Netværk for mentorer
”Jeg synes, der er kommet rigtig mange input. Jeg bliver rigtig meget inspireret af de an-dre mentorer, både dem, der har været med i det her forløb, og også de anan-dre… det sy-nes jeg helt sikkert, det har været meget øh kvalificerende. Det sysy-nes jeg altså HELT sik-kert… Der har været nogle nye refleksioner, nogle nye vinkler”
I projektet har der også været fokus på mentorernes kvalificering af deres mentorkompetencer.
Mentorerne fra gruppementoringen har således indgået i et netværk for mentorer i kommunen, hvor de ligesom mentee’erne i gruppementoringen havde aktionslæring i fokus. Aktionerne skulle her dreje sig om at udvikle deres mentorkompetencer.
Netværket vurderes positivt af alle mentorerne. Det er blevet brugt til at læsse vanskelige sager og forhold af, men også til at bidrage til refleksion over egne forståelser og tilgange til mentees - fx: er jeg reelt åben over for det, den anden siger? eller har jeg fundet svaret på problemet? eller hvordan kommer vi ind til dér, hvor der er noget på spil? I netværket har mentorerne delt gode såvel som svære oplevelser med hinanden.
I mentorernes logbøger fra disse netværksmøder står der fx:
- Man holder gryden i kog og får brugt mere af alt det, man har lært på selve kurset.1 Man holder sig selv ”varm” og er klar over, at man ikke har fået en kompetence én gang for alle, men skal udvikle denne hele tiden.
- Det er udviklende at høre, hvordan andre har grebet tingene an. Det er øjenåbnere for nye muligheder, lige så vel som de andres spørgsmål giver anledning til refleksion.
Aktionslæring har været i fokus i netværket for mentorerne, men da ikke alle i netværket var prakti-serende mentorer dette skoleår, har det været svært for nogle at holde fast i aktionerne. En sådan mentor skriver dog i sin logbog:
- Vi har i dag arbejdet med aktionslæring, men da jeg ikke pt. er i et mentee-forløb, er det svært at stille konkrete mål for det næste mentee-møde, hvor jeg skulle fokusere på udvalgte aktioner. Jeg vil dog i min praksis som lærer i relation til elever, kolleger og for-ældre arbejde med at blive bedre til at stille skarpt på, hvad det enkelte problem er, så-ledes at det kan klarlægges.
For mentorerne i gruppementoringforløbet har aktionerne gået meget på kvalificering af spørgetek-nikker, opfølgning og fokusering. En af mentorerne skriver fx i sin logbog:
- Mit projekt bliver at arbejde på at holde mentee fast på problemstillingen, som kommer frem, eller få mentee til at reflektere over, hvorfor det ikke er det vigtigste mere. Jeg vil forsøge at få mentee til at skrive problemstillingen ned på et stort papir, som alle kan se.
Det kan ændres med begrundelse. Jeg vil også lave et stykke papir, jeg kan have liggende
1 Mentorkurset 50 +. Se indledning.
38 med gode indledninger til spørgsmål ud fra den cirkel, vi brugte sidste år, så jeg kommer omkring så mange typer af spørgsmål som muligt.
Flere nævner, at udfordringen i netværket er at få sat aktioner i gang, så mentorerne har følelsen af, at netværksmøderne har givet noget. En udfordring, som modarbejdes af få mødegange og mang-lende kontinuitet mellem deltagerne.
For de mentorer, der har været med i gruppementoringen, har det specielt været givende selv igen at være i et aktionsforløb. En af mentorerne skriver fx:
- Det er mægtig konstruktivt, at man selv kommer til at sidde i aktørens stol og får en fornemmelse af, hvordan det er for mentee, og hvordan denne hører mentors spørgsmål.
Mentorernes udvikling
Det har ikke været en let opgave for mentorerne at skulle gennemføre gruppementoring med fokus på aktionslæring for ”sårbare” lærere.
I 50 + forløbet (se indledning) har alle mentorerne været præsenteret for aktionslæring og også selv afprøvet aktionslæring. Inden gruppementoringen blev påbegyndt, fik alle mentees dog yderligere et tre timers oplæg om aktionslæring, tankerne bag aktionslæringen og processen i forløbet som ”op-friskning”, således at de vidste, hvad de skulle være opmærksomme på.
Igennem hele forløbet har mentorerne udviklet deres kompetencer i forhold til aktionslæring samt egne mentorkompetencer. De har udviklet både deres evne til at lytte og ikke mindst deres evne til at spørge kvalificeret, til at skifte perspektiv, til at have fokus på læring og til at give initiativet tilbage til mentee. En mentor skriver i sin logbog:
- Jeg tænker meget over egen praksis, når jeg udformer mine spørgsmål i seancen.
Hjemme tænker jeg også meget over min praksis sammenholdt med det, jeg hører her.
Det reflekterende team udvikler færdigheder og proces
”De der reflekterende team, der lige snakker om os, hvor de sidder og snakker om: jeg mangler at høre noget om ditten eller datten, eller jeg synes ikke vi har hørt noget om … hvor man bliver vækket og gjort opmærksom på så nå ja… du er røget ud af en tangent, du mangler også lige… Det har vi jo ikke, når vi sidder alene ude på skolen i hvert fald.
Der er det en selv, der skal være det reflekterende team øøhm, og det tror jeg bliver svært
- det har været så interessant at se… og prøve at sidde i de forskellige roller?
- ja bare den måde du så spørger på, hvor man tænker: nå ja… det var egentlig godt spurgt… man skal jo nogle gange være forsigtig”
Det reflekterende team får generelt mange rosende ord med på vejen af mentorerne som en hjæl-pende hånd til kvalificering af færdigheder og proces. Her har mentorerne (lige som mentee’erne) følt, at de har fået feedback, der har kunnet udvikle dem fagligt. Mentorerne peger specielt på, at det
39 har været kvalificerende at være to om hver gruppe, én, der har været mentor, og én, som har været medlem af det reflekterende team, idet mentorerne så efterfølgende har kunnet give hinanden re-spons på processen.
Det er hårdt at være mentor
”Jeg synes at processen er rigtig god men DU GODE, hvor skal man koncentrere sig helt enormt, jeg kan huske en af de første gange, hvor man havde kørt heeele dagen… det er VIIRKELIG noget, man skal koncentrere sig om, skrive op og så videre, og når man så er færdig, så tænkte man … hvad var det egentlig problemet var, og fik du hjulpet… var det nu godt nok?”
”Man ransager jo altid sig selv, for det der med, hvordan vi spørger, og hvordan vi går ind i det, om man selv kunne have drejet tingene på en anden måde men øh”
”Altså man skal da ha overskud, når man kommer her, det skal man da. For vi skal jo be-vare overblikket hele tiden og bebe-vare optimismen og den anerkendende tilgang og intui-tionen”
Der er ingen tvivl om, at mentorerne har oplevet, at det har været hårdt og et ansvarsfuldt job at være mentor for gruppen. (I løbet af forløbet sprang en af mentorerne i øvrigt fra forløbet, idet ved-kommende havde fået stressrelaterede sygdomstegn, hvorfor hendes leder valgte at fjerne alt over-flødigt arbejde, herunder det at være mentor.) Mentorerne har brugt megen energi og tanker på forløb og proces både under og efter samtalerne. En af mentorerne siger i den anledning:
”Jeg tænkte rigtig meget på, hvordan jeg skulle komme videre med det der, og der var jeg inde at se på nogle af de PowerPoints2 i forbindelse med også den mentee, jeg har ude på skolen for simpelthen at være så godt forberedt som overhovedet muligt”.
Udfordringer i processen
Mentorerne har bestemt oplevet store udfordringer i forløbet. Dels var der det 7. medlem (se afsnit-tet desangående), som skabte store frustrationer de gange, vedkommende deltog, dels har der været udfordringen at skabe kontinuitet i de forskellige mentees’ forløb (pga. sygdom, møder, ferie, lockout m.m.).
Ligeledes har mentorerne brugt rigtig megen energi på at få skabt et trygt, tillidsfuldt og også humo-ristisk læringsmiljø, der kunne rumme forskelligheder både mht. personligheder, værdier, undervis-ningssyn osv.
I starten af processen handlede nogle af udfordringerne om at få mentee’erne til at åbne sig og få fat i de reelle udviklingspunkter/problemstillinger. Dernæst ændrede udfordringerne sig til at handle om
2 Fra mentorkurset 50 +. Se indledningen.
40 at få struktureret samtalerne ordentligt og til sidst om at holde fast i læringspotentialet, altså at få generaliseret erfaringerne til videre læring i fremtiden.
Glæde, faglig stolthed og anerkendelse
”Mona strålede som en sol, da hun kom anden gang, og der tænkte jeg: Hold da op […]det synes jeg er vildt fedt at opleve”
”Jeg synes allerede efter den første gang, der mærkede man sådan, den der BEGEJ-STRING, uuuh de havde syntes, det havde været så godt... de havde måske også frygtet, at vi var sådan nogle gamle erfarne rotter, der bare vidste det heele”
”Jeg synes det der med, at man kan bringe dem længere og længere… nu er vi jo ved nogle helt andre problemstillinger end vi var i starten.”
Mentorernes udtalelser i logbøger og interview peger også på, at det har givet dem energi og glæde at være mentor for denne gruppe. De har oplevet, at de er blevet bedre ”håndværksmæssigt” mht.
de kommunikative færdigheder og med hensyn til at strukturere og styre og lede en gruppeproces.
Derudover har det også skabt glæde og stolthed hos mentorerne, at de helt konkret har kunnet se, at de har hjulpet mentee’erne, videre. De har set, hvorledes mentee’erne, har taget de ting, der er ble-vet talt om, til sig og har handlet derefter- Og de har opleble-vet, hvordan de forskellige mentees har udviklet sig og fået mere selvtillid, hvilket i sig selv er en anerkendelse som mentor. Man ikke kan udelukke, at dette har bidraget til at øge mentorernes selvtillid.
En af mentorerne siger fx:
”Jeg synes, det har været spændende, men man er PÅ, når man er her, på en GOD måde, men man er alligevel fyldt med energi, når man tager herfra. Det gir en energi, til ens eget virke også. Men den dag, der skal man altså virkelig være oplagt, når man selv er på som mentor, men det gør ikke noget, at det er hårdt. Det har været hårdt på en god må-de”
En udtalelse, der peger i retning af, at hun i forløbet er blevet vitaliseret.
Sammenfatning
Projektet har uden tvivl krævet rigtig meget af mentorerne, og i den sammenhæng har netværket været en støtte og hjælp. Mentorerne har oplevet, at de har fået kvalifikationer i at lede aktionslæ-ringsprocesser. Endvidere har hele projektet kvalificeret mentorernes færdigheder og dermed igen kvalificeret gruppementoringforløbet. Derudover har forløbet bidraget til yderligere faglig stolthed, selvtillid og glæde og engagement hos mentorerne.
41