5.4 Planter og dyr
5.4.2 Eksisterende forhold
I det følgende beskrives de eksisterende forhold for bunddyr og planter i de undersøgte områder.
5.4.2.1 Bundplanter
Der er ikke observeret makroalger eller ålegræs i undersøgelserne. Dette er konfirmeret af gennemgang af orthofotos fra området og fra de gennemførte prøvetagninger.
5.4.2.2 Bunddyr i undersøgelsesområdet for vindmølleparken
Videoundersøgelserne af havbunden i undersøgelsesområdet viser et overfladelevende bunddyrssamfund bestående af få arter og individer domineret af almindelig søstjerne (Asteria rubens) og eremitkrebs. Der forekommer spredte sten fortrinsvis i den centrale og sydlige del af undersøgelsesområdet. De større sten er enten dækket af mosdyr (fortrinsvis bladmosdyr (Flustra foliacea), søanemoner eller uden fauna.
Figur 5-10. Bladmosdyr (Flustra foliacea, blå pil) og søanemoner (rød pil), som karakteristiske
overfladelevende bunddyr på den stenede bund (venstre) og søstjerner i blødbundsområderne (sand og silt) (højre) (MariLim, 2015).
Der er ikke observeret danske rødliste-arter i undersøgelsesområdet, ligesom der ikke er fundet biogene rev-dannelser i form af f.eks. bevoksninger af blåmuslinger og østers. Bundfaunaen i området består af almindelige arter for Nordsøen og Vestkysten.
Den største forekomst af dyr er registeret nede i havbunden. Arts- og individantallet varierer meget mellem bundfaunaprøverne. Bundprøverne viser, at havbørsteorme er den gruppe af bunddyr, som forekommer med det største antal arter. Der er fundet i alt 77 forskellige arter af bunddyr i undersøgelsesområdet, hvoraf havbørsteorme udgør de 35 arter, bløddyr (primært muslinger) repræsenteret ved 16 arter og krebsdyr (Crustacea) med ni arter (Figur 5-11). Grupperingen
”andre” dækker f.eks. over pighuder, søanemoner, slimbændler, rundorme og arter af ledorm indenfor klassen Oligochaeta. Individtætheden er kendetegnet ved en dominans af havbørsteormen Notomastus latericus (gennemsnitlig forekomst 13 %), efterfulgt af to andre små havbørsteorm Pisione remota (11 %), Protodorvillea kefersteini (9 %) og dernæst skinnende nøddemusling (Nucula nitidosa, 9 %). Havbørsteormen Notomastus latericus er en typisk art i områder med sandbund, mens havbørsteormene Pisione remota og Protodorvillea kefersteini er typiske for områder med grovere sedimenter. Skinnende nøddemusling forekommer i områder med sandet og mudret bund.
Figur 5-11. Bundfaunaens sammensætning i undersøgelsesområdet for vindmølleparken fordelt på de taksonomiske grupper havbørsteorm, krebsdyr, bløddyr og ”andre”. Gruppen ”andre” dækker f.eks. over pighuder, søanemoner, slimbændler, rundorm og arter af ledorm indenfor klassen Oligochaeta (antal arter) (MariLim, 2015).
Ved at kombinere de karakteristiske havbundstyper i undersøgelsesområdet for vindmølleparken med de bunddyr, der er fundet tilknyttet havbundstypen i videoundersøgelserne og i bundprøverne er habitattyperne kortlagt ifølge HELCOM HUB klassifikationssystemet. Fordelingen af habitattyperne i undersøgelsesområdet er vist på Figur 5-12.
Den største del af undersøgelsesområdet er på denne baggrund karakteriseret som ”sandbund med skinnende nøddemusling” (fordi skinnende nøddemusling udgør mindst 25-50 % af den samlede biomasse). Habitattypen ”sandbund med stribet tallerkenmusling” findes fortrinsvis i den lavvandede og nordøstlige del af området. De grovere sedimenttyper er domineret af en række forskellige havbørsteorm fortrinsvis i den nordlige del af undersøgelsesområdet. I små afgrænsede områder findes desuden habitattypen ”mudret sediment med skinnende nøddemusling”. I den mest vestlige del af undersøgelsesområdet, hvor møllerne placeres, dominerer ”groft sediment den nordlige fjerdedel af havbunden, og den øvrige del domineres af ”sand med skinnende nøddemusling”.
Biodiversitetsindeksene er generelt høje for stationerne med sandbund og mindre i områder med grovere eller blandet bund. Dette skyldes et højere artsantal med et mere jævnt fordelt individantal på sandbunden og meget dominerende enkeltarter på den grovere havbund.
Figur 5-12. Habitattypernes fordeling indenfor undersøgelsesområdet og i kabelkorridoren (MariLim, 2015).
5.4.2.3 Bunddyr i kabelkorridoren
Bundsamfundet er undersøgt i to kabelkorridorer (se Figur 5-9). I projektet anvendes kun den nordlige kabelkorridor, og det er denne der er beskrevet i det følgende (se Figur 5-12).
Videoundersøgelserne af sandbunden i kabelkorridoren viser ligesom i undersøgelsesområdet et overfladelevende bunddyrssamfund (epifauna) bestående af meget få arter og individer domineret af almindelig søstjerne (Asteria rubens) og eremitkrebs.
Der er ikke observeret danske rødlistearter i kabelkorridoren ligesom, der ikke er fundet biogene rev-dannelser i form af f.eks. bevoksninger af blåmuslinger og østers. Bundfaunaen i området består af almindelige arter for Nordsøen og Vestkysten.
Den største forekomst af dyr findes igen nede i selve havbunden, og bundprøverne viser ligeledes, at havbørsteormene er den dominerede gruppe af bunddyr. Der er fundet i alt 31 arter af bunddyr i kabelkorridoren. Heraf er der 16 arter af havbørsteorm, efterfulgt af krebsdyr (Crustacea), som er repræsenteret med 5 arter. Bløddyr (primært muslinger) og de resterende arter er hver repræsenteret med fem arter.
De arter, som forekommer med flest individer på sandbunden i kabelkorridoren, er havbørsteormene Magelona johnstoni, Nepthys hombergii og, Spiophanes bombyx, samt stribet tallerkenmusling Fabulina fabula (Tellina faubla i baggrundsrapporten) (MariLim, 2015).
Artsrigdommen er lav i kabelkorridoren (31 arter) sammenlignet med mølleområdet (77 arter), hvilket kan forklares ved, at der udelukkende forekommer sandbund i kabelkorridoren, og at færre arter er tilpasset den høje bølgeeksponering, som præger de lavvandede, kystnære områder langs den jyske vestkyst (MariLim, 2015).
Ifølge HELCOM HUB klassifikationssystemet er den nordlige kabelkorridor primært karakteriseret ved habitattypen ”sandbund med stribet tallerkenmusling” (se Figur 5-12).
5.4.3 Vurdering af miljøpåvirkning
Vurderinger af eventuelle påvirkninger er foretaget med udgangspunkt i projektets aktiviteter i anlægs-, drifts- og demonteringsfasen samt viden om dyrenes og planternes følsomhed over for de mulige påvirkninger.
De potentielle påvirkninger af bundplanter og -dyr der vurderes, fordelt på projektfase, er sammenfattet i Tabel 5-8. De potentielle påvirkninger er beskrevet og vurderet for de tre projektfaser i de nedenstående afsnit.
Tabel 5-8. Potentielle påvirkninger af havbundens plante- og dyreliv i projektets forskellige faser.
Potentiel påvirkning Anlægsfase Driftsfase Demontering
Øgede koncentrationer af sediment i vandsøjlen
X X
Aflejring af sediment på havbunden X X
Arealinddragelse under nedspuling af kabler
X X
Langvarig arealinddragelse/
Introduktion af hårdbundssubstrat
X X
Varmeudvikling fra de elektromagnetiske felter omkring kablerne
X
Det er ikke fundet relevant at vurder påvirkninger af frigivelse af næringsstoffer og forurenende stoffer fra suspenderet sedimentet, idet der vurderes at være meget lave koncentrationer af disse stoffer i området (COWI, 2015; NIRAS, 2015g). Ændringer af de hydrografiske forhold (bølger, strøm, vandudskiftning, lagdeling) og kystmorfologi er også vurderet at være uden betydning for flora og fauna, da disse vurderes at være mindre end den naturlige variation i området (se 5.1 - Hydrografi og vandkvalitet).
Der er ikke observeret bundplanter i undersøgelsesområdet, og disse er derfor ikke vurderet nærmere i det følgende. Eneste undtagelse er i sammenhæng med fjernelsen af møllefundamenterne i demonteringsfasen, hvor der kan være opstået makroalgesamfund omkring møllepælen lige under havoverfladen.
5.4.3.1 Påvirkninger i anlægsfasen
Påvirkninger af bundlevende dyr og planter i anlægsfasen kan ske som følge af sedimentspild til vandsøjlen i forbindelse med etablering af monopælfundamenterne og nedspuling af kabler.
Sedimentspildet medfører øgede sedimentkoncentrationer i vandsøjlen og aflejring af sediment på havbunden. Nedspulingen af kabler medfører desuden arealinddragelse, idet havbunden i kabeltraceerne forstyrres, hvilket kan medføre forstyrrelse og død af bunddyrene ved nedspulingen.
Øgede sedimentkoncentrationer i vandsøjlen i anlægsfasen kan skygge for vegetationen og nedsætte planters vækst. Bunddyr, som lever af at filtrere deres fødeorganismer fra havvandet, kan være sårbare over for høje sedimentkoncentrationer, fordi deres fødeindtag reduceres.
Aflejret sediment i anlægsfasen lægger sig på havbunden og på de bundlevende dyr og planter.
Sedimentet kan reducere planters vækst pga. skygning og forstyrre bunddyrenes fødeindtag og i værste fald medføre kvælning.
5.4.3.1.1 Sedimentspild
Sedimentspildet medfører ødede sedimentkoncentrationer og aflejring af sediment lokalt omkring grave og spuleaktiviteterne. Sedimentspildet til vandsøjlen i forbindelse med nedspuling af kabler og etablering af monopælfundamenterne er meget begrænset og ligger indenfor den naturlige variation i sedimentkoncentrationer og aflejringstykkelser i området (se afsnit 4.3.1 – Sedimentspild under Kilder til påvirkning). Aktiviteter, der medfører sedimentspild, er kortvarige (< 2 måneder) og foregår fremadskridende og således ikke i hele området samtidigt.
Bunddyrssamfundet langs kysten af den erosionspåvirkede vestkyst er desuden tilpasset jævnlig omlejring af sediment og høje sedimentkoncentrationer over havbunden. Dette skyldes den kraftige, naturlige bølgepåvirkning, der kontinuerligt omlejrer sedimentet tæt på kysten. Disse dynamiske miljøforhold medfører, at det generelt er få, hårdføre arter af f.eks. havbørsteorm og muslinger med hurtigt rekoloniseringspotentiale, som trives her (Kystdirektoratet, 2009).
Havbunden er ligeledes dynamisk med stor sedimenttransport langs kysten og megaribber i dele af området, og dyrene i området er ligeledes tilpasset denne dynamik.
Der vurderes på baggrund af ovenstående ikke at være påvirkninger af bundfaunaen som følge af øgede sedimentkoncentrationer i vandsøjlen og aflejring af sediment på havbunden i anlægsfasen.
5.4.3.1.2 Arealinddragelse under nedspuling af kabler
I anlægsfasen ophvirvles og fjernes havbunden kortvarigt i kabeltraceet i forbindelse med nedspulingen af kablerne. Kablerne bliver overdækket igen af den omgivende, naturlige havbund.
Kabeltraceet planlægges at blive ca. 1-2 m bredt (rundet op til 3 m i arealberegningerne) og ca. 35 km langt.
Arealinddragelsen i forbindelse med nedspulingen af kabler vil på denne baggrund være meget lille (ca. 0,1 km2). Påvirkningen er således lokal. Nedspulingen af kablerne mellem møllerne og ilandføringskablerne tager mindre end 2 måneder, hvorefter bunddyr kan genindvandre fra den omkringliggende havbund i løbet af måneder til få år enten som nysettling eller tilført med strøm og sedimenttransport fra de nærliggende områder. Påvirkningen vil således være mellemlang.
Genetableringen af gravende bunddyr i et forstyrret/overdækket område vil foregå relativt hurtigt, og de første arter vil genetablere sig allerede i sommermånederne, ved gravning og sedimentspild i foråret inden maj (Støttrup et al., 2005; Hygum, 1993). Undersøgelser i forbindelse med kystfodring viser ligeledes en genetablering af bundflora og -fauna indenfor få år efter påvirkningen (1-3 år) (VKI og KDI, 1997a; VKI og KDI, 1997b; DHI, 2001a; DHI, 2001b; Menn, 2003;
Kystdirektoratet, 2009) (se Figur 5-12). Påvirkningen vurderes derfor som værende af lav intensitet,
mellemlang varighed og reversibel karakter. Arealinddragelse som følge af nedspuling af kabler vurderes derfor samlet set som en mindre påvirkning for bunddyr og -planter i området.
Arealinddragelse i form af etablering af hårdbundssubstrat i vindmølleparken bestående af møllefundamenter og stenerosionsbeskyttelse er gennemgået under driftsfasen.
5.4.3.2 Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen skyldes påvirkningerne primært det aftryk, som alle hårde strukturer placeret på havbunden, afsætter. Herudover sker der en mindre varmeudvikling fra kablerne, som kan påvirke bunddyr og planter, der lever umiddelbart op ad kablet.
5.4.3.2.1 Arealinddragelse
De hårde strukturer, som placeres på havbunden, medfører habitattab og forstyrrelser af de dyr og planter, som lever, hvor monopælfundamenter og erosionsbeskyttelse placeres. De forventes ikke fjernet i demonteringsfasen. Etablering af møllefundamenter og erosionsbeskyttelse introducerer derudover nyt hårdt substrat, som er velegnet til vækst af dyr og planter tilknyttet den hårde bund, hvilket kan medføre en stigning i individantallet og artsdiversiteten for hårdbundsarter i området.
Det eksisterende bundfaunasamfund på den bløde bund omkring møllefundamentet vil ikke blive ændret, idet møllefundamenterne og erosionsbeskyttelsen udgør et meget lille areal på havbunden (se afsnit 4.1 - Arealinddragelse), og da det udelukkende er havbunden lige omkring fundamenterne, der påvirkes af anlægsarbejdet. Bundsamfundets overordnede artssammensætning i området, hvor vindmølleparken skal etableres, vil ligeledes ikke blive ændret, da arter knyttet til stenet substrat (=hårdbundssubstrat) allerede er almindeligt forekommende, fordi der forekommer spredte større sten i en stor del af området (3.574 stk. med gennemsnitlig størrelse på 1,13 m2) (MariLim, 2015). Påvirkningen er således, meget lokal men langvarig og vurderes derfor samlet set til mindre.
5.4.3.2.2 Elektromagnetiske felter
Kablerne mellem møllerne og ilandføringskablerne genererer elektromagnetiske felter (EMF) og varme, når strømmen transporteres.
De søkabler, der anvendes, vil være konstrueret således, at omgivelserne bliver skærmet mod det elektriske felt (E-felt), der opstår under driften af vindmøllerne. Det forholder sig til dels anderledes med det magnetiske felt (B-felt), der altid vil kunne påvises udenfor kablet. Som for kabler på land er det magnetiske felt størst lige over kablet. Herefter aftager feltets styrke stærkt med stigende afstand til kablet, så det i en afstand af 10 meter stort set ikke vil være målbart. Som følge af forskellen i strømstyrkerne vil feltstyrkerne over det interne kabelnetværk, der forbinder møllerne, være betydeligt mindre end over selve transmissionskablet. Det elektromagnetiske felt kan medføre temperaturstigninger i sedimentet lige omkring kablet. Dette er bl.a. observeret i Nysted Havmøllepark (Energinet.dk, 2014).
Der findes få studier af bunddyrs tålegrænser for magnetiske felter og temperaturstigninger.
Sårbarheden af nogle af de mest almindelige bunddyrarter langs den jyske vestkyst blev vurderet i forbindelse med VVM for Horns 3 (Energinet.dk, 2014). Bunddyrene blev her vurderet til generelt ikke at være sårbare overfor elektromagnetiske felter (EMF). Ligesom de fleste dyr ikke var sensitive overfor temperaturstigninger. Kun almindelig søstjerne (Asteria rubens) er registreret som værende medium sensitiv i forhold til en temperaturstigning i sedimentet. Almindelig søstjerne er dog en mobil overfladelevende art, som er i stand til at forlade det påvirkede område.
Sensitiviteten for bundfaunaen i området generelt vurderes derfor til lav og påvirkningen vurderes samlet set som ubetydelig for bunddyr.
5.4.3.3 Påvirkninger i demonteringsfasen
Fjernelse af søkabler i demonteringsfasen vil medføre sedimentspild i umiddelbar nærhed af kablerne, ligesom evt. fjernelse af fundamenterne kan medføre et mindre sedimentspild lokalt omkring fundamentet. Det forventes, at fundamenterne afskæres lige under havbundsniveau.
Mængden af suspenderet sediment og efterfølgende sedimentation vurderes sammenligneligt eller mindre end i anlægsfasen. Sedimentspildet er formodentligt mindre i demonteringsfasen end i anlægsfasen, idet der ikke er behov for at spule i havbunden ved demonteringen. Kablerne planlægges i stedet gravet op. Hvis kablerne kan trækkes op, vil påvirkningen være endnu mindre.
Der vurderes samlet set ikke at være en påvirkning af dyr og planter som følge af demontering af søkabler ligesom det er tilfældet i anlægsfasen.
Det forventes, at erosionsbeskyttelsen efterlades på havbunden. Efter ca. 25 års drift vil der være etableret et stabilt hårdbundssamfund på møller og erosionsbeskyttelse. Ved demonteringen fjernes dele af de revlignende strukturer over havbundsniveau. Især de øverste dele af møllefundamenterne tættest på havoverfladen kan være levested for makroalger pga. større lystilgængelighed, men det er kun en mindre del af de hårde strukturer, der fjernes, og påvirkningen vurderes samlet set at være mindre.
På samme måde som i anlægsfasen vil der skabes aftryk i havbunden fra de arbejdsfartøjer, der anvendes til demontering af vindmøllerne, Påvirkningen af dyr vil dog være begrænset til et meget lille areal på havbunden lige omkring fundamenterne. Desuden vil der ske en genindvandring af dyr og planter fra de omkringliggende populationer, og påvirkningen vurderes derfor at være ubetydelig.
5.4.3.4 Sammenfatning
Nedenstående Tabel 5-9 opsummerer påvirkningerne af bundfauna og -flora som følge af anlæg, drift og demontering af Vesterhav Syd vindmøllepark. Samlet vurderes påvirkningerne at være mindre, ubetydelige eller ingen for bundlevende dyr og planter. Samfundet på havbunden vurderes derfor at kunne opretholde den nuværende sammensætning uden væsentlige ændringer som følge af projektet.
Tabel 5-9. Sammenfattende vurderinger af påvirkninger af bundflora og -fauna som følge af Vesterhav Syd.
Emne Fase Påvirkning
Suspenderet sediment Anlæg
Drift Demontering
Ingen Ingen Ingen
Sedimentation Anlæg
Drift Demontering
Ingen Ingen Ingen Arealinddragelse under nedspuling af
kabler
Anlæg Drift Demontering
Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Tilførsel af fast substrat (hårde anlæg på
havbunden)
Anlæg Drift Demontering
Mindre Mindre Mindre Varmeudvikling fra de
elektromagnetiske felter omkring kablerne
Anlæg Drift Demontering
Ingen Ubetydelig
Ingen