Lokale samarbejdspartnere og udeskolefaciliteter

Indholdet af udeskoleundervisningen på de enkelte skoler er meget afhængigt af de lokale forhold omkring skolen. Det er netop en af pointerne ved projekt UaU, at skolerne skal udvikle deres egen tilpassede udeskole, der udnytter skolernes lokale miljøer, samarbejdspartnere og faciliteter. På flere af caseskolerne spiller udeskole sammen med allerede etablerede kommunale initiativer, der fungerer som mellemled mellem tilbud fra bl.a. lokale kulturinstitutioner og skoler.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at brugen af lokale samarbejdspartnere er meget udbredt blandt deltagerne i projekt UaU. Kun en enkelt skole angiver, at de ikke har nogen samarbejdspartnere.

De tre hyppigst anvendte samarbejdspartnere er naturvejledere (eller lignende), museer og kirker (præster eller sognemedarbejdere) – mellem 57 og 74 % af de adspurgte skoler har benyttet sig af

disse samarbejdspartnere. Andre hyppige samarbejdspartnere er landmænd, idrætsforeninger og andre lokale foreninger (50-52 %) og jægere/lystfiskere, butiksejere og biblioteker (33-38 %).

Tabel 2.5 Samarbejdspartnere i udeskole, i procent

Samarbejdspartnere Procent

Naturvejleder, friluftsvejleder, miljøvejleder eller lignende 74

Museer 64

Præster/sognemedarbejdere 57

Lokale foreninger 52

Landmænd 50

Idrætsforeninger 50

Lystfiskere/jægere 38

Butiksejere 36

Bibliotek 33

Skovejere 21

Plejehjem 21

Andre 12

Lokalpolitikere 10

Ingen 2

Note: Andel af 42 deltagerskoler (i procent) der har angivet, at de samarbejder med de nævnte aktører.

Kilde: VIVEs spørgeskemaundersøgelse.

Udeskole kan foregå i flere forskellige miljøer, idet definitionen af udeskole blot kræver, at undervis-ningen foregår uden for klasseværelset. Overordnet kan man skelne mellem fire forskellige miljøer (Ejbye-Ernst et al., 2015 B):

 Skolens egne udendørsarealer (fx legeplads, skolegård, fodboldbaner og lignende)

 Naturmiljøer uden for skolens område (fx skove, strande, naturlegepladser, parker, naturbaser og lignende)

 Kulturmiljøer (fx museer, biblioteker, kirker og lignende)

 Samfundslivet (fx virksomheder, landbrug, genbrugsstationer, vandværker og lignende).

Blandt de skoler, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, foregår udeskoleundervisningen hyppigst i skolens egne udendørsarealer (81 % af skolerne har haft udeskoleundervisning her inden for den seneste uge). Dernæst er udeskole hyppigst i naturmiljøer uden for skolens område (52 % i seneste uge), herefter i kulturmiljøer (45 % i seneste måned) og sidst i samfundslivet (38 % i seneste måned). Disse tal fremgår ikke i tabel.

På caseskolerne foregår udeskole ligeledes oftest på skolens egne arealer eller i umiddelbar nær-hed heraf. Skolerne benytter primært bålhytter, grønne arealer, skovarealer og områder med asfalt, når der gennemføres udeskole på eller i umiddelbar nærhed af skolen. Tre af caseskolerne har bygget eller planlægger nye faciliteter, som bl.a. får en funktion i relation med udeskole. En af sko-lerne planlægger en fornyelse af store dele af skolens udearealer, og en anden planlægger at an-lægge en sansehave umiddelbart efter afslutningen af projekt UaU. Den sidstnævnte skole har en aktiv forældregruppe, som formår at søge fonde og samle penge ind til at skabe gode rammer for fx udeskole på skolen. Som resultat heraf er der bl.a. blevet bygget en stor hytte, med plads til en

større gruppe elever, halvtag, bålsted og et aflåst skur til materialer. Derudover er der blevet skabt gode rammer for aktive frikvarter som en følge af forældregruppens indsats.

Både ledere og lærere på caseskolerne fremhæver både fordele og ulemper ved deres respektive beliggenheder. En af caseskolerne ligger i udkanten af en større by, og lærerne fremhæver de mu-ligheder, det giver, at de kan tage en bybus med eleverne og i løbet af relativt kort tid kan nå frem til mange forskellige steder. Samtidig ligger skolen lige ved siden af et skovområde, så selvom de har byen og de mange kulturelle tilbud tæt på, har de også natur lige ved siden af. Derimod ligger de tre andre skoler i mindre byer eller landsbyer, og her oplever man det som en udfordring både at skulle bruge tid og penge på transport, hvis eleverne skal længere væk, end de kan gå eller cykle.

En kommune har valgt at give 1 mio. kr. til transport til kommunens skoler, når de arbejder med udeskole. Det er et element i at støtte op om, at kommunens platform med vidensdeling kan komme godt fra start.

Derudover er der i tre ud af de fire kommuner, hvor henholdsvis caseskole 3, caseskole 1 og case-skole 4 ligger, kommunale projekter, der spiller sammen med udecase-skole. De kommunale platforme er udformet forskelligt og er på forskellige stadier, men fælles for dem er, at de skal fungere som idebank for lærere i hele kommunen. Her kan lærere søge på bestemte emner eller aktiviteter og finde oplysninger om, hvordan en konkret aktivitet kan bookes. For eksempel kan der være tale om et biblioteksbesøg med rundvisning og information om, hvordan man bruger et bibliotek, eller det kan målrettes et specifikt emne. Det kan være en biavler, som gerne vil have besøg af skoler og stiller sin viden til rådighed. Det kan også være kulturtilbud, hvor man i nogle tilfælde skal betale for at deltage. På caseskole 1 har en lærer haft orlov og været med til at opbygge det kommunale netværk, og endnu en lærer skal fremadrettet på orlov for at fortsætte arbejdet med netværket.

Tanken er, at udbredelsen omkring udeskole styrkes lokalt på skolerne ved at bringe lokale lærere ind i arbejdet omkring opbygningen af netværket. Det viser sig dog igennem et opfølgende interview med en repræsentant fra skolen, at en af disse lærere har sagt op og skal arbejde med at bygge noget lignende op i nabokommunen.

Tabel 2.6 Udeskolefaciliteter, i procent

Procent

Ingen 2

Overdækkede områder (fx bålhytter, sejldugsoverdækkede samlingsarealer og lignende) 81 Undervisningsmaterialer (fx kort over lokalområdet, bøger, apps og lignende) 79 Materiel til brug ved udflugt (fx trækvogne, cykler, presenninger og lignende) 81

Ved ikke 2

Andet 0

Note: Andel af 42 deltagerskoler (i procent), der angiver, at de benytter de nævnte udeskolefaciliteter.

Kilde: VIVEs spørgeskemaundersøgelse.

Stort set al udeskoleundervisning benytter særlige udeskolefaciliteter i et eller andet omfang – kun en enkelt skole svarer, at de ikke benytter særlige udeskolefaciliteter. Der er ikke en type af facilite-ter, der synes at være mere populær eller nødvendig end andre, skolerne bruger i lige høj grad overdækkede områder (fx bålhytter, sejldugsoverdækkede samlingsarealer og lignende), undervis-ningsmaterialer (fx kort over lokalområdet, bøger, apps og lignende) og materiel til brug ved udflugt (fx trækvogne, cykler, presenninger og lignende). Det betyder også, at de fleste skoler har investeret i faciliteter i forbindelse med deres deltagelse i projekt UaU, kun fem skoler har ikke investeret i faciliteter. Mere end halvdelen af skolerne har investeret i materialer til undervisning og udflugt,

mens mere end en tredjedel af skolerne har investeret i overdækkede udeområder (som formodent-lig også er dyrere at indkøbe/etablere). En stor del af skolerne, 61 %, planlægger at investere i yderligere udeskolefaciliteter i skoleåret efter projektåret.