Steen Marcher Pesticidkontoret Miljøstyrelsen Strandgade 29
DK-1401 København K
Summary
The Danish EPA has re-evaluated glyphosate, and a number of products containing glypho-sate were approved for a period of 10 years from September 2000. If results from ongoing or new studies, e.g. Danish field and lysimeter studies, show unacceptable fate or harmful effects of glyphosate or its major metabolite AMPA, the approval will be re-evaluated. There are some restrictions in the new approval. Glyphosate cannot be used on wearing surfaces (sand, gravel, pavement, etc.), buffer zones are introduced to the aquatic environment and for a few products the maximum dosage is reduced.
Glyphosate and its metabolites have no unacceptable health effects, and use of the products with suitable protective equipment is not found to be injurious to health. The use as a desiccant in cereals up to 10 days before harvest is acceptable in regard to health.
Glyphosate is not harmful to the environment when using a buffer zone of 2 meters to the aquatic environment and if not used on wearing surfaces.
The documentation on leaching from wearing surfaces is not sufficient to make an evaluation on the risk for ground water contamination; therefore an approval cannot be given for this application area.
As glyphosate is toxic to fish and algae, a buffer zone of 2 metres has to be used. Most of the products are more toxic than the active ingredient and are restricted with a buffer zone of 10 metres. The products can still be used as weed control against hogweed (Heracleum montegrazzianum) within the buffer zone, if applied by swabbing or with hand held equip-ment, and it is ensured that no spills or accidents happen.
Indledning
Bekæmpelsesmidler med glyphosat som aktivstof blev første gang godkendt i Danmark i 1975. Godkendelsen gjaldt det vel nok mest kendte middel Roundup. Senere er en række an-dre midler godkendt. I 1990 blev alle midler med glyphosat underlagt en skærpet vurdering og godkendt i forbindelse med Miljøstyrelsens revurdering; disse godkendelser udløb den 15.
september 2000.
periode på 10 år. I de nye godkendelser er der lagt restriktioner på anvendelsen i forhold til tidligere. I store træk er det ikke længere tilladt at anvende midlerne på såkaldte befæstede arealer (sand, grus, fliser, asfalt mv.), ligesom der nu er indført beskyttelseszoner til vand-miljøet (vandløb og søer mv.). Enkelte midler kunne ikke godkendes, fordi de var for giftige for dyr og planter i vandmiljøet. Endvidere er den højeste dosering nedsat for enkelte midler.
Der har været stor opmærksomhed omkring den fornyede vurdering af glyphosat, blandt andet fordi stoffet de senere år har været det mængdemæssigt mest solgte aktivstof i Dan-mark. Det samlede salg af glyphosat i 1999 udgjorde 615.414 kg, heraf 513.398 kg til land-brugets planteavl (Miljøstyrelsen, 2000). Salget til landbruget svarer til en teoretisk behand-ling af 407.459 ha baseret på en standarddosering på 1,260 kg/ha. Til sammenligning er Danmarks landbrugsareal i 1999 opgjort til 2.232.715 ha. Roundup er desuden det mest an-vendte bekæmpelsesmiddel i stat, amter og kommuner samt hos private.
Denne artikel beskriver kort de krav, der stilles i forbindelse med godkendelse af be-kæmpelsesmidler, og gennemgår miljøstyrelsens vurdering af midler med glyphosat som ak-tivstof. Hovedvægten er lagt på de miljømæssige konsekvenser, herunder restriktioner i an-vendelsen i forhold til tidligere.
Regler for godkendelse af bekæmpelsesmidler
Pesticider er miljøfremmede stoffer, som er udviklet med det formål at påvirke levende organis-mer. Anvendelsen af pesticider har derfor som følge af stoffernes natur en effekt på miljøet. Af-hængig af stoffernes art kan pesticiderne ligeledes have en effekt på den me nneskelige sundhed.
Af denne årsag stilles der store krav i forbindelse med godkendelse af bekæmpelsesmidler. Kra-vene fremgår af kemikalieloven (Miljø- og Energiministeriet, 2000a) og bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler (Miljø- og Energiministeriet, 2000b).
En godkendelse af et bekæmpelsesmiddel løber som hovedregel i ti år, dog kun i 5 år hvis midlet er klassificeret som “meget giftigt” eller “giftigt” for mennesker. Hvis en godken-delse ønskes opretholdt, skal der søges fornyet godkengodken-delse mindst ét år før den eksisterende godkendelse udløber. Sammen med ansøgningen skal der indsendes en meget omfattende række undersøgelser (dokumentation) på aktivstoffets og midlets effekt på sundhed og miljø samt over midlets effektivitet og restkoncentrationer i relevante afgrøder.
Kemikalieloven tillader godkendelse af bekæmpelsesmidler, der har en vis grad af ne-gative effekter på sundhed eller miljø; blot må der ikke være tale om, at midlet er - eller fo r-modes at være - særligt farligt for sundheden eller særligt skadeligt for miljøet. Det faktum, at et bekæmpelsesmiddel er godkendt, er altså ikke ensbetydende med, at midlet er ufarligt eller uskadeligt.
Krav til ansøgningen
Ved vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang et bekæmpelsesmiddel kan godkendes, foreta-ger Miljøstyrelsen en omfattende og detaljeret vurdering af aktivstoffets og midlets sund-hedseffekter og miljøeffekter ved det konkret ansøgte anvendelsesområde, det vil sige for de ønskede afgrøder, årstid for anvendelsen, midlets dosering, udbringningsmetode m.m. Mil-jøstyrelsen har udarbejdet et såkaldt vurderingsgrundlag kaldet “Rammer for vurdering af
plantebeskyttelsesmidler” (Miljøstyrelsen, 1998), der giver vejledning i, hvordan undersøge l-sesresultater vurderes, hvordan risikoen ved den ansøgte brug vurderes, og hvilken grad af ef-fekter, der må anses for særligt farlige eller særligt skadelige. Eventuelle lovbestemte grænse-værdier indgår også i vurderingen. Kan midlet godkendes, fastlægger Miljøstyrelsen etiket-tens indhold, herunder restriktioner i anvendelsen.
Forudsætningen for en eventuel godkendelse er, at midlet er effektivt til det ansøgte an-vendelsesområde. Denne effektivitetsvurdering foretages, afhængigt af anvendelsesområdet, af Danmarks JordbrugsForskning (DJF) eller Forskningscenter for Skov og Landskab (FSL), der samtidig fastsætter anbefalede doseringer. DJF tager desuden stilling til, om anvendelsen af midlet er farlig for bier.
Behandlingsfrister (sprøjtefrister) bliver fastsat af Fødevaredirektoratet ud fra en vurde-ring af restkoncentrationen af aktivstoffet og eventuelle nedbrydningsprodukter i fødevarer og animalske produkter.
Sundhedsmæssig vurdering
De sundhedsmæssige undersøgelser omfatter en række akutte test, der belyser effekten ved kort tids udsættelse for et stof: Giftighed ved indtagelse, hudkontakt og indånding, hud- og øjenirritation samt allergifremkaldende egenskaber.
Forskellige langtidseffekter skal også testes: Giftighed ved længere tids udsættelse for stoffet, herunder kræft, påvirkning af arvematerialet (mutation) samt effekter på forplant-ningsevne og afkom. Giftighed for nervesystemet kræves undersøgt for visse typer aktivstof-fer. Effekten af aktivstoffets nedbrydningsprodukter og eventuelle urenheder skal belyses, li-gesom stoffets optagelse, fordeling, omdannelse og udskillelse i pattedyr skal kendes. For midlet skal blandt andet akut giftighed samt hud- og øjenirritation undersøges.
Miljømæssig vurdering
De miljømæssige undersøgelser skal belyse stoffets skæbne og effekt (giftighed) i miljøet, det vil sige, hvad der sker med stoffet efter udsprøjtning, og i hvilket omfang dyr og planter på-virkes.
Stoffets skæbne skal beskrives gennem nedbrydningsvej og nedbrydningshastighed i jord under forskellige forhold, herunder akkumulering i jord samt dannelse og omsætning af nedbrydningsprodukter. Transport, binding og frigivelse i forskellige jordtyper undersøges for at vurdere nedsivning af aktivstof og nedbrydningsprodukter til grundvand. Desuden skal der være oplysninger om fordampning fra jord, nedbrydning i vand og fordelingen af aktivstoffet og dets nedbrydningsprodukter mellem vand og sediment samt ophobning af stoffet gennem fødekæden (bioakkumulering).
Giftigheden for dyr og planter i vandmiljøet, giftighed for regnorme, fugle, pattedyr og eventuelt andre nyttedyr samt effekt på mikrobiologiske processer i jord skal testes. Desuden kræves der oplysninger om langtidseffekter i form af giftighed overfor krebsdyrs og fugles reproduktion samt øvrige effekter på pattedyr.
kun er testet få arter i forhold til det store artsantal i naturen, inddrages en sikkerhedsfaktor i beregningen af risici.