Af sognepræst Carl Rosenberg
6 mdr. påkorvetten OlfertFischer i Den persiske Golf, fra den.
12.9.90-19.3.91 og igen fra den 19.3.91-18.6.91 sætter sit præg på et menneske, også på en orlogs- præst.
Fraværfra hjemmet, fra sognet, mange og nye indtryk på skibog i land. Horizonter forsvandt i tro pedisens uendelighed, sindets grænser rykkedes man ved ej hvor hen. Man bliver aldrig sig selv igenefter sådan en oplevelse, eller måske bliverman det netop!
Hvordan fortælle en samling landkrabber i Helsingør stift om livet ombord på et dansk orlogs- fartøj og tilmed under så fjerne himmelstrøg. De ydre omstæn
digheder kan beskrives maskinelt.
Men at beskrive vilkår og stem ninger på skibet, så det giver me
ning, er straks langt vanskeligere.
Nogen vil sige umuligt. Jeg skal dog forsøge.
Så interessante de politiske og militære aspekter og perspektiveri Operation Fareaway end måtte være, og så spændende vort møde med arabisk kultur end blev, skal jeg lade det ligge.
Den 6. august 1990 besluttede FN at iværksætte en handelsblo
kade af Irak, som kort forinden
havde invaderet nabolandet Ku wait. DetdanskeFolketing vedtog efterfølgende at sende korvetten Olfert Fischer til Golfen, som det danske bidrag til håndhævelsen af den internationale handelsblokade af Irak.
Så om eftermiddagen den 12.
september stævnede korvetten Ol fert Fischer ud gennem Køben havns havn med kurs mod Den persiske Golf.
Olfert Fischer, som er spækket med elektronik og avancerede vå bensystemer, er 75 m lang, 11 m bred og har en normalbesætning på 90 mand. Men under denne særlige opgave talte besætningen 91 mænd og 9 kvinder. Naturlig
vis var besætningen præget af af
skedenmed familien. Og der spo
redes også en vis usikkerhed.
Skulle vi i krig eller hva’?Kom vi hjem igen? Med Langelinie om bagbord stod de veluddannede og yderst motiverede helte og fron- tede på sidedækket, men følte sig netop da nu mest som antihelte, nogle med tårer løbende ned ad kinderne, de fleste med en næsten ukontrollabel klump i halsen. Men foranlå en opgave, som skulle lø
ses, og der ventede vel også store oplevelser, dernede i Golfen.
Olfert Fischer -tegnet afJørgen Clevin.
Naturligvis havde Olfert Fischer præst med, og som præst for Fre-gateskadren, hvorunder korvetterne henligger, faldtdeti min lod at på
mønstre skibet til denne historiske mission. Så prædikestolene i Kronborg slotskirke ogSet. Marie kirke i Helsingør blev altså for en periode skiftet ud med gyngende skibsdæk. Kirkeministerium, bi
skop og domprovst sørgede for den bedst mulige betjeningaf kir kerne ogsognet under mit fravær.
Så havde jeg da ikke det åt be
kymre mig om ide 2 gange 3 må
neder jeg kom til at gøre tjeneste på Olfert Fischer.
Med bliden bør og»Gud,konge og fædreland« i ryggen, ja, for så dan følte vi det, nåede vi omsider
Port Said og Suezkanalen. Moses fik envenlig og varm tanke, da vi sejlede ud i Det røde Hav. Det medvarmen faldt da også lige for, daskibets airkondition-anlæg, om ikke brød sammen, så dog ikke fungerede optimalt i Rødehavet.
Venlig var modtagelsen i Jeddah, Mekka’s havneby, til gengæld ikke. Knap havde Olfert Fischer klappet kajen, før saudiske solda ter bevæbnede med maskingevæ
rer sattehegnog vagttårne opom
kring skibet. For min egen sikker
heds skyld blev det anbefaletmig af derværende danske diplomater at fjerne korsdistinktionerne fra skuldrene. Det var tankevæk kende, at man skullehelt tilSaudi
arabien for at opleve, at korsetvar
et spørgsmål om liv eller død. Jeg valgteydmygt livet - og badsiden Vorherre om forladelse. Sand sække, vagtskure og svært bevæb nede vagter i de arabiskehavne, vi anløb, skullesidenhenbliveendel af dagligdagen. Men det blev nu aldrig helt klart, om vagterne var til for atbeskytte os, eller omver denen fra os. Nok både og.
Efter 3 ugers forlægning, som iøvrigt var fyldt med kurser i ABC-forsvar, fly- og skibsken
ding, våbenbrug, orientering om arabisk skik og brugm.m., nåede vi Jebel Ali Port 40 km syd for Dubai i De forenede Arabiske Emirater. Noget mere trøsteløst end denne verdens største menne skegjorte havn, somblevOffertFi scher’s hjemhavn i de følgende 8 måneder, skal man vist ledelænge efter. De endeløse kajer, ørken
sand så langtøjetrakteognogle få lagerbygninger svarede ikke helt til besætningens forestillinger om Østens mystik. Men det fik være.
Inde bag ved ventede oplevel serne, som blev indfriedetil fulde, ogi Golfen opgaverne.
Ogvi var klar. OlfertFischer var da ogsåsombygget til denne mis
sion, og det skulle vise sig, at vi sagtens kunne bide skeer med de store og fyldevores plads ud. I lig
hed med andre nationers flådefar tøjer afpatruljeredeOlfert Fischer et givent område i Golfen, underti deni Hormuz-strædet, og anråbte de handelsskibe, der måtte gen-nemsejle området. I de første 8 måneder blev det til godt og vel
i.000 anråb, og påintet tidspunkt blev det nødvendigt at borde no get skib, dasamtlige anråbte skibe kunne give tilfredsstillende svar på nationalitet, destinationer og last.
Undertiden deltog Olfert Fischer også i nødvendige internationale flådeøvelser. I virkeligheden im
ponerede skib og besætning. Ikke bare med skibetsoperative dygtig hed, men også med besætningens forståelseaf og respektfor arabisk kultur. Det blevder taltmeget om i Dubai og omliggendesteder.
Og livet om bord. Maskinlarm, lugten af olie, afmange mennesker og for meget deoderant vænner man sig hurtig til. Da underbrin-gelsesforholdene var nogettrange, blev det ikke til meget privatliv, men så kunne en time om natten alene ude på sidedækket gøre un
derværker. Og nordstjernen, der altidlod sig se i tropenattens ufat telige vrimmel af stjerner ogstjer neskud, gav en følelse af nærhed med dem derhjemme. Den regel mæssigepostgang til og fra skibet og 3 minutters bevilliget telefon
samtale til Danmark pr. måned gjorde også sit til, at forbindelsen med dem derhjemme kunne op retholdes. Også den nære kontakt med de danske kolonier i Golfsta
terne betød, at man ikke følte sig helt alenei verden.
Værre var det med usikkerhe den, somunder det første3-måne- ders ophold i Golfenhavdesit so lide tag i besætningen. Mankunne jo ikke vide, om man pludselig blev mål for et irakisk missil. Og
faren for terroristangreb ihavnvar altidtil stede. Og om OlfertFischer i tilfælde af krig blevinvolveret di
rekte i krigshandlinger, var ikke til at sige. Trykket lettede noget, da vierfarede, atFN havde givet Irak en frist til 15. januar til at trække sig ud af Kuwait. Detbetød, at vi sandsynligvis ville være tilbage i Danmark, inden evt. krigshand
linger bragede løs. Sorteper blev givet videre til afløserbesætnin gen, somunder krigen lykkeligvis befandt sig fjernt fra krigsskue pladsen godt beskyttet afet effek tivt luftskjold.
Satte usikkerheden sit præg på besætningen, gjorde 2-tørnen det også. Dagtimerne var inddelt i to 6-timers vagter, mens resten af døgnetinddeltes i 4 timersvagtog 4 timershvile. Så efter et par dage på havet begyndte trætheden at meldesig.
Heldigvis skete der ikke meget under skibets patruljeringer, men netopensformighedenblevunder tiden uudholdelig. Især under 2. periode, hvor Kuwait var be
friet og krigen overstået.
Usikkerheden, de trange plads
forhold, 2-tørnen, ensformighe den og varmen, der ofte kravlede op over 40 grader i skyggen og en luftfugtighedsprocent på 100 skabtehen advejen problemer for besætningen. Men aldrig større end at dekunneløses, hvilket også var nødvendigt. En skibsbesæt ning er som en organisme, hvor ingen kan undværes, hvis skibet skal fungere. Og det skal det
kunne, ikke mindst i en krisesitua tion. Skibets ogdermed besætnin
gens sikkerhed afhænger af det. I problemløsningen kan præsten være besætningen til hjælp. Præ sten er alles ligemand og står som den eneste om bord uden for rang
forordningen. Han har tavsheds pligt, og alle kan derfor trygt komme til ham i forvisningom, at intet af det betroede kommer vi
dere, medmindre detligefrem øn skes.
Og samtaler havde jeg mange af og påalle døgnets tidspunkter. Ja, det var nok her min største ar
bejdsindsatskom til at ligge. Men det varjo ikke jammer altsammen.
Undertiden rungede latteren gen nem skibet og ud over agterdæk ket, hvor svømmepølen afsvalede de overophedede legemer. Fra banjer og lukafer hørtes ikke sjæl
dent danske sange forblandet kor.
Så nationalt bevidst man dog bli ver, og det helt uden at rødme.
Af andre gejstlige gøremål end sjælesorg skal nævnes, atjeg i lø
bet af de i alt 6 måneder om bord på OlfertFischerforestod 9 gudstje
nester om bord, hvoraf de fleste blevafviklet under solsejletpå ag terdækket. Desuden var jeg med i planlægningen og afviklingen af en stor fællesgudstjeneste for samtlige orlogsfartøjer, som lå ved kaj iJebel Ali Port. Det blev en stor oplevelse, ikke mindst for de danske gaster, som ikke var be
kendt med southernbatisttraditio-nen, med soul- og gospelsang, bønner under el-orgelakkompag-
nement. »For meget slik og for lidt brød« lød en dæksgast hårde dom.
Veden senere lejlighedblev2 dan skebørn døbt i chefens lukaf.
Som medlem af velfærdsudval
get tilrettelagde jeg et væld vel færdsarrangementer for besætnin
gen. Især under sidste periode, hvor maskineftersyn, en skor stensbrand og dokophold betød mange dage i havn. Desuden var jeg leder af dokumentargruppen,
hvilket indebar videooptagelse af
dagliglivet ombord, indsamling af pressestof, dagbogsfører, redaktør af skibets interneavis.Biografpro grammør og bibliotekar var jeg såmænd også.
Efter endt tjeneste på Olfert Fi
scher vendtejeg hjemtil Set. Mariæ sogn og familien midt i juni 1991.
Træt, men også glad for at have deltaget i en mission, som Dan mark kun har ære af. Tilbage står blot at finde mig selv i dendaglige gænge.
En kirkeskude
Af sognepræst Vagn Frikke-Schmidt
Mellem 70-80 unge mennesker sejler hver uge med det gode skib
»Lilli Zingel« på øvelses - og un dervisningssejladser ifarvandet ud for Hellerup Havn. I sommeren 1990 gik sommertogterne til Øst jylland - Holbæk, hvor KFUM-Spejderne havde landslejr, et hold sejlede til Oslo og et andet sejlede turen hjem gennem den smukke svenske og norske skærgård. I ef terårsferien sejledes togter til Lü
beck. I årer sommertogterne gået til Slesvig - rundt om Fyn - Små landsfarvandet - et hold sejlede Sjælland rundt - KFUM-Spejder-nes to hold sejlede til og fra Got landpå Sveriges østkyst.
Om sejlbåden kan det siges, at den er hjemmehørendei Hellerup Havn, men den er næsten aldrig hjemme.
Baggrund
Dyssegård sogn er et af9 sogne i Gentofte Kommune og Provsti.
Sognet har 8400 indbyggere, hvor halvdelen bor i villaer og række
huse, og den anden halvdel bor i etageejendomme. Isognet erder2 folkeskoler, en legestue, nogle bør neinstitutioner og et filialbiblio tek. Der er stærktbegrænsedeind købsmuligheder, og hvis man skal
deltage i andre kulturelle aktivite ter, så må man tage udensogns.
Det fik skoleinspektøren ved Dys segårdsskolen, lederen af filialbi blioteket, et menighedsrådsmed lem og en af sognepræsterne til at tageinitiativtilet »Dyssemarked«, hvor det førsteløb af stablen i1987.
Overskuddet fra disse skulle bru
ges til forskellige aktiviteter for børn og unge i sognet, samttil et u-landsprojekt.
Det gode samarbejde mellem skolen og kirken førte i vinteren 87/88 til en række samtaler om etablering af et sejladsundervis ningsprojekt, hvor det også viste sig, at KFUM-Spejderne i Gen tofte var interesseret i at deltage.
Ideen
I forbindelse med Folkeskolens Udviklingsråd’s tanke om at bruge skolen som lokalt kultur
center var Dyssegårdsskolen - som i lærerstabenrådede over sej ladskyndigelærere - interesseret i, sammen med nogle andre forenin ger, at indgå i et sejladsundervis ningsprojektogher tilbyde elever på forskellige klassetrin undervis ning i sejlads.
KFUM-Spejderne i Gentofte havde allerede i sommeren 1986
arrangeret et sommertogti en lejet båd, og dadet viste sig at være et godt initiativ, var man interesseret i at etablere et sejladsarbejde som etsupplement til spejderarbejdet.
Dyssegård Sogns Ungdoms
forening startede i 1987, og med lemmerne er unge i alderen 13-22 år. Foreningen holder møde hver tirsdag i kirken i perioden septem ber til og med april. I 1988 lånte foreningen en 42 fods sejlbåd, og en stor flok unge deltog i sejlads, og det var samtidig begyndelsen til foreningens interesse.
Komité
Desammenfaldendeinteresserom at starte et tværgående sejladsar bejde medførte, at der i foråret 1988 blev nedsat en komité til etablering af sejladsundervisnings
projektet »Vind i Sejlene«. Komi
teen havde til opgave at skaffe penge fra private og offentlige fonde og egne midler til anskaf felse og drift afen undervisnings
sejlbåd. Komiteen har udarbejdet en grundig rapport om projektets pædagogiske, materielle, økono miske og juridiske sider. Denne blev bl.a. brugt som bilag ved an
søgninger hos sponsorer, fonde m.v.
Det var også komiteens opgave at finde frem tilen egnetbådtype, som skulle kunne sikkerhedsgod kendes efter Søfartsstyrelsens reg
ler. Et meget vigtigtpunktfor ko
miteen var at finde frem til det bedste rednings-og sikkerhedsud styr og udstyresejlbåden med det.
Komiteens valg faldt efter nøje overvejelser på en BANNER 41, som blev bygget efter særlige an
visninger fra Norske Veritas.
Det lykkedes komiteen på ca. 1 år at indsamle/skaffe omkring kr. 850.000, så nu kunnesejlbåden indkøbes kontant. Dermed kunne komiteen opløse sig selv ved at oprette den endelige forening og overdrage deindsamlede midler.
Samtidig lykkedes det at få en havneplads i Hellerup Havn efter flere forhandlinger med Gentofte Kommune. Det er også den mest hensigtsmæssige, ikke mindst af hensyn til børnenes vej på cykel fra Dyssegårdskvarteret (skolen) til båden og tilbage.
Foreningens struktur
Da der er tale om et samarbejde mellem en skoleog to foreninger, gav det en del bryderier at få ud
arbejdet vedtægterogforretnings
ordener. Resultatet blev, at fore ningens øverste myndighed blevet repræsentantskab med faste med
lemmer fra Dyssegårdsskolen, KFUM-Spejderne iGentofte Kom mune, Dyssegård Sogns Ung domsforening, Gentofte Kom munes skoledirektør, skipperlau-gets formandskab, Støtteforenin
gen samt et medlem med forret ningsmæssig indsigt. Repræsen tantskabet afholder mindst et år
ligt møde. Til varetagelse af de løbendeforretninger udgør repræ sentantskabets formand, næstfor mand, kasserer og sekretær fore ningens bestyrelse. Skipperlauget
En anden kirkeskude
udgøres af de af bestyrelsen ud
nævnte skippere og styrmænd p.t.
19 personer, som forestår og har ansvar for den pædagogiske og
praktiske ledelse af projektet, her under også vedligeholdelse af sejl båden. Foreningen blev stiftetden 29. august 1989.
Uddannelse
Piger og drenge i alderen 12-13 år kan starte i projektet uden kend skab til sejlads. Efter at have sejlet en sæson og modtaget undervis ning kan de gå op til en båds mandsprøve, og de bliver så an svarlige for de praktiske ting om
bord.
Uddannelsen er herefter baseret på de uddannelser som Søfartsty relsenhar udarbejdet i forbindelse med lystsejlads. Det er Duelig hedsprøven i teoriog praksissamt Yachtskippereksamen af 3. grad.
Ind imellem skal deltagerne bestå kursus i 1. hjælp, brandbekæm
pelse, motorlæreog endeligt et af Post- og Telegrafvæsenet god kendtVHF-kursus.
Når de unge har taget Duelig
hedsprøven, kan bestyrelsen ud nævnedem til styrmænd. Ved ud
nævnelse til skipper skal man være personlig myndig og have Yacht
skippereksamen af 3. grad, men bestyrelsen lægger stor vægt på den enkeltes pædagogiske og le dermæssige egenskaber.
Bådnavngivelse 1.maj 1990 I efteråret1989 besluttede bestyrel
senatleje en sejlbåd, så øvelses- og undervisningssejladserne kunne begynde, da det viste sig, at der var leveringstid på den bestilte sejlbåd pågrundaf de skrappe sik
kerhedskrav, som en enig besty relse havde stillet.
I de sidste dage af marts 1990 sendte skipperlauget 11 skippere og styrmænd til værftet i Hader
slev for at klargøre sejlbåden og sejle den hjem til Hellerup Havn.
Den i. maj 1990 var der stor og festlig bådnavngivningsfest i strå
lende solskinsvejr i Hellerup Havn. Mange hundrede børn og unge og deres forældre var mødt op til denne begivenhed. Borgme sterBirthePhilipholdttaleog bød os velkomne i havnen. Forhenvæ
rende menighedsrådsformand i Maglegård Sogn,Kirsten Rudfeld, navngav sejlbåden »Lilli Zingel«
efter en overlærer som boede i Gentofte kommune, og som op rettede en fond, der har støttet projektet. Kirsten Rudfeld blev kyndig bistået af Victor Greulich, kendt fra sejlbåden »Unibank«, som bl.a. har deltaget i Admirals Cup. Biskop Johannes Johansen havdeskrevet en lejlighedssang på melodien »En sømand går sin ene
gang«, som blev sunget med har
monikaledsagelse. Et par af ver sene lyder:
Nustår viud for fulde sejl til arbejdog til leg.
Af kursen ta’r vialdrig fejl på havets vade vej.
Godt kammeratskab er vort mål, vi hjælpes altid ad.
Påsurhed gør vi hurtigkål, godt sømandsskab gør glad.
Ogopstår skaderpå vort skiv, udbedrervidemselv, polerer blank medlyst ogliv
medsang fra gry tilkvæld.
Vi elsker denneskudehøjt, en pryd for hver en havn,
ja, derer sang iskum og sprøjt om »LILLI ZINGELS« navn!
Nu kunne undervisningssejlad
serneendelig gå i gang 7 dage om ugen, med 2 hold på hverdage og et hold på skift på week-endtogt.
Som ledertræning har »Lilli Zin gel« deltageti kapsejladsen »Sjæl
land Rundt« to gange.
Egentlig villejeg gerne fortælle lidtom formidlingen af det kristne budskabi samværetmed de unge.
Den del af projekteter førstved at blive indarbejdet nu, og samtidig skal den sag ses i sammenhæng med både skolens og foreninger nes formål og virke. For KFUM-Spejderne og Dyssegård Sogns Ungdomsforening skal det endvi
dere ses i sammenhæng med den øvrige mødevirksomhed. Det vil jeggerne beskrivenærmereveden
senere lejlighed, når der er ind samlet nogle flere erfaringer.