Opmærksomhedspunkter

Med udgangspunkt i erfaringerne fra forsøgene belyser afsnittet en række opmærksomhedspunk-ter ift. en anderledes tilrettelæggelse af merkantile erhvervsuddannelser med eux.

Opmærksomhedspunkterne er baseret på skolernes selvevalueringer samt interview med projekt-ledere, lærere, elever og LUU.

8.5.1 GF2-optag kræver særlige indsatser ved ny fagfordeling

GF2-optag udgør en udfordring i forhold til den afprøvede tilrettelæggelse. Udfordringen består i, at elever, der starter direkte på GF2, går glip af undervisningen i de merkantile grundfag og mate-matik, som er påbegyndt på GF1.

Evalueringen peger dog på, at skolerne har haft held med at håndtere udfordringen med disse ele-ver på forskellige måder.

Nogle skoler har haft elevvolumen til at kunne oprette separate hold til eleverne, som starter di-rekte på GF2. Undervisningen på disse hold følger de gældende rammer. Projektlederne på disse skoler vurderer ligeledes, at det fremadrettet er en holdbar løsning, så længe skolerne har et til-strækkeligt stort GF2-optag. Såfremt skolerne ikke har elever nok til at oprette et separat hold (dvs.

Rammeforsøg på eud Forsøg med merkantil eux

Danmarks Evalueringsinstitut 96

færre end 20 elever), vil det derimod ikke være økonomisk bæredygtigt. Et opmærksomhedspunkt i forhold til denne løsning er dog, at der kan være en udfordring i forhold til bemandingsplanlæg-ning, da det kræver, at skolen har lærere nok til at dække undervisning under både den gamle og den nye fagfordeling, fortæller en projektleder.

På andre skoler har de ikke haft tilstrækkeligt stort GF2-optag til at kunne oprette separate hold til elever, der begyndte direkte på GF2. På disse skoler er eleverne blevet inkluderet i samme klasse som forsøgseleverne. Skolerne har i disse situationer haft fokus på individuel kompetencevurde-ring og opkvalificekompetencevurde-ring af eleverne. Dette har ifølge skolerne været muligt på grund af et begrænset GF2-optag på maks. fem elever. Projektledere og lærere på disse skoler påpeger desuden, at de elever, som starter direkte på GF2, typisk er elever, som har gennemført dele af stx eller hhx. Disse elever har derfor ofte opnået de nødvendige kompetencer på deres forrige uddannelse.

Evalueringen peger således på, at udfordringen med GF2 kan håndteres med målrettede indsatser.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på denne udforing, da det kan være ressourcekrævende for de små skoler at gennemføre individuelle indsatser, såfremt antallet af elever bliver for stort.

8.5.2 Skift mellem eux og eud kan potentielt være en udfordring for forsøgseleverne

I forbindelse med midtvejsevalueringen gav lederne udtryk for, at elever fra detail- og handelsud-dannelsen, som skifter fra et eux-forløb, som er omfattet af forsøget, til et eud-forløb, som ikke er, ville udgøre et problem. Det er er dog ikke en udfordring, som har fyldt i interviewene ved sluteva-lueringen. Ifølge projektledere og lærere har de kun få gange oplevet, at eleverne skiftede. Ifølge en af projektlederne skyldes dette, at de fleste skift mellem eux og eud typisk sker inden for de første 15 dage på uddannelsen, idet denne periode primært består af introducerende elementer, hvorfor det derfor ikke er problematisk for eleverne at skifte.

Skolerne har dog fundet måder, hvorpå de kan håndtere disse skift under forsøget. Projektlederen på en af skolerne fortæller, at man på skolen oplevede, at en elev skiftede til en anden erhvervs-skole. I dette tilfælde gav lærerne denne elev særundervisning, så vedkommende afsluttede dansk, samfundsfag og engelsk på C-niveau og dermed havde mulighed for at starte på GF2 andetsteds.

Videreføres tilrettelæggelsen i forsøgene, er det dog vigtigt, at der udtænkes en fælles model for, hvordan uddannelsesskift fremadrettet kan håndteres.

8.5.3 Spredning af undervisning kræver overvejelser vedr. timefordeling og eksaminer

Evalueringen peger på, at spredning af undervisningen i et eller flere fag over GF1, GF2 og studie-året bidrager positivt til progressionen og sammenhængen i undervisningen. Der er dog eksempler på, at spredningen er uhensigtsmæssig i de fag, hvor der kun er få timer (fx samfundsfag og organi-sation). I midtvejsevalueringen gav projektlederne blandt andet udtryk for, at for få undervisnings-timer pr. uge har en negativ indflydelse på elevernes læring og oplevelse af sammenhæng.

En anden erfaring er, at for få ugentlige timer gør faget sårbart over for eks. sygdom eller aflysning.

En dansklærer fortæller i de kvalitative interview, at disse forhold kan betyde, at der kan gå 14 dage imellem, at lærerne og eleverne ser hinanden. Hun vurderer desuden, at flere ugentlige timer kan give større fremdrift i faget, fx i forbindelse med at eleverne skal læse en roman. Hun har afprøvet en model, hvor hun afholdt to undervisningsgange om ugen. Hun vurderer, at en (endnu) bedre løsning er tre undervisningsgange fordelt på to dage om ugen.

Rammeforsøg på eud Forsøg med merkantil eux

Erfaringerne fra forsøgene peger også på, at en ny tilrettelæggelse af fagene vil kræve en ny organi-sering af eksaminerne på eux-forløbene. I de gældende rammer kan fag på GF1 udtrækkes til eksa-men. Dette er dog ikke hensigtsmæssigt, når faget fortsætter på GF2. Nogle skoler har fået dispen-sation fra ovenstående regel, så fagene kun skal udtrækkes på deres højeste niveau. Eleverne har på disse skoler modtaget en standpunktskarakter ved afslutningen af GF1.

Rammeforsøg på eud

Danmarks Evalueringsinstitut 98