I de følgende kapitler, 5, 6, 7 og 8, anvendes som nævnt en række forskellige indeks og delindeks, der er baseret på forskellige levekårs-områder, og som aftegner delvist forskellige profiler af danskernes inklusion og eksklusion og af dødeligheden. Afslutningsvis i dette kapitel gives et overblik over de indeks, der anvendes i de efterføl-gende tre kapitler.22
Kapitel 5
Delindeks:
Der er i alt anvendt fem forskellige delindeks for inklusion og eks-klusion:
1) Indeks for økonomi og forbrug (relativ fattigdom) (indeholdende en kombination af relativ økonomisk fattigdom og 9 typer af afsavn)
2) Indeks for sociale relationer (indeholdende 11 variabler)
3) Indeks for faglig og politisk deltagelse (indeholdende 28 variabler) 4) Indeks for fritidsaktiviteter (indeholdende 11 variabler)
5) Indeks for helbredsforhold (indeholdende 8 variabler).
Aggregerede indeks for inklusion og eksklusion:
Der er anvendt to aggregerede indeks, hvor det første er uden hel-bredsindeks, og det andet er med helbredsindeks. Endelig foretages der en analyse af, hvor mange eksklusioner inkluderede, midter-gruppen og ekskluderede på indekset for økonomi og forbrug har på indeksene for sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter (heri indgår helbredsindekset ikke).
22. En uddybende redegørelse for de enkelte indeks findes i bilag 1.
Første aggregerede indeks består af fire delindeks:
1) Indeks for økonomi og forbrug (relativ fattigdom) 2) Indeks for sociale relationer
3) Indeks for faglig og politisk deltagelse 4) Indeks for fritidsaktiviteter.
Andet aggregerede indeks består af fem delindeks:
1) Indeks for økonomi og forbrug (relativ fattigdom) 2) Indeks for sociale relationer
3) Indeks for faglig og politisk deltagelse 4) Indeks for fritidsaktiviteter
5) Indeks for helbredsforhold.
Eksklusion på delindeksene for 1) sociale relationer
2) faglig og politisk deltagelse og 3) fritidsaktiviteter
fordeles i forhold til placeringen som inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet på indekset for økonomi og forbrug (relativ fattig-dom). Denne opgørelse har vi dog for en nemheds skyld i fremstil-lingen kaldt for “det økonomistyrede indeks”, selvom der ikke er tale om et egentligt indeks.
Kapitel 6
Delindeks for inklusion og eksklusion:
Der er i alt anvendt fem forskellige delindeks:
1) Indeks for relativ økonomisk fattigdom (indeholdende en kombi-nation af årlig bruttoindkomst og månedligt rådighedsbeløb) 2) Indeks for sociale relationer (indeholdende 3 variabler)
3) Indeks for faglig og politisk deltagelse (indeholdende 3 variabler) 4) Indeks for fritidsaktiviteter (indeholdende 5 variabler)
5) Indeks for helbredsforhold (identisk med 2000-indekset og inde-holdende 8 variabler).
Aggregerede indeks for inklusion og eksklusion:
Der anvendes to aggregerede indeks, hvor det ene, der dækker 1976, 1986 og 2000, er uden økonomikomponenten (relativ økonomisk fattigdom), og hvor det andet, der dækker 1986 og 2000, indeholder alle fem komponenter:
Indeks uden økonomikomponent 1976, 1986 og 2000:
1) Indeks for sociale relationer
2) Indeks for faglig og politisk deltagelse 3) Indeks for fritidsaktiviteter
4) Indeks for helbredsforhold.
Indeks med økonomikomponent 1986 og 2000:
1) Indeks for relativ økonomisk fattigdom 2) Indeks for sociale relationer
3) Indeks for faglig og politisk deltagelse 4) Indeks for fritidsaktiviteter
5) Indeks for helbredsforhold.
Meget svært belastende levekår
I kapitlet anvendes endvidere to indeks for meget svært belastende levekår, hvor der i det ene indgår en boligkomponent, og hvor der i det andet ikke indgår en boligkomponent.
Meget svært belastende levekår har de respondenter, som på én gang:
1) har helbredsproblemer, 2) mangler nære kontakter eller indfly-delse, 3) har utilfredsstillende boligforhold og 4) har belastende arbejdsmiljø.23
23. Det fjerde kriterium gælder naturligvis ikke for ikke-erhvervsmæssigt beskæftigede, herunder arbejdsløse. Her fører mindst én ugunstig placering på hver af de tre først-nævnte kriterier således til, at levekårene betegnes som meget svært belastende.
Meget svært belastende levekår med boligkomponent 1976, 1986 og 2000:
1) Helbredsproblemer (indebærer, at man har mindst ét ud af ti hel-bredsproblemer)
2) Mangel på nære kontakter eller indflydelse (indebærer, at man har mindst ét ud af fem problemer med nære kontakter og indfly-delse)
3) Belastende arbejdsmiljø (indebærer, at man har mindst ét ud af fire arbejdsmiljøproblemer)
4) Utilfredsstillende boligforhold (indebærer, at man har mindst ét ud af syv dårlige karakteristika ved boligforholdene).
Meget svært belastende levekår uden boligkomponent 1976, 1986 og 2000:
1) Helbredsproblemer (indebærer, at man har mindst ét ud af ti hel-bredsproblemer)
2) Mangel på nære kontakter eller indflydelse (indebærer, at man har mindst ét ud af fem problemer med nære kontakter og indfly-delse)
3) Belastende arbejdsmiljø (indebærer, at man har mindst ét ud af fire arbejdsmiljøproblemer).
Kapitel 7
I kapitel 7 anvendes de samme indeks, som anvendes i kapitel 6, bortset fra ét indeks, hvori der ikke indgår helbredsforhold. Indek-sene med og uden helbredskomponent anvendes i dødelighedsanaly-serne i kapitel 8 til at belyse, hvorledes dødelighedsprofilen for inklu-derede og ekskluinklu-derede udvikler sig fra 1976 til 2000 alt afhængig af, om der indgår eller ikke indgår helbredsforhold i definitionen af inklusion og eksklusion.
Kapitel 8
I kapitel 8 analyseres udviklingen i dødeligheden fra 1976 til 2000.
Dødeligheden analyseres i forhold til de personer, som i 1976 og 1986 indgik i de indeks for inklusion og eksklusion og for meget svært belastende levekår, som er anvendt i kapitel 6 og 7.
K A P I T E L 5
Indledning
Formålet med dette kapitel er at belyse omfanget og fordelingen af inklusion og eksklusion i den danske befolkning i år 2000, og hvordan inklusionen og eksklusionen er fordelt i forhold til køn, alder, familietype, beskæftigelsesforhold og tilhørsforhold til etnisk gruppe og til socialgruppe.1
Fremgangsmåden i kapitlet er følgende:
For det første belyses inklusionen og eksklusionen i forhold til hvert enkelt af indeksene for økonomi og forbrug, sociale relationer, fag-lige og politiske aktiviteter, fritidsaktiviteter og helbredsforhold.2 Inklusionen og eksklusionen på disse enkelte levekårsområder er vigtige i deres egen ret, men udsiger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt der er tale om frivillig eller tvungen eksklusion – bortset fra når der er tale om dårlige helbredsforhold. Herefter ser vi på den samlede inklusion og eksklusion, hvor de forskellige indeks samles i ét indeks for inklusion og eksklusion. I modsætning til eksklusionen
I N K LU S IO N O G
E K S K LU S IO N I Å R 2 0 0 0
1. For en oversigt over de forskellige indeks, der anvendes i dette kapitel, henvises til sidste del af kapitel 4, og for konstruktionen af de enkelte indeks henvises til bilag 1.
2. I Larsen (2004c) findes en mere detaljeret analyse end den, der fremlægges både i dette kapitel og i kapitel 6 og 7, og det gælder i særdeleshed i forhold til kønsforskelle i inklusion og eksklusion.
på de enkelte levekårsområder må den multidimensionelle eksklu-sion antages at være udtryk for en ufrivillig og tvungen eksklueksklu-sion, der indikerer en betydelig grad af dårlige levekår (se også kapitel 3 og 4).
I det samlede indeks holdes helbredsforhold i første omgang ude af analysen af den samlede profil af inklusion og eksklusion, og i ste-det belyses den statistiske sammenhæng mellem at være inkluderet og ekskluderet og at have gode og dårlige helbredsforhold. I anden omgang inddrages helbredsforholdene i det samlede indeks for at analysere, om profilen af inklusion og eksklusion herved ændres.
For det andet belyses den statistiske sammenhæng mellem relativ fattigdom (ekskluderede på indekset for økonomi og forbrug) og eksklusion på levekårsområderne sociale relationer, faglige og poli-tiske aktiviteter og fritidsaktiviteter.
For det tredje belyses sandsynligheden for inklusion og eksklusion ved hjælp af en multivariat analyse.
For det fjerde belyses sammenhængen mellem inklusion og eksklusion på den ene side og boligform og opvækstvilkår på den anden side.
For det femte foretages en sammenligning af eksklusionen i Danmark med eksklusionen i de øvrige nordiske lande.
Endelig sammenfattes de vigtigste resultater fra analysen sidst i kapitlet.
Inden fremstillingen påbegyndes, skal der imidlertid foretages en analyse af, om undersøgelsen overvurderer eller undervurderer den sociale eksklusion.