Pædagoger og børnehaveklasselederes vurdering

De pædagoger der konkret står for sprogstimuleringen, er ikke kommet til orde i spørgeskema-undersøgelsen, men i interviewene i de seks casekommuner. Her giver de gennemgående indtryk af at selvom det kan være op ad bakke og man kunne drømme om flere ressourcer osv., så giver sprogstimuleringen god mening.

En sprogpædagog fortæller at det gør en forskel. De stille børn begynder at snakke. En sprogvej-leder peger på at det i sig selv har en effekt at flere og flere er blevet klar over at en tidlig indsats virker. Hun oplever også en stor effekt i de senere år. Blandt andet kan hun henvise til at de i et af kommunens distrikter har haft et hold børnehaveklassebørn hvor kun 1 % skulle gå klassen om, hvilket var meget usædvanligt.

Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 85

Århus – bedre tilbud, men flere børn med behov

I Århus har pædagogerne og børnehaveklasselederne et ret ens billede af situationen. Pædago-gerne mener helt klart at det tilbud børnene får, er bedre i dag end for fem år siden, og de tilskri-ver det at de selv er blevet dygtigere. Men htilskri-verken de eller børnehaveklasselederne er sikre på at det giver sig udslag i at færre skolestartere har behov for støtte, fordi mange børn starter fra et dårligere udgangspunkt i dag. Blandt andet nævnes flygtningebørn hvis familier flytter ind til År-hus når de tre års bopælspligt i en mindre landkommune er overstået. De kommer ofte helt uden danskkundskaber selvom de er nået at blive store børnehavebørn. Børnehaveklasselederne mener at de ”helt klart kan se” en effekt hos de børn der gennem de sidste fem år har fået støtte i bør-nehaven. Børnene har med § 4a fået ”en bedre basis end de havde før”. Alligevel er der flere der får ekstra hjælp i skolen fordi man er blevet mere opmærksomme på behovet i forbindelse med det øgede fokus på læsning. Også her er det opfattelsen at asylbørnene har det sværest.

Børnehaveklasselederne oplever derudover at børnene ikke længere har den samme lyst til at gå ind i den danske flertalskultur når der er så mange ting på spil mellem flertalskulturen og deres egen mindretalskultur. De synes at der er kommet en ”påpasselighed” efter 11. september, teg-ningekrisen osv. som ikke har været der før, og som skaber en ny distance.

Kommunen screener børnene ved skolestart, og disse screeninger er vigtige; børnehaveklassele-derne er meget bevidste om at den sproglige norm ikke må flyde når der ikke længere er danske børn at sammenligne med fordi så godt som alle børn på deres skole er tosprogede. De har der-for også en venskabsklasse på en anden dansk skole.

To pædagoger i samme kommune er også inde på det tokulturelle som et nok så vigtigt fæno-men som tosprogetheden. Identitetsforståelsen er svær for børnene og bliver dermed en stor ud-fordring for pædagogerne. Her bliver forståelsen af kulturmødet vigtig.

I øvrigt mener børnehaveklasselederne at stk. 3-børnene langtfra er så godt rustet som de børn der har gået i daginstitution. Det kan skyldes at de ikke har haft så mange timers samvær med andre børn og voksne, men også at disse børn kommer fra nogle af de familier der har aller-mindst kontakt med det omgivende samfund.

Kommunen har efter interviewene gennemført sin tredje runde af sprogvurderinger med de to-sprogede skolestartere. De viser at antallet af børn der ikke har behov for sprogstøtte, er faldet fra 33 % i 2006 over 28 % i 2007 til 26 % i år. (Kilde: pressemeddelelser på kommunens hjem-meside, 3.3.2006 og 21.4.2008)

Ishøj – gode resultater, men flere børn med sociale vanskeligheder

Ishøj kommune oplever sig selv som langt fremme i forhold til § 4a-indsatsen. Ifølge chefen viser en aktuel test (læseprøver i 2. klasse) at en af kommunens skoler med et stort antal tosprogede børn ligger over landsgennemsnittet.

Den pædagogiske konsulent mener at den gode effekt blandt andet er begrundet i et solidt sam-arbejde mellem det politiske niveau (opmærksomhed og interesse), en forvaltning der tager op-gaven alvorligt (målsætninger, plan for sprogarbejdet mv.), og en konsulent der lytter til prakti-kernes behov (inddragelse af praktikerne har fx betydet forenkling af handleplaner).

Børnehaveklasselederne synes det er svært at sige noget om effekt. Generelt mener de at børne-ne er blevet bedre til dansk, men at flere af børbørne-nebørne-ne har meget svære problemer. Børbørne-nehaveklas- Børnehaveklas-selederne fremhæver desuden at forældrene er blevet sprogligt bedre integreret og mere interes-serede og ambitiøse i relation til deres børns sproglige udvikling.

I Ishøj kommer de fleste § 4a-børn i en sprogbørnehaveklasse der går parallelt med den børneha-veklasse børnene sluses over i når de er parate. Selvom tallene siger at færre børn har brug for støtte, er det svært for børnehaveklasselederne at afgøre hvordan det generelle billede er i dag i forhold til for fem år siden.

86 Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

En børnehaveklasseleder mener at en forskel i forhold til tidligere er at børnene ikke længere kan deres modersmål. Mange har ældre søskende som taler dansk, og så er der flere forældre som vælger at tale dansk. Modersmålet bliver ikke prioriteret, og forældrene bliver derfor ringe sprogmodeller. (Det spiller formentlig også ind her at Ishøj har mange tredjegenerations- og ef-terhånden også fjerdegenerationsindvandrere). En anden tilføjer at de børn som ikke har et vel-udviklet modersmål, har det sværest. Og den tredje siger at forældrene ikke forstår at de også spiller en rolle og er afgørende for hvor meget sprog børnene lærer.

I øvrigt er de enige om at sociale forhold er mere afgørende end noget andet. Børn fra ressource-stærke familier klarer sig bedre.

Ringkøbing-Skjern – bedre forældresamarbejde og konkrete resultater

I Ringkøbing-Skjern har de implicerede generelt svært ved at sige noget om effekten pga. kom-munesammenlægningen og den deraf følgende nye praksis på området. Dog opleves forældre-samarbejdet som styrket – ligesom det opleves som positivt at forældre generelt ikke flygter fra de institutioner der har tosprogede børn. I stedet har man opdaget at det tilfører flere ressourcer og en øget mangfoldighed.

En institutionsleder har lavet statistikker over hvordan de børn der har gået i sprogafdelingen, har udviklet sig ved at sammenligne børnenes sproglige kompetencer ved start, efter 1. halvår og ef-ter 2. halvår via en test i sprogforståelse. En af hendes statistikker viser at ud af 13 børn der var blevet screenet to gange (altså med et halvt års mellemrum), havde de syv rykket sig mere end et halvt år i ”sprogforståelsesalder”. Ud af seks børn der var blevet screenet tre gange – og dermed med ét år mellem første og tredje gang – havde de fem rykket sig mere end ét år.

Lejre – en god proces er i gang

Også i Lejre er det svært at følge udviklingen fem år tilbage fordi kommunen er slået sammen af tre kommuner med meget forskellig praksis. Den pædagogiske konsulent synes dog overordnet at indsatsen er sat mere i system i arbejdsgange og procedurer, og at der er en god udvikling i gang selvom mange ting stadig ikke er på plads. De modtagende klasser melder tilbage til konsu-lenten at der kan mærkes en forskel efter at sprogstimuleringen er sat ind. Det kan især ses på at børnene er blevet vant til og fortrolige med den opgave det er at sætte sig ned og lære sprog.

Struer – børnene er godt forberedt

I Struer kan man slet ikke se børnenes sproglige niveau afspejlet i antallet af børn med støtte i børnehaveklassen, for her vælger man simpelthen at vente med den slags til 1. klasse. Den pæ-dagogiske tanke med dette er at børnehaveklassen ikke er obligatorisk, og når børnene starter, skal de lige lære hinanden at kende. Desuden vægtes nogle andre ting. Skolen vil ikke pille no-gen ud i starten medmindre de slet ikke forstår tinno-gene og miljøet. Dette er dog ikke helt i over-ensstemmelse med lovgivningen der siger at børn der har behov for støtte, skal have den (be-kendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, BEK nr. 31 af 20/01/2006).

Skolelederen på den skole der primært modtager de tosprogede børn, vurderer at børnene gene-relt er ret godt forberedt når de starter i børnehaveklasse. Kun nogle få er ikke, men det er fami-liemæssige problemer eller andet der gør det. Det vurderes dog at være vigtigt for deres sprog at de har været i daginstitution inden de starter skolen. I øvrigt peges der på at man har fjernet mo-dersmålsundervisningen, hvilket kan gøre det svært for de børn der ikke har tilstrækkeligt sprog at hænge danskundervisningen op på.

Slagelse – ikke højere niveau

I Slagelse giver en børnehaveklasseleder udtryk for at niveauet hos børnene bestemt ikke er ble-vet højere de senere år. Hun har en del elever i sine klasser som dansksprogligt er for dårlige til reelt at kunne deltage. Men som hun udtrykker det: Hvis forældrene ikke er med, er det en umu-lig opgave. Og det oplever hun i mange tilfælde ikke at de er.

Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 87