82
Men lad os betragte nogle andre Exempler paa, at Englændere (Skotter og Irlændere med) kan være Adelsmænd uden at henhøre til the Nobility: Mr.
Hampden sidder paa sin Fædrene Borg som den 24.
Generation, Søn efter Fader. I den graa Middelalder var hans Slægt besvogret med de regerende Konger i Skotland, senere har hans Forfædre deltaget i Kors
togene, i Krige og Turneringer og altid ført det samme Vaabenskjold. Slægten erimidlertid ubetitlet og findes ikke i nogen Peerage; skulde denne Mand mon være mindre adelig end en pfalzisk Borggreve? Ellerskulde en Mr. Carew ikke være adelig? Hans Slægt hører til de faa, der kan paavise Descendens fra angel-sach-siske Høvdinge før Erobringen; men heller ikke han findes blandt the Nobility, skønt hansSlægt i maaske 1000 Aar har ført det samme Vaaben. Eller skulde en Mr. Dymoke, i hvis Familie — Søn efter Fader — det høje Hofembede som Lord Constable har været arveligt lige fra de første Normannerkongers Tid, være mindre adelige end Efterkommerne af de spanske Riddere, som forjog Maurerne?
Nej, Forholdet er det, atder naturligvis i England som paa Kontinentet findes en stor og udbredt ubetitlet Adel, hvis Slægtshoveder ofte sidder paa de samme Borge og Herregaarde, som Slægten har ejet i Aarhundreder, og som i Ælde og Fornemhed, i Afstamning tidt langt overgaar de Slægter, der findes i the Nobility, thi der gaar ikke et Aar hen, uden at der kreeres nye Peers.
The Nobility — den betitlede Adel — findes opført i en Bogom the Peerage ogomfatter : Baron, Viscount, Earl (Count), Marquess og Duke, medens den ubetitlede Adel — the Gentry — som benævnes:
Gentleman, Esquire, Knight og Baronet (de to sidste med Prædikatet Sir) findes i et Værk: the landed Gentry of Gr. Britain and Ireland.
Da i England hele den middelalderlige heraldiske
Ordning endnu er bevaret og fungerer den Dag i Dag, kan det maaske have sin Interesse at kaste et Blik paa den.
Vilhelm Erobreren udnævnte en Constable og en Marskal til at lede Hoffet og Riddervæsenet ; oprindelig var Constabelen den højeste Myndighed, men da under Henrik VIII dette Embedes Magt blev forringet, steg Marskallen til den første Plads; Titlen blev efterhaanden Earl-Marshal, og knyttedes senere arveligt til Hertugerne af Norfolk.
Under Henrik V oprettedes 1417 Embedet Garter King of Arms som det øverste i Ordenen: the most noble Order of the Garter (Hosebaands-ordenen); direkte under ham sorterer Uddelingen af Vaabenskjold og Hæderstegn.
Embedet Clarenceux King of Arms gaves første Gang til en Herold i Hertugenaf Clarence’s Følge (Søn af Edward III); dets Jurisdiktion omfatter den sydøstlige og vestlige Del af Kongeriget.
Norroy King of Arms havde Jurisdiktion i den øvrige Del af England.
Under disse høje Embedsmænd var der atter He rolder og Følgesvende, og alle disse Embedsmænd samledes under Richard III i et College of Arms, der endnu findes i London i fuld Virksomhed. Side
ordnet dette findes i Edinburgh the Lion Office gældende for Skotland med the Lord Lion King of Arms i Spidsen. Under Edward VI indsattes for Irland the Ulster King of Arms som Vaaben- konge for den Del af Riget.
Af »arma gerens« kommer Ordene Gentry og Gentleman.
Fra de gamle og adelige britiske, sachsiske og normanniske Slægter, der benyttede et Vaabenmærke som militært Tegn og senere antog det som Hæders tegn stammer en stor Del af the Gentry and Nobility o: Adelen, og hertil komefterhaanden alle de,
6*
84
som adledes ved. at der tilstodes dem Ret til at føre et Vaabenmærke. Da der imidlertid til Kronen ind
kom saa mange Andragender om at maatte føre et Vaabenmærke — dels fra Slægtninge af saadanne, som allerede førte et, dels fra Folk, derved Arv ellerKøb havde faaet Ejendomme, hvis Besiddelse mentes at give Ret tilatføre et Vaaben,saa overdroges detNorroy og Clären ceux Vaabenkongerne under Earl-Marshallens Tilsyn i KongensNavn at udstede Vaabenbreve inden
for deres Provinser, dog havde Kronen stadig Ret til direkte at tildele Vaaben eller uddele Ridderslag.
Under Henrik V udfærdigedes en Ordonnans, hvori det hedder: » .... At ingen, hvilken Stilling, Grad eller Vilkaar han end har, maa tiltage sig eller føre saadanne Vaaben eller disses Tunicaer, med mindre han ejer dem eller bør eje dem i Følge tidligere Ret eller ved Gave af én, som har tilstrækkelig Magt dertil, samt at Vedkommende aabenbart viser sin Adkomst til Vaabenet — eller dettes Tunica med Bevis paa af hvem han har faaet den — til saadanne Personer, som dertil ere udpegede eller ville blive udpegede af os — med Undtagelse af dem, der sammen med os førte Vaabenskjold ved Azincourt . . . . «. Disse sidste og deres Efter kommere fik saaledes en Særstilling i England.
For nu at kontrollere Retten til at føre Vaaben
skjold eller Titlen Gentleman eller Esquire ned
sattes Kommissioner — de saakaldte Heralds Visi
tations — under Provinsernes Vaabenkonger med Magt og Myndighed til at stævne de Paagældende for sig, for atdisse kunde fremlægge Beviset for denne deres Ret; det var Hensigten, at Kommissionerne skulde træde sammen hvert 30te Aar. De første kom i Virksomhed i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede og de fortsattes indtil Slutningen af det 17. Proto
kollerne over disse Heralds Visitations er opbe
varede og regnes for Autoriteter: enhver, som kan
bevise at nedstamme i) fra en Mand, som førte et Vaaben i Slaget ved Azincourt, ellersom i Følge disse Visitations havde Ret til at føre et Vaaben, eller 2) fra en Mand, hvem der senere er tildelt Ret til at føre Vaaben, henhører til the Gentry o: den ubetit- lede Adel, medmindre han ogsaa har Ret til at føre en Peers-Titel, thi da henføres han under the Nobi lity □: den betitlede Adel.
Da det i Skotland var Skik indtil Midten af det 16. Aarhundrede at sætte sit Segl under Dokumenter i Stedet for Navn, brugtes det, at enhver »fri Mand«
deponerede Aftryk af sit Segl ved den nærmeste Ret til eventuel Sammenligning. Men efterhaanden som denne Anvendelse af Segl gik af Brug, blevFøringen af Vaabenskjoldene mindre nøjagtig, hvorfordet skotske Parlament 1592 overdrog the Lion King of Arms og hans Herolder at bogføre Vaabnene for Noblemen, Barons and Gentlemen i hele Skotland og at for
byde under strænge Straffe alle dem at føre Vaaben, som ikke kunde bevise deres Ret dertil. Disse Visi tationer blev oftere gentaget og deres Protokoller regnes nu for Autoriteter.
I Irland, der af Englændernei Følge Sværdets Ret behandledes som erobret Land, gav de bestandige Oprør gennem Aarhundreder Anledning til Undertryk
kelse af den indfødte Adel og Konfiskation af dens Godser til Fordel forindvandrede Englændere. Nogen gammel irsk Adel svarende til den skotske findes derfor kun undtagelsesvis. Men under the Ulster King of Arms foretoges ogsaa her Visitationer og Registreringer, hvorover Protokoller endnu opbevares i Dublin ; dog er mange af de saaledes optegnede irske adelige Slægter af langt større Alder i England, hvor fra de kom.
86
Litteraturoversigt.
G. F. Heiberg: Slægten Heiberg. 8° 362 S.
(Kristiania. Forlagt af Cammermeyers Bogh., 7 Kr.
50 Øre).
Samleren af den Heibergske Stamtavle er Hans Knagenhjelm H., som allerede 1864 lod sine Genea
logiske Optegnelser udgaa i Bergen paa Geelmuydens Trykkeri og C. Floors Forlag.
I sin yderst kompakte Form var hans Bog ud mærket og indholdsrig, et af de bedre Arbejder inden Faget, men selvfølgelig har Tiden muliggjort mange Forbedringer, og naar Heibergs Søn 43 Aar senere udgiver det nye Stamregister, maa man ikke forundres over Mangfoldigheden af de stedfunde Forandringer.
I Mellemtiden har Heiberg senior nemlig med en sjælden Pietet, Dygtighed og Udholdenhed samlet sit udmærkede Familie-Musæum og Bibliothek paa Amble, hvorved der ogsaaer stiftet et betydningsfuldt Familie arkiv.
Med al Respekt for den yngre Heiberg, og naar man tager Hensyn til de langt bedre Arbejdsmidler, som man nu raader over, kan man ingenlunde sige,
at Sønnen bringer sin Far i Forglemmelse.
Kapitlet om Familiens ældste kjendte Led (S. 1— 28) er dog ulige mere udviklet nu end i den tidligere Udgave, og byder paa Meget, af stor Interesse, ikke alene for Familien Heiberg, men for det norske Vest
lands samlede Genealogi. Det synes dog Anmelderen, at der kunne været gjort lidt mere i den Retning — samt at Korrekturlæsningen er et af dette Arbeides svagere Sider.
Af megen Interesse er ogsaa Kapitlet om»Spredte«
og »ulovlige« Heiberger, om Legater og Stiftelser, samt de indsamlede Citater, Bilag og Litteraturfor
tegnelse.
Et godt Navneregister redegjør for alle i Bogen opførte Navne.
Udstyret med Papir, Tryk og Billeder er upaa- klageligt.
Stamtavle for Albert Hendrik Mohn og Cathrine Mohn f. Flottmanns Legat (ved J. C.
Giertsen H. S.). 4 0 84 S. (Mskr. Bergen 1907).
Et ganske respektabelt Arbeide, hvis første Ud
kast daterer sig fra 1893; det interesserer selvfølgelig mest de Legatberettigede, men disse er saa talrige, og tilhører saamange forskjellige Slægter, at denne Stamtavle kan benyttes til à jour-holdelse af mange Slægtregistre baade vest- og østpaa. I Spidsen staar et godt Portræt af Legatets Stifter Hendrik Formann Mohn (1807 —1874).
Familien Rambech (fra Kvikne) (Trondhjem 1907. Kr. 1.50) er en liden 7 Siders Piece, hvorom der ikke er mere at sige, end at den udfylder et lidet Hul. Den gjør ikke engang Rede paa Descendentsen af Stamfaderens Sødskende, vistnok mest tilhørende Bondestanden.
Familien Johnsen. 8° 48 S. -J- Reg. (200 Ekspl. Mskr. for Familien).
Stamtavlen omhandler en Slægt fra Island, som har leveret Norge flere bekjendte Mænd.
Christian Hornemann. Stamtavle over Slægten Hornemann (i Norge). 40 23 S., in- terfolieret og med Portræter. (Mskr., Waldemar Jans
sens Bogtrykkeri, Trondhjem).
Begge de forannævnte Arbejder er noksaa ubety delig og ikke særdeles grundig.
Efterretninger om Familien Huitfeldt.
40 157 S. (Christiania 1908).
Da den norske Rigsarkivar H. J. Huitfeldt-Kaas 18. Maj 1905 afgik ved Døden, efterlod han sig 2 ufuldførte Arbeider, Norske Sigill er og Efterr.
88
om Fam. Huitfeldt. Af Sigillerne var der udkom
met i8gg— igo2 4 Hefter omfattende g 10 Nr., 48 Plan
cher med Text, et Værk, hvis bratte Afslutning vilde være meget beklagelig.
Den Huitfeldtske Familiebog, hvortil Forf. i en hel Række af Aar medden største Pietet havde samlet Stoffet, og hvortil der heldigvis er leveret endel For
arbeider, var kun delvis rede til at trykkes. Det er denne Del, som nu udkommer takket være et Familie medlems Liberalitet.
I denne Afdeling behandles særlig de norske Huitfeldt’er fra ca. 1550 til ca. 1700, nemlig Anders H. til Throndstad, hans Børn Hartvig H. til Skjelbred, Dorothea H., Jacob H. til Throndstad og Ingeborg H., samt Hartvig H.s Børn: Margrete, Thomas Dyres og Erik, og Jacob H.s Børn, især Oberst Tonne H. til Throndstad.
Afsnittet om Margrete. Thomas Dyres, danner et helt, meget indholdsrigt Monografi.
Verket, der kun udkom i 400 Ex., i stor Kvart, med en Tale af Forf. trofaste Ven, Prof., Dr. Ludvig Daae, er udmerket udstyret, og prydet med talrige Portrætter, Illustrationer, Facsimiler og Helsidebilleder.
Vi nøies med at levere denne Anmeldelse; fra en saadan Haand er Verket hævet over al Kritik.
Ch. Delgobe.
Stamtavle over Jens Bertelsen Bruun’s Efterkommere. Udarbejdet af H. C. Bruun. 8°
24 S. (Vejle igog).
Stamtavlen omhandler afd. Overbibliotekar C. W.
Bruun’sSlægt og Spindesiden (Ussing, Erhardi, Brønnum, Sally, Nørgaard, Fabricius og Mønster) er medtaget.
Dens ældste Mand er Forpagter paa Bonderupgaard Jens Bertelsen Bruun (f. 1705 j- 175g, 5. Juni1), men
x) Justitsprotokol for Merløse og Tusse Herred, fol. 481.
det er ikke lykkedes at udfinde hans Afstamning.
Efter nogle Optegnelser af hans Sønnesøn, Kaptejn C. F. Bruun, var han Søn af en Johan Bertel Bruun, der skal have levet fra o. 1670--1730 og som for
menes at have været Landmand. Jens Bertelsen B.
var gift i. Gang med Dorthea Lassen (f. o. 1710 f 1756), 2. Gang med Anna Kirstine (f. 1723 j- 1758). Da Jens Bertelsen B. 1754 ved Auktion fik tilslaaet Forpagt ningen af Bonderupgaard siges han udtrykkelig at bo paa Holtegaard i Søllerød1). Denne Gaard var ved Skøde af 1742, 3. Sept, af Baron Gersdorff’s Enke Karen Soelgaard solgt for 7000 Rdl. til kgl. Hof maler Johan Jørgen Lassen; den var skyldsat for 17 Tdr., 7. Skp., 3 Fdk. og 1 Alb. Hartkorn2).
Denne Lassen har uden Tvivl været Bruun’s Svoger, og efter ham er Bruun’s ældste Søn opkaldt, medens den næstældste Søn igen eropkaldtefterLassen’s Sviger
fader, Orgelbygger Lambert Daniel Carstens. Da det er muligt, at man gennem Lassen kan komme paa Spor efter Familien Bruun’s Oprindelse, og da de Oplysninger, man hidtil har kendt om ham, er meget ufuldstændige, bl. a. har man saaledes ikke vidst, at Hofmaler og Postmester Lassen var samme Person, skal jeg her meddele, hvad jeg har samlet om ham.
Han var født omtrent 17003) paa Sjælland4) og er i ung Alder rejst til Udlandet; i sin Ansøgning om at blive Hofmaler skriver han herom5): »Ich bin 14 Jahr
]) 1. c., fol. 293.
2) Skøde og Panteprotokol for Kjøbenhavns Amts Rytterdistrikts Birk 1737—52, fol. 222. 1 Skøde- og Panteprotokollen for 1752
—70, fol. 58 benævnes han udtrykkelig Postmester.
3) Ved sin Død angives han i Adresseavisen 1767 Nr. 16 at være i sit Alders 67 Aar, i Petri Kb. 66 Aar gi.
b Kjøbenhavns Borgerskabsprotokol 1724—49, fol. 126. Det er alt- saa urigtigt, naar Weilbach i Nyt dansk Kunstnerleksikon II, S.
15, siger, at han var indkaldt fra Norge. løvrigt er Kunstnerlek
sikonets Oplysninger om ham meget ufuldstændige.
6) Indlæg til Rentekammerets Relations og Resolutions Protokol 1736, Nr. 196.
90
in der frembde gewesen, und von da über 1000 Rthr., so am Hannoverischen Hofe erworben, hieher gebracht, mit welchem sauren Schweisz mich auch alhier in etwas établir et, auch davon in meines allergnädigsten Königs Arbeit gesetzet. Der Printz von Wallis liesz mir damals seine Gnade versichern, und wolte mich mit nach Engelland nehmen; Allein, Gott weisz, dasz nichts als die Liebe zu meinen Vaterlande mich von solcher gnädigen Offerte abgehalten, und gedachte, daszmein Allergnädigster König für mir, als seinem Unterthan,
auch noch brodt, und also das von Gott mir gegebene geringe Talent meinem Allergnädigsten Landes-Vater ioooo mahl lieber als fremden Potentatenaufzuopfern«.
Opholdet i Hannover falder vistnok paa den sidste Del af hans Rejse, thi sit Mesterstykke havde han gjort i Lübeck1) Efter sin Hjemkomst til Danmark tog han 1733, 2. Marts Borgerskab som Maler i Kjø
benhavn. Omtrent paa den Tid kom han — efter Weilbach’s Uddrag af Akademiets Arkiv ved General Løvenørns Rekommendation — til paa Hirschholm Slot at male Fremstillingen af Christian VI.s norske Rejse, og senere havde han Dekorationsarbejde ved Christians
borg Slot. Nogle supplerende Oplysninger om hans Virksomhed kan uddrages af den Skrivelse, hvormed Brigadér og Generalbygmester Häuser ledsager hans Ansøgning om at blive Hofmaler, og hvori han anbe faler ham »als mir obigen Johann Jürgen Lassen Geschicklichkeit in der Mahlerey und Vergüldung ge
nugsam bekand ist, zu mahlen derselbe
1) Aufm Schlosze Hirschholm die Landschaft der Nordischen Reise verfertiget, auch daselbst und in andere Ew. Königl. Maytt Gebäuden |: wie bey der neulichst erbaueten Eremitage in Thier-Garten zu ersehen :| Marmorne und andere Zierrahten. so theils mit glantz Gold und Metall geziehret, ausgearbeitet,
r) Kjøbenhavns Borgerskabsprotokol 1732—35, fol. 78.
auch für Ihro Maytt der allergnädigsten Königin einige Bluhmen-Töpfe mit erhobener Arbeit, verferdiget hat 2) Ist mir bekand, dasz er eine präparirte färbe zu machen Wiszenschaft hat, so die fenster-Rahmen und Carmen für die Verfaulung •conserviret, welches eine nicht wenig nützliche Sache ist, weilen dadurch an Tischler-Reparation, ein vieles zu ersparen stehet.
Gleich wie ich nun dahero, und aus andere des Mannes mir bey wohnenden Nachrichten seiner Wiszenschaft, ihm billig das Gezeugnis eines wohlerfahrne Mahlers beylegen muss, über dis auch das Lob hat, dasz er, wie mir selbsten nicht anders bekand, ein unermüdeter und fleisziger dem Trunck aber gantz nicht ergebener Mann ist, wie sonsten viele von denen andern Meistern öfters gewohnt zu seyn pflegen«. Da Lassen kun søgte om at faa Hofmaler-Titlen uden Gage eller Frihed for borgerlige onera, og da han begrundede sit Ønske med, at det vilde blive ham lettere som Hofmaler at faa dygtige Svende fra Udlandet hertil, fik han 1736, 28. Dec. den attraaede Bestalling. løvrigt havde ogsaa Generalbygmester Thura givet Ansøg
ningen en Paategning: »Die Erwünschte Hohe Königl:
Gnade wurde auf keinen un-geschichten menschen fallen, massen der Supplicant an verschiedene Örter, zu Ihre Maysl diensten, seine habilité in mahlen und vergulden hat sehen lassen«.
1740, 4. Mai holdt Lassen derpaa Stuebryllup i Kjøbenhavn med den 20 Aar yngre Elsabe Carstens1), en Datter af Orgelbygger Lambert Daniel C., der bl.
a. i 1730 byggede Orgelet iAarhus Domkirke2). 1742 købte Lassen som omtalt Holtegaard, som han i den første Tid drev ved en Forvalter3) og siden til 1754
x) Petri Kb., Daabsprotokollen blev tilintetgjort ved Kjøbenhavns Ilde
brand, men hun er opført blandt Konfirmerede 1736 og er da 16 Aar gi.
2) Julius Foss: Organist- og Kantorembederne, S. 95.
3) Kjøbenhavns Amts Skatteregnskaber 1743.
Q2
ved sin Svoger Bruun. 1745, 5. Maj forandrede han sit Borgerskab fra Maler til Brygger1). Forholdet til hans Hustrus Familie har paadenne Tid været særdeles godt. Svigerfaderen maa antages at væredød før 17502), thi den 11. Juni dette Aar fik han Skøde af sin Sviger moder Anna, f. Schiøth paa hendes Gaard i Kompag
nistræde for 4100 Rdl.Kurant, hvilkenSum hun senere paastod var 5000 Rdl. under Gaardens virkelige Værdi, men paei den Betingelse, at hun fremtidig skulde have sit Ophold hos ham og 1752, 6. April udstedte Lassen en lovformelig Revers til hende herom. 1752, 24.
Marts var han bleven agende Postmester mellem Kjøbenhavn og Aalborg, efterat Kommerceraad Johan JørgenHolst havde erholdt Tilladelse tilatoverdrageham
sit Interessentskab i den agende Post3). Da Bruun blev Forpagter af Bonderupgaard, maatte Lassen selv overtage Driften af Holtegaard og benyttede det som Motivering til 1754, 19. April at aftræde sin Andel af den jyske agende Postbefordring til sin Medinteres
sent, herom anføres i Forestillingen: »at Hans omstæn digheder i henseende til det Landgods Hand ejer 2 Miile fra vores Residentz Stad Kiøbenhavn, paa nogen Tiid sig derhen har forandret, at Hand sig den meeste Tiid ved samme Gods maa opholde«4). Maaske har dog ikke saa meget dette været Bevæggrunden, som han synes at have gjort sig Haab om at blive Professor ved det just oprettede Kunstakademi, og
l) Kjøbenhavns Borgerskabsprotokol 1724—49, fol. 246.
Da Familien jo søgte Petri Kirke, skulde man vente at finde ham begravet dér, men man vil forgæves' søge ham baade her og i Helligaands Kirkebog, hvor han muligt som boende i Helligaands Sogn kunde være indført.
3 Sjæll. aabne Breve 1752, Nr. 117; jvf. Generalpostamtets Forestil
lingsprotokol 1750—52, fol. 353. Hoist’s Navn og Stilling først som Postmester senere som Brygger kunde friste til en Formod
ning om et Slægtskab mellem ham og Lassen, en Formodning, der dog afkræftes noget ved, at han, da han 1748, 19. Aug. faar Bryggerborgerskab i Kjøbenhavn, angives at være født i Jylland.
4) Generalpostamtets Fprestillingsprotokol 1753—56, fol. 136.
har ment, at de to Stillinger ikke var forenelige, lige
som han tidligere ikke havde yndet at forene Hofmaler og Postmester Titlerne, thi mærkelig nok findes han intetsteds samtidig benævnt med begge, men kaldes f.
Eks. 1752, da han bliverPostmester, i Forestillingenkun
»en Mand i Kjøbenhavn«. Han indsendte straks efter Oprettelsen som Prøver paa sin Kunst to »Perspek tivstykker« tilAkademiets Præses Grev Moltke, og idet han angav, at han gerne vilde rejseudenlands, ansøgte han om først at blive Professor ved Akademiet; 1754, 8. April fik han det Svar, at det »for nærværende Tid ikke kan lade sig gøre«1). Et Par Aar efter afgik hans Hustru ved Døden uden at efterlade sig Børn, og det maa vel betragtes som et Bevis paa et godt Forhold imellem dem, at han søger at gøre hendes Begravelse saa smuk og højtidelig som muligt. Han faar 1756, 13. Aug. kgl. Bevilling til at gaa udenom Begravelsesforordningen af 1682 og lade hende be grave enten om Aftenen eller om Morgenen, at lade Ligkisten overtrække med sort Bai og zire den med en Plade paa Laaget samt lade Sangklokkerne ved Ligbegængelsen høre en Time over den tilladte Tid2).
Nogle Dage senere, 20. Aug.3), erholdt han kgl. Kon
firmation paa deres Testamente, der var oprettet 1746.
22. Dec. i Kjøbenhavn. og hvorefter han slap med at betale 100 Rdl. til hendes Arvinger, i dette Tilfælde hendes endnu levende Moder. Efter et Par Aars Forløb giftede Lassen sig atter 1758, 23. Juni4) med en ung Snedkerdatter Anna Catharina Stoppel (d. 1733, 2. Marts i Kjøbenhavn) og nu fik Venskabet med hans tidligere Svigermoder en brat Afslutning. Hun havde allerede i nogen Tid ikke mere boet hos ham. men
b Weilbach II, S. 15.
2) Sjæll. Reg., Nr. 319. Han kaldes her jysk agende Postmester.
s) Sjæll. Reg., Nr. 331. Her kaldes han derimod Hofmaler, Borger og Brygger i Kjøbenhavn.
4) Stuebryllup (Petri Kb.).