• Ingen resultater fundet

Materielle ressourcer

In document matas Værdiansættelse af Matas A/S (Sider 47-50)

3. Strategisk analyse

3.3 Analyse af interne forhold

3.3.1 Materielle ressourcer

Som det ses af figur 3.3a har Matas i perioden 2008/09 øget det samlede butiksareal med 7,2 %. I samme periode er den gennemsnitlige omsætning steget med 3,6 %. Antallet af transaktioner faldt med 4,3 %, da den finansielle krise indtrådte. Dette opvejes af den gennemsnitlige transaktionsstørrelse der er steget med hele 10,4 %. Matas beskriver selv, at deres nuværende butikkers brand og omdømme ligeledes gør dem attraktive for diverse indkøbscentre, da Matas butikkerne er med til at genere kundegennemstrømning, og derfor er de i gennem tiden, og bliver fortsat, tilbudt gode beliggenheder118.

Ved at leje butikslokalerne, binder Matas ikke likviditet i grunde og bygninger til butikker, hvilket medfører et mere jævnt cash flow, og en større økonomisk handlefrihed. Samtidig har Matas opbygget et stærkt butikskoncept, med mange produkter, stærke egenproducerede mærker og en anerkendt rådgivning og kundeservice. For Matas er deres landsdækkende butikker dermed en stærk intern ressource, der kan give dem konkurrencemæssige fordele. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at Matas’ konkurrenter bortset fra supermarkeder og discountforretninger, ikke har samme distributions netværk.

3.3.1.2 Produktionsforhold

Til trods for Matas ikke har egenproduktion, anses de eksterne leverandørers produktionsforhold at være en ressource for Matas. Især samarbejdet med Persano anses som værende et stærkt tilknyttet

produktionsforhold. Indkøbsdirektøren og dennes afdelinger er ansvarlige for kontakten med leverandørerne, herunder indkøb, marketing, logistik og lager (som vist i bilag 2).

Matas har dog ikke selv fuld kontrol over produktionen, og er derfor sårbar over for problemer hos leverandørerne, og Matas kan ikke umiddelbart i situationen reagere på sådanne problemer. Jf. afsnittet omkring leverandørernes forhandlingsstyrke søges risici ved afbrudt samarbejdet afdækket ved at tage patent på de anvendte opskrifter, med mulighed for at købe opskrifterne tilbage fra leverandøren.

De væsentligste ressourcer der skal give Matas konkurrencemæssige fordele er således, at de ikke selv binder penge i et stort produktionsapparat, og at de, indenfor de aftalte opsigelsesvarsler, selv kan skifte leverandør, da de har patent på egne produkter. Dette vil dog være gældende for de fleste af Matas’

konkurrenter også. Matas ressourcer i forhold til konkurrenternes vil ligge i, at Matas er en stor spiller på markedet med en hvis forhandlingsstyrke. Dette kan fx medføre en vis mængderabat og eksklusive aftaler.

118 Prospektet s. 58

47

3.3.1.3 Kontor og administration, lager og logistik

Matas’ hovedkontor er beliggende nord for København. Bygningerne er ejede og udgøres af 3.000 m2. På samme adresse, men i særskilte ejede bygninger, findes også centrallagerne. Der var pr. 31. marts 2013 246 fuldtidsansatte på Matas’ hovedkontor og på centrallagerne.

Det primære centrallager er 10.000 m2, og indeholder opbevarings- og lagerfaciliteter under samme tag.

Udover det primære centrallager blev der i 2012 indgået aftale om leje af et yderligere centrallager på 3.000 m2. Dette lager er placeret ved siden af det primære centrallager. Centrallagerne er en del af kernen i Matas’ supply chain management. Her håndteres modtagelse af leverancer, der foretagers lagerføring og intern logistik på lageret, pakning og forsendelse ud til både egne butikker og associerede butikker.

Behovet for det ekstra centrallager kom bl.a. af, at High-End Beauty produkter indtil da blev leveret til butikkerne direkte fra de forskellige leverandører. For at optimere distributions processen, var der således behov for at samle alle de leverede varer på ét centrallager, hvor der derfra kunne leveres ud til de

respektive butikker. På den måde har Matas kunnet reducere håndteringsomkostningerne forbundet med distributionen. Derudover er de ekstra m2 lager med til at underbygge den forventede vækst. Det eksterne lager kan tidligst opsiges 30. september 2022 af udlejer, hvorfor Matas den vej igennem har sikret kapacitet til den forventede vækst. Selve distributionen fra centrallagrene er outsourcet, således at al udgående logistik, herunder forsendelse til butikkerne og kunderne, sker gennem eksterne logistikleverandører.

I modsætning til Matas’ konkurrenter, har Matas mulighed for at opnå stordriftsfordele med deres nuværende lager- og distributionssetup. Lagerstyringen og logistikken er således en stærk ressource for Matas, der vurderes værende mere værdiskabende end konkurrenternes.

3.3.1.4 IT-infrastruktur

Gennem den nyligt opgraderede IT-infrastruktur, har Matas opbygget en lagerstyring der er højteknologisk, og som direkte matcher de behov der er til en national detailkæde. Det er den anden væsentlige kerne i Matas’ supply chain management.

Matas gennemførte et 3-årigt investeringsprogram for IT systemerne, hvor fokus var at opgradere det eksisterende ERP system, samt implementere et nyt system til styring af detailsalg. I

investeringsprogrammet blev der brugt et anseeligt antal mio. kr. Systemerne blev integreret, således at processerne mellem butikkerne og varelageret blev væsentligt forbedret. Det har bl.a. betydet, at priser og kampagner registreres centralt, og derefter overføres automatisk til alle butikkernes salgsterminaler.

Integrationen med lageret har medført flere fordele. Der er indført et fuldt automatiseret

varebestillingssystem som er med til at nedbringe binding af arbejdskapital på varelageret og som forhindrer tomme hylder119. Dermed kan butikspersonalet fokusere deres tid på kundearbejdet i stedet.

Samtidig med opgraderingen og implementeringen af det nye IT system blev et nyt integreret data warehouse sat op. Her registreres alle selskabets data, og det er bl.a. muligt at foretage

rentabilitetsanalyser på produktgrupper og salgskanaler, trække detaljerede rapporter på alle niveauer af forretningen, analysere på kapitalbinding på arbejdskapitalen og dermed også trække overordnede cockpit rapporter til brug for den daglige ledelse.

Også gennem CRM programmet, er der mulighed for en bedre positionering blandt konkurrenterne. Især data omkring kundernes køb og data fra Club Matas gør det muligt at foretaget detaljerede analyser, opfange eventuelle markedstrends og reagere derpå samt målrette markedsføringen online. CRM

119 Prospekt s. 66-67

48

programmet er ikke blot en materiel ressource, men er ligeså meget et intelligent IT program der kan registrere forbrugernes købsadfærd.

Matas har en opdateret IT-infrastruktur, som er tilpasset Matas’ markedsposition og Matas’ behov i de kommende år. IT-infrastrukturen vurderes at være en stærk og central intern ressource for Matas. På baggrund af den nylige investering i IT-infrastrukturen vurderes dette at være mere værdiskabende end konkurrenternes. Den konkurrencemæssige fordel vil dog ikke vare ubegrænset, og der er risiko for at den løbende reduceres i takt med konkurrenterne implementerer lignende løsninger. Bl.a.er samme løsninger allerede kendt fra supermarkedskæder som Dansk Supermarked.

In document matas Værdiansættelse af Matas A/S (Sider 47-50)