H. Schwanenflügel: Carl Bagger. Skitse af et Digterliv. Udgivet i Hundredaaret efter hans Fødsel. 8X1- 104 S. (Det Schubotheske Forlag).
En fiks lille Bog. der efter Forf.s Forord »for største Delen indeholder ny og sikre personalhistoriske No
titser til Carl Bagger’s Liv og, som jeg haaber, ny Synspunkter for Motiverne til flere af hans Digte«.
Det er navnlig Bagger’s Forhold til Thora Fiedler og hendes Slægt og dets Indflydelse paa Bagger’s Digt
ning, Forf. har søgt at belyse, og her er det, han har faaet de nye Synspunkter frem. Derimodhar han ikke beskæftiget sig meget med Carl Bagger’s fædrene Slægt, skønt Carl B., som jegnedenfor skal vise, synes at have haft aandelige Dispositioner fra Faderen, og ogsaa om Moderen er Oplysningerne sparsomme, i det hele taget maa man sige, at de personalhistoriske Med
delelser burde have været noget grundigere.
Carl B. var det 228. Barn, der fødtes 1807 paa Fødselsstiftelsen. Han kom til Verden den 11. Mai under Nr. 488 og fik i Daaben den 16. Mai Fornavnene Carl Christian af hvilke det sidste var et Bagger’sk Familienavn.
Fødselsstiftelsens Daabsprotokol.
54
Slægten Bagger nedstammer paa Spindesiden fra den højt ansete Patricierslægt Bagerx) i Odense, hvis mest fremtrædende Mand var den rige Oluf Bager, særlig bekendt for sine Pragtbygninger, afhvilke enkelte staar endnu, og for Sagnet om, at han under et Besøg, Frederik II aflagde hos ham, fyrede med Kanelbark, og, da Kongen forundrede sig over det dyre Brændsel, endog kastede nogle kongelige Gældsbrevepaa Ilden, hvortil Kongen skal have udbrudt: »Ole! Ole! se dig for, hvad Enden vil blive«. Hans Sønnedatter giftede sig med Raadmand Johann Borchardsen i Odense, for mentlig af tysk Afstamning, der døde ung paa en Rejse til Hamburg2). Af dette Ægtepars 3 kendte Børn var den ældste Datter gift med Biskop Hans Wandal i Viborg, den yngste med Professor Jacob Sperling i Odense, medens Sønnen Oluf Johansen som opkaldt efter Oldefaderen Oluf Bager optog dennes Slægtsnavn og blev Stamfader for den yngre Slægt Bagger3). Han forblev ved Skaanes Afstaaelse til Sverrig i sit Embede som Lektor i Teologi ved Gym
nasiet i Lund, og efterat Universitétet dér, somskulde bidrage til at knytte de skaanske Provinser nærmere til Sverrig, var oprettet, blev han dets første Rektor og tillige Professor i Teologi. Han skal have været en fredsommelig Mand »I detakademiska konsistorium synes han hafwa welat, så widt møjligt war. bibehålla fred och enighet« 4). Størstedelen af han Slægt blev i Sverrig, hvor den endnu lever5), men to Sønner
x) Om denne se Dr. A. Halling’s Pragtværk: Meine Vorfahren 1, 64—67, 205—58, 377—84.
2) 1. c. I, 533—38 (jvf. Io. Bircherodii Monumenta & Inscriptiones Othinienses 1679 i Ny kongl. S. 8vo 185. Annot. ad num. 31 al.
35: Monumentum vero haud inelegans sepulchro ejus in templo D. Catharinæ impositum portentuosa Turris majoris ruina anno 1648, d. 15. Febr. in frusto comminuit).
8) 1. c. II, 37-50.
4) Cawallin: Lunds Stifts Herdaminne I, S. 305.
5) Vahl: Slægtebog over Christjern Nielsen’s Efterkommere II, 17 H.
vendte tilbage til det gamle Fædreland og blev danske Gejstlige 1), den ene var Hans Olufsen Bagger, der kun 2g Aar gammel af sin Svoger Griffenfeldt blev gjort til Biskop i Sjælland. Han var en administrativ Dygtighed og vidste at beholde sin Indflydelse ogsaa efter Griffenfeldt’s Fald. Carl Bagger tæller dog ikke Griffenfeldt’s Søster mellem sine Aner, thi han ned stammer fra Biskop Bagger’s andet Ægteskab med Søster Svane, en Datter af Gejstlighedens Fører paa Kjøbenhavns Rigsdag 1660 Ærkebiskop Hans Svane.
Søster Svane’s eneste Søn af dette Ægteskab Chri
stian Bagger var først Professor i Kjøbenhavn, blev derefter Stiftsbefalingsmand i Bergens Stift, som »han forestod med Ære og Berømmelse i 3 Aar« 2). men døde inden han havde fyldt sit 50. Aar. Hans Søn Johan Poul B. (f. 1736) blev Højesteretsassessor og Etatsraad, hans Ægteskab med Carl Baggers Bedste
moder skal jeg senere omtale. Deres Søn Peter Chri stian B. (f. 1772, 5. Juni) tog juridisk Eksamen 1792, kom samme Aar som Volontør ind i Kancelliet, blev
1794 konst. Assessor i Hof- og Stadsretten, 1797 Pro tokolsekretær i Højesteret, 1801 Assessor i Kjøben havns Politiret, 1807 desuden adjungeret Politimester i Kjøbenhavn og 1808 Justitsraad. Da de Forretninger, der hidtil havde paahvilet Kjøbenhavns Politimester som Justitiarius i Politiretten 1809 blev udskilte, ud
nævntes han paa Grund af »den udmærkede Duelighed og den utrættelige Iver«, han havde udvist i sin Em
bedsvirksomhed, til Justitiarius i Politiretten, og samme Aar blev han ekstraordinær Assessor i Højesteret2).
Justitiarius B. har aabenbart omfattet sin Søn med megen Kærlighed, han har ønsket at give ham en standsmæssig Opdragelse som ægtefødt Barn og tog ham derfor fra hans Moder og anbragte ham hos sin egen Familie, men naaede dog ikke, hvad der havde
b Dr. A. Halling, 1. c., II, 165—83.
~) Biogr. Leks.
56
været hans Hensigt, at faa ham legitimeret. Først en Maaned efter hans Død fik Carl B. paa Farmode rens Ansøgning ved kgl. Reskript af 1810, 26. Juni ægtefødt Søns Rettigheder1). Justitiarius B. boede ved sin Død 1810, 20. Mai2) i Bredgade Nr. 193 (nu Nr. 27) lige for St. Annæ Plads i et rødt Hus med Stentrappe, der nu ikke mere eksisterer. Han havde en 2 Værelsers Lejlighed nemlig foruden Soveværelse en stor 3 Fags Sal til Gaden, udstyret med solide Mahogni Møbler med Hestehaars Betræk, et Bogskab med Glasdøre og en Skrivepult. Lukkede man Bog
skabet op, fandt manforuden de tørre juridiske Værker, der var nødvendige forhansEmbedsgerning, en Række af de bedste Forfattere paa de tre Hovedsprog: Dav.
Hume, Goldsmith, Pope, Thomson, Molière, Voltaire, Corneille, Racine og Fontaine’s Fabler, endvidere er der Kotzebue’s Skuespil og Lessing’sNathan der Weise, Schiller er repræsenteret med Don Carlos, og afdanske Forfattere er der bl. a. Rahbek, Baggesen, Grundtvig og Oehlenschläger. Knigge’s Omgang med Menne
skene vidner om, at han har sat Pris paa god Tone.
Ogsaa Rousseau’s Emile findes i Bogskabet. Hans Sprogkundskaber har ikke indskrænket sig til Hoved sprogene, men han har ogsaa givet sigaf medItaliensk, hvad man kan se af nogle italienske Lærebøger. For
uden litterære Interesser har Carl B.s Fader haft megen
x) Dr. Schwanenflügel skriver mindre korrekt S. 12: »Men Faderen var en Gentleman: fer sin Død (1810) bestemte han, at Sønnen skulde føre hans Navn og nyde ægte Barns fulde Rettigheder.
Da hans Elskerinde døde lidt over et Aar efter Drengens Fødsel, sørgede han for, at denne først kom i Huset hos hans Broder etc.« S. 57: »Og han kom til at tænke end mere over sit Liv:
han gik tilbage til dets Begyndelse, til denne Fader, han aldrig havde set; til Moderen, han næppe havde kendt, og om hvis Navn og Stilling han forgæves havde søgt Oplysning«.
2) Han hørte til Garnisonskirke, og Pastor Thye forrettede ogsaa Jordpaakastelsen, men han blev begravet paa Helligaands Assi
stents Kirkegaard, og som Følge heraf er Dødsfaldet ikke indført i nogen af Kirkebøgerne.
Sans for Musikken, han selv har været en ivrig Vio linspiller og han efterlod sig en Mængde Noder, særlig Kompositioner af Haydn og Schall 1).
Vender man sig fra dette hyggelige og velhavende Ungkarlehjem til den fattige Butiksjomfrus, der var Carl B.s Moder, saa vil man snart blive klog paa, at Intelligensen og de kunstneriske Aspirationer havde Carl Bagger fra sin fædrene Slægt.
Justitiarius B. havde lært hende at kende i den Bod, hvor han købte sin Tobak. Hun hed Margrethe Sophie Poulsen; »hun var ung, køn, livlig og latter mild og (tør man slutte) vist let at lokke« 2). Hun døde af en hidsig Feber (Galdefeber) godt et Aar efter Carl B.s Fødsel 1808, 28. Sept, i Nr. 137 (nu Nr. 98) i Borgergade, kun 22 Aar gammel og begravedes 1.
Okt.3). Maaske var hun fra Stavanger, hvor hun i hvert Fald ved sin Død havde Slægtninge, medens der i Kjøbenhavn kun var en Broder Andreas, der gjorde Tjeneste som enroulleret paa Batteriet »Tre kroner«. Hendes faa og tarvelige Ejendele bestod af et lille, bruntmalet Egechatol, en ny »Lysthus« Seng med Kartuns Omhæng, en gul Voksdugs Paraply med Stok, en Chenille, en Filthat i Futteral, en Syæske, et Lagen, fire Særke, en Trøje, en blaa og rødternet Kjole, en gammel dito, to Skørter, fem forskellige Tør klæder samt en Bylt »med adskilligt«. At Carl B.
forlængst har væretfrataget Moderen, kan man se af, at Husværten opgiver, at hun er uden Livsarvinger4).
Man tør dog naturligvis ikke af, at Carl B. blev fjernet fra Moderen, slutte, at der deri fra Faderens Side ligger nogen Ringeagt overfor sin tidligere Elskerinde. Man
b Hof- og Stadsrettens Skiftesager. Forseglingsprotokol 1 for 1810 med Indlæg Nr. 16.
2) Dr. Schwanenflügel, S. 12.
3) Kjøbenhavns Trinitatis Kirkes Begravelsesprotokol 1805—17.
4) Hof- og Stadsrettens Skiftesager, Forseglingsprotokol 5 for 1807, fol. 355, Registreringsprotok., fol. 103 og Indlæg Nr. 344.
58
saa anderledes paa saadanne Forhold dengang, og en ugift Pige med et Barn var ilde stedt. Hun har sik kert ogsaa med Glæde tænkt paa, at hendes lille Søn engang skulde blive »en fin Mand« og betragtet det som en Velgerning, at Justitiarius B. vilde anerkende og tage sig af sit uægtefødte Barn.
Carl Bagger kom først i Huset hos sin Farbroder Charles Frederik Borre B. (f. 1780, 30. Nov.), der var gift med en tysk Dame Henriette Ratchen1). Han døde allerede 1814, 15. Juli2), altsaa kun 4 Aar senere end Broderen. Enken flyttede til Altona med deres lille Søn Peter Gotfred Martin B., der var 3 Aaryngre end Carl Bagger. Han studerede ved Universitéterne i Kiel og Heidelberg og gik senere Embedsvejen, føl gende Slægtens Traditioner, blev Raad i Apellations- retten i Slesvig og fik Titel af Etatsraad. Han døde 1888, 24. Sept, i Altona, næsten fulde 78 Aar gammel, og efterlod Enke, Børn og en Svigerdatter3).
Efter sin Farbroders Død kom Carl B. i Huset hos sin Farmoder Anne Elizabeth, f. Borre. Hendes Slægt var formentlig af Bondeæt, Navnet er oprindelig et Stednavn, Bedstefaderen var en rig Købmand iAarhus, indgiftet i den store og ansete Købmandsslægt Blach4), Faderen PeterBorre 5) kom til Kjøbenhavn. blev Gros
serer (Borre og Fenger) og Administrator for Tobaks handelen, kom ind i Direktionen for det almindelige Handelskompagni, hvor hans Morbroder Etatsraad Oluf Blach5) allerede sad, siden ogsaa i den islandske, fin-markiske og færøiske og ligeledes i den grønlandske Handels og Fiskefangsts Direktion. Han blev ogsaa Etatsraad og forfinede sit Navn til Borré. Plan havde x) Vahl kender ikke dette Ægteskab og har ^derfor heller intet om
den nulevende tyske Slægt.
2) Richter’s Den danske Søetat.
3) Berling’ske Tid. for 1888, Nr. 229.
4) I. Hoffmeyer: Blade af Aarhus Bys Historie I, S. 392 (det øverste Aarstal her 1569 maa være en Trykfejl).
5) Biogr. heks.
to Døtre, hvoraf den ene Birgitte Kirstine, en junonisk Skønhed 1), var gift med den første Baron Selby, en indvandret Englænder, der baade som Jorddrot og Handelsmand indtog en anset Stilling2), den anden var Bagger’s Bedstemoder. Hun var døbt 1752, 27. Sept, paa Christianshavn 3) og ægtede 1770, 7. Feb.Etatsraad Bagger. 1782. 20. Juni blev de atter separerede ved en Kontrakt (kgl. konfirmeret 28. Juni), hvori bestemtes, at: i. Hans Gæld, der ikke er over 120 Rdl., skulde betales af det fælles Bo. 2. Han beholder til egen Disposition sin aarlige Pension 500 Rdl. af den kgl.
Kasse, hun til fri Raadighed hans Ejendomsgaard i Randers. 3. Hun faar al Bo og Løsøre til sinog deres to Børns Brug og Nytte, hvilke Børn hun beholder hos sig og besørger dem kristelig og anstændig op
draget uden videre Byrde for ham. 4. Han skal have alle sine egne Gang og Linklæder, Bøger og den af Kong Fr. V til hans Faster Frk. Jeanne Marie B.
skænkede Jubelmedalje i Guld, som noget hans egen Familie tilhørende. 5. Enhver af dem maa bo og op holde sig, hvor de lyster. 6. Naar en afdemdør, arver Børnene vedkommende. Etatsraad Bagger flyttede siden til Trondhjem, hvor han døde 1794, 7. Sept. 4).
Ved Bedstemoderens Død 1830, 8. Dec.5) kom Carl Bagger i Besiddelse af en Del Penge, og efter sin Fader havde han allerede arvet 1350 Rdl. I Bed stemoderens Laugværge Konferensraad A. Müller havde han en faderlig Ven, men han døde allerede
*833, og der var nu ikke flere Baand, der knyttede Carl Bagger til den fædrene Slægt. Jeg skal endnu supplere Dr. Schwanenflügel’s Oplysninger med etPar
x) Hendes Portræt findes i Adels Aarbogen 1906, ad pag. 403.
2) Biogr. Leks.
3) Vor Frelsers Kb. Vahl angiver ved en Trykfejl urigtig Fødsels- aaret til 1732.
4) Richter’s Dødsfald.
5) Hof- og Stadsrettens Skiftesager. Forseglingsprotokol I for 1830 med Indlæg Nr. 48. (Richter’s Dødsfald har urigtigt 18. Dec.)
6o
Bemærkninger vedrørende den Fiedler’ske Slægt.
1812. 13. Juli blev Jomfru Charlotte Christine Fiedler af Kjøbenhavn i Tjæreby Kirke viet til Købmand Carl Hudtwalcker i Hamburg. Det var aabenbart til dem. Thora Fiedler sendtes, efter at »Min Broders Levnetc var udkommet ’). Carl Bagger’s og Thora Alvilde Fiedler’s Bryllup fandt Sted 1837, 3- Nov. (der var løst Kongebrev) paa Basnæs, hvor hun var født 1810. 14. Aug. Deres Søn Carl Christian (født 1829, 13. Aug. paa Stendalgaard i Vium Sogn) døde 4 Dage før sin Fader 21. Okt. 1846 i Odense2). 1851, 2. April ægtede Thora Fiedler en Møllersøn fra Kjøge Lauritz William Borum, der døde 1856, 24. Okt. i Korsør, 38 Aar gammel som Jærnstøberiejer 3).
Mathilde Blixenkrone Grøn: Slægten Grøn — Müller — Klein. 8ï± 197 S. 4 Kr. (Otto Grøn’s Boghandel). Bogen virker indtagende ved sin Fordringsløshed og ved den Kærlighed til Emnet, hvormed den er skrevet, foruden en Række hyggelige Familieinteriører indeholder den ogsaa flere morsomme kulturhistoriske Træk. Det faste Skelet af bestemte Data er dog noget tyndt, maaske er det gjort med Vilje, for ikke at trætte Læseren, men i hvert Fald vil den som Hjælpemiddel udmærket kunne benyttes af Personalhistorikere, der faar med de paagældende Slægter at gøre. Foruden de i Titlen nævnte, af hvilke de to sidste er emigrerede fraElsass, denførste derimod nedstammer fra en Borger i Trondhjem Johan G. (t 1653), omtales ogsaa flere besvogrede Familier f. Eks. Güllich, Carmiencke, Køhlert, Tychsen (fra Tønder) og Pastor Bergs i Næsborg.
Kjøbenhavns Huse og Indvaanere efter Branden 1728. Udg. efter samtidige Fortegnelser
b Dr. Schwanenflügel, S. 64.
2) Fyns Stiftstidende 1846, Nr. 225. (Richter’s Dødsfald anfører ved en Forveksling samme Dødsdag for Fader og Søn).
Korsør Kb.
af Kjøbenhavns Brandforsikring til Minde om Anled ningen til dens Oprettelse. 4^ 44+488 S. med Kort og Tegninger. Den store Ildebrand, der 1728 ødelagde en Tredjedel afvor Hovedstad,gav Anledning til Opret
telsen af Kjøbenhavns Brandforsikring, der nu har fejret sit Jubilæum ved at udgive det Mandtal, der 1728 blev optaget over de skaanede Dele af Byen, og en Fortegnelse over de afbrændte Gaarde og Huse.
Det er en i personalhistorisk Henseende overordentlig nyttig Haandbog, der her har set Lyset, ganske vist kan Mandtallet i Værdi ikke maale sig med senere, hvor hele Husstanden nævnes ved Navn og Børnenes Alder (ofte med Fødselsdata) opgives hvorimod her kun summarisk anføres Kone, Børn og Tyende, men den har dog en meget stor Betydning, dels ved de personalhistoriske Oplysninger, der for det meste er knyttet til de anførte Personer og dels ved at fastslaa, hvor vedkommende har boet paa etbestemt Tidspunkt, det er jo nemlig en af de store Vanskeligheder ved genealogiske og personalhistoriske Undersøgelser her i Byen, der vedrører Tiden før Kjøbenhavns Vejvisers Fremkomst, at man ikke ved, hvor vedkommende har boet og derfor heller ikke i hvilken Kirkebog, man skal søge nærmere Oplysninger. Et fortræffeligt Per
sonregister slutter Bogen, hvis Udgivelse er foretaget under Arkivsekretær G. L. Groves kyndige Ledelse.
Krak: Kjøbenhavns Vejviser Danmarks Handel sspejl 1907 4t_L 1601 S. Vejviseren gaar under Dr. Krak’s kloge og energiske Redaktion stadig fremad, den er i Aar udvidet med to Afdelinger, hvor af den ene omfatter »private« Personer, den anden større Gaarde paa Landet.
Elite-Vejviseren 1907. red. og udg. af C.
Fahrenholtz. 8Y£i 544 S. (Martius Truelsen’s Forlag).
Denne nye Fremtoning paa det danske Bogmarked er
Ö2
ikke ueffen, og den vilkunne faa enDel Betydning for Fremtidens Personalhistorikere,fordi den medtager Folks Fødselsdata, for saa vidt vedkommende har villet med dele den, hvad man denne Gang ikke synes at have været meget tilbøjelig til, samt Hustruernes Navne, her har Redaktionen dog sikkert begaaet et Misgreb ved kun at medtage ualmindelige Slægtnavne, idet dens Bestemmelse herom har medført, at Folk i dette Til
fælde heller ikke har meddelt Hustruernes Fornavne men i Reglen indskrænket sig til at skrive »ogFrue«, hvad der ikke er meget oplysende. Forhaabentlig vil praktiske Forhold tillade Elite-Vej viserens rolige Ud
vikling og den vil i saa Fald med Tiden kunne blive en udmærket Bog.
Bornholmske Samlinger udg. af Born holmsk Samfund, i. og 2. Bind. 8X2: 195+204 S.
3 Kr. pr. Bind (Coldberg’s Boghandels Forlag). Det er glædeligt at se, hvorledes den historiske Interesse breder sig ude i Landet, rundt om dukker der historiske Samfund op, der udgiver deres egne Tidsskrifter. Et af de nyeste er »Bornholmsk Samfund«, af hvilket man mod et Aarskontingent af 2 Kr. kan blive Medlem ved Indmeldelse hos Colberg’s Boghandel i Rønne og der
ved erholder det aarlige Bind af Samfundets Tidsskrift gratis. Naturligvis findes der i saadanne Tidsskrifter ofte Artikler af stor personalhistorisk Interesse, i det foreliggende første Bind har saaledes Lærer N. Han
sen skrevet om Aaker Præstegaard og dens Beboere i 200 Aar. Det maa vel være Moderen til den her nævnte Præst Claus Clausen Flyng, der sigtes til. naar det i Frue Kb. nævnes, at Dorothe SI. Hr. Claus Flyng’s, en forarmet Præsteenke. 80 Aar gi., fra Studie stræde, 1725, 8. Aug. blev begravet paa Frue Kirke-gaard »Linden« i Kjøbenhavn, men hendes Mand har næppe været Præst i Danmark. I Dr. Kabell’s Ar
tikel: Fra Rønne Dilettantcomedie, de første 75 Aar,
vil man finde en hel Række personalhistoriske Oplys ninger om alle de Dilettanter, der har deltaget i Fore
stillingen, de mest betydende af dem er tillige portræ-terede. I 2. Binder af særlig personalhistorisk Interesse meddelt to Skifter af Musæumsbestyrer I. A. Jørgen
sen, det ene er Skiftet efter Amtsskriver Christopher Horn (f 1736), det andet Skiftet efter Bornholms Be frier Jens Pedersen Kofoed.
Julius Foss: Organist og Kantor-Embe derne i Kjøbenhavn og de danske Købstæder og sammes Indehavere i 1905. 8X2: 127 S. 2 Kr.
(I Kommission hos G. E. C. Gad). Bogen indeholder biografiske Oplysninger om o. 250 Organister og Kan torer, den er omhyggelig udarbejdet og man maa haabe, at der en Gang maa blive Lejlighed for Forf. til at meddele en fuldstændig Organist- og Kantorstat, hvor til han aabenbart har de bedste Betingelser. I en saa-dan bør dog Bryllupssted og Forældre medtages.
C. H. Styhr og H. F. Øllgaard: Filolog- og Magister-Stat. 8X1 158 S. 3 Kr. (V. Pio’s Bog handel). Ved Anmeldelsen af Rektor Koefoed’sLærer stat har jeg i 1. Bind fremhævet de Vanskeligheder, der er ved Udarbejdelsen af en saadan Stat. Og skønt Forfine af nærværende Bog ved deres Ansættelse i Ministeriet har haft de autentiskeKilderlige vedHaan
den, har de dog faaet nogle Fejl ind i Bogen men
r) Ved at gennenigaa de første 6 Sider har jeg fundet følgende:
Forchhammer tog praktisk Prøve 12. April, blev Overlærer 28. Aug., Rektor i Aalborg fra 23. Juli, i Herlufsholm 10. Aug. Bloch blev Rektor 14. xApril fra 15. Juli. Kjær fik ikke Universitetets Guld
medalje, men Accessit. Krarup er født 21. Okt., Kleisdorff 10.
Marts. Neergaard var før han blev Adjunkt Lærer ved Melchiors Skole i Kjøbenhavn. Ankjær blev vist Overlærer 29. Mai og Rektor 8. Juli. Heise’s Fader var tillige Professor. Johnsen er født 24.
Feb. blev vist konst. 28. Sept. Hoff’s Fader var tillige Gaard- og Mølleejer. Elmquist tog praktisk Prøve 6. Okt. Dahl er født 1836.
64
det drejer sig jo rigtignok ogsaa om 800 Personer, saa helt kan det naturligvis ikke undgaas. Med Hensyn til de biografiske Data er Bogen ikke saa udførlig som Rektor Koefoed’s, der baade medtager Forældre og Giftermaal, medens der her kun anføres Faderen. For Rektor Koefoed var ikke Eksamen, men Standen Ret
tesnor for, hvem der medtoges, omvendt her, de to Bøger supplere derfor hinanden paa et Omraade, hvor der hidtil var bar Bund og vil derfor sikkert blivemod
taget med Glæde.
Stamtavle over F am il ien Hj er sing i Norgel) udarbejdet af O. H. Hj er s in g. 8X5L 21 S. 100 Ekspl.
(Mskr., Moss 1904). Indeholder den norske Linje af den Slægt, der nedstammer fra Forvalter over Grev
skabet Frijsenborg Niels Nielsen Hjersingff. 1650 f 1713).
Familien Petersen fra Aventoft. Optegnel ser om Slægten af AxelPetersen. 8ï± 48 S. (Mskr).
Omhandler nærmest den kongerigske Del af en bekendt Slægt fra Rønshoved eller Rønshøft i Hol- bøl, Aabenraa Amt, der bl. a. har været Besidder af det ansete Handelshus Fried. E. Petersen.
Stamtavle over den fra SimonSørensen,Lundsby, Aadum Sogn, Nørre Horne Flerred, Ringkjøbing Amt, Jylland nedstammende Slægt Bor ch, samlet og udg.
af Thorgeir Borch. 4^1 26 S. + 5 Oversigtstavler.
(Mskr., Skien 1907). Oversigtstavlerne angaa »Pro
fessor Oluf Borchs norske Slægte, »Drammens-Bor- chene«, »Den jydske Slægt Borch«, Trønder-Borchene«
og »Roskilde Slægten Borch«.
Bøger, der for Fremtiden tilsendes mig uden udtrykkelig Bemærk
ning om, at de ønskes anmeldte, vil kun blive opførte her med en kort Angivelse af Indholdet.
Samlinger til en Slægtebog af K. A. Hei berg, Læge. i Hefte. 4^ 10 S. (Mskr., Kbh. 1905.) En Anetavle, opstillet efter tysk Mønster, indeholder bl. a. Oplysninger om Personer af Navnene: Linde, Bugge, Winding, Schwartzkopf. Hielm og Rose.
HAUCH-FAUSBØLL.
Svar.
(I. S. 525, til Spørgsmaal 5, i.).
I Dr. A. Halling’s fortræffelige Bog: Meine Vor
fahren I, S. 25 og 264 omtales, at Raadmand og Ho spitalsforstander i Odense Hans Dinesen (f 1580) før han 1556 ægtede Karen Clausdatter, Villum Peitersens Enke (hun døde 1584, 26. Okt.) havde været gift med Anne Bertelsdatter Vichmann. Da vi her første Gang træffer de to kendte Navne (B. W.) samlede, er der næppe Tvivl om, at Slægten længe før 1636 har levet i Odense. Da Anne Bertelsdatter maa antages at være død ung, kan hun have været Faster til den i 1636 af døde Borger i Odense Berthel Wichmann, og denade
lige Slægt Wichfeld maa vistnok derfor søge sine As-kendenter indenfor det gamle odensiske Borgerskab.
HAUCH-FAUSBØLL.
(I, S. 526, til Spørgsmaal 5, o.)
Vedrørende Synsforretningen over Nakskov Kirke 1 885.
Paa Nakskov Kæmnerkontor findes i -»Documenter Nakskov Raad- hus Archiv tilhørende 2 Bind« følgende angaaende den omspurgte Synsforretning, men desværre mangler Slutningen, og hvem der har forfattet Meddelelserne, er der ingen, som ved. Hvad Sognepræstens Afskrift af, hvad der stod paa Ligstenene, angaar. synes denne at være sporløst forsvunden, Pastor Hoick har imidlertid været saa elskværdig at love , at anstille en Undersøgelse i sit Arkiv, og maaske kommer den derved for Dagen. 1 Byens Arkiv findes den ikke.
S. O. FASTING.
5
66
Da Undertegnede antager, at det vil være Efter kommerne kjært at vide, hvordan Sognekirken saae ud før den store Forandring 1855, har jeg forsøgt her at give en kort Beskrivelse over Kirkens indvendige Ud
seende efter et Syn, jeg selv tog umiddelbart før Ar bejdet begyndte.
Det nu nedbrudte Vaabenhuus laa ligefor Strædet, som fører ind til Kirkegaarden fra Torvet. Det var Alen langt og Alen bredt og meget solid byg get. Det kjøbtes til Nedbrydelse af Bygmesteren, Wienberg, for 500 Rdlr., en efter Alles Mening meget høi Priis. Da det vilde koste 300 Rdlr. at reparere og Kirken trængte til Penge, mente Kirkebestyrelsen, at den hellere maatte skille sig af med det. Der, hvor Døren var, er nu det andet Vindue paa den søndre Side nærmest Taarnet. I dette Vaabenhuus stod Liig- børene og Liigvognen. De underste Vinduer i Kirken vare knap saa brede som de nuværende og 2 Alen la vere. De øverste ogsaa noget lavere end de nuvæ
rende. De gamle Vinduer havde smaa Ruder med Blyindfatning. Hvert af de understestore kostede om trent 200 Rdlr. at indsætte, de smaa øverst oppe 150.
Kirkens Gulv var belagt med Flensborgsteen, hvor der ikke laae Liigstene.
Disse sidste anvendtes til Sokkelen omkring Kir
ken paa 2 nær, som laae foran Opgangen tilChoretog skal indsættes i Muren. Næsten alle Liigstenene vare udslidte og ulæselige. Paa den, jeg antog for Borger mester Niels Nielsen’s, kjendtes et utydeligt Omrids af en Mand og en Kone. løvrigt afskrev Sognepræsten, hvad der var at læse paa Liigstenene, derblevebrugte til Sokkelen, som forresten var uden historisk Interesse.
Chorgulvet var belagt med Egeplanker, som bleve op tagne for at anvendes til Stolestadernes Fodstykker og Fyrrebrædderne kom i Stedet. Dog skedte denne Forandring kun med Chorgulvet udenfor Rækværket.
Under Choret lige paa høire Side var et lille muret