Figur k.2. Månedsvis fordeling af gødningsprøver indsendt med hen-blik på undersøgelse for løbetarmstrongylose i perioden 1958-67» Positive prøver er angivet ved mørke felter (Henriksen 1969)•
Figure 4.2. Monthly distribution of faecal samples tested for
ostertagiasis in 19 5 8 ~6 7. Positive samples are marked as dark area (Henriksen 1969).
35
KAPITEL 5 FORSØGSSPØRGSMÅL
I det foregående kapitel blev der redegjort for løbetarmstrongy-lidernes betydning og smitteforhold, som det især er belyst gennem udenlandske undersøgelser. Det kan på baggrund af dette måske undre, at den allerede eksisterende viden kun i så beskedent omfang har ført til iværksættelse af forebyggende foranstaltninger i danske kvægbe-sætninger. Forklaringen på dette skal formentlig søges flere steder:
For det første hengår der erfaringsmæssigt altid en vis tid, inden nye forskningsresultater - gennem flere informationsied - når ud til den enkelte landbrugsbedrift. For det andet vil infektionernes ka-rakteristiske, hyppigt subkliniske forekomst i mange tilfælde bety-de, at landmanden ikke i tilstrækkelig grad er motiveret for en ind-sats, selvom han måske endda er blevet gjort opmærksom på de produk-tionsmæssige konsekvenser. Man møder undertiden den opfattelse, at kun åbenlyse, markante sygdomstilstande er tabvoldende. For det tredie har mange desværre en altfor ensidig tiltro til de nyere or-memidlers evne til at løse parasitære problemer. Visse firmaer sy-nes beklageligvis at opmuntre til denne opfattelse, men også land-mandens egne positive erfaringer med effektive vacciner og antibio-tika mod mikrobielle infektioner kan være en medvirkende årsag. En ensidig anvendelse af ormemidler er betænkelig, bl.a. fordi den på længere sigt ikke kan indfri forventningerne, men også fordi den samtidig vil stå i vejen for gennemførelse af alternative strategi-ske foranstaltninger. Endelig må man for det fjerde naturligvis an-føre, at de smittemæssige forhold og dermed de bekæmpelsesmæssige muligheder her i landet langtfra har været tilstrækkeligt belyst.
Denne baggrund har været motiveringen for iværksættelse af nærvæ-rende forsøgsserie. Undersøgelserne er tilrettelagt således, at de i videst muligt omfang har kunnet beskrive smitteforholdene under varierende driftsformer og klimaforhold, samt på forskellige geogra-fiske lokaliteter. Det har ligeledes været et primært sigte at
af-prøve effekten af de forskellige bekæmpelsesprincipper på de græs-sende dyrs parasitbelastning og produktion under de netop nævnte va-rierende forhold. Der har i den forbindelse været lagt vægt på kun at inddrage sådanne principper, som måtte formodes at kunne accepte-res og indpasses i det praktiske kvægbrug. Et af formålene har så-ledes været at afprøve og vurdere en række alternative bekæmpelses-foranstaltninger, således at der i den enkelte besætning kunne ud-vælges det princip, som i den givne situation sikrede den. bedst mu-lige økonomi ved en afbalanceret hensyntagen til effektiv parasitbe-kæmpelse og rationel græsmarksudnyttelse under forskellige drifts-forhold.
Forsøgsserien har især omfattet undersøgelser over 1.-gangsgræs-sende kalve. Disse udgør som følge af lav immunitet den mest sår-bare aldersgruppe. Dette indebærer dels, at dyrene på relativt kort tid kan erhverve en patogen parasitbyrde, og dels at de kan rekonta-minere græsset langt kraftigere end ældre dyr. Da 1.-gangsgræssende kalve i Danmark hyppigst udbindes på samme areal år efter år, er de fleste forsøg bygget op omkring følgende typiske situation: På et areal, der har været afgræsset af kalve året før, udbindes i maj en flok 1.-gangsgræssende kalve, som forbliver græssende på arealet frem til indbindingen i september eller oktober. Denne enkle af-græsningssituation indgår i næsten samtlige forsøg som sammenlig-ningsgrundlag (kontrolhold) for de forskellige forsøgsbehandlinger, der ønskes vurderet. Disse omfatter to hovedelementer afprøvet en-keltvis eller i kombination, nemlig en afgræsningsstrategi og f.eks.
en strategisk anvendelse af ormemidler. Forsøgene er gentaget under forskellige klimaforhold (år) og lokaliteter for at afprøve strate-giernes muligheder og begrænsninger under varierende betingelser.
Nedenfor er anført de væsentligste forsøgsspørgsmål. Andre, sær-skilte problemstillinger behandles i kapitlerne 7> 8 og y.
5.1 Klima og lokalitet
Indledende undersøgelser her i landet synes som nævnt at vise, at det generelle sæsonforløb i kontaminationen med infektive larver på permanente græsgange tidsmæssigt er forskudt i forhold til engelske og svenske forhold (Henriksen 197^)• Det må antages, at dette har en klimamæssig baggrund. Danmark ligger i klimatologisk henseende
37
i et ustabilt grænseområde, hvor den atlantiske kystklimatype og det kontinentale, fastlandsprægede klima øver en vekslende indflydelse, hvilket gælder for såvel vinter- som sommerklimaet. Dette er en vigtig grund til at undersøge klimaets indflydelse over en længere årrække. Som bekendt bød femåret 1974-1978 på ekstreme klimasitua-tioner .
Klimaet præger smittemønsteret ved direkte at øve indflydelse på larvernes udvikling og overlevelsesevne på marken, men også indi-rekte ved at være en styrende faktor for græsproduktionen. Da et givet areals græstilbud afgør, i hvor høj grad dyrene under deres selektive afgræsning er i stand til at undgå stærkt kontamineret græs nær kokasserne (busken), må det forventes, at klimaet også in-direkte vil kunne påvirke parasitoptagelsen. Dette forhold har man søgt at vurdere i den foreliggende forsøgsserie.
Endelig er der lagt vægt på at belyse de forskellige forsøgsprin-cippers effektivitet under forskellige klimaforhold. Dette har væ-ret muligt ved at gentage forsøgsopstillinger fra år til år.
Lokale jordbunds-, vegetations- og klimaforhold kunne muligvis tænkes at påvirke smitteforholdene, hvilket bl.a. er baggrunden for forsøgenes placering på forskellige lokaliteter i landet.
5.2 Foldskifte som forebyggende foranstaltning
Figur 5»! viser det principielle kurveforløb i græsproduktion og kontamination med infektive larver under danske forhold. Det ses, at kurverne har modsat rettede forløb. I forsommeren er græsproduk-tionen høj og parasitkontaminagræsproduk-tionen lav. Dyrene har erfaringsmæs-sigt i denne periode en god tilvækst og lav parasitbelastning.' Efter midten af juli stiger græssets parasitkontamination betydeligt (ved gensmitte af marken), mens græsproduktionen falder til et lavere ni-veau. Sidstnævnte formodes indirekte at virke forstærkende på dyre-nes parasitoptagelse.
Undersøgelser over effekten af et foldskifte - forud for smitte-stigningen i græsset i midten af juli - til et areal, der ikke har været afgræsset tidligere i samme sæson (slætareal), har spillet en meget central rolle i de gennemførte forsøg. Princippet, som blev introduceret og afprøvet af Michel (1966) - og som idag anvendes
38