• Ingen resultater fundet

Bortfald blandt respondenter

In document FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION (Sider 173-178)

Over tid vil der være et bortfald, som skyldes, at nogle ikke har deltaget i undersøgelsen i alle tre runder eller er døde fra den ene runde til den næste. Vi har derfor foretaget en analyse af dem, som ikke deltog i alle runder, eller som døde mellem runderne. Denne bortfaldsanalyse er vigtig, fordi den fortæller, hvorvidt repræsentati-viteten i forhold til, hvem der var inkluderede, i midtergruppen og ekskluderede i 1976, opretholdes over tid.2

På indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent var bortfaldet blandt dem, som svarede i 1976, og som var levende i 2000, men ikke svarede, 22 pct. for dem, der var inkluderede i 1976, 27 pct. for dem, der tilhørte midtergruppen, og 13 pct. for de eks-kluderede. 64 pct. af de ekskluderede i 1976 var døde ved udgangen af 1999. Blandt dem, som var i midtergruppen i 1976, var 30 pct.

døde, og blandt inkluderede var 18 pct. døde.

Det samlede bortfald fra 1976-2000 er således 77 pct. for de eksklu-derede, 57 pct. for midtergruppen og 40 pct. for de inkluderede.

Bortfaldsanalysen viser således tydeligt, at den historie, der fortælles om levekårenes udvikling over tid, primært repræsenterer livshisto-rien for dem, der tidligere var inkluderede, og som ikke tidligere havde oplevet meget svært belastende levekår.

3. For en nærmere analyse af udviklingen i de enkelte delindeks se Larsen (2004c).

Inklusion og eksklusion 1976 til 2000

Tabel 7.1 viser udviklingen i andelen af inkluderede og ekskluderede fra 1976 til 2000. Samlet set er andelen af inkluderede stort set den samme i 1976 og i 2000. Dette dækker imidlertid over en vækst i andelen af inkluderede fra 1976 til 1986 og et fald i andelen af inkluderede fra 1986 til 2000.

Andelen i midtergruppen er faldet en anelse fra 1976 til 2000. Dette dækker igen over en modsatrettet udvikling, idet andelen i midter-gruppen faldt fra 1976 til 1986 og voksede fra 1986 til 2000.

Andelen af ekskluderede blev mere end fordoblet fra 1976 til 2000.

I modsætning til andelen af inkluderede og andelen i midtergrup-pen udviser de ekskluderede en vækst både fra 1976 til 1986 og fra 1986 til 2000.

Udviklingen afspejler overordnet set en befolkning, hvor de yngste i den første periode fra 1976 til 1986 bevægede sig ind på arbejds-markedet og stiftede familie, og hvor de ældste endnu ikke var blevet så gamle, at alderdommen i sig selv markant fremmede en bevægelse til midtergruppen eller eksklusion. I den sidste periode fra 1986 til 2000 har de ældste nået en alder, hvor der naturligt vil sætte en eksklusion ind på nogle områder. Væksten i midtergruppen og i andelen af ekskluderede afspejler således, at en stor del har bevæget sig ind i alderdommens livsfase.

I forhold til de enkelte delindeks er den mest positive udvikling for både midtergruppen og de ekskluderede forbedringerne i de sociale relationer. Selvom der kan spores tilbagegang i levekårene på andre områder, sker der ikke i nær samme omfang en reduktion i de sociale relationer over tid.3

Tabel 7.1

Andelen af personer, der indgik i undersøgelserne i både 1976 og 2000, som er inkluderede og ekskluderede i 1976 og 2000 på indeks for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, fordelt efter baggrundsvariable i 2000. Længdesnit. Procent.

Inklusion Midtergruppen Eksklusion Pct.-

grundlag

1976 2000 1976 2000 1976 2000

Køn

Mand 67 58 32 37 1 5 1.026

Kvinde 48 54 49 41 3 6 1.028

Generation

1906-1920 30 9 68 69 1 22 140

1921-1930 48 16 48 74 4 11 323

1931-1940 61 52 37 45 2 4 456

1941-1950 61 72 37 26 2 3 734

1951-1956 64 80 35 19 1 1 401

Familietype

Enlige u. børn 47 33 49 54 4 13 516

Enlige m. børn 54 56 44 39 3 5 39

Par/saml. u. børn 60 57 38 40 2 3 1.066

Par/saml. m. børn 65 80 35 19 0 1 433

Hovedbeskæftigelse

Lønmodtager 67 83 33 17 0 0 914

Selvstændig 62 65 37 34 1 1 162

Arbejdsløs 49 66 47 32 4 3 73

Pensionist 46 17 51 69 4 14 706

Efterlønsmodtager 65 63 34 37 1 0 164

Hjemmearbejdende (-) (-) (-) (-) (-) (-) 24

Under uddannelse (-) (-) (-) (-) (-) (-) 11

Socialgruppe

I 75 84 25 16 0 1 142

II 68 85 32 14 0 1 258

III 67 61 32 35 2 5 312

IV 58 60 40 36 2 4 602

V 45 42 52 50 4 8 389

Total 58 56 40 39 2 5 2.054

Køn og generation

Kvinder har gennem deres livsforløb halet ind på mænd, således at andelen af inkluderede i 2000 næsten er den samme for mænd og kvinder. Denne udvikling dækker over, at kvinder fra 1976 til 1986 i højere grad end mænd øgede deres andel af inkluderede, og at de i perioden fra 1986 til 2000 i mindre grad end mænd var udsat for et fald i andelen af inkluderede.

Det generelle billede i perioden fra 1976 til 1986 er, at jo yngre en generation der er tale om, jo flere forbliver inkluderede, og jo flere bevæger sig fra midtergruppen til inklusion. Endvidere er andelen af ekskluderede lille. Jo ældre en generation der er tale om, jo færre for-bliver inkluderede. Flere forfor-bliver i midtergruppen, og færre bevæger sig fra midtergruppen til inklusion. Omvendt bevæger flere sig fra midtergruppen til eksklusion. Dette mønster forstærkes i perioden fra 1986 til 2000, og det er i denne periode, at især generationen født 1921-1930, men også generationen født 1931-1940 levekårsmæssigt mister terræn, idet andelen af inkluderede i disse generationer falder betydeligt. Generationerne født 1941-1950 og 1951-1956 oprethol-der stort set oprethol-deres position sammenlignet med perioden fra 1976 til 1986. Disse generationer befinder sig da også stadig på arbejdsmar-kedet for langt hovedpartens vedkommende.

Ud fra kønnenes og generationernes bevægelser fra 1976 til 2000 kan det således konstateres, at inklusionen er meget høj frem til ca.

60-årsalderen, mens den herefter er aftagende og i særlig grad for de over 70-årige, hvor langt hovedparten er i midtergruppen, men hvor der også er en høj andel af ekskluderede. Kvinderne er dog i disse livsfaseovergange bedre i stand til at fastholde inklusionen end mændene.

Familietype

Mens de, der levede i børnefamilier i 2000, oplevede en stigning fra 1976 til 2000 i andelen af inkluderede, så oplevede de, der var enlige og par uden hjemmeboende børn i 2000, et fald i andelen af inkluderede.

Blandt enlige forsørgere steg andelen af inkluderede dog kun svagt fra 1976 til 2000, mens andelen blandt par med hjemmeboende børn steg betydeligt.

Blandt enlige uden hjemmeboende børn faldt andelen af inkluderede betydeligt fra 1976 til 2000, mens par uden hjemmeboende børn oplevede et lille fald i andelen af inkluderede.

Parfamilier med børn klarer sig således levekårsmæssigt betydeligt bedre end enlige med børn, som ikke adskiller sig væsentligt fra enlige og par uden hjemmeboende børn. De sidstnævnte familietyper består imidlertid af en blanding af unge og gamle, og dette afspejler sig også i bevægelserne, hvor der er betydeligt større bevægelser fra midter-gruppen til både inklusion (især yngre) og eksklusion (især ældre/

gamle) end i børnefamilierne.

Hovedbeskæftigelse

Andelen af inkluderede var fra 1976 til 2000 vokset blandt løn-modtagere, selvstændige og arbejdsløse, mens den faldt lidt blandt efterlønsmodtagere og kraftigt blandt pensionister.

Andelen af ekskluderede faldt lidt blandt arbejdsløse, men steg deri-mod betydeligt blandt pensionister. Det er kun blandt pensionister, at der findes personer, som både var ekskluderede i 1976 og i år 2000.

Socialgruppe

I perioden fra 1976 til 2000 er der to systematiske mønstre i social-gruppernes bevægelser. For det første er der en langt større stabi-litet i inklusionen i socialgruppe I, end der er i socialgruppe V.

For det andet er bevægelserne for midtergruppen modsatrettede i socialgruppe I og V. I socialgruppe I bevæger hovedparten af mid-tergruppen sig til inklusion, mens hovedparten af midmid-tergruppen i socialgruppe V enten forbliver i midtergruppen eller bevæger sig til eksklusion. Socialgruppe V har i år 2000 samme betydeligt dårligere levekårsmæssige position i forhold til de øvrige socialgrupper, som den havde i 1976. Umiddelbart ser det altså ikke ud til, at social-gruppe V er blevet meget ringere stillet end de øvrige socialsocial-grupper, efterhånden som befolkningen er blevet ældre, men her skal man igen huske på, at det er de overlevendes historie, der fortælles. Døde-ligheden er betydeligt højere i socialgruppe V end i socialgruppe I og II (se kapitel 8).

Midtergruppens bevægelser

In document FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION (Sider 173-178)