Målene for praktisk pædagogikum

I spørgeskemaundersøgelsen blev kandidaterne spurgt om i hvilken grad de vurderede at de havde nået de mål for undervisningsfærdighed som fremgår af bekendtgørelsen. Resultatet heraf frem-går i hovedtræk af tabel 9.

Tabel 9

I hvilken grad vurderer kandidaterne at have nået målene for undervisningsfærdighed i forhold til at: (procentvis fordeling af svar)

Slet

planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med inddragelse af læremidler, it, av-midler, studiecentre og

udadrettede aktiviteter? 0 2 17 81 0 100 166

anvende forskellige fagdidaktiske principper og forskellige

undervisnings- og arbejdsformer? 0 1 21 78 0 100 166 indkredse elevernes forudsætninger og forventninger til

undervisningen? 0 10 56 34 0 100 166

understøtte elevernes forskellige læringsstrategier? 0 19 58 22 1 100 166 samarbejde med eleverne om tilrettelæggelsen af det

mundtlige og skriftlige arbejde i faget? 2 23 50 24 1 100 166 planlægge og gennemføre forskellige evaluerings- og

prøve-former? 1 10 46 43 0 100 168

indgå i vejlednings- og supervisionsprocesser? 0 13 38 48 2 100 165 samarbejde med andre lærere om undervisningen

i de enkelte fag for at styrke sammenhængen og

progressio-nen for eleverne? 5 21 41 32 0 100 164

samarbejde med andre lærere om undervisningen

på tværs af fagene for at styrke sammenhængen og

progressi-onen for eleverne? 8 32 39 21 0 100 166

samarbejde med andre lærere i relation til skolen som helhed? 4 18 46 30 1 100 165 planlægge, gennemføre og evaluere faglige og pædagogiske

udviklingsaktiviteter i fagene og i forhold til skolens samlede

aktiviteter og målsætning? 6 24 51 17 2 100 165

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen.

Som tabel 9 viser, vurderer kandidaterne generelt set at de når målene for undervisningsfærdig-hed. Dette gælder især målet om at kunne ”planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med inddragelse af læremidler, it, av-midler, studiecentre og udadrettede aktiviteter” og målet om at kunne ”anvende forskellige fagdidaktiske principper og forskellige undervisnings- og

arbejds-former” hvor henholdsvis 98 % og 99 % svarer i nogen eller i høj grad. Men også om mål som at kunne ”indkredse elevernes forudsætninger og forventninger til undervisningen” svarer 90 % at det har de i nogen eller i høj grad nået.

Det mål som flest vurderer at de kun i ringe grad eller slet ikke har nået, nemlig 40 %, er målet om at ”samarbejde med andre lærere om undervisningen på tværs af fagene for at styrke sam-menhængen og progressionen for eleverne”. Efter evalueringsgruppens vurdering er dette ikke overraskende i lyset af at målet både handler om tværfagligt lærersamarbejde og om at styrke progression og sammenhæng for eleverne. Når netop dette mål har en mindre målopfyldelse end de øvrige mål, er det formentlig et udtryk for tilstanden i det almene gymnasium der hidtil har haft meget fokus på de enkelte fag. Med den nye gymnasiestruktur der sætter mere fokus på lærer-samarbejde og tværfaglighed og på sammenhæng og progression for eleverne, kan der forventes en større opfyldelse af dette mål i de kommende år.

Når man analyserer opfyldelsen af delmålene for undervisningsfærdighed i forhold til de forskellige baggrundsvariable, fremstår der en række stærke sammenhænge. Den baggrundsvariabel der mest tydeligt giver anledning til en differentiering af det generelle billede, vedrører fagene. Ser man fx på målet ”at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med inddragelse af læ-remidler, it, av-midler, studiecentre og udadrettede aktiviteter” hvor 81 % vurderer at de når må-let, så svinger denne andel i forhold til fagområder fra 62 % i gruppen af kandidater med fag-kombinationer med både naturvidenskab og kulturfag til 95 % i kandidatgruppen med kombina-tioner med samfundsfag.

Et andet eksempel på de store forskelle mellem fagområderne er opfyldelsen af målet om ”at planlægge og gennemføre forskellige evaluerings- og prøveformer” hvor 43 % af alle kandidater svarer i høj grad. Dette dækker over et spring fra 33 % i gruppen af kandidater med fagkombina-tioner med både fremmedsprog og kulturfag til 70 % i kandidatgruppen der har kombinafagkombina-tioner med samfundsfag.

Den generelle konklusion er at der er en stærk sammenhæng mellem fagområder og kandidater-nes vurderinger af om de i høj grad har nået de 11 delmål. Hvor kandidater med samfundsfag således i forhold til 10 af delmålene ligger over gennemsnittet af kandidater, gælder dette kun et af delmålene for de kandidater der alene har naturvidenskabelige fag. Delmålet ”at understøtte elevernes forskellige læringsstrategier”, hvor de naturvidenskabelige kandidater ligger over gen-nemsnittet med hensyn til de der svarer i høj grad, er samtidig et mål hvor gruppen ligger over gennemsnittet med hensyn til dem der svarer i ringe grad.

Ser man på de kandidater hvis fag alene ligger inden for kulturfaggruppen, ligger disse over gen-nemsnittet i forhold til de fleste delmål med hensyn til om man vurderer at målet i høj grad er nået. Ser man på de kandidater der har kulturfag enten i kombination med et sprogfag eller et naturvidenskabeligt fag, ligger disse derimod under gennemsnittet. Dette peger på at kandidater med disse fagkombinationer har nogle særlige vilkår som virker begrænsende i forhold til i hvor høj grad de når målene for undervisningsfærdighed.

I bekendtgørelsen er der også formuleret et mål om at man skal opnå viden om gymnasiet og hf som skoleformer, herunder om regelgrundlaget for arbejdet som lærer og om beslutningsproces-serne på et gymnasium, studenterkursus, hf-kursus og VUC. 38 % af alle kandidaterne svarer at de har nået dette mål i høj grad, mens andre 51 % svarer at de har nået dette mål i nogen grad.

Kun 10 % svarer at dette mål kun i ringe grad er nået. Kandidaterne skal desuden opnå viden om gymnasiet og hf som skoleformer med henblik på pædagogisk udvikling samt skole- og organisa-tionsudvikling. Og dette mål mener 35 % at de i høj grad har nået, mens 55 % svarer i nogen grad. Også her er der kun 10 % der svarer at målet kun i ringe grad er nået. For begge disse spørgsmål om gymnasiet og hf som skoleformer gælder det at der er en stærk sammenhæng mellem svarene og fagområde.

Endelig er der i bekendtgørelsen et mål om at kandidaterne gennem pædagogikum skal opnå indsigt i uddannelsernes samspil med det omgivende samfund. Dette mål er det som færrest vur-derer at de har nået: Kun 10 % svarer i høj grad, og 46 % svarer i nogen grad, mens 36 % svarer i ringe grad, og 5 % svarer slet ikke. Også i forhold til disse svar er der en stærk sammenhæng med kandidatens fagområde.