Affhv. menighedsradsformand Karen Marcher
Historien om tilblivelsen af Egedal Kirke går helt tilbage til 1977. Da menighedsrådet, der blev valgt i 1977, skulle konstituere sig, blev der nedsat et udvalg til »Fysisk planlægning af Karlebo sogn.« På dettidspunkt var Karlebo et sogn i rivende udvikling, med meget byggeri i gang, både i Nivå og i Kokkedal. Der varallerede tokir
ker i sognet, den gamle Karlebo Kirke fra sidste halvdelaf 1100-tal-let og Nivå Kirke, somer bygget i 1910.
Det nedsatte udvalg skulle be
tragte sognet som helhed og finde ud af, hvor der i fremtiden ville blivebrug for flere kirkelige facili teter, sognegård, kirkeetc.
Konklusionenblev, at i løbet af ß år ville, ifølge udbygningspla
nen, næsten halvdelen af sognets befolkning, ca. 10.000 mennesker, bo i Kokkedal, og netop her var ingen kirke, så der måtte sættes gang ienkirkesag.
I maj 1980sendesenanmodning til byrådet omat findeen passende grund til en kirke. Denne anmod ning kommer der afslag på. Me
nighedsrådet gør indsigelse mod denneafgørelse og byrådetmå er
kende, atde erpligtige til at reser
vere en grund til kirke i deres by
planlægning, når menighedsrådet ønsker det.
I september 1982 køber menig hedsrådeten grundaf kommunen, ogkøbet godkendes af ministeriet.
Inden vi kom så langt, var der husstandsomdelt en folder om det påtænkte kirkebyggeri for at gøre befolkningen interesseret i det.
Det var meget lidt respons, der kom på denne henvendelse, men menighedsrådet arbejdede videre med sagen. Vi tog rundt og så på nyere kirkebyggeri, først ogfrem
mest i vores eget stift, hvor der jo ernok at se på af nye kirker, men der varogså en weekendturtilJyl land, hvor vi så flere spændende kirker. Derefter tog vi kontakt til arkitektfirmaet Fogh og Følner og bad dem om at tegne et idéoplæg.
Alle menighedsrådsmedlemmerne fikudleveretet spørgeskema,hvor viudfradet,vi havde set, tilkende
gav, hvorledes kirkerummet, in
ventaret osv. skulle være. Disse svar blev sammenfattet i en kon
klusion, som blev givet til Fogh og Følner, der brugte det som grundlag for udarbejdelsen af de residéoplæg.
Ideoplægget blev forelagt
me-nighedsrådet i september 1984.
Det var på det tidspunkt beregnet til at koste 24 mill. kr. excl.
moms. Dader i efteråret var valg til menighedsrådet, kom der 8nye medlemmer ind ud af 15, så det var mange nyemennesker, der nu skulle tage stilling til projektet.
Mange mente, det var for dyrt, samt atvisletikkeville fa råd tilat betalerenter og afdragpå et lån af denstørrelse, vi skulle få brug for.
Nogle få mente endda, at projektet helt skulle stoppes.
Resultatetblev, atmenighedsrå det imaj 1985 gavFogh og Følner til opgave at tegneet mindre pro jekt, men udfra de sammeprincip per som idéoplægget. Herudover blev der gjort opmærksom på, at der skulle være mulighed for, at
detkunne bygges i to etaper. Her lagde menighedsrådet megen vægt på, at det var kirken, som skulle byggesførst, såkunnemødeloka
ler m.m. komme senere.
I januar 1986 forelagde Fogh og Følner det reviderede forslag for menighedsrådet, somstort set var tilfreds med oplægget, men der varnaturligvisforskellige ting,der skulleændres.
Byggeudvalget og arkitekterne arbejdedenusammenom at nå det helt tilfredsstillende resultat frem til oktober 1986, hvor det blev fo relagt og vedtaget i menighedsrå det. Herefter kunne arkitekterne gå i gang medat udarbejde lokal planforslag og detailprojektering.
I august forelå forslaget til lo
kalplanen. Den var fremlagt for
offentligheden i perioden novem ber 1987 tiljanuar 1988, hvor der kun kom et par enkelte indsigel atkunnelånedet resterende beløb.
I foråret 1988 fik vi en tidsplan fra arkitekterne. De regnede med at udbyde arbejdet i licitation i september 1988, byggestart marts 1989 ogindvielse i december1989.
Så langt var alt gået godt, men pludselig var der en gruppe men nesker, derbegyndte at interessere sig for projektet i negativ retning.
Der havde gennem heleforløbet været skrevet om det i kirkebladet og af og til i de lokale aviser, lige som der til hvert menighedsråds valg i disse år naturligvis var ble vet orienteret om det største pro
jekt, menighedsrådet arbejdede med, men der var ikkemange re
aktioner, hverken positive eller negative. Men nu hvor detså ud til at blive en realitet, kom dermen
nesker frem, der ville forsøge at stoppe det. Der var valg det ef
tember 1988 sendttil ministeriettil endelig godkendelse af igangsæt
ningen.
Sølvsmed Bent Exner havde fået bestilling påaltersølv. Der var indbudt kunstnere til at komme
med forslag til alter, døbefont og evt. anden udsmykning.
Alt var parat, alligevel tøvede ministeren med den endelige god kendelse, han ville høre det nye menighedsråd først.
Det krævede tolange møderog adskillige afstemninger i det nye menighedsråd, før vikunne med dele ministeren, at der stadigvæk varflertal for byggeriet.
Da håndværkerne kom i gang, gik det hurtigt, ca. 15 måneder var byggetiden. Der blev bygget både kirke og sognegårdsfløj inden for det beløb, der var til rådighed, ca. 20 mill.
Bent Exner har lavet alter og døbefont. Hørsholm Marinefore-ning har foræret kirken et skib og orgelet er lånt fra Nivå Kirke, hvor det stod uden at blive brugt, fordi kirken havde fået et større nogleår forinden.
Egedal Kirkeblev indviet pinse
dag 1990 ved en meget højtidelig og festlig gudstjeneste, hvor der var mødt mange flere op, endkir ken kunnerumme, det varen fest
dagforsognet.
Kirken fik tildelt årets murer
værkspris 1990. Med prisen fulgte en pengegave, som blev brugt til to bænke i atriumgården.
Nu har kirken stået der et år, folk, der bor omkring den, bliver mereog mere glade for den. Mø
delokalerne bliver meget brugt, der er liv i huset. Det var dethus, befolkningen i Kokkedal savnede, de vidste blotikke, de havde sav net det, før det stod der.