Kapitel 8 FIH-modellen
8.4 Modvirker Bankpakke 5 moral hazard?
Modellen i Bankpakke 5 vil først og fremmest kunne slanke FIH’s balance betragteligt, da man fjerner aktiver for omtrent 16 mia. kr. En slankning af balancen vil således betyde et styrket solvensgrundlag og samtidig skabe likviditet. Denne likviditet skal bruges til at afdrage på statsgarantierne tildelt FIH Erhvervsbank. Igennem modellen opnår FIH Erhvervsbank således en mulighed for at koncentrere sit forretningsgrundlag omkring finansiering til de små- og mellemstore virksomheder, som er det egentlige formål med Udviklingspakken. En spaltning af ejendomsengagementerne fra FIH Erhvervsbank til
solvenskravene.
107 Se bilag 1 til Udviklingspakken af 2. marts 2012, side 2-3
Side 73 af 127
Finansiel Stabilitet vil endvidere modvirke en procyklisk effekt, hvis engagementerne blev i FIH Erhvervsbank. Ved udløbet af de individuelle statsgarantier i 2012 og 2013 vil FIH imødegå et fundingproblem, hvorfor engagementerne skulle afvikles hurtigt i FIH Erhvervsbank. Dette ville endvidere afføde en udfordring for de mange kunder, der skulle have afviklet deres engagementer i FIH Erhvervsbank, hvorfor disse ligeledes ville få øgede omkostninger. Samtidig vil et eventuelt nødlidende FIH Erhvervsbank kunne påvirke den øvrige banksektor grundet sektorens store interageren på interbankmarkedet.
Ved modellen forsøger staten således at dæmme op for den procykliske effekt.
Ejerskabet i Finansiel Stabilitet isolerer ejendomsengagementerne. Dette er hensigtsmæssigt, da engagementerne i regi af Finansiel Stabilitet ikke er underlagt kapitalkravene i FIL og Finansiel Stabilitet har derfor bedre forudsætninger, for at drive engagementerne. Finansiel Stabilitet kan således på længere sigt afvikle engagementerne, når der igen opstår et marked med forventning om positivt afkast. Den ulimiterede tabskaution fra FIH Holding bevirker endvidere, at statens forventede omkostning maksimum udgør 0 kr. Hertil er der mulighed for en upside ved frasalget af ejendomsengagementerne på 25 pct. Adjunkt ved CBS, Grith Ølykke, har dog udtrykt undren over modellens fordeling, idet fordelingen ved en eventuel afvikling kan komme aktionærerne til gode108. Ud fra en økonomisk betragtning bør det mulige afkast altid afspejle den reelle risiko – dette må sammenholdes med udgangspunktet i vurderingen af, hvorvidt der foreligger statsstøtte, når vurderingen skal foretages ud fra det markedsøkonomiske investorprincip109. Statens reelle risiko mindskes af den ulimiterede tabskaution fra FIH Holding, hvorfor et afkast på 25 pct. ved en eventuel upside er fornuftigt. Samtidig yder FIH Holding i form af tabskautionen et væsentlig bidrag til ordningen110. Endvidere må det antages, at en eventuel afvikling af FIH Erhvervsbank vil være dyrere ud fra en samfundsøkonomisk betragtning end en overdragelse af ejendomsengagementerne til Finansiel Stabilitet. Dette skyldes dels, at ejendomssektoren i forvejen er presset, hvorfor en afvikling af engagementerne vil medføre betydelige omkostninger for kunderne. Samtidig vil kreditorer lide tab og staten må ligeledes
108 Artikel fra Børsen den 7. marts 2012 – Statsstøtte kan ende med gevinst til FIH-ejere
109 Østrup, Finn(2), side 332 ff.
110 Se præmis 7 i Kommissionens meddelelse om statsstøtte til redning og omstruktureringaf kriseramte virksomheder, C-244 2004, side 2 – 17. Se endvidere meddelelse af 2009 C-156/02, side 3.
Side 74 af 127
forvente et betydeligt tab grundet de individuelle statsgarantier på 42 mia. kr. til FIH Erhvervsbank. Ejerne af FIH Erhvervsbank påtager sig derfor forsat den reelle risiko ved modellen, da disse har stillet en ulimiteret tabskaution til rådighed. Til gengæld får FIH Erhvervsbank administreret sine ejendomsengagementer i regi af Finansiel Stabilitet.
Omvendt kan kautionens reelle værdi diskuteres, da ejerne bag FIH Holding er virksomheder som ATP og PFA. Virksomheder, der skal varetage medlemmernes interesser og samtidig skabe et afkast til disse – afkastets størrelse vil dog være usikkert, eftersom forrentningen vil afhænge af FIH’s videre skæbne. Udskillelsen af ejendomsengagementerne i FIH vil langt fra bevirke, at FIH Erhvervsbank ikke længere må betragtes som nødlidende. Banken har stadig en difference på ca. 20 milliarder mellem ind– og udlån111, hvorfor udlånene skal mindskes yderligere. De 20 milliarder er ligeledes statsfinansierede lån. Grundet en låneordning i ATP på 10 milliarder og mulighed for belåning i Nationalbanken på 3-5 milliarder, så skal udlånene mindskes med 5 milliarder. Der vil således stadig være betydelige udfordringer for FIH Erhvervsbank.
En eventuel senere konkurs af FIH Erhvervsbank vil således bevirke et tab for staten grundet de store statsfinansierede lån i FIH Erhvervsbank – dog vil de reelt stadig være stillet bedre med Bankpakke 5-modellen frem for en egentlig afvikling efter Bankpakke 3. Alternativet til Bankpakke 5 ville dog være, at FIH Erhvervsbank er nødsaget til at afvikle eksisterende lån, for at imødekomme den fremtidige funding-udfordring. En kraftig reducering af aktiverne ville betyde at virksomheder skulle ud og finde nye pengeinstitutforbindelser grundet ophævelsen af deres engagement. Et sådant scenarie ville medføre betydelige samfundsmæssige omkostninger
Specialet har til formål at analysere de juridiske betingelser, der kan modvirke moral hazard i pengeinstitutter. Modellens omfang synes dog ikke at have dette som formål, da Bankpakke 5 har til formål at sikre FIH’s fortsatte eksistens. Dette skyldes statens økonomiske interesse i FIH grundet statsgarantier for ca. 42 milliarder kr. Ved at udskille værdiforringede aktiver fra FIH til Finansiel Stabilitet sikrer staten således, at balancen i FIH slankes, således at den fremtidige forretning i FIH koncentreres om finansiering til små og mellemstore virksomheder, jf. formålet med Bankpakke 5.
111 Artikel fra erhvervssektionen i Jyllands Posten tirsdag den 20. marts 2012: ATP pressede Finansiel Stabilitet til ”tom garanti”.
Side 75 af 127
En udskillelse af værdiforringede aktiver fra FIH bevirker således ingen konsekvens for ledelsen i FIH. Milgrom og Roberts peger på tre mulige løsninger for at begrænse moral hazard – herunder monitorering og incitamentskontrakter. Betingelserne i Bankpakke 5 berører dog ikke disse, hvorfor en begrænsning af moral hazard ikke synes at være virkelighed ved Bankpakke 5. Tabskaution stillet af FIH Holding kan endvidere have en meget ringe værdi grundet interessehensyn fra ejerne af FIH Holding. Staten har dog mulighed for en eventuel upside på 25 pct., men dette medfører samtidig en mulig gevinst for aktionærerne i FIH. Modellen bevirker således, at FIH får udskilt værdiforringede aktiver og samtidig får mulighed for et afkast. Dette synes ikke hensigtsmæssigt, hvis der skal ske en begrænsning af moral hazard i pengeinstitutter. FIH påtager sig risikoen for afviklingen af engagementerne, men tabskautionens reelle værdi er usikker, hvorfor Bankpakke 5 i meget begrænset omfang modvirker moral hazard. Den risikobetonet adfærd i FIH ved udvidelse af forretningsgrundlaget får således minimal konsekvens, da staten overtager de værdiforringede aktiver og samtidig sikrer et muligt afkast til ejerne i FIH. Reelle begrænsninger i aflønningen af ledelsen gennem Bankpakke 5 er ikke fastsat ligesom ved Kreditpakken, hvorfor det eneste element, der kan begrænse risikoen i FIH er den usikre tabskaution fra FIH Holding.
Samtidig vil FIH-modellen signalere en vis form for velvilje hos staten til at afhjælpe problemer i pengeinstitutter. En udskillelse af værdiforringede engagementer vil således medføre en betydelig balanceslankning i FIH. Det må dog antages, jf.
ovenstående diskussion om modellen anvendelsesområde, at FIH reelt er eneste aktør på markedet, der kan anvende denne model. Modellens anvendelsesområde er således yderst begrænset, hvilket markedet bør opfatte således, at Bankpakke 3 stadig er aktuel, hvis et nødlidende pengeinstitut ikke finder en løsning. Afvikling af pengeinstitutter vil reelt set stadig være sidste løsning. FIH-modellens begrænsede anvendelsesområde kan således begrænse moral hazard i øvrige pengeinstitutter, da disse stadig vil omfattes af afviklingsordningen i Bankpakke 3, hvis disse er nødlidende.
Det må antages, jf. ovenstående diskussion, at Bankpakke 5 har en meget uhensigtsmæssig udformning, hvad begrænsning af moral hazard angår. Dette skyldes især den tvivlsomme risiko som FIH reelt påtager sig. FIH-modellens begrænsede anvendelsesområde vil dog signalere til stadighed, at staten ikke er villig til at redde alle
Side 76 af 127 pengeinstitutter, hvorfor Bankpakke 3 stadig er aktuel.
Side 77 af 127