Kvalitet i dagtilbud er ifølge Dagtilbudsloven lig med, at alle børn oplever et omsorgsfuldt og trygt udviklings-miljø, hvor de trives og deltager aktivt i stimulerende læringsmiljøer og fællesskaber. Kvalitet i dagtilbud er et udfordrende begreb, da kvalitet som begreb er relativt, objektivt, universelt og kontekstafhængigt.
Den nyere pædagogiske forskning argumenterer for, at vi anlægger et interaktionistisk, det vil sige samspilsori-enteret perspektiv på, hvad pædagogisk kvalitet er i dagtilbud (Sylva, Melhuish, Sammons, Siraj-Blatchford &
Taggart 2010; Sheridan, Samuelsson & Johansson 2009). Det interaktionistiske perspektiv er blandt andet ifølge den svenske forsker Sonja Sheridan:
”Et nyskabende perspektiv, som både er kulturoverskridende og kulturfølsomt, fordi den betydning, som bliver tillagt kvalitet, dels er relateret til subjektive erfaringer, dels til intersubjektivt [det vil si-ge mellemmenneskeligt] vedtagne værdier og kundskaber om førskole-tilbuddene inden for forskel-lige samfundssystemer” (Sheridan, 2012, s. 36).
Denne definition indebærer, at pædagogisk kvalitet ses som et fænomen, der er:
• flerdimensionelt
• værdiladet
• meningsbærende
• målrettet.
Den definition fremhæver endvidere, at kvalitet i dagtilbuddet er noget holdbart i den betydning, at den er bære-dygtig og kulturgenerel – men at den samtidig er dynamisk, foranderlig og påvirkes af den kontekst, det foregår i.
Til gengæld er den pædagogiske kvalitet ikke noget endegyldigt. Set i det lys, er det hverken muligt eller attrå-værdigt at forsøge at nå til enighed om en endegyldig definition på kvalitet (Sheridan, 2012, s. 36).
Sonja Sheridan taler som andre forskere for, at vi både skal medregne den objektivistiske tilgang, som opererer med målbare karakteristika for kvalitet, og den relativistiske tilgang, hvor der er fokus på den subjektive ople-velse af, hvad kvalitet er (Sheridan, 2012; Siraj-Blatchford & Wong, 1999). Over for opfattelsen, at der ikke findes endegyldige mål for kvalitet i dagtilbuddene, kan vi omvendt indvende, at hvis ikke der eksisterer en række nationale standarder, som siger noget om, hvad god kvalitet er, kan det føre til, at vi accepterer en meget stor spredning og store forskelle i kvalitet på alle niveauer. I værste fald, at der er børn, der gennem hele deres børnehavetid ikke får realiseret deres potentiale.
En række sammenlignende studier viser, at generelle og globale kvalitetskriterier ikke uproblematisk kan over-føres fra én kontekst og kultur til en anden (Siraj-Blatchford & Wong, 1999). Pædagogisk kvalitet eksisterer ikke ”i fast form” i sig selv, men tager form af og får indhold i samspillet (interaktionerne) mellem de aktører – fx børnene og pædagogerne – der deltager i den konkrete kontekst, og med omgivelserne, som i vores sammen-hæng er læringsmiljøerne i dagtilbuddene. Det betyder også, at der må være et samspil mellem nationale kvali-tetsstandarder og de forskellige perspektiver på kvalitet, som aktørerne har. ”Set fra et interaktionistisk perspek-tiv påvirker børn og deres miljø gensidigt hinanden i et fortløbende samspil” (Sheridan, 2009, s. 255, egen over-sættelse).
Hermed følger også, at opfattelsen af kvalitet kan og vil variere, da kommunerne herhjemme har en udstrakt grad af frihed til at formulere specifikke lokale børnepolitiske mål. Med den nye Dagtilbudslov (2018) tilstræ-bes fælles mål for alle landets dagtilbud og altså en vis harmonisering af kvaliteten eller standarden om man vil.
Kvaliteten af et dagtilbud må samlet set måles i de grader af muligheder, dagtilbuddet stiller til rådighed for børnene - og i børnenes muligheder for at påvirke disse betingelser i dagtilbuddet. Den faktiske kvalitet, der så at sige produceres i dagtilbuddet, afhænger af styrken i de distale og proksimale processer, der henholdsvis hæmmer og fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling.
Indhold/orientering
Det har været målet for en række forskningsprojekter at gøre værktøjet i stand til at bruge det samspilsorientere-de interaktionistiske perspektiv til at opløse samspilsorientere-den pædagogiske forsknings udfordring med at rumme båsamspilsorientere-de samspilsorientere-de
objektivistiske (mål- og effektorienterede) og de relativistiske (oplevelses- og holdningsorienterede) perspekti-ver på, hvordan man vurderer, hvad der er god pædagogisk kvalitet14.
Det er bl.a. sket ved, at man i kvalitetsforskningen har tilført en relationel tilgang, et orienteringsperspektiv (Tietze, 2012), hvor man arbejder med et stærkere subjektperspektiv til den konceptuelle ramme, kvalitetsforsk-ningen arbejder ud fra. ECERS havde som udgangspunkt et stærkt fokus på generelle kvalitetskriterier. ECERS lagde til gengæld ikke særlig vægt på subjektperspektivet i form af børnenes perspektiver, intersubjektivitet og på relationerne mellem forskellige systemer og dimensioner (Sheridan, 2007). Med ECERS-3 er der i højere grad balance mellem disse perspektiver:
”For at gøre fremskridt i forskning om kvalitet i uddannelse i den tidlige barndom … må vi bevæge os væk fra denne polarisering mellem at se kvalitet som en subjektiv ting, der afhænger af øjet der ser, eller som en objektiv sandhed” (Sheridan, 2009, s. 246).
Når vi nu skelner mellem orientering, struktur og proces, åbner vi for, at værktøjet kan anvendes i andre kontek-ster end i den originale. Proces handler stadig om interaktionerne mellem børn og voksne, men en skelnen mel-lem struktur, proces og orientering muliggør et nyt fokus på, efter hvilke pædagogiske orienteringer , det pæda-gogiske personale faktisk arbejder. Det giver mulighed for at medregne lokale (nationale) aspekter af kvalitet og mål for, hvad børnene skal lære, sådan som de varierer fra den ene kultur til den anden. Dette er vigtigt, for som fx Iram Siraj-Blatchford formulerer det:
“De materielle ressourcer, aktiviteterne, det sociale samspil og de miljøer, vi tilbyder børn, definerer både mulighederne og begrænsningerne for deres læring. Den sproglige og kulturelle kontekst, de er nedsænket i, påvirker endnu mere grundlæggende hvad det er, de lærer” (Siraj-Blatchford, 2010, s.
150, egen oversættelse).
Dagtilbudsloven og Læreplanen udstikker disse rammer og mål for den lokale (danske) kulturelle kontekst og målene for, hvad børnene skal lære. ECERS-3 skal derfor altid ses i lyset af, hvad målene for dagtilbud er; altså hvad børn skal lære, og i hvilken socio-kulturel kontekst det finder sted (Garvis et al, 2017).
Hvordan forskningen i projektet udføres ud fra disse distinktioner beskrives i næste kapitel.
14 Her henvises først og fremmest til projekterne ”Barns tidiga Lärande” (Sheridan, Samuelsson & Johansson, 2009; Sheridan, 2009) og EPPE - The Effective Provision of Pre-School Education Project (Sylva, Melhuish, Sammons, Siraj-Blatchford & Taggart, 2010).
Foto: Fugleredegynge.