• Ingen resultater fundet

Lokal fil for SOUND Support Inc. for indkomståret 2016

In document Executive summary (Sider 113-116)

Kapitel 8 – Egenudviklet case analyse af SOUND Car-koncernen

8.3 Scenarie 1 – Udarbejdelse af TP-dokumentation efter de nye regler

8.3.4 Lokal fil for SOUND Support Inc. for indkomståret 2016

Sammenlignelige transaktioner

Til fastlæggelse af armslængdeprisen for TP 1 er anvendt en databaseundersøgelse, som er foretaget af databasen ”Amadeus”. Databaseundersøgelsen har identificeret 12 sammenlignelige lavrisiko

salgsselskaber indenfor samme branche, marked og med lignende omsætning som SOUND Sale GmbH.

På baggrund heraf er udregnet en median, som anses for at være armslængdeindtjeningen for denne type salgsselskaber, herunder SOUND Sale GmbH. Undersøgelsens data fremgår af skema 8.5 nedenfor.

Gennemsnitlig nettoavance for sammenlignelige uafhængige salgsselskaber, 2012-2016 Antal

firmaer

Laveste Nederste kvartil

Median Øverste

kvartil

Højeste

Population 12 0,4% 1,6% 2% 3,5% 4,8%

Skema 8.5 Gennemsnitlig nettoavance for sammenlignelige uafhængige salgsselskaber, 2012-2016. Kilde: Egen tilvirkning

Den kontrollerede transaktions overensstemmelse med armslængdeprincippet

Det fremgår af undersøgelsen, at en overskudsgrad på 2% må anses for at være armslængdeindtjenin-gen for SOUND Sale GmbH, da dette er opgjort til medianen. SOUND Sale GmbH har haft en omsætning på DKK 2,811 mia. i indkomståret 2016 og har afholdt omkostninger for DKK 2,755 mia., således at resultatet før finansielle poster (EBIT) er DKK 56 mio., svarende til en overskudsgrad på 2%. Da SOUND Sale GmbH’s overskudsgrad, svarer til medianen i databaseundersøgelsen, konkluderes det, at indtjeningen, herunder den kontrollerede transaktion, er i overensstemmelse med armslængde-princippet.

Økonomiske, finansielle og regnskabsmæssige data

SOUND Sale GmbH’s indkomstår følger kalenderåret (1. januar – 31. december) ligesom de øvrige koncernselskaber. Nedestående skema 8.6 viser en 5-års oversigt over selskabets nøgletal.

Finansielle oplysninger for SOUND Sale GmbH, 5-års oversigt

Beløb i DKK mio. 2012 2013 2014 2015 2016

Omsætning 2.291 2.350 2.714 3.002 2.811

Omkostninger 2.245 2.303 2.660 2.942 2.755

Omkostninger til indkøb af bilanlæg 2.148 2.201 2.561 2.839 2.655

Resultat før finansielle poster (EBIT) 46 47 54 60 56

Balancesum 869 931 1.076 1.208 1.216

Gennemsnitlig antal ansatte 122 129 145 160 153

Overskudsgrad (EBIT salg/omsætning) 2% 2% 2% 2% 2%

Skema 8.6 Finansielle oplysninger for SOUND Sale GmbH. Kilde: Egen tilvirkning

8.3.4 Lokal fil for SOUND Support Inc. for indkomståret 2016

SOUND Support Inc. (Panama)

Figur 8.8 Oversigt over SOUND Support Inc.’s organisation og aktiviteter. Kilde: Egen tilvirkning

Virksomheds- og strategibeskrivelse

Virksomheden udøver management services, herunder ledelses- og administrationsaktiviteter på vegne af SOUND Car A/S, om end aktiviteten i selskabet begrænset og der kun er en enkelt ansat.

Strategien for SOUND Support Inc. er at levere vigtige løsninger, som gør SOUND Car-koncernen i stand til at generere profit. SOUND Support Inc. skal blandt andet vurdere markedet i Sydamerika, hvor koncernen endnu ikke har større salgsaktiviteter. Markedsinformationen leveres i rapporter til SOUND Car A/S, som vurderer i hvilket omfang, de skal bruge markedsinformationen. Indtil nu har SOUND Car A/S ikke valgt at ændre dets aktiviteter baseret på informationen modtaget fra SOUND Support Inc. Fuldmagten begrænser aktiviteten i Panama og sikrer, at SOUND Car A/S har kontrol over selskabet, vedbliver med at have råderet over SOUND Supports Inc.’s aktiver og styre selskabets funktioner fra det danske hovedkontor.

Væsentlige konkurrenter

SOUND Support Inc. har ikke nogen konkurrenter, da selskabets aktiviteter på vegne af moderselskabet SOUND Car A/S alene kan udøves af koncernselskaber.

Kontrollerede transaktioner

Beskrivelse, beløbsstørrelse og involverede parter

SOUND Car A/S har i indkomståret 2016 betalt SOUND Support Inc. DKK 800 mio. for deres udførsel af management services (TP 2, som illustreret af figur 8.2 på side 98). Betalingen aftales i slutningen af indkomståret, hvor der er et overblik over de udførte ydelser. Betalingsstrømmen går således fra Danmark til Panama, og transaktionen er illustreret ved figur 8.9 nedenfor.

Figur 8.9 Koncernintern betaling mellem SOUND Car og SOUND Support. Kilde: Egen tilvirkning

SOUND Car A/S (Danmark)

Fuldmagt Ledelse

Administration

SOUND Car A/S

SOUND Support Inc.

Management services Direktør

DKK 800 mio.

Sammenlignelighedsanalyse, herunder funktionsanalyse

Der er foretaget en analyse af transaktionens økonomiske relevante karakteristika i forbindelse med fastlæggelsen af armslængdeprisen for transaktionen. Analysen fremgår af nedenstående skema 8.7.

Kontraktvilkår Beskriver de respektive parters rettigheder og forpligtelser i henhold til transaktionen. SOUND Support Inc. skal udføre management services på vegne af SOUND Car A/S, og disse ydelser aftales løbende indenfor fuldmagtens rammer.

Funktionsanalyse Se nedenstående skema 8.8.

Serviceydelsens

egenskaber Ledelse og administration af forskellig art på vegne af SOUND Car A/S, som aftales løbende.

Økonomiske omstændigheder

Der er tale om et ’marked’ af meget begrænset størrelse, da det kun er koncernselskaber, der kan udføre transaktionens ydelser.

Forretnings-strategi SOUND Supports Inc.’s forretningsstrategi er at levere management ydelser der indgår i SOUND Car A/S’s vurdering af koncernens samlede aktiviteter.

Skema 8.7 Sammenlignelighedsfaktorer for transaktionen mellem SOUND Car og SOUND Support Inc. Kilde: Egen tilvirkning

Som led i analysen af sammenlignelighedsfaktorerne, foretages en funktionsanalyse af SOUND Support Inc.’s funktioner, aktiver og risici i transaktionen (funktionsanalysen for SOUND Car A/S fremgår af skema 8.1 i dens lokale fil ovenfor). SOUND Car A/S bærer de primære funktioner, aktiver og risici, mens SOUND Support Inc. varetager informationsindsamling vedrørende det sydamerikanske marked.

Funktionsanalysen fremgår af nedenstående skema 8.8.

A. Funktioner

Ud fra SOUND Car A/S’ fuldmagt varetager SOUND Support Inc. visse ledelses og management serviceydelser

B. Aktiver Likvider C. Risici

Bærer ingen risici

Skema 8.8 Funktionsanalyse for SOUND Support Inc . Kilde: Egen tilvirkning

Valg af TP-metode

Den danske ledelse har hørt, at det ville være fordelagtigt, at der er tilstrækkelig høj indtjening i Panama, som har et andet skattesystem med en væsentlig lavere selskabsskatteprocent end Danmark.

Efter at have studeret OECD’s prisfastsættelsesmetoder har de vurderet, at profit split metoden skulle give de bedste forudsætninger for en høj indtjening i Panama. Det forudsætter, at ledelsen anser akti-viteterne i Panama for unikke og meget værdiskabende for koncernens samlede aktiviteter. På den baggrund er prisfastsættelsen af den kontrollerede transaktion mellem SOUND Car A/S og SOUND Support Inc. baseret på profit split metoden, hvor en bidragsanalyse er anvendt. Det har ikke være muligt at finde uafhængige sammenlignelige transaktioner, som gav så høj en indtjening i Panama, hvorfor ledelsen har valgt at lave deres egne forudsætninger om resultatfordelingen mellem Panama og Danmark.

Den kontrollerede transaktions overensstemmelse med armslængdeprincippet

Parternes relative bidrag til transaktionen skal fastlægges, og det er tidligere i kapitlet blevet analyseret, at SOUND Car A/S besidder alle væsentlige funktioner, aktiver og risici i koncernen og i forbindelse med de kontrollerede transaktioner (se skema 8.8 ovenfor og skema 8.1 på side 105), ligesom aktiviteten i SOUND Support Inc. generelt er begrænset. Transaktionen omfatter en betaling på DKK 800 mio. fra SOUND Car A/S for management services, og nettoavancen fra transaktionen er DKK 799 mio. Denne profit er 100% allokeret til SOUND Support Inc. på trods af den begrænsede aktivitet i selskabet.

Finansielle data anvendt ved

SOUND Car-koncernens egne finansielle data og regnskaber er anvendt (intern data).

8.3.4.3 Økonomiske, finansielle og regnskabsmæssige data

SOUND Support Inc.’s indkomstår følger kalenderåret (1. januar – 31. december), ligesom de øvrige koncernselskaber. Nedestående skema 8.9 viser en 5-års oversigt over selskabets nøgletal.

Finansielle oplysninger for SOUND Support Inc., 5-års oversigt

Beløb i DKK mio. 2012 2013 2014 2015 2016

Omsætning 800 800 800 800 800

Omkostninger 1 1 1 1 1

Resultat før finansielle poster (EBIT) 799 799 799 799 799

Balancesum 799 1.638 2.519 3.444 4.415

Gennemsnitlig antal ansatte 1 1 1 1 1

Skema 8.9 Finansielle oplysninger for SOUND Support Inc . Kilde: Egen tilvirkning

In document Executive summary (Sider 113-116)