Opsummering og perspektiver på omkostningsanalysen

For at tage højde for variationer i lønniveau, caseload (antal sager) og gennemførelsesprocent, har vi foretaget følsomhedsanalyser. Tabel 4.4 viser resultaterne ved beregning af de tre busi-ness-cases samt minimum og maksimum estimater af følsomhedsanalyserne.

Tabel 4.4 Følsomhedsanalyser for de tre indsatser. Pris pr. gennemført forløb.

Resultat ved beregning

af business casen, kr. Minimum estimat i

følsomhedsanalyse, kr. Maximum estimat i følsomhedsanalyse, kr.

Kærlighed i Kaos 29.949,05 21.355,62 34.796,00

PMTO med ADHD-modul 45.093,68 41.419,00 55.753,35

M-SKP-ordningen 57.182,79 31.900,74 71.506,65

Kilde: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Data fra en M-SKP-afprøvningskommune og Socialstyrelsen, 2015, 2016b.

For KiK har vi varieret på, hvor ofte det er nødvendigt at uddanne nye frivillige trænere (fra hvert år til hvert tredje år), og hvor stor en andel der gennemfører forløbene (fra 90 pct. til 75 pct.).

For PMTO har vi varieret på, hvor mange forløb der igangsættes under implementering, og hvor stor en del af disse der gennemføres (fra 90 pct. til 70 pct.). Vi har også varieret på lønniveau, da man nogle steder har psykologer ansat til at give PMTO i kommuner.

For M-SKP har vi varieret på antal sager og gennemførelsesprocenten (fra 90 pct. til 70 pct.). Vi har også varieret på, om det er lønnede støttekontaktpersoner eller frivillige mentorer, der giver indsatsen.

Tabel 4.4 viser, at der kan være en vis variation i omfanget af omkostninger. KiK bliver væsentligt billigere, såfremt man ikke er nødt til at uddanne nye frivillige forældretrænere hvert år. PMTO bliver væsentligt dyrere, hvis man har psykologer ansat i stedet for fx pædagoger. Omkostninger til M-SKP-indsatsen varierer ekstremt meget i vores følsomhedsanalyser. En mentor/støttekontakt-personindsats kan både være billigere eller dyrere for en kommune at drive end PMTO. Det skyl-des dels, at der er meget stor forskel på, om M-SKP-indsatsen leveres af frivillige mentorer, som ikke skal aflønnes, eller ansatte støtte-kontaktpersoner, som får løn på pædagogniveau. Men me-get af variationen i M-SKP-estimaterne kan også tilskrives, at indsatsen stadig er i afprøvning. Det betyder, at vi ikke ved, hvordan et driftsscenarie vil tage sig ud, og derfor er der stor usikkerhed omkring datagrundlaget for de beregninger, vi har opstillet.

4.8 Opsummering og perspektiver på omkostningsanalysen

4.8.1 Bruttoomkostninger ved forløb

Hver gang, man igangsætter et forløb for at forebygge eller behandle ADHD, skal man påregne en udgift. Udgiftens størrelse afhænger af, hvilken indsats, man tilbyder familien eller den unge, da de indsatser, vi evaluerer, er væsentligt forskellige. Kærlighed i Kaos er forældretræning i grupper, PMTO er individuel familieterapi, og Mentor-Støttekontaktpersonsordningen giver den unge et individuelt støtteforløb. Tidshorisonten og intensiteten er som nævnt også meget varierende. Om-kostningerne pr. igangsat forløb for de tre indsatser er et engangsbeløb på ca.:

 Kærlighed i Kaos: ca. 30.000 kr.

 PMTO med ADHD-modul: ca. 45.000 kr.

 M-SKP-ordningen: ca. 58.000 kr.

Fordi der er forskel på, hvor omkostningstunge de tre indsatser er, anbefales det, at omkostnin-gerne ved de enkelte indsatser holdes op imod, hvilken målgruppe, man arbejder med, og hvilket udbytte, som man forventer, at den målgruppe vil have af de forskellige indsatser. Hvilken indsats, der vil være den bedste investering, afhænger nemlig af, hvilken målgruppe, man arbejder med.

Nedenfor gennemgås centrale målgruppekarakteristika, som har indflydelse på, hvilken indsats der vil være en fornuftig investering.

4.8.2 Målgruppekarakteristika med betydning for investeringen

Målgruppens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for, hvilken indsats, som vil være en god investering. Det har familiekarakteristika også, fordi forældremålrettede indsatser som KiK og PMTO er særligt velegnede til nogle familietyper og mindre velegnede til andre.

4.8.2.1 Målgruppens størrelse

Målgruppens størrelse er en væsentlig faktor. Har man fx et større antal behandlingskrævende børn og unge i kommunen, kan det være favorabelt at vælge en indsats, som kan have en stor caseload (et stort antal forløb i gang), som fx PMTO. Data i denne omkostningsvurdering viser, at kommunalt forankrede tilbud har mulighed for at behandle et væsentligt større antal børn og unge pr. år end frivilligt baserede tilbud. Det skyldes bl.a., at man ikke er afhængig af frivillig arbejds-kraft, men kan ansætte og uddanne det antal behandlere, der er behov for i forhold til at imøde-komme målgruppens størrelse og behov. Ved kommunalt forankrede indsatser er der en høj grad af forudsigelighed i, hvor mange unge og familier, kommunen kan hjælpe. Det er fordel ved ind-satser som PMTO og M-SKP.

4.8.2.2 Alderssammensætning

Målgruppens sammensætning i den konkrete kommune, herunder alderssammensætningen, har også betydning for, hvilken indsats der vil være den bedste investering. Forældretræningskurser kan især være gode til familier med børn og unge i den yngre del af målgruppen, mens en men-tor/støttekontaktperson kan være af større nytte for den lidt ældre del af målgruppen. Barnet eller den unge deltager typisk ikke selv i forældretræningsforløb, og derfor vil den ældre del af mål-gruppen, som er mere løsrevne fra forældre end mindre børn, ofte have glæde af en indsats, der retter sig mere direkte mod dem selv.

4.8.2.3 Forældrenes ressourceniveau

Forældretræning forudsætter, at barnet eller den unge har forældre, som er villige til at deltage i be-handling og er modtagelige over for bebe-handling. Det kræver altså en vis grad af ressourcer i familien, herunder både tidsmæssige ressourcer til stabilt fremmøde og hjemmeopgaver og mentale ressour-cer til at tage imod behandling. I tilfælde, hvor der ikke er behandlingsparate forældre i familien (fx på grund af psykisk sygdom), vil et forældretræningskursus ikke være en fornuftig investering.

4.8.2.4 Familiesammensætning

Familiens sammensætning kan også med fordel tages med i betragtning. Forældretrænings-indsatser som KiK og PMTO kan nemlig være en særlig god investering til familier, hvor der er mere end ét hjemmeboende barn eller ung. Det skyldes, at de færdigheder, som forældrene lærer, også kan bringes i anvendelse i forhold til eventuelle søskende. Omkostningsberegningen her har ikke taget højde for sådanne afsmittende effekter.

4.8.3 Socialt og økonomisk rentable indsatser

Engangsomkostningerne ved alle tre former for tidlig støtte skal holdes op imod, at ubehandlet ADHD koster det danske samfund ca. 118.000 kr. hvert år for hver person, der bliver voksen uden at få støtte eller behandling til sin ADHD (Daley m.fl., 2015). De 118.000 kr. årligt dækker over tabte skatteindtægter, uddannelsesomkostninger, kriminalitet, sociale ydelser og sundhedsydelser, og dertil kommer alle de omkostninger, som er svære at prissætte, fx tabt livskvalitet. Personer med ubehandlet ADHD kan desuden se frem til en lavere indkomst end befolkningen generelt (Daley m.fl., 2015). Både de personlige og samfundsmæssige omkostninger ved ubehandlet ADHD er altså store. Derfor ser forebyggelse og behandling af ADHD og ADHD-lignende pro-blemstillinger ud til at være en fornuftig samfundsmæssig investering. Forskningen peger på, at det både er socialt og økonomisk rentabelt.