Mændene og magten

Dette kapitel har til hensigt at præsentere Aalborgs rådsaristokrati, deres administrative og dømmende myndighed samt de institutioner, borgerlige ombudsmænd og lønnede funktionærer, som magistraten havde til sin rådighed 1600-1660. Først skal vi høre om mændene bag borgmester- og rådmandsposterne, deres alder og embedsperiode. Derefter skal vi se nærmere på den magt og den myndighed, der manifesterede sig i rådsaristokratiets ansvarsområder, privilegier, indtægter, institutioner, fordele og frynsegoder. I forlængelse heraf vil det også blive muligt at afklare om deltagelse i magistratsarbejdet i Aalborg havde negative konsekvenser for borgmestrenes og rådmændenes købmandshandel.

Mændene Borgmestrene

Hvis vi starter med de 11 mænd, der 1600-1660 var borgmestre i Aalborg, så kan vi med sikkerhed sige, at 8 af disse borgmestre var tilflyttere.²⁵⁸ Fem af disse otte: Niels Iversen Skriver, Hans Pedersen Wandel, Lars Hansen Skriver, Hans Sørensen Tolder og Hans Sørensen den yngre havde, inden de kom ind i magistraten, været ansat i den statslige lokaladministration under Aalborghus len som enten slotsskrivere, toldere eller fogeder. Af disse fem borgmestre var de fire ved deres ankomst til Aalborg allerede gift med kvinder fra deres hjemegn (se bilag 4). Hans Pedersen Wandel, der kom fra Ribe, var gift med en borgmesterdatter fra samme by, og Lars Hansen Skriver, der kom fra Tønder, havde også fundet sin hustru i Ribe.²⁵⁹ Hans Sørensen Tolder, der havde hjemme i Hæssinge på Fyn, var gift med en borgmesterdatter fra Randers, og Niels Iversen Skriver var først gift med en Gertrud Justdatter og efterfølgende med Ane Jensdatter, der var datter af storbonden Jens Bjørnsen Kaas til Strandbylund i Elling sogn i det nordlige Vendsyssel.²⁶⁰ Den femte borgmester, der tidligere havde arbejdet for Aalborghus len, var Hans Sørensen den yngre fra Kolding, der i 1632 blev gift med Elsebeth Larsdatter, der var datter af den netop afdøde borgmester Lars Hansen Skriver. Blandt de tre tilflyttere, der ikke havde en administrativ karriere bag sig, var

258 Tauber og Nielsen: s. 96-103. Der hersker en vis usikkerhed om Niels Iversen Skrivers oprindelse, men hans forbindelser antyder, at han var fra det nordjyske område.

259 Tauber og Nielsen: s. 97-98.

260 Ibid: s. 96-97. Jens Bjørnsen Kaas var uægte søn af den adelige rigsråd Bjørn Kaas til Ellinggård.

en borgmestersøn fra Horsens, Jørgen Olufsen, den lybsk fødte købmand Didrik Grubbe og apotekeren Daniel Calow, der kom fra Preussen.²⁶¹

Af de sidste tre borgmestre var de to af dem, Christoffer de Hemmer og Christen van Ginchel, anden generations Aalborg-købmænd af henholdsvis hollandsk og tysk oprindelse.²⁶² Den sidste af de 11 borgmestre, Frederik Christensen, var ham, der kunne prale af de tætteste familieforbindelser til magistraten, da både hans farfar og far havde været borgmestre i byen før ham.

Af disse 11 borgmestres livsforløb fremgår det, at de ti havde været rådmænd i magistraten, før de blev borgmestre. Men hvor lang tid skulle man så virke som rådmand, før man kunne gøre sig for-håbninger om at avancere til en borgmesterpost? Ser man nærmere på deres funktionsperiode som rådmænd inden de blev borgmestre, tegner der sig dette billede:

Ud af de 10 borgmestre har de syv været rådmænd i mindst seks år. Alt tyder på, at en eventuel borgmesterkandidat først skulle gennemgå en vis træningsperiode som rådmand, og her gøre sig sine erfaringer med bystyre og forvaltning inden et eventuelt avancement til borgmesterposten kunne komme på tale. Det er et rekrutteringsmønster, der også genkendes fra 1500-1600-tallets Odense.²⁶³

261 Olesen (1972): s. 30-48.

262 Tauber og Nielsen: s. 100-103.

263 Knud J.V. Jespersen (1984): Bystyre og forvaltning: s. 158.

Borgmestrenes rådmandsperiode

År Antal borgmestre

0-5 år 4

6-10 år 4

11-15 år 1

16-20 år 1

21-25 år 26-30 år

31-35 år 1

I alt 11 borgmestre

Den eneste borgmester, der afviger fra denne mønster, er Hans Sørensen Tolder, der via sine gode forbindelser til København i 1625 tog springet direkte til borgmesterposten. Blandt de to borgmestre med den korteste embedsperiode som rådmænd finder vi Hans Pedersen Wandel og Christoffer de Hemmer, der begge blot var rådmænd et år, inden de avancerede til borgmestre. For Hans Pedersen Wandels vedkommende kan udnævnelsen hænge sammen med hans flotte karriere i lenets og kongens tjeneste. Christoffer de Hemmer var ”kun” købmand, men her kan svigerfaderen Jørgen Olufsens indflydelse og afskedigelsen af borgmester Hans Sørensen Tolder måske have gjort sig gældende? Den rådmand, der til gengæld måtte vente længst på at komme i betragtning til borgmesterembedet, var Didrik Grubbe, der blev rådmand allerede i 1598, men først blev borgmester i 1630.

I forhold til borgmestrenes alder ved vi, at Niels Iversen Skriver var 54 år, Lars Hansen Skriver 43 år, Christoffer de Hemmer 42 år, Christen van Ginchel 45 år og Daniel Calow 42 år, da de til-trådte.²⁶⁴ Igen er det Hans Sørensen Tolder, der med sine blot 34 år skiller sig ud fra de øvrige borgmestre.

De syv af de 11 borgmestre bekræfter traditionen for det livsvarige borgmesterembede. Niels Iversen Skriver døde i 1617 i embedet, 72 år gammel, Christoffer de Hemmer var borgmester, til han døde 70 år gammel i 1658, og Christen van Ginchel beholdt borgmesterembedet til sin død som 75 årig i 1673. I forhold til den længst varende embedsperiode lå Christen van Ginchel i toppen med hele 30 år på posten, mens Frederik Christensen og Christoffer Hemmer lå på en delt anden plads med 28 år, hvorefter Daniel Calow kom ind på en tredjeplads med 26 år. I den anden ende af skalaen lå Jørgen Olufsen og Hans Sørensen Tolder med henholdsvis syv år og fem år som borgmestre. For de sidste fem borgmestre er der tale om en større spredning. Niels Iversen Skriver var borgmester i 18 år, Hans Pedersen Wandel og Lars Hansen Skriver tog hver en tørn på otte år, Didrik Grubbe klarede 13 år på posten, og endelig var Hans Sørensen den yngre borgmester i 10 år.²⁶⁵ Undtagelserne for denne regel er Frederik Christensen, der i 1603 tog sin afsked grundet

264 Ibid: s. 98 og 102.

265 Som det fremgår af borgmesteroversigten i bilag 1 ser der ud til at have været en overlapning på to år mellem Christoffer de Hemmers og Hans Sørensen den yngres embedsperioder som borgmestre. Christoffer de Hemmer døde i 1658, så om valget af Hans Sørensen den yngre i 1656 skyldes Christoffer de Hemmers alderdom, sygdom eller noget helt tredje vides ikke.

”Skrøbelighed”, mens hele tre borgmestre, Jørgen Olufsen, Hans Sørensen Tolder og Daniel Calow, blev afskediget af kongen og måtte forlade embedet i utide.²⁶⁶

Rådmændene

Det at blive borgmester var, med Hans Sørensen Tolder som den enkelte og markante undtagelse, ensbetydende med, at man forinden havde været rådmand i en kortere eller længere periode. Det siger sig selv, at ikke alle rådmænd kom i betragtning til en borgmesterpost, men hvad kan der så siges om rådmandsgruppen? Ser man efter i rådstueprotokollerne, fremgår det, at der ved de første møder på rådstuen i 1604 og 1605 var 10 rådmænd i Aalborg, men ellers varierede antallet, alt efter om dødsfald, fratrædelser og borgmestervalg reducerede antallet, inden der blev valgt nye rådmænd.²⁶⁷

I forhold til rekrutteringen af rådmænd tyder alt på, at disse er blevet udnævnt i hold. Jochum Steffensen Rostocker, Niels Christensen, Knud Poulsen og Hans Christensen blev rådmænd i 1587, mens Jørgen Olufsen, Jens Andersen Krag, Thomas Lauritzen, Diderik Grubbe, Hermann van Ginchel og Mogens Michelsen Skriver, der frem til 1620’erne udgjorde det meste af rådmandsgruppen, alle blev udnævnt i 1598 (se bilag 1). De næste udnævnelser af rådmænd er mere spredt fægtning med udnævnelsen af en enkelt eller to rådmænd om året. Til gengæld kommer der så noget af et generationsskifte året efter Kejserkrigens afslutning. 1630 var ikke blot det år, hvor Christoffer de Hemmer og Didrik Grubbe blev borgmestre i Aalborg, men også det år, hvor Niels Hansen Kræmmer, Just Nielsen, Christen Madsen og Christen van Ginchel blev udnævnt til rådmænd.²⁶⁸

Herefter bliver to rådmænd optaget 1636 og 1639, indtil der i 1643 bliver udpeget tre nye rådmænd, repræsenteret ved rådmandssønnerne Thomas Lauridsen og Thøger Christensen samt købmanden Johan Sørensen Brinck. Den næste store udnævnelsesbølge kom i 1651, hvor der blev valgt fire nye rådmænd: Peder Jespersen, Iver Christensen, Morten Jensen og Didrik Nielsen Kræmmer, der var søn af rådmand Niels Hansen Kræmmer.²⁶⁹ Disse sidste fire rådmænd var aktive til langt op i 1670’erne, og nåede altså at tjene under adelsvælden og enevælden.

266 Tauber og Nielsen: s. 96, Gert Poulsen (1988): s. 195 og 304 samt Olesen (1972): s. 87-88.

267 (AAR): 1604 og 1605.

268 Tauber og Nielsen: s. 129-131.

269 Ibid: s. 137-138.

Hvor gamle var rådmændene, når de blev udnævnt? Niels Iversen Skriver var 39 år, Lars Hansen Skriver 38 år, Jens Sørensen Skriver 67 år, Christoffer de Hemmer 41 år, Christen van Ginchel 32 år, og Daniel Calow 33 år. På trods af de begrænsede oplysninger om rådmændenes alder ser det ud til, at man i 1600-tallets Aalborg igen har praktiseret samme rekrutteringspolitik som i Odense, hvor man foretrak rådmænd, der aldersmæssigt var mellem 30-40 år, og som tidligere havde haft lejlighed til at demonstrere deres erhvervsmæssige succes og administrative evner.²⁷⁰ I forhold til alderen ved deres tiltrædelse, var Aalborg- og Odenserådmændene faktisk noget yngre end kollegaerne i Århus og Ribe, hvor gennemsnitsalderen lå på 46 og 45 år.²⁷¹

Hvor lang tid sad rådmændene i magistraten? Ser vi nærmere på funktionsperioden tegner følgende billede sig:

Af de 48 rådmænd har de 30 siddet i Aalborgs magistrat 11-15 år eller længere.²⁷² Fraregner vi de ti mænd, der forlod rådmandsposten til fordel for borgmesterposten, får vi en gruppe mænd, der alle, med en enkelt undtagelse, var rådmænd indtil deres død. Undtagelsen er Just Nielsen, der som følge af sin fallit i 1632, opsagde sit borgerskab, og slog sig ned som bonde i Øster Uttrup.²⁷³

270 Knud J.V. Jespersen (1984): s. 168.

271 Degn 1 (1981): s. 351 og Ole Degn (1996): Borgernes by 1550-1720 s. 333.

272 Det har ikke været muligt at fastlægge Niels Skrivers embedsperiode. Han er efter alt at dømme blevet udnævnt i 1580’erne og må være død før 1604, da han ikke omtales i denne første rådstueprotokol (AAR: 1604).

273 Gert Poulsen (1988): s. 265.

Funktionsperiode Antal rådmænd

Antal år

Ukendt 1

0-5 år 8

6-10 år 7

11-15 år 14

16-20 år 7

21-25 år 2

26-30 år 5

31-35 år 4

I alt 48 rådmænd.

Samtidigt skal det pointeres, at blot fordi man var en rig købmand, eller forvaltede og varetog majestætens ressourcer og interesser i Aalborg og omegn, var det ikke ensbetydende med, at man var selvskrevet til en rådmandspost. På trods af at flere af deres kollegaer gik magistratsvejen, blev hverken tolder Jacob Nielsen Quist eller slotsskriver Thøger Lassen rådmænd.²⁷⁴ Heller ikke Jens Bang, der med sit fire etager høje stenhus om nogen personificerede byens velstand, blev nogen-sinde rådmand. Om dette så skyldtes Jens Bangs upopularitet eller et bevidst fravalg, så han bedre kunne koncentrere sig om sine forretninger, er der fortsat uenighed om.²⁷⁵ Under alle omstændigheder viser Jacob Nielsen Quists, Thøger Lassens og Jens Bangs tilfælde, at man sagtens kunne begå sig som embedsmand og købmand uden at blive rådmand. Men hvis man så valgte at blive rådmand, hvilke arbejdsopgaver, muligheder, begrænsninger og pligter ventede så forude? Det vil fremgå af næste afsnit.

Magten

Tre nye rådmænd

”Niels Hansen Kræmmer, Just Nielsen og Christoffer de Hemmer gjorde nu først deres Justement og Raadmandsed og den tog bemeldte Borgmester Hans Sørensen efter Lensmanden velbyrdige Jens Juels Befaling og Fuldmagt”.²⁷⁶ Med denne korte indførsel i Aalborgs rådstueprotokol, 19.

februar 1630, var tre købmænd blevet optaget som rådmænd i den eksklusive kreds, der siden Middelalderen havde varetaget Aalborgs daglige styre og forvaltning. Men hvad var det så for en verden, som de tre mænd nu fik adgang til?

”Hører I Dommere, som bo paa Jorden”

Selve rammen, hvor aflæggelsen af rådmandseden fandt sted, var Aalborg rådhus, der i 1630 var et to etagers stenhus, som var blevet opført i 1530’erne-1550’erne. Via et syn, der blev foretaget af det gamle rådhus ca. 1730, ved vi, at der indenfor rådhusets indgangsdør fandtes en stor forstue, og at der på venstre hånd var adgang til rådstuen i form af en stor sal, over hvis indgang følgende vers stod at læse:

274 Tauber og Nielsen: s. 222. Om Thøger Lassens liv og karriere se Olesen (1972): s. 92-96.

275 For historien om Jens Bangs upopularitet se Olesen (1972): s. 52-53. For antagelsen om Jens Bangs bevidste fravalg af et magistratsembede, se Petersen (1988): s. 22 og Ørnbjerg (2005): s. 42 og 123.

276 AAR: 19. februar 1630. Justement skal her forståes som forsikring/bekræftelse. 24. november 1643 overværede lensmand Erik Juel udnævnelsen af Christen van Ginchel til borgmester, mens Thomas Lauridsen og Johan Sørensen Brinck ved samme lejlighed blev udnævnt til rådmænd. AAR: 24. november 1643.

”Hører I Dommere, som bo paa Jorden. I Øster og Vester, i Sønder og Nør; Jeg er Herren, Israel en nidkjær Gud, Hører og mærker mine Ord og Bud, I skal dømme retfærdeligen mellem de Fattige og Rige. Ogsaa mellem de Fremmede og Udenlændiske deslige. Lad den Fattige som den Rige ske godt Skel, ligesom du vil at Dommen skal gaa over Dig selv. Dømmer du for Venskabs og Frændskabs Skyld eller for Svoger og siden den Uskyldige over Dig klager. Jeg skal høre hans Klagemaal og saa hans Domme, saa vil jeg straffe det paa dine Afkomme, Anseer Du ogsaa nogens Skjænk, Gunst eller Gave, Saa skal du få en Helvedes Plage” Psalm. 82.²⁷⁷

Samme dør var flankeret af to malede kæmper.²⁷⁸ Fra renæssancens hollandske og tyske rådhuse ved vi, at sådanne figurer ofte forestillede personer fra Det Gamle Testamente eller Antikken, hvis tilstedeværelse tjente til at symbolisere rådstuerettens retfærdighed og upartiskhed, så den 82. salme og de to kæmper har efter alt at dømme haft samme betydning i Aalborg.²⁷⁹ I rådstuen, hvor en stor kamin sørgede for varmeforsyningen, samledes borgmestre og rådmænd hver fredag klokken 10:00 for at afholde rådstueretten, og det var her, man satte hinanden stævne, når vigtige beslutninger skulle forhandles og vedtages. Det var i rådstuen, at byens arkiv i form af privilegiebreve, rådstueprotokollerne og andre vigtige dokumenter blev opbevaret i et stort skab med en mængde små skuffer. I 1591 blev der indkøbt et eksemplar af Jyske Lov til rådstuerettens brug, og fra 1647 befandt sig der på rådstuen et skrivesæt i tin, hvor de daværende borgmestres og rådmænds navne var indgraveret.²⁸⁰ Fra en beskrivelse fra 1700-tallet ved vi, at der på salens vægge hang kongeportrætter, bykort, grundplaner og oversigter over Limfjordens fiskesteder, så en sådan vægudsmykning kan sagtens have gjort sig gældende for 1600-tallets vedkommende.²⁸¹

Gik man i stedet for til højre i rådhusets forstue, kom man ind i skattestuen, hvortil borgerne blev indkaldt, når de skulle svare deres skatter og afgifter til byen, og hvor flere medlemmer af den nordjyske heksebande blev afhørt i 1620.²⁸² Rådhuset var desuden stedet, hvor byens brandstiger, trillebøre og officielle måletønder til korn og sild blev opbevaret, ligesom det var her, at nogle af borgervæbningens ”Harnisker” lå opmagasineret.²⁸³

277 Carl Klitgaard (1916): Aalborg gamle raadhus: s. 385.

278 Viggo Petersen (2005): Rådhuset i Aalborg: s. 16 og 18.

279 Joop de Jong: Visible power? Town halls and political values: s. 159-160 og 162.

280 Tvede-Jensen (1988): s. 114. For en fotografisk gengivelse af skrivesættet se Gert Poulsen (1988): s. 303 og Petersen (2005): s. 17.

281 Klitgaard: s. 385-386.

282 Tvede-Jensen (1988): s. 41 og 149.

283 Kæmnerregnskaberne for Budolfi sogn: 1602 og kæmnerregnskaberne for Vor Frue sogn: 1605.

Stenhuset fungerede som Aalborgs rådhus, frem til det nuværende rådhus blev opført 1760-1762, og udover at give husly til magistraten opfyldte det en række andre funktioner.²⁸⁴ Vinkelret mod rådhusets nordlige gavl lå et andet stenhus, der husede byens fængsel, og under rådhusets sydgavl var der en større kælder, som magistraten havde opdelt i boder, der mod betaling blev udlejet til byens handlende. Endelig var rådhuset udstyret med et tårn, hvorfra det med klokkeringning var muligt at kalde folk sammen.²⁸⁵

Rådhuset lå på Gammeltorv, Aalborgs pulserende religiøse, økonomiske og juridisk-administrative centrum.²⁸⁶ Torvet var mod syd og øst omkranset af store købmandsgårde, lige øst for rådhuset løb Østerå, og mod syd dominerede den store Skt. Budolfi kirke Aalborgs skyline. Fra vinduerne på rådhusets første sal havde man et godt overblik over Gammeltorv, hvor der hver onsdag, fredag og lørdag afholdtes torvedag.²⁸⁷ Her solgte byens borgere brød, kød, øl, lune retter og kramvarer fra deres opstillede boder, og her falbød bønder og fiskere, fra vogne på Gammeltorv og pramme i Østerå, korn, husdyr, grøntsager, fisk, lertøj og uldvarer.²⁸⁸ På Gammeltorvs nordvestlige hjørne lå bytinget, hvis retsområde var afgrænset ved de fire tingstokke.²⁸⁹ På bytinget dømte byfogeden, kongens lokale dommer og retsbetjent, i de forelagte retssager og opkrævede de bøder, som kongen havde krav på. Siden de ældste tider havde bytinget været afholdt under åben himmel, så alle kunne følge med i, hvad der foregik, men i 1588 var der blevet opsat et skur, så retsmøderne kunne foregå i tørvejr.²⁹⁰ Bytinget med tilhørende skur udgjorde således sammen med rådhuset, gabestokken og Aalborgs offentlige piskepæl, kagen, der også befandt sig på torvet, de materielle symboler på kongens og magistratens ret og magt i Aalborg.²⁹¹

Magistratsvedtægterne

Hvad forventedes der så af Niels Hansen Kræmmer, Just Nielsen og Christoffer de Hemmer? I Kort Vending lod Sthen i blomstrende vendinger sin borgmester berette om sin store arbejdsindsats, der

284 Petersen (2005): s. 18-19 og 21-29.

285 Ibid: s. 19.

286 Møller Knudsen og Kock: s. 329.

287 Bodil Frandsen (2007): På vandring i renæssancetidens Aalborg: s. 127.

288 Tvede-Jensen (1988): s. 84.

289 Daniel Høfding Wulff (1868-1869): Magistratsvedtægter for Aalborg fra Midten af det sextende Aarhundrede: s.

162.

290 Tvede-Jensen (1988): s. 41.

291 Frandsen (2007): På vandring i renæssancetidens Aalborg: s. 127. Indtil år 1600 var Aalborgs galge også at finde på Gammeltorv. Snart efter blev den dog flyttet til Skovbakken, omtrent, hvor Aalborgtårnet i dag er placeret.

sikrede, at alt fra torvehandel til fattigforsorg og gudstjenester forløb til alles tilfredshed. På trods af, at der var tale om skuespil, karakteriserer borgmesterens pralerier meget godt det aspekt af magistratens arbejdsopgaver, som Mackeprang betegnede som købstadsstyrelsens administrative myndighed.²⁹² Karakteren af denne administrative myndighed opgjorde Mackeprang til at være repræsentation af byen udadtil, forsvar af byens borgere, opsyn med byens finanser samt opretholdelse af god orden og politi, der dækkede over en bred vifte af forhold vedrørende brandbekæmpelse, renovationsvæsen, tilsyn med torvehandel og fødevarepriser.²⁹³ Af samme årsag havde magistraten en række tilbagevendende udgifter. Det være sig lønninger til byens embedsmænd, vedligeholdelse af bolværker og brolægning, reparationer på rådhuset og andre offentlige bygninger, ligesom der i årets løb blev udbetalt midler fra byens kasse til en lang række formål og i forskellige anledninger. De vigtigste indtægter til dækning af disse udgifter kom fra borgerskabspenge, byskat, bøder, bodleje ved det årlige Pinsemarked, bropenge og havneafgifter samt borgernes betaling af jordskyld.²⁹⁴ Hvad de nye rådmænd så nærmere forventedes at foretage sig og hvad de eventuelt fik i retur for deres arbejdsindsats, fremgår af Aalborgs bevarede magistratsvedtægter, der mellem 1549-1614 blev nedskrevet i en læderindbundet bog hvis indhold, sammen med den øvrige rigslovgivning var gældende lov og ret i Aalborg frem til indførelsen af Christian 5.s Danske Lov i 1683.²⁹⁵

Nogen fiks og færdig lovsamling var der ikke tale om, for magistratsvedtægterne blev løbende opdateret. Det er ikke altid lige klart, hvem der har været initiativtagerne til nye vedtægter. Flere steder fremgår det, at magistraten har været forsamlet på rådhuset med henblik på løsningen af et konkret problem, hvilket så er mundet ud i en ny vedtægt, der er blevet indskrevet i den læderindbundne bog og efterfølgende er kommet til at danne præcedens i Aalborg. Eksempelvis besluttede borgmestre og råd i 1556, at ingen borgere måtte sælge tagsten til fremmede folk, da man selv havde behov for tagsten til tækning af byens huse, og pinseaften 1570 vedtog en enig magistrat, at et pund oksekød eller kokød i Aalborg fra nu af kun måtte sælges for 10 skilling.²⁹⁶ Andre steder kan man læse, at en tilføjelse til magistratsvedtægterne er sket efter samråd og forhandlinger med

”flere Dannemænd” eller ”Menige Mand”.²⁹⁷ Der er her efter alt at dømme tale om det 24 mand

292 Mackeprang (1975): s. 102.

293 Ibid: s. 102-103.

294 Daniel Høfding Wulff (1882-1883): Kommunale Bestillingsmænd i Aalborg i ældre Tid: s. 109

295 Wulff (1868-1869): s. 113.

296 Ibid: s. 122 og 144.

297 Ibid: s. 121, 131, 135 og 158.

store forretningsudvalg, der kendes fra andre købstæder.²⁹⁸ Sådanne forretningsudvalg var aktive i Aalborg, da man i 1536 enedes om, at kun skattebetalende borgere måtte udleje ejendomme, og da priserne på øl og vin skulle fastlægges i 1537, blev 24 aalborgensere også konsulteret. ²⁹⁹

Generelt er det et mangelfuldt billede, vi har af selve den beslutningsproces, der lå bag magistratsvedtægternes udformning og de øvrige forhandlinger, der fandt sted på rådhuset. Hvad vi ellers ved fra andre danske købstæder er, at den ældste af de to borgmestre fungerede som mødeleder, når man var forsamlet på rådhuset, ligesom at man i forbindelse med vigtige afgørelser tilstræbte nogenlunde enstemmighed blandt magistratsmedlemmerne.³⁰⁰ At sådanne foranstaltninger muligvis også har været prioriteret i Aalborg, ses af magistratsvedtægterne fra 1536, hvoraf det fremgår, at magistraten ”skulle møde her paa Raadhuset hver Retterdag, saa de er her før Klokken

Generelt er det et mangelfuldt billede, vi har af selve den beslutningsproces, der lå bag magistratsvedtægternes udformning og de øvrige forhandlinger, der fandt sted på rådhuset. Hvad vi ellers ved fra andre danske købstæder er, at den ældste af de to borgmestre fungerede som mødeleder, når man var forsamlet på rådhuset, ligesom at man i forbindelse med vigtige afgørelser tilstræbte nogenlunde enstemmighed blandt magistratsmedlemmerne.³⁰⁰ At sådanne foranstaltninger muligvis også har været prioriteret i Aalborg, ses af magistratsvedtægterne fra 1536, hvoraf det fremgår, at magistraten ”skulle møde her paa Raadhuset hver Retterdag, saa de er her før Klokken

In document Aalborg Universitet Mod en ny tid? Studier over det aalborgensiske rådsaristokratis økonomiske, politiske, sociale og kulturelle udvikling 1600-1660. Ørnbjerg, Jakob (Sider 71-200)