Rolle Navn Ressource Kompetencer
Projektleder Dorthe Skou Lassen Deltid 18,5 timer/per uge
Primær ansvarlig for projektledergruppen kliniker-gruppe og styrekliniker-gruppe
Overordnet projektledelse
Koordinering med øvrige centrale aktører Business case validering
21 Holde oplæg og informationsmøder, lokale møder Ad hoc support og vejledning
Projektkonsulent Rikke Viggers Deltid18,5 timer/per uge
Primær ansvarlig for leverandørsamarbejde og sty-ring af MedCom opgaver omksty-ring standarder Primær ansvarlig for teknik gruppe og udviklings-gruppen.
Primær ansvarlig for budget rapportering og udbeta-linger
Deltage i lokale møder og informationsmøder Ad hoc support og vejledning
Studentermedhj. Mie Borch Dahl K. 10 timer/uge Deltager i projektgruppemøderne, varetager udar-bejdelse af referater, kortlægningsnotater, scenarie-beskrivelser
Supporter i produktion af statistikmateriale
Samt øvrige ad hoc sekretariats orienterede opgaver.
10 Afhængigheder
Den Gode Webservice og Den Gode Sårjournal Service
Etablering af webservices mellem den fælles sårjournal og fagsystemerne EPJ og EOJ sker ved at anvende standarden ”Den gode sårjournal service” (DGSS), som er baseret på ”Den gode webservice” (DGWS). Tilgængelighed til den fælles sårjournal i kommunerne via denne service bliver formodentlig mulig i takt med, at den enkelte kommune implementerer DGWS i forbin-delse med FMK-implementering. I løbet af december 2013 afklares med IT-leverandørerne, hvor tæt afhængigheden er. Endvidere kan der være en IT-leverandør af regional PAS/EPJ som har begrænset tilgængeligheden til DGWS ved at knytte funktionen til medicinmodulet.
Koordinering til initiativer i National Sundheds-IT
Aktuelt er der taget udgangspunkt i eksisterende standarder i ” Katalog over it-standarder på sundhedsområdet”. NSI og MedCom har aftale om at koordinere valg af standarder i projekt for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering.
IT leverandører, samt samspil med regioner og kommuner
MedCom har et tæt og styrende samarbejde med leverandøren af den fælles sårjournal, men MedCom er naturligvis afhængig af, at leverandøren overholder aftaler og tidsplaner.
MedCom har ligeledes et samarbejde med IT-leverandørerne af EPJ- og EOJ-systemerne, hvor det er afgørende, at de relevante udviklingstiltag prioriteres af leverandørerne. Her spiller samarbejdet med regioner og kommuner afgørende ind, da manglende efterspørgsel i regioner og kommuner vil medføre nedprioritering af de nødvendige udviklinger og tekniske implemen-teringer.
11 Kvalitet
Kvalitetsparametre i klinisk kontekst
Klinikergruppen bidrager til at beskrive, hvad kvalitet er for dem. Eksempler på kvalitetspara-metre: Sår - start og slut, sårophelingstid per uge (Bemærk: Opmåling en udfordring!), pati-enttilfredshed, recidiv. MedCom udarbejder en arbejdsliste ud fra business case, da der ikke er nye kvalitetskrav fra klinikerne. MedCom har et oplæg klar i december og kvalitetsparametre er på plads i den fælles sårjournal foråret 2014.
22
12 Risici
Risiko beskrivelse Konsekvens Modforanstaltning Ejer/ansvarlig for modforan-staltning
Uenighed om kvali-tetsparametre, da det nationale projekt kan efterspørge data, som vil kræve ekstra regi-strering i det daglige kliniske arbejde, hvil-ket opfattes som eks-traordinære krav
Demotiveret klinisk personale, som springer over på de dataregistreringer, som de finder irrelevante
Prioritere at kvalitetsparametre giver mening for klinisk personale, samt tjekke om ekstraordinære data kan generes via nye stati-stikudtræk på basis af eksisteren-de data
MedCom i samarbejde med projektgrupperne
Registreringspraksis er i dag meget uensartet. Der er positiv opbakning til at arbejde med fælles diag-noselister i sårjournalen, men dels kan der være ikke primære brugere af sårjournalen på sygehu-sene, som skal lære nye diagnoselister, endvidere tager omstilling til ny registreringspraksis tid
Der kan gå flere måneder, inden der er en fælles brug af aftalt diagnoseliste og selvom nøgleafdelin-ger registrerer kor-rekt, kan der være andre sygehusafde-linger, som har sårpa-tienter indlagt, hvor personalet ikke anvender den fælles sårjournal og ikke kender anbefalet diagnoseliste
Der bør udarbejdes vejledninger omkring registreringspraksis for sår og informeres bredt om pro-jektet.
Den fælles sårjournal bliver synlig i sygehusenes EPJ-systemer via en
”knap”, når der er en (aktiv) sår-journal på patienten.
MedCom, samt regionerne.
Endvidere har ”Dansk Selskab for Sårheling” tilbudt at for-midle den anbefalede diagno-seliste
Business case – risiko for at det økonomiske poten-tiale ikke er så omfatten-de som forventet, da antallet af tværsektorielle sår ifølge baseline valide-ring er mindre end esti-meret
Parterne bag pro-jektet har bestilt par-terne aftalt, at business casen er dynamisk og kan genforhandles.
Parterne skal fore-tage revurdering af den forventede gevinst.
Resultaterne fra den bestiltebase-line-validering bearbejdes og præsenteres for styregruppe og parterne bag projektet.
Vedvarende diskussioner af antal af sår, da der er mange aktører på banen, og da det er vanskeligt at fremskaffe entydige og valide tal, fordi registre-ringspraksis er meget varieret, da mange
specia-Der kan skabes uro og manglende tillid til projektets resul-tater og mål.
Flere såreksperter/overlæger inden for sårbehandling bidrager i MedComs projektgrupper med sparring og support i arbejdet med at fastsætte rammerne for projektet og validering af de estimeringer af antal sår, som foretages i projektet.
Der tilstræbes enighed og
god-MedCom i samarbejde med klinikergruppen i projektet.
Eksterne konsulentfirmaer som enten varetager baseline op-gaver eller som varetager genberegning af national busi-ness case. Endelig version af konsulentrapporter omkring baseline og resultaterne af
23 ler er involveret, og da
diagnosticering og be-handling af sår varetages af mange aktører parallelt med nøgleafdelingerne på området. Endvidere er der internt på nøgleafdelinger også en vis bredde i registreringspraksis.
kendelse blandt de overlæger, som er tilknyttet MedComs ar-bejdsgrupper.
Det synliggøres i baselinemateria-le, hvilke rammer og præmisser som findes i behandlingen af data til den nationale business case.
disse udarbejdes i samarbejde med MedCom.
Leverandører kan have anden prioritering af udviklings- og implemen-teringsopgaver.
Kan medføre for-sinkelser i projektet i forhold til udvik-ling af integration og udbredelse
Tids- og udviklingsplaner aftales i samarbejde med leverandørerne.
Åbenhed og ærlighed er vigtigere end ikke realistiske tidsplaner.
Regioner og kommuner skal vide, at deres efterspørgsel på løsning er afgørende for leverandørernes prioritering af opgaver
MedCom i samarbejde med leverandørerne.
MedCom i samarbejde med projektledergruppen, samt teknikgruppe
Leverandører kan have udfordringer med at indarbejde nye teknologi-er og standardteknologi-er
Kan medføre for-sinkelser eller stoppe projektet lokalt i forhold til udvikling af inte-gration og udbre-delse
Stille dokumentation og testværk-tøjer til rådighed, samt sikre test gennemføres.
Stille support til rådighed.
Deltage i bilaterale møder med den enkelte leverandør og udar-bejde nødplaner.
MedCom i samarbejde med leverandørerne, samt regioner og kommuner.
Udbredelse – får man omfattet de relevante sår, fordi sårbehandlingen foregår så diffust. Nogle sår ligger gemt nogle steder.
At der - på trods af stor indsats og forbedring i det tværsektorielle samarbejde om-kring sår - kan forekomme tilfæl-de, hvor en rele-vant patient med et komplekst sår ikke er blevet
Sikre at regionerne får identifice-ret alle relevante nøgleafdelinger.
Informere bredt om projektet.
Det bliver synligt, at der findes en sårjournal via knap i EPJ.
Tillade at øvrige sygehusafdelin-gers personale kan få adgang til sårjournalen i relevant omfang.
MedCom i samarbejde med projektledergruppen og regio-nerne.
Kompetenceniveauer kan fortolkes forskelligt, da der er stor forskel i orga-niseringen af sårbehand-ling blandt kommunerne.
Det anbefales, at det er uddannede sårsygeplejer-sker, som varetager telemedicinsk sårvurde-ring, og som koordinerer sårindsatsen i den enkelte
Der er risiko for, at nogle kommuner ikke kan tilbyde den nødvendige styring og koordi-nering internt i den kommunale sårind-sats og i samarbej-de med brug af tværsektoriel tele-medicinsk sårvur-dering
Klinikergruppen har udarbejdet anbefalinger for kompetencer ved varetagelse af sårbehandling og brugerprofiler i den fælles sår-journal.
Det regionale sårkursus under-støtter, at relevant personale kan varetage telemedicinsk sårvurde-ring via den fælles sårjournal.
Opfordre hver enkel kommune til at foretage review på egen orga-nisering af sårbehandling.
MedCom i samarbejde med projektgrupper, fulgt op af indsats i hver region og kom-mune.
24 kommune. En kommune
kan enten have valgt eller af ressourcemæssige årsager have fravalgt at oprette stillinger med uddannede sårsygeplejer-sker.
Stille støtteværktøj til intern kommunal indsats til rådighed i kraft af adgang til
e-learningskurser i sårbehandling.
E-learningskurserne kan tilpasses lokal kontekst.
Projektet giver redskaber til de kompetente sårsy-geplejersker. Projektet uddanner ikke sårsygeple-jersker
Der er risiko, for at nogle kommuner nedprioriter ud-dannelse af sårsy-geplejersker og i stedet opfatter de regionale kurser som tilstrækkelig uddannelse. Men de regionale kurser understøtter det
Information indgår i anbefalinger fra Klinikergruppen.
Sørge for information til kommu-nerne, gerne i samarbejde med KL
MedCom i samarbejde med projektgrupper og evt. KL.
13 Interessenter
Projektejerne, som samtidig finansierer projektet, er naturligvis væsentlige interessenter i forhold til projektets gennemførsel og resultat. Projektejerne er repræsenteret i styregruppen for projektet.
Kommunerne og regionerne er væsentlige interessenter, da parterne har en medfinansiering og efterfølgende kan forvente at overtage driftsopgaver for den fælles sårjournal. Frontperso-nalet i regioner og kommuner er brugere af den fælles sårjournal, og parterne har derfor en væsentlig interesse i en både klinisk og teknisk velfungerende sårjournal.
IT-leverandører af EPJ- og EOJ-systemer er væsentlige samarbejdsparter, hvis sammenhæn-gende resultater for de tekniske løsninger skal opnås. Koordinering for valg af tekniske løsnin-ger og efterfølgende udviklings- og implementeringsplaner for de tekniske løsninløsnin-ger bør ske i samarbejde med IT-leverandørerne, men bør samtidig være koordineret med regioner og kommuner, som er primære bestillere hos IT-leverandørerne.
14 Kommunikation
14.1 Hovedbudskaber
Budskaber
Projektets vision og strategi:
Samtlige regioner og kommuner implementerer telemedicinsk sårvurdering ved at anvende en webbaseret sårjournal som fælles telemedicinsk redskab. Hermed opnås tættere samarbejde og vidensdeling. Antallet af besøg til sårbehandling forventes at blive mindre, da det enkelte sår forventes at hele hurtigere. Samtidig understøttes fælles behandlingsprincipper og metoder ved regionale sårkurser, fælles registrerings-principper, fælles principper for brugen af telemedicinsk sårvurdering, stillingtagen til visitering og organisering af sårbehandling, samt anbefalinger for kompetencer for
25 personale, som varetager sårbehandling.
MedCom varetager udvikling af den fælles sårjournal og øvrige fagsystemer, samt koor-dinering mellem aktørerne i forbindelse med implementering og udbredelse. Regioner og kommuner indgår proaktivt i projektet og sørger for lokal realisering af projektet, herunder de omfattende opgaver med afholdelse af kurser og organisering lokalt.
Den webbaserede sårjournal fungerer som unik database for sårdata og har samtidig funktion som dokumentations- og kommunikationsredskab i det telemedicinske samar-bejde omkring sårvurdering. Sårjournalen skal fungere i sammenhængende workflow for klinisk personale, som anvender EPJ og EOJ som primære dokumentationsredska-ber.
Projektets indhold: [Projektets omdrejningspunkt, faser, deltagere og ressourcer.]
Projektet skal gøre brugen af telemedicin til et nærværende værktøj for relevante syge-husafdelinger og kommunale sårsygeplejersker i forbindelse med behandling af sår. Der er en 3 års projektperiode, som gennemføres i 5 traditionelle projektfaser (forberedel-se, kick-off, udvikling og implementering, udbredel(forberedel-se, samt afslutning og evaluering).
Projektet har en central styregruppe, og der er nedsat arbejdsgrupper for projektledere, klinikere, leverandører og teknikere, samt en udviklingsgruppe. I samtlige grupper er der regionale og kommunale repræsentanter, samt relevante repræsentanter for cen-trale aktører som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Digitaliseringsstyrelsen, National Sundheds-IT, KL og Danske Regioner.
Projektet finansieres af Fonden for Velfærdsteknologi og indgår i den nationale hand-lingsplan for telemedicin. Fonden har bevilliget 30 mio. kr. til projektet, der er samtidig en lokal medfinansiering for regioner og kommuner.
Resultater og gevinster: [Hvilke effekter vil projektet have ift. den måde, vi gør tingene på i dag? Hvilke konkrete gevinster skal projektet høste?]
Patienten vil opleve øget samarbejde mellem de specialiserede sygehusafdelinger og den kommunale sårsygeplejerske. Hvis en sårsygeplejerske har behov for supervision eller sparring med specialisterne på hospitalerne, kan dette bestilles og gennemføres hurtigere ved at anvende telemedicinsk sårvurdering. Den kommunale sårsygeplejerske kan skrive notater og uploade billeder, samt modtage svar i den fælles sårjournal.
Patienten kan spares for tidskrævende transport og ventetid, da antallet af besøg på hospitalet reduceres, og den kommunale sårsygeplejerske kan hurtigere iværksætte korrekt skiftning og behandling efter lægens ordinationer i sårjournalen. Som følge af dette vil patienten opleve færre skiftninger, bedre opheling og forebyggelse af kompli-kationer.
Det kliniske personale skal opleve at have fået et telemedicinsk redskab, som forbedrer og understøtter det tværsektorielle samarbejde omkring sårbehandling
It-løsningen: [Hvad består løsningen i? Hvilke data håndteres? Hvordan virker den? Kommer der uddannelse til brugerne?]
En webbaseret sårjournal med integration til de kliniske fagsystemer (EPJ og EOJ), hvor der kan registreres nøgledata for sår og uploades billeder. Det kliniske personale får adgang til sårjournalen via opslag fra eget daglige dokumentationssystem (EPJ og EOJ) og kan arbejde med sårdata i den aktuelle patientkontekst. Kliniske notater som jour-nalnotat og sygeplejefaglig dokumentation foregår fortsat i daglige dokumentationssy-stem, mens sårdata dokumenteres i sårjournalen i mere strukturerede felter. De klini-ske notater kan man vælge at sende digitalt til den fælles sårjournal, hvis notaterne er relevante i det tværsektorielle samarbejde.
Der tilbydes kurser for superbrugere/brugere fra både regioner og kommuner. Super-brugere skal formidle viden og foretage oplæring i egen organisation. Endvidere tilby-des regionale sårkurser til kliniske nøglepersoner. Her underviser flere regioner
ligele-26 des i brugen af telemedicinsk sårvurdering som dokumentations- og kommunikations værktøj. Nøglepersonerne skal ligeledes formidle viden og foretage oplæring i egen organisation.