OPSAMLING OG KONKLUSION

Samlet set viser dataanalysen i forhold til ledernes beskrivelser af det konkrete arbejde med at inddrage viden og skabe læring, at de formelle læringsmetoder

er de primært anvendte. Specielt anvendt er mødet i forskellig form efterfulgt af kursusaktivitet og læsning af faglig litteratur. Læringskonteksten fremhæves som en vigtig faktor for arbejdet med konkret inddragelse af ny viden og læring i dagtilbud. I forhold til at udvikle kvalitet i det pædagogiske arbejde ser vi pri-mært tre tilbagevendende tematikker gøre sig gældende. Den ene tematik hand-ler om den strategiske adfærd, den anden tematik handhand-ler om graden af sam-mensatheden i informanternes opfattelse af, hvordan de arbejdede med at skabe udvikling i deres dagtilbud, og endelig retter tredje tematik fokus mod lederens rolle som supervisor eller sparringspartner.

Vi har påvist tre former for tilgange til arbejdet med viden, faglighed og forny-else, som man kan forvente vil få en betydning for den måde, dagtilbud arbejder med VIDA-programmet på i udgangspunktet. De tre former for tilgange er: eks-pliciteret teoribaseret tilgang til opgaven, erfaringsbaseret tilgang til opgaven og behovsbaseret tilgang til opgaven. Hvordan de tre pædagogiske praksisser eller grundformer vil udvikle praksis og læringsstrategier gennem forløbet, vil blive studeret gennem opfølgende dataindsamlinger via surveys (2012) og afslut-ningsvis ( 2013) med alle ledere. Også besøg i udvalgte dagtilbud og afsluttende fokusgruppeinterview med samtlige ledere vil kunne give informationer om de organisatoriske læringsprocesser i VIDA-dagtilbud.

De fund, der er gjort, om relationer mellem de forskellige pædagogiske praksisser og nogle af de tematikker, som kom til udtryk i analysen af, hvordan lederne ind-drager ny viden i dagtilbud, vil være helt centrale at gå videre med i fremtidige analyser af implementeringsstrategier af VIDA programmet. Der synes således helt overordnet at være forskellige grundtyper til stede blandt de udvalgte dagtil-bud i VIDA-projektet. Nogle synes at arbejde meget målrettet og strategisk med inddragelse af viden såvel som med de pædagogiske praksisser, mens vi ser an-dre typer, som arbejder mere intuitivt og erfaringsbaseret Vi vil understrege, at vaner og rutiner er grundlæggende for alle organisationer – naturligvis også for de undersøgte dagtilbud af mere strategisk natur. Det, vi sætter analytisk fokus på her, er forskellene mellem de undersøgte dagtilbud i måden, hvorpå de arbej-der med at udvikle og udfordre vaner og rutiner. Det er her, vi ser, at nogle er me-get eksplicitte og strategiske i forhold til at skabe retning på udviklingen, mens andre er mere implicitte og erfaringsbaserede i forhold til retningen og styringen af den pædagogiske praksis og inddragelse af viden. Det bliver i denne sammen-hæng interessant at følge de forskellige dagtilbud i forhold til at se udviklingen på baggrund af VIDA-implementering af former for inddragelse af viden og æn-dring af pædagogiske praksisser, og se i hvor høj grad de forskellige fremmende og hæmmende faktorer påvirker implementering.

4 • LEDERES BESKRIVELSE AF POTENTIALER FOR FORANDRINGSPROCESSER I DET SAMLEDE DAGTILBUD

Dagtilbud, der i udgangspunktet er karakteriseret ved en formel og strategisk læringsform, som defineret ovenfor, er som vist i analysen indstillet på at tage VIDA til sig, bygge videre på det grundlag, der allerede ligger i læringskulturen, der er defineret som ’åben’ over for nye input. Man kan karakterisere disse ty-per af institutioner som nysgerrige i forhold til deres syn på læring. Samtidig er man sig bevidst, at der er en række udfordringer, men bevidstheden rækker også til at have øje for, hvilke strategier der skal til for at navigere i forhold til udfor-dringer og håndtere dem. Omvendt ser vi hos dagtilbud, for hvem VIDA enten forekommer for udfordrende eller måske mindre relevant, da gruppen af udsatte børn måske i mindre grad passer med VIDAs definition, at opgaven mødes mere skeptisk eller tøvende. Sådanne forskelle kan få betydning for implementering af VIDA.

Med de forbehold, der må tages for det oparbejdede datamateriales repræsenta-tivitet i forhold til dagtilbud generelt, idet de 80 ledere repræsenterer VIDA-dag-tilbud, viser analysen, at de forskelle, der er sporet i den samlede beskrivelse af arbejdskultur, læring og konkret praksis, relaterer sig til den måde, dagtilbuddet møder udfordringer og vilkår på, og at dette generelt vil få betydning for dag-tilbuddets potentialer for læring i den samlede organisation. Analysen må for-ventes at give gyldig viden om sammenhænge mellem potentialer for læring og den måde, dagtilbuddet mere specifikt forholder sig til og håndterer de opgaver på, som VIDA-projektet lægger op til, samt implementering. Det kvalitative data-grundlag, der ligger til grund for denne analyse, gør det som nævnt ikke muligt at generalisere denne påstand om en typologi, kun at fremsætte en hypotese.

Området kalder således på yderligere udforskning gennem processen fra VIDA-projektets start til dets implementering.

Sammenfattende peger analysen, på at det krav der ligger i VIDA perspektivet om organisatorisk læring, på undersøgelsestidspunktet var en stor udfordring at forpligte sig på og konkret organisere måder, hvorpå det samlede dagtilbud kan arbejde med ny forskningsbaseret viden og omsætte denne sammen med egne erfaringer i innovative strategier i praksis. Midtvejsanalysen vidner om at dette for mange er nytænkende og krævende – men også at interessen og motivationen er til stede. Opfølgende casestudier (gennemført i udvalgte institutioner, marts 2012) ved feltstudier og interview med leder og medarbejdergrupper nuancerer imidlertid billedet, idet det her (ca. ¾ år efter interviewene blev gennemført) bi-drager til indsigt, i at dagtilbuddene arbejder målrettet og systematisk med at få VIDAs perspektiverne og hele ideen om organisatorisk læring implementeret.

Diversitet i dagtilbuddene indebærer, at processen finder sted med forskelligt

tempo og udbytte, men processen er sat i gang og medarbejdere søges involveret i det samlede dagtilbud de steder, vi besøgte.

4 • LEDERES BESKRIVELSE AF POTENTIALER FOR FORANDRINGSPROCESSER I DET SAMLEDE DAGTILBUD

KAPITEL 5

FORÆLDREINDDRAGELSE I VIDA