I dette afsnit vil der ses på hvilke samfundsmæssige konsekvenser lovændringen kan medføre sig.
Først ses der på de offentlige konsekvenser i form af merprovenu og omkostninger. Dernæst ses der på den generelle økonomi i samfundet. Slutteligt ses der på hvilke alternativer den enkelte borger ville kunne benytte i stedet for forældrekøb.
Offentlige konsekvenser
Lovændringen er som nævnt tidligere estimeret til at give et merprovenu, men også at have omkostninger i forhold til implementeringen. Dette bliver der analyseret på i nedenstående afsnit.
Merprovenu
For overskuelighedens skyld er nedenstående figur inddraget igen, denne viser merprovenuet der er estimeret. Her ses dog kun den umiddelbare virkning, da det er den der bliver analyseret på.
Mio. kr. 2021 2022 2023 2024 2025 2030
Umiddelbare virkning 170 190 210 220 240 290
Som der blev nævnt i det redegørende afsnit, blev der taget udgangspunkt i at der i kapitalafkast- og virksomhedsordningen var 13.500 forældre køb. Ud fra ovenstående estimeret virkning, ville det i 2021 skabe et merprovenu på 170 mio. kr. Hvis man forudsætter at de solgte forældrekøbsboliger bliver solgt til private, så vil der også opstå et merprovenu i form af ejendomsværdiskat, hvilket der ikke har været betalt ved forældekøbsboligerne.
Hvis man dividerer de 13.500 op i de 170 mio., vil det give er merprovenu på 12.593 kr. pr.
forældrekøb. I 2030 vil merprovenuet består af 21.481 kr. pr. forældrekøb. I dette merprovenu er der taget udgangspunkt i at en gennemsnitlig bolig udgør 2 mio. kr. Derudover estimeres det at der er en belåning på 80%, og at renten udgør 2,5%. Dette er samme forudsætninger der er benyttet til udregningerne ved indkomstopgørelserne og skatteberegninger.
I tidligere skatteberegninger fra før og efter lovændringen, hvor der blev benyttet gældende skattesatser for 2021 i begge beregninger, resulterede dette i nedenstående forskel.
VSO Før lovændringen
Beskatning i alt 320.453
Efter lovændringen
Beskatning i alt 324.031
Forskel 3.578
Forskellen bestod af 3.578 kr., hvilket er en merbeskatning. Ifølge statens merprovenu ville den gennemsnitlige merbeskatning pr. forældrekøb består af 12.593 kr., hvorved det kan påpeges at der er en forskel på 9.015 kr. Selvom anskaffelsessummen og forrentningen på forældrekøbsboligen var ens, er der flere forudsætninger der skal tages højde for. I det opstillede eksempel blev det forudsat at der var tale om en solvent virksomhed, med aktiver for 5.000.000 kr. og gæld på 4.000.000 kr.
Ved estimatet af merprovenuet er disse forudsætninger ikke blevet oplyst og blandt andet dette kan skyldes forskellen i merbeskatningen.
Implementeringsomkostninger
For overskuelighedens skyld er nedenstående figur inddraget igen, der viser implementeringsomkostningerne.
Mio. kr. 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Stigning i administrative omkostninger i
Skatteforvaltningen
1,5 1,1 5,6 5,5 5,5 5,4 1,2
Her ses en svingende stigning i implementeringsomkostningerne. I 2021 og 2022 ligger stigningen på henholdsvis 1,5 og 1,1, hvilket kan ses som en opstartsfase, hvor der bliver brugt ressourcer på oplysninger og kampagner m.m.
I 2023 ses en markant stigning til 5,6, hvilket kan skyldes, at det først er der, man får tid til at gennemgå selvangivelserne for 2021. Jeg forudsætter, at størstedelen af forældrekøbene følger kalenderåret, og derved er fristen for selvangivelsen den 30. juni. Det vil sige, at for kalenderåret 2021 er fristen for angivelsen d. 30. juni 2022, og dermed vurderer jeg, at der er afsat ressource til at gennemgå disse i 2023. Som det fremgår af ovenstående figur, ligger stigningen af administrative omkostninger også højere i 2024, 2025 og 2026, hvilket jeg har vurderet skyldes gennemgang af
selvangivelserne for 2022, 2023 og 2024. I 2027 ses et fald i omkostningerne, hvilket indikerer, at man på det tidspunkt forventer, at der er kontrol med selvangivelserne for 2025, og der derfor ikke skal afsættes så mange ressource til gennemgang. Derved kan det også nævnes, at andelen af forældrekøb forventes af falde, hvilket resulterer i færre selvangivelser, der skal gennemgås.
Delkonklusion
De offentlige konsekvenser vil samlet set være positive, da der kommer flere penge i statskassen i løbet i de næste år ifølge den estimerede beregning. Dette skyldes at merprovenuet er væsentligt højere end de meromkostninger, der er estimeret i form af implementeringen. Derudover blev den gennemsnitlige merbeskatning sammenlignet med den beregnede merbeskatning, hvilket lå meget tæt op ad hinanden.
Samfundets fremtidige økonomi
I dette afsnit ses der nærmere på hvilken fremtidige økonomi, lovændringen kan skabe for samfundet. Her belyses hvilket grundlag formålet kunne have og hvilke alternativer der kan benyttes i stedet for forældrekøb.
Boligboble
Det overordnede formål med lovændringen var at mindske interessen for forældrekøb, hvilket kan skyldes at man vil forhindre stigningen i boligpriserne i storbyerne og dermed undgå en såkaldt boligboble. En boligboble er en høj stigning i boligpriserne, som ikke er vedvarende, og hvor boligpriserne ikke hænger sammen med økonomien i samfundet. Med økonomien i samfundet menes der blandt andet indkomst, rente og skatter. En boligboble kan starte med en stor efterspørgsel til et begrænset udbud. Dette kan relatere til boligpriserne i blandt andet de store studiebyer, hvor det kan være svært og dyrt at finde en bolig.
En boligboble nævnes tit i sammenhæng med en finanskrise, hvilket skyldes når boligboblen brister styrtdykker priserne. Bristningen af en boligboble vil medføre at boligejerne vil have mere gæld end hvad boligen er værd. Dette vil resultere i intet salg på boligmarkedet og at låntagerne ikke vil kunne betale deres renter, hvorved der optages flere lån.
Dette så vi et tilfælde af ved finanskrisen i 2007 og 2008 i Danmark.
I den periode var kapitalafkastsatsen oppe på 4%.39 Kapitalafkastsatsen beregnes ud fra et gennemsnit af kassekreditrenter for ikke-finansielle selskaber i de første 6 måneder i det
pågældende år. Det vil altså sige at den høje kapitalafkastsats afspejler renteniveauet i året. Hvorved det kan konkluderes at renteniveauet under finanskrisen var 4% højere end i 2020. I forlængelse af førnævnte kan det tilføjes at kapitalafkastsatsen for 2021 ikke er beregnet endnu.
Alternativer
Ud fra det redegørende afsnit omkring de politiske kritikere, blev der kommenteret på at
lovændringen var let at omgå. I dette afsnit vil det belyses, hvilke alternativer, der kan benyttes, hvis man som nærtstående part gerne vil hjælpe en anden nærtstående part med køb af fast bolig.
Nærtstående parter og personkreds
En nærtstående part består som nævnt tidligere af en person og dennes ægtefælles børn og disses ægtefæller, børnebørns og disses ægtefæller, forældre og disse ægtefæller samt bedsteforældre og disses ægtefæller. Det vil sige, at nærtstående parter omhandler lige linjer, og derved indgår fx søskende og kærester ikke, medmindre der er børn imellem eller man er gift. Det vil sige, at en person kan købe en bolig og udleje til en søskende eller kæreste uden, at dette bliver set som forældrekøb.
I et tænkt eksempel hvor en familie består af en datter, en mor og hendes kæreste. Kæresten og moren har ikke nogen børn sammen. Moren og kæresten vil gerne hjælpe datteren godt på vej og vil derfor gerne købe en ejerbolig, hvor hun kan bo. Da moren indgår som nærtstående part, vælger kæresten at købe ejerboligen, da han ikke indgår i personkredsen for nærtstående parter. Ved at morens kæreste køber en ejerbolig, vil han have ret til de skattefordele, som ikke længere er gældende ved forældrekøbet.
I et andet tænkt eksempel kan en bror købe en ejerbolig og udleje til søsterens barn. Hverken søsteren eller barnet vil være nærtstående part til broderen, og derfor vil denne udlejning ikke ses som et forældrekøb.
39 https://skat.dk/skat.aspx?oID=1948906&chk=217272 - Oversigt over kapitalafkastsatser fra 2000-2020 jf. Skat
Et tredje tænkt eksempel er to familier, der hver består af to forældre og et barn. Begge forældrepar køber en ejerlejlighed og udlejer til modsatte families barn. Dette betragtes heller ikke som
forældrekøb, da børnene ikke er nærtstående part til den modsatte families forældre. Her er det vigtigt at påpege, at ejerboligkøbene skal være uafhængige af hinanden og deres børn.
Rentefrit familielån
Hvis man som forælder, gerne vil sikre sit barn en bolig, kan man købe en fast ejendom og derefter sælge boligen til barnet. Det vil sige, at forældrene overdrager boligen til barnet, hvoraf der bliver ydet et lån fra forældrene til barnet; et såkaldt rentefrit familielån. Ved et sådan lån er der intet skattemæssigt problem, da der hverken skal betales gaveafgift eller indkomstskat. Rentefrit
familielån kan sættes sammen, ligesom man ønsker det – dog er de fleste rentefrie, da ordningen ses som en hjælp til låntager. Hvis der er tale om et lån med renter, skal disse renter naturligvis
indberettes til skat og dermed beskattes. I forhold til at afdrage på lånet, bestemmes dette også individuelt. Det hyppigst udarbejdede lån er anfordringslån, hvor der ikke er et bestemt tidspunkt, hvor pengene skal være betalt retur.
Lånet kan afskrives med den årlige afgiftsfrie gave på 68.700 kr. i 2021 – dog må dette ikke være hensigten med lånet eller noget, der er aftalt på forhånd. Hvis begge ens forældre står som långiver, vil man kunne nedskrive lånet med det dobbelte, da begge har en afgiftsfri gavegrænse på 68.700 kr.
Ved brug af denne mulighed anses det ikke som selvstændig erhvervsdrivende, og derved opnår man ikke de skattemæssige fordele, der blandt andet indeholder ret til fradrag for renter i den personlige indkomst.
Udlejning til nærtstående part i delperioder
Som følge af bemærkningerne fra FSR, vil der i dette afsnit ses nærmere på udlejningen til nærtstående part i delperioder af året. Skatteministeriet bekræftede, at hvis ejendommen ikke var udlejet til nærtstående part i starten og i slutningen af indkomståret, ville der ikke skulle ske rentekorrektion og reduktion i kapitalafkastgrundlaget. Hvorfor der ikke skal foretages en delperiodeopgørelse.
I et tænkt eksempel har en forælder købt en lejlighed, som lejes ud til en ekstern part, som fraflytter 1. maj, hvorfor barnet flytter ind i starten juni 2021, da der er studiestart i august. To måneder efter studiestart beslutter barnet at droppe ud, og flytte for at prøve noget andet. Det vil sige at barnet bor i lejligheden i 4 måneder, fra juni til oktober. Fra oktober flytter en ny ekstern part ind.
Da barnet ikke har lejligheden til rådighed i hverken starten eller slutningen af indkomståret, vil der ikke skulle beregnes rentekorrektion eller reducering i kapitalafkastgrundlaget. Det vil altså sige at hvis forældreren benytter VSO som beskatningsmulighed, vil der være fradrag for renter i den personlige indkomst, uden der skal korrigeres for renter.