målret-tede sprogudviklende indsatser i de miljøer, som børnene færdes i fra fødsel til skolestart.
Så hvis en skole eller en kommune beslutter sig for at lave en effektiv indsats for skolestartere med svage sprogfærdigheder, koster det selvfølgelig nogle res-sourcer. Men det behøver altså ikke at rive bunden ud af hverken skolens eller kommunens budget. Den beskrevne sprogindsats med udvidet dialogisk læsning var ressourcekrævende på den måde, at den ”kostede”
et lokale uden for klassen. Den ”kostede” også, at der var to pædagoger på klassen i det tidsrum, hvor sprogindsatsen skulle gives, så den ene kunne gå ud af klassen med de fem børn, og den anden kunne blive hos resten af klassen.
Jeg kan derfor anbefale denne form for sprogindsats med udvidet dialogisk læsning til børnehaveklasseele-ver med svage sprogfærdigheder − både til børn med dansk som modersmål og til flersprogede børn.
Men indsatsen er slet ikke tilstrækkelig til at udligne de store forskelle i børnenes sprogfærdigheder ved skolestart. Det er nødvendigt at sætte ind langt tid-ligere i børnenes liv med målrettede sprogudviklende indsatser i de miljøer, som børnene færdes i fra fødsel til skolestart − og så kan den udvidede dialogiske læs-ning indgå som en af flere supplerende sprogindsatser i børnehaveklassen.
2 I opdagende skrivning anerkendes barnets skriv-ning. Der fokuseres på skriftens kommunikative budskab.
3 En undersøgelse af Shmidman og Ehri viste, hvordan 5-årige børn hurtigst lærer sig bogstavers form og lyd. Shmidman og Ehri påviste, at det er nemmere for børnene at huske bogstavernes form
og lyd, hvis bogstavet er skrevet ind over billedet og dermed danner konturerne i billedet – i stedet for at vise bogstavet ved siden af billedet 4 Den statistiske analyse af resultaterne viser,
at fremgangen i forsøgsgruppen er signifikant højere end i kontrolgruppen. Forskellen på den gennemsnitlige fremgang i forsøgsgruppen og i kontrolgruppen er desuden målt med Cohen’s D, som er et standardmål for størrelsen af en effekt.
Hvis Cohen’s D er over 0,5, er det en mellemstærk effekt, og hvis Cohen’s D er 0,8 eller mere, regnes det for en stærk effekt. På alle prøver – på nær stavelsesopmærksomhed – ses en stærk effekt målt med Cohen’s D. På stavelsesopmærksomhed ses en mellemstærk effekt.
5 For det første scorede forsøgsgruppen lidt højere i prætestene end kontrolgruppen, så forsøgsgrup-pen havde muligvis et bedre udgangspunkt for at udvikle sig. Det kunne også tænkes, at det udeluk-kende var organiseringen af sprogindsatsen, som var afgørende. Børnehaveklasseledernes motiva-tionen for at deltage i hhv. forsøgs- og kontrol-gruppe kunne også have betydning, og endelig kunne det tænkes, at socioøkonomiske forskelle hos forældrene i hhv. forsøgs- og kontrolgruppe spillede en afgørende rolle for deres børns frem-gang.
Litteratur
Broström, S., Jensen de Lopez, K., og Løntoft, J. (2012).
Dialogisk læsning i teori og praksis. Dafolo.
Elbro, C. (2007). Debat og indsigt 1982 til 2007. Dansk Audiologopædi, 4, 2007, s. 7-11.
Elbro, C. (2014). Læsning og læseundervisning. 3.
udgave. Hans Reitzels Forlag.
Elbro, C., og Poulsen, M. (2015). Hold i virkeligheden.
Statistik og evidens i uddannelse. Hans Reitzels Forlag.
Hargrave, A. C., og Sénéchal, M. (2000). A Book Rea-ding Intervention with Preschool Children Who Have Limited Vocabularies: The Benefits of Regular Reading and Dialogical Reading. Early Childhood Research Quarterly, 15, 1, 75-90.
Jensen, M. N. (2005): Dialogisk oplæsning i dagtilbud.
Et forskningsprojekt under projektet Sølv og Guld:
Læring i dagtilbud. Learning Lab Denmark.
Korsgaard, K., Vitger, M., og Hannibal, S. (2010). Opda-gende skrivning – en vej ind i læsningen. Dansklærer-foreningens Forlag.
Nielsen, T. K., Tiftikci, N., og Larsen, M. S. (2013).
Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. København: IUP, Aarhus Universitet.
http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Forskningsprojekter/
FinalSR17.pdf
Rapport, august 2014: Sprogvurdering af alle skole-startere. Danmarks Evalueringsinstitut.
http://www.eva.dk/projekter/2013/sprogvurderinger-og-opfolgende-indsatser-i-bornehaveklassen/
projektprodukter/sprogvurdering-af-alle-skolestartere Shmidman, A., og Ehri, L. C. (2010). Embedded Picture Mnemonics to Learn Letters. Scientific Studies of Reading, 14 (2): 159-182.
SPROGET KOMMER TIL ORDE
Omvendt (dansk)
BRIAN LANGHOFF
Populært siger man ofte, at når man som ny i et andet land end ens fødeland begynder at drømme på det nye sprog – så er man tilvænnet. Jeg flyttede til Tyrkiet for ni år siden, men jeg ved ikke, om jeg drømmer på tyrkisk – det foregår nok mere i billeder end noget andet og er sprogneutralt – men efterhånden reflekterer og tænker jeg sjældent på dansk. Det foregår oftest på en blanding af engelsk og tyrkisk.
I starten foregik min hverdag med min tyrkiske hustru på engelsk, eftersom mit tyrkiske ordforråd og forståelse dengang var ganske begrænset, og jeg tror min tankegang meget hurtigt slog over i at foregå på engelsk. Dansk anvendte og anvender jeg fortsat i min arbejdsdag, så mit modersmål vil jeg helt sikkert aldrig glemme. Men at lære tyrkisk var naturligvis en nødvendighed – jeg gik ikke på nogen skole eller tog kurser, det var tiden for knap til, og eftersom jeg havde hjemmearbejdsplads med dansk kundekreds, kom jeg ikke meget ud blandt andre end min nye tyrkiske familie. Så gennem denne dagligdag lærte jeg ganske langsomt et nyt sprog. Indlæringen fik dog naturligt mere fart på, efter vi fik vores to børn − jeg var godt klar over, at deres hurtige indlæringsevne ville gøre, at de overhalede mig, men jeg ville helst ikke komme alt for langt bagud i forhold til dem!
Det tyrkiske sprog er svært at komme i gang med for en vesteuropæer i forhold til at lære et andet vesteuro-pæisk sprog – for der er ikke noget, man kan genbruge af sin sproglige viden! Sprogets opbygning og gram-matik er en helt anden, end hvad jeg var vant til fra dansk, engelsk og tysk – det er et agglutinerende sprog.
En kort sætning som ”må jeg gå?” siges med et enkelt udsagnsord tilføjet de rette endelser: ”gidebilirmiyim?”:
Git er stammen (gå), som her bliver til gid grundet særlige konsonantregler, e er bindeled, bilir er nutidsfor-men af ”at være i stand til”, mi er, hvad der gør det til et spørgsmål, y er et bindeled, og im er personbøj-ningen (1. person ental). Det gør, at ordene kan blive ganske lange (det længste skulle jf. wikipedia.org være ”Muvaffakiyetsizletiriciletiriveremeyebileceklerimizdenmisinizcesine”, der betyder noget i retning af ”Som om du er blandt dem, vi måske ikke nemt er i stand til at gøre til en skaber af de mislykkede”) – hvilket efter min mening gør sproget ret svært at læse! Til gengæld har hvert bogstav sin helt faste udtale, og der er ikke mange undtagelser i grammatikken. I den henseende er sproget lettere at lære end fx dansk.
Til daglig taler jeg efterhånden flydende i tyrkisk, men naturligvis kommer jeg stadig til kort, når en samtale tager en drejning mod et emne, hvor mit ordforråd er mindre udviklet. Og selvom hverdagen mest foregår på tyrkisk, så er fokus også rykket lidt hen imod næste generation – med børn på henholdsvis fem og to år prøver vi på at benytte både engelsk og tyrkisk i hverdagen, og vores datter på fem forstår og taler engelsk ganske udmærket alderen taget i betragtning. Dansk har jeg ikke formået at lære dem, på trods af at jeg er klar over, at indlæringsevnen er størst i de tidlige år, men jeg tror på, det vil være forholdsvis let for dem at lære dansk og evt. andre sprog, når de bliver lidt ældre – med hjælp hjemmefra og med deres engelskkundskaber.
Jeg ved ikke, om antallet af ord i det tyrkiske sprog er større eller mindre end i det danske – men med en hverdag på tyrkisk og engelsk føler jeg ikke, der er noget, jeg ikke kan udtrykke på disse sprog, som jeg kan udtrykke på dansk. Det skyldes nok mere bredden i det engelske sprog end noget andet – man kan næsten altid falde tilbage på engelsk og finde et tilsvarende udtryk. Så selvom jeg ikke glemmer dansk – så savner jeg heller ikke sproget.