Niveau 1 - Finansiel og driftsmæssig gearing

7.3.1.1 ROE

Med udgangspunkt i de reformulerede opgørelser er ROE beregnet ved formlen MIA

r MIN ROIC

EK ROIC NFF

ROE * *



 



 



 



 

 

 , idet der indgår minoritetsinteresser i

balancen.³⁹Det skal endvidere bemærkes at, hvor der medtages tal fra den

reformulere-37Elling, Jens O. & Sørensen, Ole (2005): s. 173

38Elling, Jens O. & Sørensen, Ole (2005): s. 171 ff.

39Elling, Jens O. & Sørensen, Ole (2005): s. 175

de balance, anvendes et gennemsnitsbeløb for de enkelte år. Derfor er der ikke medtaget beregninger for 2004, da dette ville kræve kendskab til regnskabstallene for 2003. Re-sultaterne ser således ud:

2008 2007 2006 2005

ROE -55,7% 12,1% 20,6% 19,0%

Afkastningsgrad (ROIC = DO / NDA) -13,3% 8,4% 12,0% 12,0%

Finansielle gearing (FGEAR = NFF / EK + MIN) 2,26 1,18 0,91 0,78

SPREAD (ROIC - r) -17,5% 4,4% 9,3% 8,6%

Nettofinansielle omkostninger i % (r = NFO/NFF) 4,1% 4,0% 2,7% 3,4%

MIA 1,056 0,888 1,003 1,013

Figur 8 - Beregning af ROE

Som det fremgår af Figur 8, har der været en negativ udvikling i ROE gennem hele pe-rioden. Forklaringen på udviklingen kan primært henføres til udviklingen i ROIC samt den negative påvirkning fra SPREAD i 2008. Dog skal det hertil bemærkes, at der for 2008 ligger en række engangsomkostninger, der kan være med til at give et forstyrrende billede af RU A/S’ aktuelle situation. Hvis der i stedet bliver udarbejdet en beregning uden disse, giver det et bedre billede af deres økonomiske situation til brug for den fremtidige budgettering. Eksempelvis kan nævnes nedskrivning af investeringerne i Polen med DKK 385 millioner. Dette bliver behandlet yderligere under afsnit 7.3.2.

7.3.1.2 ROIC

Størrelsen af ROIC siger noget om, hvor profitabel en virksomhed er ved at kunne ud-nytte sine tilgængelige ressourcer (nettoaktiverne).

Det fremgår endvidere af Figur 8, at der er andre faktorer der påvirker ROE end ROIC, idet disse værdier ikke er ens. Dette skyldes, at RU A/S benytter finansiel gearing, og de finansielle værdidrivere har ændret sig over tid. Forskellen på ROIC og ROE bestem-mes af størrelsen af FGEAR og SPREAD.

2007/08 2006/07 2005/06

∆ROE -559,7% -41,1% 8,1%

∆ ROIC -258,1% -29,7% -0,3%

7.3.1.3 FGEAR

FGEAR er RU A/S’ finansielle gearing og beregnes som forholdet mellem de nettofi-nansielle forpligtelser og egenkapitalen. Idet der er medtaget minoritetsinteresser i ba-lancen, skal der også foretages korrektion for disse ved at tillægge værdien for minori-tetsinteresserne til egenkapitalværdien. Som det også fremgår ved beregningen af ROE, så er formlen for

MIN EK

FGEAR NFF

  , og med den er de fundne værdier:

2008 2007 2006 2005

Finansielle gearing (FGEAR = NFF / EK + MIN) 2,26 1,18 0,91 0,78

Beregningerne viser, at RU A/S’ finansielle gearing er vokset betragteligt fra 2005 til 2008. Dette behøver ikke isoleret set at være negativt, idet dette tal skal ses i sammen-hæng med det beregnede SPREAD. Således bliver ROE for 2008 påvirket med 2,26 gange det beregnede SPREAD i forhold til ROIC. Hvis RU A/S har positivt SPREAD giver det den høje finansielle gearing en positiv effekt på værdien for aktionærerne.

7.3.1.4 SPREAD

SPREAD beregnes som ROIC - r, hvor r er forholdet mellem de nettofinansielle om-kostninger efter skat, og de nettofinansielle forpligtelser. Hvis SPREAD er positivt siges det, at virksomheden har en positiv gearing. Omvendt er et negativt SPREAD lig med en negativ gearing, idet ROE forringes i forhold til ROIC. SPREAD er beregnet til:

2008 2007 2006 2005

SPREAD (ROIC - r) -17,5% 4,4% 9,3% 8,6%

Nettofinansielle omkostninger i % (r = NFO/NFF) 4,1% 4,0% 2,7% 3,4%

Hvis man kigger på tallene for FGEAR og SPREAD samlet for 2008 fremgår det, at der kommer en negativ påvirkning af ROE på 39,4 % i forhold til ROIC. For de øvrige år har der, som følge af det positive SPREAD, været en værdiskabende effekt af ROE i forhold til ROIC. Den negative tendens i SPREAD hen over årrækken kan dog primært henføres til udvikling i ROIC.

7.3.1.5 DGEAR og ROOA

På samme måde som finansielle forpligtelser kan påvirke ROE i forhold til ROIC, så kan driftsforpligtelser påvirke afkastet fra nettodriftsaktiverne. DGEAR måler graden af, hvor meget driftsforpligtelserne har reduceret investeringer i nettodriftsaktiver.

DGEAR beregnes som

NDA

DGEAR DF , og giver med de fundne værdier:

2008 2007 2006 2005

Driftsmæssig gearing (DGEAR = DF/NDA) 37,4% 34,7% 35,1% 34,9%

Beregningen viser, at driftsforpligtelsernes andel af nettodriftsaktiverne udgør en rime-lig stabil størrelse, og siger noget om den andel som RU A/S ”låner” fra eksempelvis leverandørerne til at betale deres investeringer i driftsaktiverne. Jo højere andel desto mere har de ”lånt” gennem eksempelvis længere betalingsbetingelser. Nogle af drifts-forpligtelserne er ”rentebærende forpligtelser”, som eksempelvis leverandørgæld, hvor-for der kan hvor-foretages en opdeling af den del af gearingen, der kommer fra de ”rentebæ-rende forpligtelser og den del, der kommer fra ”ikke rentebæ”rentebæ-rende forpligtelser”. Den implicitte rente, som leverandørerne får for at yde kreditten, kan opgøres som et estimat og indgår i beregningen af ROOA, der viser afkastet af virksomhedens driftsaktiver,

”som om” der ikke er nogen driftsforpligtelser.

Den implicitte rente opgøres som irKLR*(DF_rbNPY)NRYNY, hvor

rpligtelse pensionsfo

netto eret ydelsesbas på

tning renteomkos netto

NRYNY

r rpligtelse pensionsfo

netto NPY

ligtelser driftsforp

de rentebæren DF

lånerente skat

efter t kortfriste KLR

rb











Den kortfristede efter skat lånerente er fastsat til 2,5 %. Der er ikke i noterne oplyst, hvor stor en pensionsforpligtelse der findes, hvorfor eneste rentebærende driftsforplig-telse er leverandørgælden, der også udgør den største post. Resultaterne for ir er:

2008 2007 2006 2005

ir (implicitte renteomkostning) 13.079 8.760 8.608 6.971

ROOA kan herefter opgøres som:

DA ir

ROOA DO , og resultat for RU A/S bliver her-efter:

2008 2007 2006 2005

ROOA = (DO + ir)/DA -9,4% 6,5% 9,2% 9,2%

Ud fra dette, kan der formuleres en ligning for ROIC, der viser bidraget fra gearing med

driftsforpligtelser som  _^    _^

NDA r DF

NDA ROOA r DF

ROOA ROOA

ROIC ( _rb)* ^rb ( _rb)* ^irb



     







 2.759.175

277 .

* 596

%) 0

% 37 , 9 175 ( . 759 . 2

791 .

* 436

%) 99 , 2

% 37 , 9 (

% 37 , 9

% 35 , 13

%.

02 , 2

% 96 , 1

% 37 , 9

% 35 ,

13   

 Som det ses, så kommer det største bidrag til den

ROIC fra ROOA.

Således kan ROE opgøres som ROE  ROOA(ROICROOA)(ROE ROIC), og det giver ROE 52,8%9,37%(13,35%9,37%)(52,8%13,35%), hvor effekten af DGEAR er -3,98 % og effekten fra FGEAR er -39,45 %.⁴⁰ Som tidligere nævnt er der en række nedskrivninger for 2008, der giver støj i de beregnede tal. Der henvises derfor til gennemgang under afsnit 7.3.2, hvor der arbejdes med de korrigerede tal.

2007/08 2006/07 2005/06 2004/05

ROOA -9,37% 6,53% 9,17% 9,18%

+ Effekt fra DGEAR (ROIC-ROOA) -3,98% 1,91% 2,83% 2,86%

+ Effekt fra FGEAR (ROE-ROIC) -39,45% 5,21% 8,51% 6,74%

ROE før MIN -52,80% 13,66% 20,52% 18,78%

Figur 9 – Dekomponering af ROE

In document Kandidatafhandling FundamentalanalyseafRoyalUnibrewA/S (Sider 70-74)