• Ingen resultater fundet

Mona Langerhus, gymnasielektor, master i gymnasiepædagogik, Vejle Handelsskole

In document Fag og didaktik (Sider 41-49)

Jeg har ved konferencen præsenteret et praktisk eksempel på, hvordan vi på Vejle Handelsskole arbejder med flerfaglighed med henblik på at demonstrere hvorledes flerfaglighed kan føre til realisering af flerfaglige og særfaglige mål, således som det er formuleret i bekendtgørelserne. Min præsentation vil tage afsæt i min funktion som afsætningsunderviser, og jeg vil derfor ikke komme ind på, hvorledes projektet lever op til de øvrige fags formål og faglige mål.

Fra mit perspektiv, som underviser i afsætning, oplever jeg, at undervisningen på hhx efter gymnasiereformen udvikler sig mod at blive mere gymnasial og mindre professionsorienteret, med mere opmærksomhed på kompetencer. Vi havde allerede inden reformen en vis erfaring med tværfaglighed i form af faget erhvervscase, men reformen har ført til mere tværfaglighed og øget anvendelse af induktive undervisningsformer og projekter.

Inden præsentationen af det konkrete eksempel vil jeg kort redegøre for gymnasiereformens betydning for didaktikken på hhx, med særlig fokus på afsætning. Jeg ønsker hermed at vise hvori den nye faglighed består. Med det konkrete eksempel øn­

sker jeg efterfølgende at illustrere, hvordan vi på hhx på Vejle Handelsskole forsøger at realisere den nye faglighed. Ved min præsentation på konferencen præsenterede jeg selve projektet først, men ved en skriftlig præsentation finder jeg det mere hen­

sigtsmæssigt at præsentere den nye faglighed først.

Ny faglighed

Ved planlægning af undervisningen i afsætning før gymnasie­

reformen, behøvede den enkelte underviser ikke tage nærmere stilling til alle tre didaktiske spørgsmål:

Hvad skal læres? (stofudvælgelse)

Hvorfor skal det læres? (begrundelse)

Hvordan skal det læres? (metodik).

Underviserens fokus var på de metodiske spørgsmål, og argu­

mentationen for induktive arbejdsformer og projektarbejde var primært pædagogiske – ofte med henblik på at motivere eleverne.

Det faglige indhold var i høj grad styret af lærebøgerne, og under­

viseren behøvede ikke at tage stilling til didaktikkens hvorfor.

Begrundelsen for undervisningens indhold kunne henføres til pensum eller lærebogen, som nøje fulgte pensum. På denne måde var faget og dets faglighed i vid udstrækning karakteriseret ved dets pensum.

Med gymnasiereformen er en sådan forveksling af faglighed og pensumbeherskelse forsøgt ændret. Pensum er afløst af fag­

lige mål relateret til en række stofområder uden angivelser af konkrete modeller og teorier som skal behandles. Dette betyder at den enkelte underviser er nødt til at tage stilling til alle tre di dak tiske spørgsmål.

Begrundelsen for tværfaglighed er heller ikke længere alene baseret på pædagogiske argumenter, om end sådanne argumenter stadig er yderst relevante. Det er et krav for at leve op til hhx ud­

dan nelsens formål og formålet med afsætningsundervisningen i henhold til hhx­bekendtgørelsen kapitel 1 §§ 1­2 samt bilag 8+9.

I hhx­bekendtgørelsen kapitel 1 §§ 1­2 kan man læse følgende om uddannelsens formål:

• Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til en videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddan­

nelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.

• Eleverne skal udvikle faglig indsigt og studiekompetence.

• Eleverne skal lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans.

• Hhx­uddannelsen gennemføres med vægt på erhvervsrela te­

re de perspektiver. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold.

Formålet for afsætningsfaget er beskrevet i hhx­bekendtgørelsen, bilag 8 og 9:

• Formålet med undervisningen er at fremme elevernes evne til at arbejde selvstændigt og helhedsorienteret med afsætningsøkonomiske problemstillinger.

• Eleverne skal gennem arbejde med virksomheders nationale og internationale udvikling styrke evnen til at analysere, vurdere og formidle afsætningsøkonomiske problemstil­

linger samt udvikle forståelse for det europæiske og globale perspektiv.

• Det er endvidere formålet, at elevernes evne til at indsamle og analysere relevante informationer med henblik på at skabe et beslutningsgrundlag fremmes.

• Endelig skal eleverne opbygge evnen til at arbejde med grundlæggende afsætningsøkonomiske problemstillinger gennem anvendelse af afsætningsøkonomisk teori med inddragelse af informationsteknologiske værktøjer.

Projektet

Det beskrevne projekt er gennemført over 4 uger i en hh1­klasse i 2007. Tidsmæssigt var projektet placeret i slutningen af skole­

året, og det var det første af flere store flerfaglige projekter som eleverne udsættes for. Forud for projekter havde eleverne gen­

nemført flere tværfaglige forløb af kortere varighed. De var så­

ledes ikke uvant med tværfaglighed, omend de tidligere projekter havde involveret fag, som af eleverne opleves som beslægtede, fx engelsk og tysk. I nærværende projekt skulle eleverne arbejde med en konkret virksomhed i et flerfagligt perspektiv, for at give eleverne en oplevelse af hvordan flere fag kan støtte hinanden i løsningen af én opgave, selv om eleverne ikke umiddelbart ser en sammenhæng mellem de pågældende fag. Dette kan være særlig vigtigt i en klasse, hvor der er fokus på IT, som det er tilfældet på kommunikationslinjen, hvor IT dels er studieretningsfag på A­niveau, dels er en integreret del af undervisningen i næsten alle fag. De elever der har valgt denne linje må formodes at være mere fascineret af teknologien og dens muligheder end en gennemsnits hhx­elev, og det vil derfor være væsentligt at give dem oplevelsen af, hvorledes gode IT­løsninger kan kræve andre færdigheder og kompetencer end dem der opøves i faget IT.

Projektets hovedprodukt var en hjemmeside, der skulle mar­

keds føre en virksomhed på Internettet.

Udarbejdelse af en hjemmeside er i sig selv en tværfaglig op­

gave, som kræver viden fra de andre fagområder. Projektet byg­

ger således på en kompetencetænkning, idet eleverne ikke alene ved hjælp af de teknologiske færdigheder, de har oparbejdet i IT undervisningen, kan løse den stillede opgave tilfredsstillende.

De må nødvendigvis inddrage viden fra andre fag.

Projektet er gennemført i samarbejde med et hotel i Vejle. Pro­

jektperioden startede med et besøg på hotellet. Eleverne havde på forhånd fået udleveret opgaveformuleringen, så de kunne stille uddybende spørgsmål til hotellets ejer. De havde ligeledes mulighed for løbende at kontakte hotellet.

I projektperioden har der været tale om blended learning, med en kombination af e­learning, gruppediskussioner og spar­

ring i diskussionsfora på skolens studieportal, samt lærerstyret undervisning og traditionel vejledning. Hensigten med blended learning var at kombinere forskellige metoder, således indlærin­

gen blev optimeret. Denne arbejdsmetode er desuden et særligt kendetegn for kommunikationslinjen.

Involverede fag

Projektet involverede fem fag på følgende måde:

IT Der skulle produceres en hjemmeside i programmet Frontpage, der kunne markedsføre hotellet på Internettet. Der skulle være tale om en forholdsvis simpel hjemmeside, idet det var et IT­

fagligt mål, at blive fortrolig med anvendelse af Frontpage som webeditor.

Det var et krav, at der blev arbejdet seriøst med målgruppe­

beskrivelse, storyboards, navigationsstruktur og layout samt indhold – ligesom videospot på ca. ét minut skulle integreres.

Engelsk og tysk

Der skulle produceres undersider til hjemmesiden med informa­

tion om hotellet på engelsk og tysk. Denne information skulle være en delmængde af den dansksprogede information, men skulle være så fyldestgørende at en engelsk­ eller tysk­talende potentiel kunde ville føle sig godt informeret om hotellets rele­

vante produkter.

Afsætning

Udarbejdelsen af hjemmesiden stillede krav til elevernes viden om virksomhedens strategi – i særdeleshed viden om virksom hedens idé, mål og konkurrencestrategi, virksomhedens målgruppe samt markedskommunikation.

Der skulle endvidere udarbejdedes en brancheanalyse og en konkurrentanalyse for hotellet, hvilket forudsatte viden om informationsindsamling og ­analyse. Analyseresultaterne indgik som relevant input til elevernes stillingtagen til hvordan hotellet skulle markedsføre sig på internettet.

Resultatet af disse analyser skulle endvidere præsenteres ved en særskilt gruppefremlæggelse.

Matematik

Der skulle laves optimeringsopgaver med relation til hotellet.

Løsningen på disse opgaver præsenteredes separat for mate­

matiklæreren. Matematik indgik ikke direkte i det tværfaglige samarbejde, men fungerede som et selvstændigt sideløbende projektarbejde.

Evaluering af projektet

Ud over de særskilte fremlæggelser for faglærerne i matematik og afsætning, skulle eleverne fremlægge den færdige hjemme­

side. Der blev her stillet høje krav til deres argumentation for hjemmesidens layout. Så vidt det var muligt deltog flere lærere i denne evaluering. De lærere der ikke kunne deltage i evalueringen havde ligeledes mulighed for at se og kommentere hjemmesiden.

Evalueringen af det færdige produkt var med andre ord også flerfagligt.

I forbindelse med projektarbejdet har eleverne skullet udar­

bejde refleksionsnotater, hvor de reflekterer over gruppearbejdet samt egen læring.

Vurdering

Ud fra en vurdering af elevernes resultater, deres refleksioner, deres afsluttende evaluering af forløbet, samt de observationer vi som undervisere har gjort undervejs, vurderede vi projektet som en faglig succes, og dermed en god måde at realisere den ny faglighed, som den er beskrevet i uddannelsens dokumenter.

Fra mit perspektiv som afsætningslærer vil jeg endvidere påstå, at eleverne som følge af flerfagligheden og arbejdsformen har arbejdet mod målopfyldelse i afsætningsfaget på et højere niveau,

end det ville have været muligt at realisere gennem enkeltfaglige forløb i en hh1­klasse.

Set ud fra Biggs og Collins’ SOLO­taksonomi (Structure of the Observed Learning Outcome)1, som der tages udgangspunkt i i opgaveformuleringen til den skriftlige eksamen, har eleverne således bevæget sig på det udvidede abstrakte niveau. Med det gennemførte projekt skulle eleverne behandle en kompleks problemstilling, nemlig udarbejdelsen af en hjemmeside med henblik på markedsføring af et hotel på internettet, med anven­

delse af teori fra afsætning. En vellykket præstation er således udtryk for, at eleven har kunnet forholde sig reflekterende og vurderende til afsætningsøkonomiske problemstillinger som fx sammenhængen mellem virksomhedens konkurrencestrategi og virksomhedens måde at kommunikere til en målgruppe på internettet. Ved et enkeltfagligt projekt i en hh1­klasse, med inddragelse af de samme stofområder fra afsætning, som der indgik i projektet, ville elevens udfoldelse sandsynligvis have været begrænset til det forklarende og analyserende niveau.

Eleven ville sandsynligvis have behandlet en kendt kompleks problemstilling med anvendelse af data og teori fra afsætning i en ny kontekst, hvorved eleven have befundet sig på det rela­

tionelle niveau.

Det er anden gang vi har gennemført det beskrevne projekt­

forløb. Projektet er løbende blevet ændret og er under fortsat udvikling.

Projektet startede oprindeligt som en idé om at sprogfagene skulle samarbejde med IT om at lave en hjemmeside. Efterhånden udviklede idéen sig til at inddrage flere fag. Ved den kommende 3.gentagelse af projektet vil faget dansk ligeledes være involve­

ret, og yderligere fag som fx virksomhedsøkonomi kunne også komme på tale.

Der har ikke været noget krav om at teamets undervisere skulle deltage i projektarbejdet. Det har været op til den enkelte faglærer at beslutte, om vedkommende ville deltage. Denne frivillighed er nødvendig, da elevernes udbytte af projektarbejdet selvfølgelig også afhænger af underviserens engagement. Kan underviseren

ikke se en faglig gevinst ved at deltage, er det således formålsløst at være en del af projektet.

Hotellet har været et fast udgangspunkt for projektarbejdet, men indholdet af projektet er løbende blevet ændret. Strukturen med blended learning ligger dog fast, ligesom slutproduktet med en hjemmeside også ligger fast. Det er således forskelligt hvor­

ledes afsætningsfaget har bidraget med en særskilt del. Det har været afhængigt af, hvilke stofområder der har været lagt særlig vægt på i den konkrete klasse. Ved en kommende gentagelse af projektet vil eleverne eksempelvis skulle aflevere en skriftlig rapport med en strategisk analyse af hotellet.

Der er udarbejdet en skabelon for projektet, hvilket gør det enkelt at gentage projektet med eller uden ændringer. Alle doku­

men ter i relation til projektet er placeret på et fællesområde på skolens studieportal. Som følge af denne vidensdeling kan også nye lærere deltage uden større besvær.

Det beskrevne projekt kan også uden videre anvendes som skabelon for andre projekter, hvor virksomheden blot udskiftes.

Hvis man gennemfører projektet på hh3 i stedet for hh1, kan man også vælge at inddrage design, som er studieretningsfag på c­niveau, eller markedskommunikation som er valgfag.

Efterfølgende projekter kan ligeledes opbygges efter samme grundlæggende idé: ét problem løses ved hjælp af flere fag. Et fagligt projekt med henblik på at markedsføre et konkret produkt til et eksportmarked kunne fx involvere fagene international økonomi, afsætning samt tysk eller engelsk.

Tilrettelæggelse af flerfaglige forløb er en kreativ proces, og det er næsten kun fantasien der sætter grænser. Men som faglærere skal vi vænne os til tanken om at eleverne kan realisere særfaglige mål gennem flerfaglighed. Tværfaglighed er ikke længere reduce ret til noget »ekstra« ud over den egentlige undervisning i det enkelte fag. Tværfaglighed er en del af den egentlige undervisning i ens fag.

Note

1. http://www.learningandteaching.info/learning/solo.htm

In document Fag og didaktik (Sider 41-49)