Moralske kodekser

da ” […] det [er] centralt, at man er aktivt opsøgende i forhold til at undersøge det, man ikke kunne eller ville se. Det kan den gode facilitator hjælpe med til ved eksempelvis at stille spørgsmål, man ikke har stillet sig selv” (Ibid.:112). Facilitatoren må dog samtidig værne om mødedeltagerens ”frihed til at ville noget forskelligt og have øje for noget forskelligt, når vi er i refleksionens domæne” (Ibid.:114). På den måde skal facilitatoren optræde som spørgende, men må samtidig sikre sig, at han ikke er ledende mod noget specifikt, da mødedeltagerens frihed skal sikres. Han skal være forberedt på det uvisse og ikke have det rigtige svar selv. Det ligger nemlig individuelt hos mødedeltageren.

han sørger for at sætte mødedeltagerens individualitet i positive rammer. Det er således et form for individualiserende empowerment-arbejde, som styringen installerer, der arbejder ved at opdyrke selvtillid og individuelle kompetencer for mødedeltageren.

Det er her styringens mål at producere individuelle, unikke individer, der bruger sin egen individualitet i mødet.

Kollektiv ledelse

For at løse problematikken omhandlende den manglende viderebyggelse på idéer, som facilitering påpeger ved moderne møder, sættes kollektivet og samarbejdet i centrum. Her gør styringen mødedeltagerens samarbejdsevner til genstand for ledelse, og fokuserer således på interpersonelle relationer. Ved at synliggøre, hvordan ubalancerede taleforhold er problematiske samt understrege sammenholdet, søges der her en udjævning af og lighed i den personlige involvering mødedeltagerne imellem.

Der inddrages ligeledes en række deltagelsesteknikker, der både indrammer den dominerende og den tavse mødedeltager, således at ikke bare taleforholdet deles, men også ansvar og magt nivelleres. Dette skaber en forventning til samskabelse imellem mødedeltageren. Samskabelse bygger på en demokratisk tankegang, hvor gruppen og teamet kommer i centrum i stedet for det personlige engagement. Det handler med andre om at skabe synergier gennem samskabelse på mødet. Disse forhold producerer den samskabende mødedeltager og den demokratiserende facilitator. Mødedeltageren skal her arbejde med en dobbeltbevidsthed, der sikrer at han selv engagerer sig, men samtidig også sikrer at hans engagement ikke overskygger de andre mødedeltagere.

For at facilitatoren skal fremstå som legitim, gælder det ligeledes om, at han finder den mellemgrund, hvor han aktiverer gruppen, men samtidig ikke optræder som en autoritet selv. Det er denne subjektposition, som betegnes som demokratiserende. På den måde arbejder styringen ved at installere et totaliserende blik i mødedeltageren, hvor han får øje på kollektivet og de synergier, der kan skabes. Dette moralske kodeks sigter således efter samskabelse, hvor alle deltager ligeligt som sit ultimative mål.

Planlæggende ledelse

Det problematiseres yderligere, hvordan møder ikke skaber tilstrækkelig værdi i organisationer, da de spilder tid og ressourcer, hvorefter planlægning og fiksering af kontingens gøres centralt. Som jeg viste i det moralske kodeks individuel ledelse er det også her mødedeltagerens egenskaber, der gøres til genstand for styringen.

Ved at synliggøre økonomien som bagtæppe for møder, bliver det gennem grafer over møders omkostninger vist, hvordan møder skal skabe værdi for organisationer og indskrives i dens værdikæde. Værdien skal sikres igennem planlægning, og der

installeres en række planlægningsteknikker, hvormed det bliver muligt at kunne indramme og vise værdiskabelsen i organisation. Dette medfører, at møder indskriver sig i en økonomisk virkelighed, hvorigennem optimering af møders effektivitet bliver et centralt aspekt af mødeledelse. Samtidig installeres forudsigelighed som et ideal i mødet, da forudsigelighed netop er præmissen for at kunne planlægge sig til værdi.

Dette producerer den forudsigelige mødedeltager og den planlæggende facilitator.

Mødedeltageren skal her konstruere sig selv som et professionelt individ, hvis faglighed og tekniske evner skal kunne forudsiges og planlægges med. Facilitatoren skal være i stand til at planlægge mødet, hvormed der stilles krav til hans planlægnings- og forudsigelighedsevner for, at han skal fremstå som legitim. Der udføres således et arbejde, der gennem økonomiske standardsøger at skabe forudsigelige individer, således at mødets værdi kan planlægges. På den måde bliver målet i dette moralske kodeks at skabe forudsigelighed omkring mødedeltagerens egenskaber, således at værdien kan planlægges på forhånd.

Den uvidende ledelse

Det problematiseres yderligere, hvordan møder ikke kan håndtere den moderne medarbejderkategori, som opstilles i facilitering. Dette løses ved at udføre et arbejde på mødedeltagerens iboende latente potentialer, der på den måde bliver styringens genstand. Ved at synliggøre indretningen som fleksibel og dynamisk søges at indramme det forhold, at mødet skal være beredt på det ukendte og lede netop imod uudforskede muligheder. Der udvikles ligeledes en række realiseringsteknikker, der søger at aktivere latente og uopdagede forhold ved både individ og organisation med det formål, at realisere ukendte potentialer. Disse teknikker har sit afsæt i en fortolkning af Eudaimonia, der medfører, at man konstant er på jagt efter at være noget andet end man er, hvormed man er utilfreds med det aktuelle og erfaringsbaserede. Dette producerer den selvrefleksive medarbejder og den spørgende facilitator. Medarbejderen skal således tænke sig selv som en kontingent størrelse, hvor medarbejderen gennem selvevaluering og refleksivitet overskrider sin egen subjektivitet og gentænker den.

Facilitatoren skal derfor lede på noget, der endnu ikke eksisterer, hvorved de spørgende egenskaber kommer i centrum. Han må dog stille spørgsmål ud fra en præmis om, at han skal respektere mødedeltagerens frihed, hvorved han ikke må lede efter noget specifikt. Det er således et arbejde, der søger at styrke individets kapacitet til at handle, ved at opdyrke nye kapaciteter og udvise en tro på, at individet har flere evner end det aktuelt udviser. Det ultimative mål i denne form for styring er derfor at opdage og realisere nye potentialer.