Alvesson, M. & Sköldberg, K. (2009). Reflexive Methodology. London: Sage.
Andersen, N. (1951). Barnet og samfundet. I: Gammeltoft, S.A. & Petersen, O. (red). Dit barn – dets fremtid.
København: Arnkrone.
Andersen, M., Wahlgren, B. & Wandall, J. (2017). Evaluering. Af læring, undervisning og uddannelse. Køben-havn: Hans Reitzels Forlag.
Bauchmüller, R.; Gørtz, M. & Rasmussen, A.W. (2011). Long-Run Benefits from Universal High-Quality Pre-Schooling. København: AKF.
Baustad, A-G. (2012). “Using the Infant/Toddler Environment Rating Scale for examining the quality of care for infants and toddlers in Norwegian day care centers.” Nordisk Barnehageforskning 5/2012 s. 1-21.
Bendix-Olsen, K. (2017a). Det pædagogiske fællesgode i vuggestuen. Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse, nr. 1, s. 7 - 19.
Bendix-Olsen, K. (2017b). Med handicap i vuggestuen. Inklusionsarrangementer belyst som betingelser for rådighedsudvikling og inklusion, Nordiske Udkast, Nr. 1, s. 45- 65.
Bennett, J. & Taylor, C. (2006). Starting Strong. Early Childhood Education and Care. Paris: OECD Publi-shing. Vol. 2.
Bernstein, B. (2001). Pædagogik, diskurs og magt. København: Akademisk forlag.
Biesta, G.J.J. (2007). “Democracy, Education and the Question of Inclusion.” I: Nordisk Pedagogikk, 27(1) s.
18-29.
Biesta, G.J.J. (2010). Good education in the age of measurement: Ethics, politics, democracy. Boulder Co:
Paradigm Publishers.
Bleses, D.; Lum, J.; Højen, A.; Jørgensen, R.N.; Iachine, I.; Andersen, M.K.; Andersen, C.; Jensen, K.Ø. &
Vach, W. (2011). Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, inden skolestart og børnehaveklassen. Metodisk over-sigt. Center for Child Language e-prints, 13.
Bodrova, E. & Leong, D.J. (2007). Tools of mind. The Vygotskian approach to early childhood education. New Jersey: Pearson.
Bratterud, Å.; Sandseter, E.B.H. & Seland, M. (2012). Barns trivsel og medvirkning i barnehagen. Rapport 21.
Skriftserien fra Barnevernets utviklingssenter i Midt-Norge. Trondheim: NTNU og Dr. Mauds Minne.
Brodie, K. (2014). Sustained Shared Thinking in the Early Years. Linking theory to practice. London:
Routledge.
Bronfenbrenner, U. (1979). The Ecology of Human Development. Cambridge: Harvard University Press.
Bronfenbrenner, U. & Ceci, S.J. (1994). “Nature-Nurture Reconceptualized in Developmental Perspective: A Bioecological Model.” Psychological Review, 101 (4), pp. 568-586. American Psychological Association. I:
Siraj-Blatchford, I. & Mayo, A. (eds) (2012): Early Childhood Education. London: Sage Library of Educational Thought and Practice. Vol. 1, s. 119-158.
Bronfenbrenner, U. & Morris, P.A. (2006). “The Bioecological Model of Human Development.” Damon &
Lerner (eds.). Theoretical Models of Human Development, Volume one of the Handbook of Child Psychology.
New York: Wiley, pp. 793-828. I: Siraj-Blatchford, I. & Mayo, A. (eds.) (2012): Early Childhood Education.
London: Sage Library of Educational Thought and Practice. Vol. 1, s. 201 – 262.
Broström, S. & Frøkjær, T. (2012). Pædagogers syn på læring i børnehaven i Sverige og i Danmark. VERA Tidsskrift for pædagoger. 59, s. 37-41.
Broström, S.; Hansen, O.H. & Hansen, A.S. (2012). Undersøgelse af sprogpædagogik (early literacy) i børne-haven. En forskningsrapport. København: DPU.
Broström, S. (2015). Didaktik i dagtilbud – historisk og aktuelt. I: Kornerup, I. & Næsby, T. Kvalitet i dagtil-bud. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Frederikshavn: Dafolo, s. 16-35.
Bruner, J. (1996/1997). The Culture of Education. Cambridge: Harvard University Press.
BUPL (2015). Seks temaer i pædagogiske læreplaner. Downloadet 2.marts 2017 fra
http://www.bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner/seks_temaer_i_paedagogiske_laereplaner?op endocument.
Burchinal, M.; Kainz, K. & Cai, Y. (2011). How well do our measures of quality predict child outcomes? A meta-analysis and coordinated analysis of data from large-scale studies of early childhood settings. I: Zaslow, I.;
Martinez-Beck, I.; Tout, K. & Halle, T. (red): Quality Measurement in Early Childhood Settings. Baltimore.
MD: Brookes. s. 11-31.
Buus, A. M.; Grundahl, T. H.; Hamilton, S. D. P.; Rasmussen, P.; Thomsen, U. N. & Wiberg, M. (2012): Brug af evidensbaserede metoder i seks pædagogiske institutioner: Når evidens møder den pædagogiske hverdag.
Rapport 3 — august 2012. Aalborg: Aalborg Universitet. Institut for Læring og Filosofi.
Bylander, H.I. & Krogh, T.K. (2016). Børnemiljøvurderingsskala. Forlaget Hogrefe.
Børne- og Socialministeriet (2017a). Forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.). København. Regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60989.
Børne- og Socialministeriet (2017b). "Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet”. Aftaletekst 09.06.17. København: Regeringen (Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Konservative) og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om "Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fælles-skabet” [Dagtilbudsaftalen].
Børne- og Socialministeriet (2017c). Pejlemærker. Partnerskabet om kompetenceudvikling og viden i praksis for styrket faglighed og ledelse.
Børne- og Socialministeriet. (2018a). Lovforslag nr. L 160. Forslag til Lov om ændring af Dagtilbudsloven og lov om folkeskolen. Folketinget.
Børne- og Socialministeriet. (2018b). Lov om ændring af Dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvali-tet i dagtilbud, øget fleksibilikvali-tet og frit valg for forældre m.v.). LOV nr. 554 af 29/05/2018.
Børne- og Socialministeriet (2018c). Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.
BEK nr. 968 af 28/06/2018.
Center on the Developing Child (2007). The Science of Early Childhood Development (InBrief). Retrieved from www.developingchild.harvard.edu.
Chambers, B., Cheung, A.C. K., & Slavin, R.E. (2006). Effective Preschool Programs for Children at Risk of School Failure: A Best-Evidence Synthesis. In: B. Spodek & O. N. Saracho (Eds.) (2006). Handbook of Re-search on the Education of Young Children. 2nd Edition. Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum Associates.
Chambers, B., Cheung, A., Slavin, R.E., Smith, D. & Laurenzano, M. (2010). Effective Early Childhood Educa-tion Programs: A Systematic Review. Baltimore, MD: Johns Hopkins University, Center for Research and Re-form in Education.
Christoffersen, M.N.; Højen-Sørensen, A-K. & Laugesen, L. (2014). Daginstitutionens betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt. SFI.
Clifford, R.; Reszka, S.S. & Rossbach, H-G. (2010): Reliability and Validity of the Early Childhood Environ-ment Rating Scale. Chapel Hill: FPG Child DevelopEnviron-ment Institute.
Cryer, D.; Harms, T. & Riley, C. (2003). All about the ECERS-R. Kaplan Early Learning Company.
Cryer, D.; Harms, T. & Riley, C. (2004). All about the ITERS-R. Kaplan Early Learning Company.
Dahlberg, G.; Moss, P. & Pence, A. (1999). Beyond quality in early childhood education and care. London:
Falmer Press.
Dahler-Larsen, P. & Kroghstrup, H.K. (2001). Nye veje i evaluering. Håndbog i tre evalueringsmodeller. Aar-hus: Academica.
Dahler-Larsen, P. (2006). Evalueringskultur: et begreb bliver til. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Dalli, C.; White, E.J.; Rockel, J. & Duhn, I. (2011). Quality early childhood education for under two-year-olds:
What should it look like? A literature review. Wellington: Victoria University.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2012). Læreplaner i praksis. Daginstitutioners arbejde med pædagogi-ske læreplaner.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2012b). Hvordan kan man evaluere effekt? Notat.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2015. Natur og naturfænomener i dagtilbud. Stærke rødder og nye skud.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2016a). Måleredskaber i dagtilbud. En guide til at vurdere og vælge redskaber til måling af læringsmiljø - kvalitet i dagtilbud.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2016b). Sammen om digital dannelse. Børne- og socialministeriet, KL, Undervisningsministeriet, Styrelsen for IT og Læring & Digitaliseringsstyrelsen.
Dietrichson, J., Kristiansen, I.L. & Nielsen, B.C.V (2018). Universal Preschool Programs and Long-Term Child Outcomes. A Systematic Review. København: VIVE – Viden til Velfærd. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Dufour, R. & Marzano, R.J. (2011). Leaders of learning. Solution Tree Press.
Ejrnæs, M. (2008). Pædagoger, forskere og diskursen om social arv. Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 21, 2008, s. 6-13.
Ejrnæs, M. (2011). Social arv. I: Møller & Larsen (red) Socialpolitik. 3. udg. København: Hans Reitzel. s.189-209.
Esping-Andersen, G. (2008). “Childhood Investments and Skill Formation”. In: International Tax and Public Finance, 15(1), s. 19-44.
EU-Kommissionen (2011). Førskoleundervisning og børnepasningsordninger: At give alle vores børn den bed-ste start i verden af i morgen.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2011:0066:FIN:DA:PDF.
EYFS (2012). The Early Years Foundation Stage, Statutory Framework.
http://www.foundationyears.org.uk/eyfs-statutory-framework/.
Frederiksen, J.T. (2015). Dokumentation i pædagogarbejdet – mellem kontrol, refleksion og illustration. I: Pæ-dagogik: Introduktion til pædagogens grundfaglighed. red. / David Thore Gravesen. Århus: Systime Profession, s. 581-607.
Galton, M. (2000). Integrating theory and practice: Teacher’s perspectives on educational research. Paper pre-sented at the TLRP Annual Conference. Leicester.
Garvis, S., Sheridan, S., Williams, P. & Mellgren, E. (2017). Cultural considerations of ECERS-3 in Sweden: a reflection on adaption. Early Child Development and Care, Volume 188, 2018. Issue 5.
Gordon, R.A; Fujimoto, K.A.; Kaestner, R.; Korenman, S. & Abner, K. (2013). An assessment of the validity of the ECERS-R with implications for measures of child care quality and relations to child outcome. Developmen-tal Psychology, 49(1), s. 146 – 160.
Gordon, R.A; Hofer, K.G.; Fujimoto, K.A.; Risk, N.; Kaestner, R. & Korenman, S. (2015). Identifying High-Quality Preschool Programs: new Evidence on the Validity of the Early Childhood Environment Rating Scale–
Revised (ECERS-R) in Relation to School Readiness Goals. Early Education and Development, vol.26, iss: 8, s.1086 -1110.
GOV.UK (2014). The regulation of childcare. Consultation report and government response. Department for Education.
Hagen, T.L. (2015). Hvilken innvirkning har barnehagens fysiske utemiljø på barns lek og de ansattes pedagogi-ske praksis i uterommet. Tidsskrift for Nordisk Barnehageforskning. VOL.10 (5), s. 1-16.
Hammersley, M. (red.)(2007). Educational Research and Evidence-based Practice. London: SAGE.
Hansen, E. J. (2003). Social mobilitet, social arv og mønsterbrud. I: Undervisningsministeriets tidsskrift Uddan-nelse, nr. 8. oktober 2003.
Hansen, O.H. (2012). ”Professionens selvforståelse: Fra fri leg til organiseret læring”. PAIDEIA 03. LSP, Høgskolen i Hedmark, Högskolan i Borås og Dafolo Forlag. S. 54 – 65.
Hansen,O.H.; Nordahl,T.; Nordahl, S.Ø.; Hansen, L.S. & Hansen, O. (2016). Læringsrapport 2015. Uligheder og variationer – i dagtilbud. FULM. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
Hargreaves, D. (2007). “Teaching as a research-based profession: possibilities and prospects.” I: Hammersley, M. (red.): Educational Research and Evidence-based Practice. London: SAGE Publications.
Hargreaves, A. (2016). Leadership Direction. EERA, Dublin.
Hargreaves, A. & Fullan, M. (2012). Professional Capital. Transforming Teaching in Every School. New York:
Teachers College Press.
Harms, T.; Clifford, R. & Cryer, D. (1998). Early Childhood Environment Rating Scale, Revised Edition. Ver-mont: Teachers College Press.
Harms, T.; Clifford, R. & Cryer, D. (2002). Escala de Calificación del Ambiente de la Infancia Temprana, Edición Revisada (Spanish Translation of ECERS-R). New York: Teachers College Press.
Harms, T.; Cryer, D. & Clifford, R. (2006). Infant/Toddler Environment Rating Scale. Revised Scale. New York: Teachers College Press.
Harms, T.; Clifford, R. & Cryer, D. (2015). Early Childhood Environment Rating Scale, Third Edition. New York: Teachers College Press.
Hart, B & Risley, T.R. (2003). The Early Catastrophe: The 30 Million Word Gap by Age 3. American Educator.
Spring 4:9.
Hofer, K.G. (2010). How Measurement Characteristics can Affect ECERS-R Scores and Program Funding.
Contemporary Issues in Early Childhood. Vol. 11, nr. 2.
Holm, C. & Thingholm, H.B. (red) (2017). Evidens og dømmekraft. Når evidens møder den pædagogiske døm-mekraft. Frederikshavn: Dafolo.
Hu, B. Y. (2015). Comparing cultural differences in two quality measures in Chinese kindergartens: the Early Childhood Environment Rating Scale-Revised and the Kindergarten Quality Rating System. Compare: A Jour-nal of Comparative and InternatioJour-nal Education, v45 n1 s. 94-117.
Høgsbro, K. (2011). Evidensbaseret praksis – forhåbninger, begrænsninger og muligheder. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, Nr. 15. s. 11 – 30.
Illeris, K. (2006). Læring. 2. Rev.udg. København: Roskilde Universitetsforlag.
Isely, E. (2001). Tamil Nadu early childhood rating scale. Chennai, India: M.S. Swaminathan Research Foun-dation.
Iwaniec, D. (1995). The Emotionally Abused and Neglected Child. Chichester: Wiley.
Iversen, J. D. & Sabinsky, M. (2011). En undersøgelse af mad- og måltidskulturen i daginstitutioner med for-skellige madordninger. Søborg: Danmarks Tekniske Universitet.
Johansson, E. & Pramling, I. (2011). Lærerig leg – børns læring gennem samspil. Frederikshavn: Dafolo.
Kirkeby, I. M., Gammelby, M. L., & Elle, S. D. (2013). Plads til trivsel og udvikling. Aalborg Universitet Kø-benhavn. København: Statens Byggeforskningsinstitut.
Klafki, Wolfgang (1983). Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik. Udvalgte artikler og indled-ning ved Sven Erik Nordenbo. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
Klein, P. & Hundeide, K. eds. (1995). Early Intervention: A Mediational Approach on the Cross Cultural Ap-plication of the MISC Program. New York: Garland.
Knudsen, E.I. (2006). “Economic, Neurobiological and Behavioral Perspectives on Building America’s Future Workforce.” Working Paper 12298. Cambridge: National Bureau of Economic Research.
Kostøl, A. K. (2014). “Barns medvirkning på egen barnehagehverdag.” PAIDEIA 07. LSP, Høgskolen i Hed-mark, Högskolan i Borås og Dafolo Forlag.
Kommunernes Landsforening, Undervisnings- Social og Finansministeriet (2011) Sprogvurdering af børn i 3 års alderen, inden skolestart og i børnehaveklassen.
https://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_48669/cf_202/Sprogvurdering_-_St-ttemateriale.PDF.
Kommunernes Landsforening (2012). Det gode børneliv. København: KL.
Kommunernes Landsforening (2017). Godt på vej – dagtilbuddets betydning. København: KL.
Kornerup, I. & Næsby, T. (2015). Kvalitet i dagtilbud. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Frederikshavn:
Dafolo.
Kvernbekk, T. (2013). Evidence-based Practice: On the Function of Evidence in Practical Reasoning. Studier i pædagogisk filosofi, 2(2) s. 19-33.
La Paro, K. M.; Thomason, A. C.; Lower, J. K.; Kintner-Duffy, V. L. & Cassidy, D.J. (2012). Examining the Definition and Measurement of Quality in Early Childhood Education: A Review of Studies Using the ECERS-R from 2003 to 2010. Early Childhood ECERS-Research & Practice, v14 n1.
La Paro, K.M.; Williamson, A.C. & Hatfield, B. (2014). Assessing Quality in Toddler Classrooms Using the CLASS-Toddler and the ITERS-R. Early Education and Development, 25: 875–893. Taylor Francis.
Larsen, A. (2011). ”Gode børnehaver giver børn bedre karakterer i 9. klasse”. I: Ugebrevet A4, nr. 17(08).
Leavers, F. (red) (2005). Wellbeing and Involvement in Care: A Process-oriented Self-evaluation Instrument for Care Settings. Leuven University, Belgium: Research Centre for Experiental Education.
Lenz Taguchi, H. (1997). Varför pedagogisk dokumentation? Stockholm: HLS Förlag.
Limlingan, M. C. (2011). On the Right Track: Measuring Early Childhood Development Program Quality. In-ternationally Issues in Comparative Education, v14 n1 s. 38-47.
Loman, M.M & Gunnar, M.R. (2010). “Early Experience and the Development of Stress Reactivity and Regula-tion in Children.” Neurosci Biobehav Rev. May; 34(6): s. 867–876.
Lynch, R. & Vaghul (2015). The Benefits and Costs of Investing in Early Childhood Education. The fiscal, economic, and societal gains of a universal prekindergarten program in the United States, 2016-2050 Washing-ton Center for Equitable Growth.
Manning, M.; Garvis, S.; Fleming, C. & Wong, G.T.W. (2017). The relationship between teacher qualificat ion and the quality of the early childhood education and care environment. Campbell Systematic Review, 2017:1.
DOI: 10.4073/csr.2017.1.
Mathers, S.; Linskey, F.; Seddon, J. & Sylva, K. (2007). Using quality rating scales for professional develop-ment: experiences form the UK. International Journal of Early Years Education. Vol. 15, no 3. s. 261 – 274.
Mathers, S.; Linskey, F.; Woodcock, J. & Williams, C. (2013). Mapping the Infant Toddler Environment Rating Scale to the Early Years Foundation Stage 2012. www.ecersuk.org
Mathers, S.; Linskey, F.; Woodcock, J. & Williams, C. (2013). Mapping the Early Childhood Environment Rating Scale to the Early Years Foundation Stage 2012. www.ecersuk.org
Mayer, D. & Beckh, K. (2016). Examining the validity of the ECERS-R. Results from the German National Study of Child Care in Early Childhood. Early Childhood Research Quarterly (36): s. 415 - 426. Elsevier.
Ministeriet for Børn og Undervisning (2012). Fremtidens dagtilbud. Pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud. København: UVM.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016a). Børns tidlige læring og udvikling. Målgrupperap-port. København: UVM.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016b). Master for en styrket pædagogisk læreplan. Køben-havn: UVM.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2015). VEJ nr. 9109 af 27/02/2015 Gældende (Dagtilbuds-vejledningen).
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016c) LBK nr. 748 af 20/06/2016 Historisk (Dagtilbudslo-ven).
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (2014). LBK nr. 150 af 16/02/2015 Gældende (Serviceloven).
Mitchell, L., Wylie, C. & Carr, M. (2008). Outcomes of Early Childhood Education: Literature Review. New Zealand: Ministry of Education.
Mortensen, T.H. & Næsby, T.(red) (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan. Grundbog til dagtilbudspæda-gogik. Frederikshavn: Dafolo.
Munch, I. (2017). Sundhed og sundhedsfremme i dagtilbud. I. Næsby, T. Barndom og pædagogisk kvalitet i dagtilbud. Hune: Danmarks Tænketank for Børns Opvækst og Udviklingsvilkår. Books on Demand. 3.udg.. s.
133-140.
Mårtensson, F. (2004). Landskapet i leken: En studie av utenomhuslek på förskolegåden (Doktoravhandling).
Swedish University of Agricultural Sciences, Alnarp.
National Early Literacy Panel. (2008). Developing early literacy: Report of the National Early Literacy Panel.
Washington, DC: National Institute for Literacy. Available at http://www.nifl.gov/earlychildhood/NELP/NELPreport.html.
Nielsen, A. A. og Nygaard Christoffersen, M. (2009). Børnehavens betydning for børns udvikling. En forsk-ningsoversigt. København: SFI.
Nielsen, T. K., Tiftikci, N. & Søgaard Larsen, M. (2013). Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk re-view af rere-views. København: IUP, Aarhus Universitet. (Dansk Clearinghouse).
Nielsen, T.K.; Sommersel, H.B.; Tiftikci, N.; Vestergaard, S.; Larsen, M.S.; Ellegaard, T.; Kampmann, J.; Mo-ser, Th.; Persson, S. & Ploug, N. (2014). Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige.
Nielsen, H.; Jensen, P.; Bleses, D. Ostersen, J.; Dybdal, L. & Breining, S. (2017). Forskningsbaseret evalue-ringsrapport om Fremtidens Dagtilbud. Børne og Socialministeriet.
Næsby, T. (2014). ”Børns læring – et interaktionistisk perspektiv.” I. Kornerup, I. og Næsby, T. (red.) Pædago-gens grundfaglighed. Frederikshavn: Dafolo. s. 96 – 125.
Næsby, T.; Linneman, E; Bayer, M. & Sørensen, M.C. (2014). Forskningskortlægning af forsknings- og udvik-lingsbaseret viden inden for pædagoguddannelsens nationale modul ”Professionsviden og forskning i relation til dagtilbudspædagogik”. Professionshøjskolerne i Danmark.
Næsby, T.; Rasmussen, M.E. & Holm, H.T. (2016). Evaluering af ICDP i dagtilbud i Aalborg Kommune. Aal-borg: UCN (UCviden).
Næsby, T. (2016). Litteraturstudie af ERS. Aalborg: UCN (UCViden).
Næsby, T. (2017). Barndom og pædagogisk kvalitet i dagtilbud. 3. rev. udg. Hune: Danmarks Tænketank for Børns Opvækst og Udviklingsvilkår. Books on Demand.
Næsby, T. (2017). Studie af alignment mellem (ny) læreplan for dagtilbud og Early Childhood Environment Rating Scale (ECERS-3). Aalborg: UCN.
Næsby, T (2017). ECERS-3 og kvalitetsvurdering i dagtilbud i Danmark. Cepra-striben no. 22. UCN.
Oberheumer, P. (2005). International Perspectives on Early Childhood Curricula. International Journal of Early Childhood, 37(1), s. 27-38.
OECD (2001). Starting Strong. Early childhood education and care. Education and skills. Paris:
OECD.(www.SourceOECD.org).
OECD (2004). Starting Strong. Curricula and Pedagogies in Early Childhood Education and Care. Five Cur-riculum Outlines. Directorate for education. Paris: OECD. (www.SourceOECD.org).
Pena, E.D. (2007). Lost in translation: Methodological considerations in cross-cultural research. Child Devel-opment, 78 (4), s. 1255-1264.
Perlman, M.; Zellman, G.L. & Le, V. (2004). Examining the psychometric properties of the ECERS-R. Early Childhood Research Quarterly, 19, s. 398 – 412.
Pettersvold, M. (2014). ”Demokratiforståelser og barns demokratiske deltakelse i barnehagen.” I: Nordic Stud-ies in Education, Vol. 34, s. 127-147. Oslo.
Pianta, R.C.; Barnett, W.S.; Burchinal, M. & Thornburg, K.R. (2009). The effects of preschool education. What we know, how public policy is or is not aligned with the evidence base, and what we need to know. Psychologi-cal Science in the Public Interest, 10(2), s. 49–88.
Qvortrup, A. & Keiding, T.B. (2017). Portfolioen som undervisnings-og evalueringsmedium. Læring & Medier (LOM), nr. 17 -2017.
Rasch, G. (1977). On Specific Objectivity: An attempt at formalizing the request for generality and validity of scientific statements. The Danish Yearbook of Philosophy, 14, s. 58-93.
Rasch, G. (1960/1980). Probabilistic models for some intelligence and attainment tests (Copenhagen, Danish Institute for Educational Research), expanded edition (1980) with foreword and afterword by B.D. Wright.
Chicago: The University of Chicago Press.
Ratcliffe, M.; Bartholomew, H.; Hames, V.; Hind, A.; Leach, J.; Millar, R. & Osborne, J. (2005). Evidence-based practice in science education: The researcher–user interface. Research Papers in Education, 20(2), s.
169–186.
Reynolds, A.J.; Temple, J.A.; Robertson, D.L. & Mann, E.A. (2001). “Long-term effects of an early childhood intervention on educational achievement and juvenile arrest.” The Journal of the American Medical Association.
PubMed. 285. s. 2339 – 2356.
Reynolds, A.J. (2008). “Cost-Effective Early Childhood Development Programs from Preschool to Third Grade”. Annual Review of Clinical Psychology 4(1): s.109-39 · February 2008.
Roed, I.M; Barrett, L.F.; Christensen, T.B. & Hyllested, S.R. (2017). Inklusion - gennem bevægelse. Bachelor-projekt. UCN Pædagoguddannelsen.
Rådet for Børns Læring (2016). Beretning fra formandsskabet. April 2016.
Rådet for Børns Læring (2016). Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud. Formandsskabet.
Sammons, P. (2010). “The EPPE research design: An educational effectiveness focus”. I: Sylva, K.; Melhuish, E.; Sammons, P.; Siraj-Blatchford, I, & Taggart, B. (2010): Early Childhood Matters. Evidence from the Effec-tive Pre-school and Primary Education project. London. Routledge/ Taylor & Francis.
Samuelsson, I.P.; Sheridan, S. & Williams, P. (2006). “Five Preschool Curricula – Comparative Perspective”. I:
International Journal of Early Childhood, 38 (1), s. 11-29.
Schwartz, I & Reynisdóttir, S. (2015). ”Pædagogisk arbejde med børns fællesskaber i overgangen fra børnehave til skole”. I: Kornerup, I. & Næsby, T. (red.): Kvalitet i dagtilbud. Grundbog til specialiseringen i dagtilbuds-pædagogik. Frederikshavn: Dafolo.
Schweinhart, L. J.; Barnes, H. V. & Weikart, D. P. (1993). Significant benefits: The High Scope Perry Pre-school study through age 27 (Monographs of the High Scope Educational Research Foundation, 10). High Scope Press.
Shanahan, T. & Lonigan, C.J. (2010). The National Early Literacy Panel: A Summary of the Process and the Report. Educational Researcher, Vol. 39, No. 4, s. 279–285.
Sheridan, S.; Samuelsson, I.P. & Johansson, E. (2009). Barns tidiga lärande. Göteborg: Acta Universitatis Gothoburgensis.
Sheridan, S. (2007). “Dimensions of Pedagogical Quality in Preschool”. I: International Journal of Early Years Education, 15(1), s. 197 – 217. London: Taylor & Francis.
Sheridan, S. (2009). “Discerning Pedagogical Quality in Preschool”. I Scandinavian Journal of Educational Research, 53(3), s. 245-261. London: Routledge.
Sheridan, S. (2012). Et intersubjektivt perspektiv på kvalitet i førskolen. I Miller, T.; Christensen, B. & Holm-Larsen, S.: Innovativ evaluering i dagtilbud. Frederikshavn: Dafolo.
Shonkoff, J.P. & Garner, A.S. (2011). “The Lifelong Effects of Early Childhood Adversity and Toxic Stress”.
American Academy of Pediatrics: www.pediatrics.org/cgi/doi/10.1542/peds.2011-2663
Sideris, J.; Early, D. & Neitzel, J. (2017). Large-Scale Psychometric Assessment of the ECERS-3. Presentation at the 19th ECERS Network Meeting, Seville. April 10th. (UP).
Simovska, V. (2012). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. København: Gads Forlag.
Siraj-Blatchford, I.; Sammons, P.; Taggart, B.; Sylva, K. & Melhuish, E. (2006). Educational Research and Evidence-based Policy: the Mixed-method Approach of the EPPE Project. Evaluation and Research in Educa-tion, 19(2), s. 63-82.
Siraj-Blatchford, I.; Taggart, B.; Sylva, K. Sammons, P. & Melhuish, E. (2008): Towards the transformation of practice in early childhood education: The Effective Provision of Pre-School Education (EPPE) Project. Cam-bridge Journal of Education. Vol. 38 (1) s. 23-36.
Siraj-Blatchford, I. (2009). Conceptualizing Progression in the Pedagogy of Play and Sustained Shared Think-ing in Early Childhood Education: a Vygotskian perspective. Educational and Child Psychology, Vol.26, No.2.
Siraj-Blatchford, I. (2010). “A Focus on Pedagogy. Case Studies of Effective Practice”. I Sylva, K.; Melhuish, E.; Sammons, P.; Siraj-Blatchford, I. & Taggart, B. (2010): Early Childhood Matters. Evidence from the Effec-tive Pre-school and Primary Education Project. London: Routledge.
Siraj-Blatchford, I (2015). ”Et fokus på pædagogik – casestudier af effektiv praksis.” I: Næsby & Kornerup:
Kvalitet i dagtilbud. Grundbog til dagtilbudspædagogik. Frederikshavn: Dafolo.
Siraj-Blatchford, I. & Wong, Y-l. (1999). “Defining an Evaluating “Quality” Early Childhood Education in an International Context: Dilemmas and Possibilities”. Early Years, 20 (1), 7-18. I: Siraj-Blatchford, I. & Mayo, A.
(eds.) (2012): Early Childhood Education. London: Sage Library of Educational Thought and Practice. Vol. 4, s. 77 – 90.
Siraj-Blatchford, I. & Mayo, A. (eds.) (2012). Early Childhood Education. London: Sage Library of Educational Thought and Practice. Vol. 1-4.
Siraj, I.; Kingston, D. & Melhuish, E. (2015). Assessing Quality in Early Childhood Education and Care. Sus-tained Shared Thinking and Emotional Well-being (SSTEW). Scale for 2-5-year-olds provision. London: Tren-tham Books and IOE Press.
Skar, A-M.; von Tetzchner, S.; Clucas, C. & Sherr, L. (2015). “The long-term effectiveness of the International Child Development Programme (ICDP) implemented as a community-wide parenting programme”. The Euro-pean Journal of Developmental Psychology. 12(1) s. 54-68. Taylor and Francis.
Socialministeriet (2015). En god start på livet for alle børn. Regeringen, maj 2015.
Socialministeriet (2016). En styrket pædagogisk læreplan: Arbejdsgruppernes udkast til temabeskrivelser, bre-de, pædagogiske læringsmål og punkter om det gode læringsmiljø.
http://socialministeriet.dk/media/18444/arbejdsgruppernes-samlede-bidrag.pdf
http://socialministeriet.dk/media/18444/arbejdsgruppernes-samlede-bidrag.pdf