2 Implementeringsevaluering
2.6 Opsamling på implementeringsevalueringen
de med unge, fordi en udadreagerende adfærd kan virke mere voldsom, når man har at gøre med et større barn, samt at inddrage den unges netværk for at sikre nogle gode rollemodeller.
2.5.3.3 M-SKP
I praksis har det vist sig at være svært at få nok unge med i M-SKP-projektet, der matcher model-lens målgruppe. Det skyldes bl.a., at metoden ligger så tæt op ad kommunernes eksisterende ydelse, at det derfor har været svært at skelne mellem, hvilke unge der skulle have et almindeligt mentorforløb, og hvilke der skulle have et mentorforløb med fokus på ADHD. Der har desuden været stor variation i kommunerne, når det kommer til visitationen. Nogle har taget udgangspunkt i unge, som de allerede havde på en eksisterende venteliste, andre har flyttet en række unge fra et andet forløb over i indeværende projekt, og en anden kommune har fået lov til at udvide målgrup-pen op til 30 år, så den passer bedre ind i deres organisering. Målgrupmålgrup-pen ser derfor ud til at varie-re fra kommune til kommune.
M-SKP-modellen er bl.a. udviklet med udgangspunkt i kommunernes tidligere erfaringer med men-torforløb, hvilket betyder, at de allerede arbejder med en del af anbefalingerne. Metodeleverandø-rerne vurderer, at kommunerne samlet set agerer efter ca. halvdelen af anbefalingerne, men at de har arbejdet med fem til seks nye anbefalinger, som de selv har udvalgt. Før den egentlige imple-mentering af mentorforløbet har kunnet påbegyndes, skulle de selv udarbejde procedurer for, hvor-dan anbefalingerne skal realiseres. Det betyder, at kommunerne har skullet bruge en del tid på den indledende forberedelse, og derfor er de kommet sent i gang med at starte unge op i forløb. Resulta-tet af analysen tyder på, at der skal en vis tilpasning til, før M-SKP-modellen kan blive et funktionelt redskab for kommunerne. Det indebærer, at der angives mere klare og specifikke beskrivelser af, hvordan anbefalingerne kan udmøntes i praksis. Det samme ser ud til at gøre sig gældende for det digitale dokumentations- og udviklingsværktøj, som ikke har fungeret som en hjælp for mentorer-ne/kontaktpersonerne, men i højere grad opleves som en tidskrævende ekstraopgave. Mentorerne har ikke benyttet værktøjet efter hensigten, og analysen viser, at man i kommunerne oplever, at der er for meget dokumentation forbundet med projektet, som opleves som dobbeltarbejde
2.6 Opsamling på implementeringsevalueringen
Analysen peger på, at jo mere skarpt metoden er defineret, og jo bedre tilrettelagt understøttelsen er, jo større er sandsynligheden for, at implementeringen lykkes. Overordnet set er der større suc-ces med de manualbaserede metoder, bl.a. fordi de i højere grad er beskrevet og afprøvede.
2.6.1 KiK
KiK er i høj grad succesfuldt implementeret. ADHD-foreningen arbejder systematisk med at rekrut-tere de rette personer som trænere og gør meget ud af at sørge for, at der er et godt match mellem de trænere, der skal indgå i et makkerpar. Samtlige trænere har gennemgået en fælles trænerud-dannelse og oplever at være klædt godt på til at skulle gennemføre KiK-kurset i praksis. ADHD-foreningen har fået sikret en høj grad af motivation og ejerskab blandt trænerne, som oplever, at indsatsen er meningsfuld, og at den resulterer i den ønskede effekt. Selvom vi ser, at der er en høj grad af motivation blandt trænerne, oplever ADHD-foreningen dog, at det til tider kan være en udfor-dring at få trænere til at gennemføre mere end ét KiK-forløb. Som hovedårsag nævner foreningen manglende tid hos de frivillige trænere, typisk på grund af ændrede livsomstændigheder.
Trænerne oplever at være rigtig godt hjulpet af ADHD-foreningen, som rådgiver og giver feedback på deres undervisning. De har skabt de rette forudsætninger for trænerne, så de kan gennemføre
KiK-kurset. Trænerne oplever, at der er sørget for alle de praktiske omstændigheder, så de blot skal tænke på at afholde undervisningen. Den manual og de slides, som ADHD-foreningen har udviklet, letter forberedelsen og selve undervisningen for trænerne. Det understøtter således im-plementeringen og sikrer en høj grad af metodefidelitet.
Trænerne anser det som særligt væsentligt for et succesfuldt forløb at få skabt et behageligt og tillidsfuldt rum under træningen, hvor forældrene føler sig tilpas og har lyst til at dele deres ople-velser. Trænerne oplever, at det har stor værdi, at indsatsen er opbygget som gruppeforløb, fordi forældrene har kunnet spejle sig i hinanden og dele erfaringer.
Analysen viser også, at der muligvis ligger et potentiale i at få fat i en bredere målgruppe, hvis man samarbejder med kommunerne om rekrutteringen. Der er muligvis en skævvridning i, hvilke familier der modtager KiK-kurset, når ADHD-foreningen selv rekrutterer familier. KiK-deltagere er kendetegnet ved at være en gruppe af forældre, som er opsøgende, og som ofte er mere ressour-cestærke end den gennemsnitlige forælder til et barn med ADHD eller ADHD-lignende udfordrin-ger. Det finder vi i den kvantitative analyse (se kapitel 3). Det vil altså ofte være foreningens med-lemmer, personer, der modtager foreningens nyhedsbrev, eller personer, som følger foreningen på Facebook eller lignende. Det er derfor muligt, at et mere indgående samarbejde med kommuner kan hjælpe til at opspore familier, som ellers ikke ville være opmærksomme på, at ADHD-foreningen udbyder kurset.
2.6.2 PMTO
Kommunerne er kommet langt i implementeringen af PMTO til børn og unge med ADHD eller ADHD-lignende adfærd. Der har fra start været en positiv indstilling til metoden, både blandt ledel-sen og medarbejdere, og derfor har det været naturligt at gå ind i projektet. Kommunerne har ud-dannet personalet, og de føler sig klædt på til at arbejde med indsatsen i praksis. Flere nævner, at erfaring og flere forløb vil gøre dem tryggere i forhold til at bruge PMTO til de ældre børn. Man har formået at få nok unge med i projektet. Alle kommuner har haft det planlagte antal forløb. Der, hvor vi ser en udfordring, er i forbindelse med omstruktureringer i kommunen, som besværliggør en prioritering af indsatsen fra ledelsens side. Det gør det også svært at brede viden om projektet ud. Der har dog generelt været begrænset bevågenhed på projektet fra ledelsen, og terapeuterne har i høj grad selv været drivkraften bag implementeringen.
PMTO til børn og unge med ADHD eller ADHD-lignende adfærd er forholdsvis enkelt for kommu-nerne at implementere i organisationen. Det skyldes, at kommunerne allerede har foretaget de organisatoriske og strukturelle ændringer, som er nødvendige i arbejdet med PMTO. Dermed er det nødvendigt med justeringer i forhold til at sikre implementeringen af den udbyggede PMTO-indsats og ikke om en implementering fra bunden. Implementeringen har i udgangspunktet haft bedre vilkår end fx M-SKP-modellen. At der er opbygget en solid erfaring og viden i medarbejder-gruppen i forvejen, og at organisationen allerede har gjort en del af forarbejdet, er altså medvir-kende til en succesfuld implementering.
PMTO til børn og unge med ADHD eller ADHD-lignende adfærd har primært bidraget med noget nyt i forhold til de lidt ældre børn over 12 år, da metoden i forvejen er god til at rumme målgruppen af børn med ADHD.
2.6.3 M-SKP
Evalueringen af M-SKP-modellen bygger på et meget begrænset datamateriale. Resultatet af ana-lysen bidrager derfor med viden om de overordnede tematikker og tendenser, vi ser, men skal ikke opfattes som dækkende for implementeringen på tværs af de deltagende kommuner.
M-SKP-modellen er baseret på en række anbefalinger og skal ikke betragtes som en manual til, hvordan der skal arbejdes i praksis. Derfor ligger der en tidskrævende proces for kommunerne i at udvikle procedurer, som passer til den enkelte kommunes organisering. Det betyder, at en stor del af tiden i projektet er blevet brugt på at forberede sig på en egentlig implementering, hvilket har forhalet selve afprøvningen af modellen i praksis. Det tyder på, at en vis tilpasning er nødvendig, før M-SKP-modellen kan blive et mere funktionelt redskab for kommunerne, som oplever, at der er et spænd mellem det praktiske og det overordnede i modellen. Det kan derfor være en overvejel-se, om man med M-SKP forsøger at favne for bredt (både når det kommer til målgruppen og for-skellige forvaltninger/afdelinger), så det ender med at blive begrænsende for kommunerne. Mere klare beskrivelser af, hvad kommunerne helt konkret kan gøre i praksis, vil muligvis kunne hjælpe implementeringen bedre på vej.
Kommunerne får ikke tilført ekstra ressourcer i forbindelse med projektet. Det er derfor op til den enkelte kommune selv at få prioriteret projektet blandt de eksisterende indsatser og finde tiden til at arbejde med M-SKP-modellen. Resultatet af analysen viser desuden, at der er en række lovgiv-ningsmæssige og økonomiske begrænsninger i kommunernes organisering, som bremser samar-bejdet. Derfor har nogle kommuner udelukkende arbejdet med modellen i én enkelt forvalt-ning/afdeling. Det er derfor nødvendigt, at den øverste ledelse inddrages i projektet, hvis man skal lykkes med at lave en tværgående indsats. For nogle kommuner har det desuden været utydeligt, hvad forskellen har været på eksisterende praksis og indeværende projekt. Det betyder bl.a., at det kan være svært for kommunerne at opretholde motivationen og sikre et ejerskab, fordi det er utydeligt, hvad formålet med metoden er. I tråd hermed kan det også være svært at få unge delta-gere i indsatsen, bl.a. fordi det er svært for sagsbehandleren at vurdere, om de unge skal have et almindeligt mentorforløb eller et mentorforløb med fokus på ADHD.
I denne del af undersøgelsen analyserer vi deltagernes udvikling mellem indsatsernes opstart og afslutning. Vi præsenterer først den kvalitative analyse, som bygger på interview med forældre og unge. Derefter præsenterer vi den kvantitative analyse, der bygger på data fra spørgeskemaer.
3.1 Metode – interview
3.1.1 Interview med unge og forældre
Vi har gennemført interview med forældre til børn eller unge, der har ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder, og som enten har deltaget i et KiK- eller PMTO-forløb. Derudover har vi gennem-ført interview med unge, der har ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder, og som har deltaget i M-SKP.
3.1.1.1 Interviewdeltagere – Forældre
Forældrene blev rekrutteret ved henvendelse til ADHD-foreningen og PMTO-terapeuterne i de deltagende kommuner. I alt har 11 forældre deltaget i interview – 6, som har deltaget i et KiK-forløb, og 5, som har deltaget i et PMTO-forløb. Af disse forældre har 7 forældre et barn, som er diagnosticeret med ADHD, mens de resterede 4 forældre har børn med ADHD-lignende vanske-ligheder (fra KiK-familierne er det 5 børn, der har fået diagnosen ADHD, mens det blandt PMTO-familierne er 2 børn). Børnene til forældre, der har deltaget i KiK, var i gennemsnit lidt yngre end børnene til forældre i PMTO-forløbene – blandt KiK-forældrene var børnenes gennemsnitsalder 8,9 år (den yngste 6 år og den ældste 10 år), mens den blandt PMTO-forældrene var 10,6 år (den yngste 7 år og den ældste 14 år). De 6 forældre, der har deltaget i et KiK-forløb, er alle i arbejde, mens én af de forældre, der har deltaget i et PMTO-forløb, er i arbejde. Af de resterede var én på barsel, én var ledig, én var sygemeldt, og den sidste på førtidspension. Alle interviewede på nær én er mødre.
3.1.1.2 Forældreinterview
Forældreinterviewene blev gennemført som telefoninterview, der varerede fra 45 minutter til 1 time. Telefoninterviewet gør det nemmere for interviewdeltageren at deltage, da interviewet kan laves i en frokostpause, i bilen på vej fra arbejde eller om aftenen, efter at børnene er gået i seng.
På den måde kan telefoninterviewet som metode bidrage til, at personer, der ellers ville have sagt nej af praktiske eller tidsmæssige årsager, alligevel kommer til at deltage i undersøgelsen (Sturges
& Hanrahan, 2004; Trier-Bieniek, 2012).
Fokus i interviewet var på forældrenes oplevede virkning af forløbet, dvs. hvilken betydning de har oplevet, at forløbet har haft for barnet og familiens hverdagsliv. Interviewet tog udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide (Mason, 2002) med en række indledende spørgsmål om, hvem der bor i hjemmet og familiens sammensætning. I telefoninterview er det vigtigt at starte med såkaldte
”lære-dig-at-kende” spørgsmål som en måde at etablere tillid på i situationer, hvor den personlige interaktion mangler (Trier-Bieniek, 2012). Derefter blev forældrene spurgt ind til barnets vanske-ligheder, og hvilken betydning disse vanskeligheder havde for familiens hverdagsliv forud for forlø-bet. De følgende spørgsmål handlede om, hvordan familiens hverdagsliv var nu sammenlignet med, før de deltog i forløbet inden for en række områder, fx hverdagen i hjemmet samt barnets skolegang og fritidsliv. Dernæst gik interviewet tættere på forældrenes oplevelse af at arbejde med de konkrete