I dette afsnit beskrives kilder til støjpåvirkning i projektets forskellige faser og de beregninger, der ligger til grund for vurderingerne i afsnit 5.14 om befolkning og menneskers sundhed.
Lydens styrke måles i decibel, forkortet dB. Ved måling af lydens styrke anvendes en særlig metode, som efterligner det menneskelige øres følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes måleenheden dB(A). En stigning på 3 dB(A) svarer til en fordobling, mens en dæmpning på 3 dB(A) svarer til en halvering af lydstyrken, det kan f.eks. være en halvering af antallet af vindmøller.
Bemærk dog, at der skal en stigning på 8-10 dB(A) til, før det opleves, som om støjen er blevet fordoblet, mens en stigning på 2-3 dB(A) er en hørbar stigning.
Det menneskelige øre er følsomt for lyde op til 16.000 Hz, og særligt følsomt i området 2.000-5.000 Hz. Dybe toner i frekvensområdet 10-160 Hz betegnes lavfrekvent støj, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor lavfrekvente lyde, men lyden er hørbar, hvis lydstyrken er høj nok, og den vil da ofte være generende.
Ud over afstanden til støjkilderne afhænger det konkrete støjniveau af de fysiske forhold (vindens retning, hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed).
4.8.1 Metode 4.8.1.1 Anlægsfasen
Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende støjgrænser for anlægsarbejder, da dette er en midlertidig aktivitet. I mange tilfælde gives et tillæg til grænseværdierne for virksomhedsstøj i dagperioden for boliger, mens man i aften- og natperioden fastholder de vejledende grænseværdier. Der er således ved anlægsarbejder praksis for at grænseværdier på op til 70 dB(A) i dagperioden (kl. 7.00-18.00), samt lørdag kl. 7.00-14.00, mens 40-45 dB(A) skal overholdes i resten af tiden. Tilsvarende grænseværdier vil derfor blive antaget for dette projekt.
Anlægsstøjen stammer primært fra etablering af fundamenterne til vindmøllerne. Dette sker ved nedramning af pælefundamenter, som vist i Figur 4-4.
Der er derfor gennemført en støjberegning for nedramning af monopæle (NIRAS, 2019).
Støjniveauet fra de øvrige anlægsaktiviteter såsom kabellægning, sejlads og montering af
vindmøller. vil ligge mere end 10 dB under støjen fra nedramning. Derfor vurderes det, at disse aktiviteter ikke har nogen betydning for det samlede luftbårne støjbidrag i anlægsfasen.
Det er i beregningerne forudsat, at der kun rammes en pæl ad gangen. Som kildestyrke er anvendt 135 dB(A).
Figur 4-4. Eksempel på nedramning af monopæl (NIRAS, 2019).
Beregningen er foretaget i programmet SoundPLAN version 8.1. Foruden støjkort er der foretaget beregninger i 8 beregningspunkter ved de mest udsatte bolig- og sommerhusområder ved kysten ud for det område, hvor mølleparken skal opføres. Beregningspunkternes placering fremgår af Figur 4-5.
Støjniveauet i de enkelte beregningspunkter afhænger af hvilket møllefundament, der rammes.
Der er derfor foretaget beregninger for alle rammesteder enkeltvis, for at finde de højeste støjniveauer, som vil optræde i beregningspunkterne i løbet af hele anlægsperioden.
Det er i beregningen valgt at regne uden impulser fra nedramning af monopæle. Impulser er defineret som den bratte begyndelse af en lyd og afhænger af lydens karakter og ikke støjkildens art. Impulsen opleves af mennesker som en forstærkelse af lydoplevelsen. Dette skyldes, at støjen i beregningspunkterne er så lav, at den med stor sandsynlighed ikke vil være hørbar i beregningspunkterne. Normalt skal der et støjbidrag på min. 40 dB(A) til, før det er relevant at give impulstillæg.
Støjen fra nedramning af monopæle er vurderet for natperioden, da det er om natten der er de mest restriktive grænseværdier.
Figur 4-5. Placering af beregningspunkter i bolig- og sommerhusområder for beregning af anlægsstøj ved nedramning af monopæle i Vesterhav Syd vindmøllepark (NIRAS, 2019).
4.8.1.2 Driftsfasen
Støj fra vindmølleparker reguleres ud fra ”Bekendtgørelse om støj fra vindmøller” (Miljø- og Fødevareministeriet, 2019d). Som angivet i bekendtgørelsen skal støjgrænserne angivet i Tabel 4-3 være overholdt:
Tabel 4-3. Grænseværdier for støj fra vindmøller, udendørs (Miljø- og Fødevareministeriet, 2019d).
Vindhastighed Boliger i åbent land
Bolig- og sommerhusområder
8 m/s 44 dB(A) 39 dB(A)
6 m/s 42 dB(A) 37 dB(A)
Tabel 4-4. Grænseværdier for lavfrekvent støj fra vindmøller, indendørs (Miljø- og Fødevareministeriet, 2019d).
Vindhastighed Boliger i åbent land
Bolig- og sommerhusområder
8 m/s 20 dB(A) 20 dB(A)
6 m/s 20 dB(A) 20 dB(A)
Til beregning af udbredelsen af luftbåren støj fra driften af vindmøllerne i Vesterhav Syd er der anvendt programmet WindPRO. Resultaterne af beregningerne fremgår af den tekniske baggrundsrapport ”Vesterhav Syd Wind Farm, Noise Impact Assessment” (EMD, 2020).
Beregningerne er udført i henhold til ”Bekendtgørelse om støj fra vindmøller” (Miljø- og Fødevareministeriet, 2019d).
Beregningerne tager højde for, at der er tale om vindmøller til havs, og anvender således en lavere terrænkorrektion end den korrektion, der anvendes for vindmøller på land. Ved kystlinjen defineres en overgangszone (200 m), bag hvilken der anvendes almindelig overfladedæmpning.
Fra vindmøller til havs er der desuden et ekstra bidrag fra støjens refleksioner på havoverfladen. I 2019 er disse inkluderet i reglerne for beregning af støj fra vindmøller til havs i ’Bekendtgørelse om støj fra vindmøller’ (Miljø- og Fødevareministeriet, 2019d). De nye retningslinjer er fulgt i beregningerne, og der er således taget højde for refleksioner fra vindmøller til havs.
Støjen fra vindmøllerne beregnes for boliger i åbent land ved det nærmeste udendørs opholdssted, dog maksimalt 15 m fra selve boligen. For bolig- og sommerhusområder skal hele området overholde støjgrænserne.
Beregningen af lavfrekvent støj fra vindmøller er en beregning af den indendørs støj i boligen. Da det vurderes, at sommerhuse har en lavere grad af lydisolation og dermed støjdæmpning, er der i beregningen skelnet mellem almindelige boliger og sommerhuse. Det er udelukkende sommerhuse beliggende i områder udlagt til sommerhusbebyggelse, som er omfattet af denne skelnen i beregningen.
4.8.1.3 Kumulativ støj
I henhold til ’Støj fra vindmøller, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1’ (Miljøministeriet, 2012b) bør vindmøllestøjen ved naboer til eksisterende vindmøller revurderes. Hvis støjbidraget fra de planlagte vindmøller er 15 dB mindre end støjbidraget fra de eksisterende vindmøller, kan man se bort fra disse naboer til eksisterende vindmøller. Der er derfor i beregningerne defineret en
’eksklusionszone’ givet ved ’isodecibelkurven’ for grænseværdien minus 15 dB (for normal støj) for at identificere, hvilke naboer til eksisterende vindmøller der med sikkerhed ikke skal revurderes.
Eksklusionsområdet defineres for både normal støj og lavfrekvent støj ved 6 m/s og ved 8 m/s.
Indenfor dette område revurderes naboer hvor den kumulative støj kunne være kritisk. For at forskellen mellem det lavfrekvente støjbidrag fra de planlagte vindmøller og de eksisterende vindmøller skal være på mere end 15 dB(A), vil der potentielt set skulle revurderes støj ved naboer
til eksisterende møller, der udsættes for et lavfrekvent støjbidrag ned til 5 dB(A) fra de planlagte vindmøller, da grænseværdien er 20 dB(A). Dette vurderes at betyde, at naboer til eksisterende vindmøller unødigt langt fra projektet skal revurderes. Således ville der skulle revurderes støj fra vindmøller ved sommerhusområder nær eksisterende vindmøller i en afstand af op til 17 km fra projektet. Det vurderes, ikke miljømæssigt relevant at vurdere lavfrekvent støj i så store afstande, og at 15 dB linjen her er for restriktiv. For lavfrekvent støj vurderes i stedet, ud fra en forskel på 10 dB mellem bidrag fra de nye og eksisterende vindmøller. Begrundelsen herfor er:
1) Et lavfrekvent støjbidrag på mellem 5 og 10 dB(A) vurderes ikke at være mærkbart og vurderes derfor ikke som værende miljømæssigt relevant.
2) En margen på 10 dB(A) mellem bidraget af lavfrekvent støj fra Vesterhav Syd og bidraget af lavfrekvent støj fra de eksisterende vindmøller vurderes at give en fyldestgørende beskyttelse af naboer til de eksisterende vindmøller. Naboer til eksisterende vindmøller vil således ikke opleve en mærkbar forøgelse i den lavfrekvente støj, når Vesterhav Syd vindmølleparken er i drift, når en sådan 10 dB grænse overholdes.
Inden for ’eksklusionsområdet’ vurderes støjpåvirkningen ved de boliger/områder med skærpede støjkrav/sommerhusområder, hvor den kumulerede støj fra vindmøller risikerer at være kritisk, for at undersøge, om støjgrænserne for det relevante punkt eller område er overholdt.
Der er medregnet støjbidrag fra eksisterende møller ud fra et forsigtighedsprincip om at ethvert betydende bidrag fra vindmøller er medregnet for alle punkter/områder, der er vurderet eller revurderet.
I Tabel 4-5 er angivet afgrænsningen af ’eksklusionsområderne’ for hhv. normal og lavfrekvent støj.
Tabel 4-5. ’Grænseværdier’ for ’eksklusionsområder’ for forskellige områder og former for støj
Krav/område Grænseværdi ’15 dB
linje’
’10 dB linje’
Normal støj, åbent land, 8 m/s 44 dB(A) 29 dB(A) - Normal støj, åbent land, 6 m/s 42 dB(A) 27 dB(A) - Normal støj, bolig- og
sommerhusområder, 8 m/s
39 dB(A) 24 dB(A) -
Normal støj, bolig- og sommerhusområder, 6 m/s
37 dB(A) 22 dB(A) -
Lavfrekvent støj 20 dB(A) (5) dB(A) 10 dB(A)
4.8.1.4 Datagrundlag
Der er udført beregninger for projektet, hvor der opstilles 20 stk. 8,4 MW vindmøller. I beregningen er anvendt akkrediterede støjmålinger som kildestyrkedata for den valgte mølletype på 108,4 dB(A) ved 6,0 m/s og 111,7 dB(A) ved 8,0 m/s (SWECO, 2020).
Vindmølledata for relevante eksisterende vindmøller på land er medtaget i beregningen til vurdering af de kumulative bidrag. Det vurderes umiddelbart, at det kumulative støjbidrag fra vindmøller i Vesterhav Nord, samt i Horns Rev 3 er ubetydeligt, da der er så stor afstand til disse vindmølleparker. Da beregningsmetoden, hvor der inkluderes multiple refleksioner over vand, er ny, og der ikke skal kunne rejses tvivl om disse vindmølleparkers betydning for den samlede påvirkning, er de dog alligevel medtaget i beregningen.
4.8.2 Støj i anlægsfasen
Støj i anlægsfasen vil stamme fra:
• Transport på offentlige veje i forbindelse med transport af vindmølledele m.m. til udskibningshavn
• Nedramning af monopælfundamenter til vindmøllerne
• Aktiviteter på udskibningshavn
• Skibstransport og aktiviteter på havet 4.8.2.1 Transport på offentlig vej
I forbindelse med etablering af vindmølleparken vil der kunne ske transport af vindmølledele m.m.
på offentlige veje. Vindmøllekomponenter skal transporteres fra produktionssted til udskibningshavn. Det forventes dog, at flere af vindmøllekomponenterne vil blive produceret ved havne, så transporten alene vil ske ved skibe med sejlads direkte til anlægsområdet. Det kan anslås, at transporten af hver vindmølle vil bestå af omkring 10 kørsler og/eller sejladser med vindmølledele. Det forventes at kørsler på vejnettet fortrinsvis vil ske i ydertimerne for at mindske gener for trafikken. Der vil herudover kun være helt begrænset transport af andet materiale og personel på vejnettet.
Der skal en stigning i trafikken på mere end 25 % til, for at støjen øges med 1 dB(A). Dette svarer til en ændring, som lige akkurat kan registreres. Forøgelsen af trafikken på offentlige veje på grund af projektet vil ligge meget under 25 %.
4.8.2.2 Nedramning af monopælfundamenter
Nedramning af monopælfundamenter vil være den mest støjende aktivitet i anlægsfasen.
Anlægsarbejderne planlægges at foregå over en periode på omkring et halvt år, men med varierende aktiviteter, der i alt kun varer ca. 75 dage. Perioden, hvor der foretages nedramning, kan forekomme over en periode på ca. 1 måned. Det vil tage ca. 1 døgn at foretage nedramning af et fundament, inkl. forberedelse. Selve nedramningen vil typisk vare mellem 4 og 6 timer pr. mølle.
Under gunstige vejrforhold kan nedramning af en monopæl udføres på 2-6 timer og sandsynligvis vil nogle pæle kunne nedrammes endnu hurtigere. Dette betyder, at den samlede tid, der vil være støj fra nedramning, vurderes at være på 20-60 timer og maksimalt 120 timer fordelt over en
periode på ca. 1 måned. Det er forudsat i vurderingen, at installationen af fundamenterne sker kontinuerligt og foregår døgnet rundt.
Figur 4-6. Eksempel på støjudbredelse fra nedramning af monopæl i natperioden (NIRAS, 2019).
De udførte beregninger for natperioden viser, at støjbelastningen i de 8 beregningspunkter i bolig- og sommerhusområder ligger væsentlig under 40 dB(A), som illustreret i Figur 4-6 samt Tabel 4-6.
De angivne støjbelastninger er beregnet ud fra den mest støjende rammeposition for hvert enkelt beregningspunkt i bolig- og sommerhusområder.
Tabel 4-6. Beregnet støjbelastning i dB(A), for nedramning ved Vesterhav Syd (NIRAS, 2019).
Beregningspunkt Støjbelastning Lr
[dB(A)], uden impulstillæg
Grænseværdi, nat [dB(A)]
Udvidet usikkerhed [dB]
S-1 24 40 3
S-2 28 40 3
S-3 25 40 3
S-4 31 40 3
S-5 29 40 3
S-6 29 40 3
S-7 31 40 3
S-8 28 40 3
4.8.2.3 Aktiviteter på udskibningshavn
På udskibningshavnen vil der være et lager af komponenter til vindmøllerne (tårne, naceller m.m.), og disse skal klargøres til udskibning. Støj fra disse aktiviteter vil være underlagt det kommunale tilsyn, som kan meddele påbud om overholdelse af de vejledende støjgrænser, såfremt der vurderes at være behov for dette.
Hvilken udskibningshavn, der vil blive anvendt, er ikke besluttet. Men det må formodes at blive en havn på den jyske vestkyst, som er planlagt til formålet.
4.8.2.4 Skibstransport og aktiviteter på havet
Fra udskibningshavnen fragtes materiale på pramme eller af de fartøjer som udfører installationerne. Op til 25-30 skibe vil være aktive i anlægsområdet samtidig.
4.8.3 Støj i driftsfasen 4.8.3.1 Normal støj
Beregningerne af støjudbredelsen fra møllerne i driftsfasen viser, at støjen fra vindmølleparken i sig selv overholder grænseværdierne for støj ved vindhastigheder på hhv. 6 og 8 m/s, som illustreret i Figur 4-7 (EMD, 2020).
Figur 4-7. Støjudbredelse for normal støj ved hhv. 6 og 8 m/s. De blå linjer angiver grænseværdi for bolig og sommerhusområder (37/39 dB(A)), mens de røde linjer angiver grænseværdi for åbent land (42/44 dB(A)) (EMD, 2020). Figuren viser støjudbredelse for både projektets vindmøller samt for eksisterende vindmøller på land.
Ser man på den kumulative støj, hvor støj fra eksisterende møller i området indgår i beregningen, ses det af Figur 4-8, at eksklusionsområdet ikke rammer kysten. Derfor er der ikke områder, indenfor hvilke der skal beregnes kumuleret støj.
Der er imidlertid foretaget beregning af det kumulative støjniveau ved punkter på kysten. Det højest kumulerede støjniveau i nærheden af de eksisterende Hvide Sande Møller er på hhv. 36,9 dB(A) og 38,5 dB(A) for vindhastigheder på hhv. 6 m/s og 8 m/s, hvilket er under grænseværdierne for de to vindhastigheder. Det skal dog bemærkes, at forskellen på støjbidraget fra projektets vindmøller og Hvide Sande-møllerne ligger langt over 15 dB, og den kumulerede støj i nærheden af møllerne skal derfor ifølge vejledningen til støjbekendtgørelsen ikke undersøges nærmere.
Figur 4-8. Illustration af ’eksklusionsområder’ ved 8 m/s for hhv. åbent land (rød) og bolig- og sommerhusområder (blå). Tilsvarende figur for 6 m/s kan ses af (EMD, 2020).
4.8.3.2 Lavfrekvent støj
For den lavfrekvente støj viser beregningerne (EMD, 2020), at støjen fra vindmølleparken overholder grænseværdierne ved vindhastigheder på både 6 og 8 m/s samt for både boligområder og sommerhusområder. Figur 4-9 illustrerer udbredelsen af den lavfrekvente støj ved 8 m/s.
Figur 4-9. Støjudbredelse for lavfrekvent støj ved 8 m/s for boligområder (blå linje) og sommerhusområder (rød linje) (EMD, 2020).
For den kumulative, lavfrekvente støj viser ’eksklusionsområdet’ som illustreret i Figur 4-10, at sommerhusområder kan være påvirket af kumulativ støj. Men da der ikke er placeret eksisterende vindmøller nær sommerhusområder, er det vurderet, at der ikke er områder, indenfor hvilke der skal beregnes kumulativ lavfrekvent støj. Møllerne i Hvide Sande står kun nær boligområder og skal således ikke vurderes nærmere.
Der er imidlertid foretaget beregning af det kumulative, lavfrekvente støjniveau ved punkter på kysten. Det højest kumulerede lavfrekvente støjniveau i nærheden af de eksisterende Hvide Sande Møller er på hhv. 11,4 dB(A) og 14,6 dB(A) for vindhastigheder på hhv. 6 m/s og 8 m/s, hvilket er under grænseværdierne for de to vindhastigheder.
Figur 4-10. Oversigtskort som viser de områder, der skal vurderes nærmere i forhold til lavfrekvent, kumulativ støj. Grønne områder angiver sommerhusområder, mens røde områder angiver almindelige boliger. Den røde linje angiver eksklusionsområde for sommerhusområder, mens den blå linje angiver eksklusionsområde for boligområder. (EMD, 2020)
Således er det vurderet, at der ikke vil være overskridelser af grænseværdierne for lavfrekvent støj.
4.8.4 Støj i demonteringsfasen
Det præcise omfang af aktiviteterne i demonteringsfasen kendes ikke, men de vurderes at ville blive af et omfang mindre end anlægsaktiviteterne. Der vil bl.a. ikke blive udført nedramning af monopæle.