagoger i arbejdet. Andelen af kommuner der bevidst arbejder med at udnytte de tosprogede pædagogers særlige kompetencer i meget høj grad, er steget fra 13 % til 42 %. En del af stigningen er kommet fra et fald i andelen der svarer i høj grad, men der er stadig tale om at det i 2002 var 42 % af kommunerne der kun i meget ringe eller ringe grad gjorde dette, og det gælder i dag kun 28 %.
PLS RAMBØLL konstaterede i 2002 at der på dette spørgsmål var meget stor forskel på besvarel-serne fra små og mellemstore kommuner over for store kommuner. De aktuelle tal for hele landet er ikke markant forskellige fra de svar de store kommuner afgav i 2002. På grund af kommune-sammenlægningerne er så godt som alle landets kommuner ”store” i dag ifølge definitionen i 2002-undersøgelsen. Det kunne tyde på at svaret på dette spørgsmål i et vist omfang afhænger af om man overhovedet har tosprogede pædagoger i kommunen.
Ser man på stk. 4, springer det først og fremmest i øjnene at man her i mindre grad arbejder med at udnytte de tosprogede pædagogers særlige kompetencer end man gør i stk. 3. I dag gælder det således at 9 % af kommunerne gør dette i meget høj grad over for 42 % i stk. 3-tilbuddene. I 2002 var tallene for stk. 4 også lavere end for stk. 3, men forskellen er blevet større. Sammenlig-ner man de aktuelle stk. 4-tal med PLS RAMBØLLs tal for de store kommuSammenlig-ner i 2002, er der fak-tisk en mindre andel af kommunerne der i dag arbejder bevidst med at udnytte de tosprogede pædagogers sproglige og kulturelle kompetencer.
Der er stadig lang vej igen før alle kommuner udnytter de tosprogede pædagogers særlige kom-petencer, men udviklingen siden 2002 må betegnes som positiv, i hvert fald for stk. 3-tilbuddenes vedkommende.
Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 59
Der er heller ikke her nogen statistisk sammenhæng med antal børn i § 4a-tilbud eller hvor længe kommunen har tilbudt sprogstimulering.
Forældrenes støtte hjemme
Undervisningsministeriets vejledning fra 2005 gør meget ud af at forældrene skal opfordres til at støtte børnenes sproglige udvikling, og giver en række konkrete eksempler på hvad vejledningen til forældrene kan bestå i. Der står også at ”Det er vigtigt, at barnet ikke som følge af dansktileg-nelsen frakobles det sociale samvær med familien. Derfor bør rådgivningen til forældrene være, at de sammen med børnene taler meget på det sprog, som de selv har det bedst med. Det kan ofte være modersmålet.”
Figur 9
Vi arbejder bevidst med at få forældrene til at styrke sprogudviklingen i hjemmene
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
N = 79 N = 38 N = 156 N = 62
2002 2008 2002 2008
stk. 3 stk. 4
I meget ringe grad I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad
Figur 9 viser igen en markant udvikling på stk. 3-området. I dag arbejder 55 % af kommunerne i deres stk. 3-tilbud i høj grad bevidst med at få forældrene til at styrke sprogudviklingen i hjem-mene, mens det kun gjaldt 25 % i 2002. Og ingen kommuner gør det i dag i meget ringe eller ringe grad, mens det var tilfældet for 9 % af kommunerne for seks år siden. (Det er ikke define-ret om det er den dansksproglige udvikling eller sprogudviklingen generelt der er tale om).
Her kan ændringen næppe forklares med at kommunerne er blevet større, idet de store kommu-ner i 2002 ikke svarede væsensforskelligt fra de mindre.
For stk. 4 gælder det at der er sket en tilsvarende udvikling hvor en langt større andel af kommu-nerne i dag arbejder bevidst med at få forældrene til at styrke sprogudviklingen i hjemmene. Der er ikke nogen statistisk sammenhæng mellem antallet af børn i § 4a, stk. 4 og hvad konsulenter-ne har svaret her.
Konsulenterne har svaret i fri tekst på hvad de konkret gør i kommunen på dette område (en del konsulenter har svaret mere end én ting):
60 Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn
Tabel 24
Gør I noget specifikt for at få forældrene til at arbejde videre med børnenes