Ledere og medarbejderes oplevelser af at deltage i ernæringsindsatsen

målrettet skrøbelige ældre

FAKTABOKS 5.2: HVAD ER EN COST-EFFECTIVENESS ANALYSE?

5.4 Ledere og medarbejderes oplevelser af at deltage i ernæringsindsatsen

I dette afsnit sammenfattes ledere og medarbejderes beskrivelse gennem interview af, hvordan de har oplevet at indgå i ernæringsindsatsen i fase 3.

I hjemmeplejen har alle med ydelsen ernæring skullet screenes ved brug af EVS, og det er sket i både interventionsgruppen og kontrolgruppen. Afhængig af antal point i EVS har borgerne efterfølgende skullet vejes regelmæssigt. Der har været udfordringer forbundet med vejningen, og i en del af kontrolgruppen erkendes, at man ikke har været så gode til at veje borgerne.

I alle distrikter fremførtes, at medarbejderne var blevet mere opmærksomme på borgernes ernæringstilstand. I plejeboligerne var alle beboere blevet screenet ved brug af EVS. Både på Østervang og Betaniahjemmet var der før studiet fokus på borgernes ernæring og EVS har givet noget ekstra information, som man har kunnet handle på.

I både hjemmeplejen og i plejeboligerne har SOSU-hjælpere haft ansvaret for at screene borger-ne ved hjælp af EVS. De har i alle tilfælde kunborger-net hente støtte til det fra nøglepersoborger-ner, som i CES-studiet havde fået undervisning i skemaerne. Det blev beskrevet, at medarbejderne i nogle tilfælde har skullet vænne sig til skemaerne, og at brugen af skemaerne ikke har været helt lo-giske for medarbejderne. Det har således ikke været meningsfyldt, at alle borgere, som modtog ydelsen ernæring skulle tildeles værdien 1. Det blev endvidere nævnt, at mange fremmedspro-gede har andre spisevaner med hensyn til mælkeprodukter og kartofler end forudsat i skemaet.

Det nævntes i begge grupper, at der i flere tilfælde var blevet bestilt energitæt kost eller ener-gidrikke som følge af den øgede opmærksomhed. Der nævntes også i begge grupper eksempler, hvor man havde gjort en særlig indsats i forhold til en underernæret borger. Det er altså ikke tydeligt, at praksis ud over den indsats, der har været en del af CES-studie, har været forskellig i interventions- og kontrolgruppen. I interventionsgruppen blev CES-studiets diætister betragtet som en ekstra støtte, men samarbejdet med diætisterne har hovedsageligt været på diætisternes initiativ. Interviewene har ikke afdækket, at ernæringsindsatsen i plejeboligerne har ændret sig væsentligt som følge af CES-studiet. I interventionsgruppen nævntes dog, at man har samar-bejdet med den tværfaglige gruppe i forhold til borgere, som havde fået værdien 2 i EVS, eller hvor der var særlige udfordringer. Plejeboligerne adskiller sig fra hjemmeplejen ved, at der regelmæssigt afholdes tværfaglige møder mellem plejepersonale og terapeuter. Der er endvide-re adgang til, at borgerne kan deltage i fysisk træning.

Det blev i flere tilfælde nævnt som en udfordring, at få borgere med et behov for kostændring til at ændre vaner. I hjemmeplejen nævntes endvidere, at det kan være hæmmende for en sammenhængende ernæringsindsats, at der i et hjem kommer mange forskellige SOSU-hjælpe-re, som ikke alle er informeret om, hvad der er iværksat i hjemmet. Det nævntes i både hjem-meplejen og i plejeboligerne, at det har været tidskrævende at anvende EVS, men de har også bevirket, at der er kommet mere fokus på borgernes ernæring.

Hæmmende faktorer i forhold til at iværksætte en ernæringsindsats

Personalet har oplevet modvilje hos borgerne i forhold til at ændre kostvaner, og borgernes manglende ressourcer kan være hæmmende og indsatsen kan være en udfordring i forhold til borgere med demens.

Mange forskellige SOSU-hjælpere i et hjem giver udfordringer i forhold til at skabe kontinuitet i indsatsen. Det blev oplevet at der var for lidt visiteret tid til opgaverne.

Der blev rejst tvivl om, hvorvidt borgere med ydelsen ernæring er den rigtige, da der i forvejen er opmærksomhed på dem.

Manglende tid til at varetage funktionen som ernæringskoordinator og tiden til opgaverne har været et problem.

Begrænset adgang til vægte kan gøre det vanskeligt at gennemføre en vejning af borgerne en gang om måneden.

Kontrolgruppen følte sig ikke rigtigt involveret i CES-studiet, og det har været svært at holde gejsten oppe. Der var også modvilje i forhold til, at CES-studiet betød ekstra arbejde.

Fremmende faktorer i forhold til at iværksætte en ernæringsindsats

Det blev nævnt, at CES-studiet har givet en større bevågenhed i forhold til borgernes ernæring, at flere medarbejdere var blevet opmærksomme på det og hvor vigtig proteinrig kost er.

De udtrykte endvidere, at det var godt, at der var retningslinjer for ernæringsindsatsen, og at man har ernæringskoordinatorer. Det nævntes endvidere som fremmende, at der i den ene plejebolig er en forventning om, at borgerne er i en ordentlig ernæringsmæssig tilstand.

Det blev betragtet som fremmende for en ernæringsindsats, at Betaniahjemmet har eget køk-ken, og at køkkenpersonalet kender beboerne godt. Det blev endvidere betragtet som fremmen-de, at der er ledelsesmæssig opbakning til en ernæringsindsats.

I dette kapitel er der en diskussion af resultaterne fra afprøvningen af en ny model for ernæ-ringsintervention (afsnit 6.1.) og medarbejdernes erfaringer med interventionen (afsnit 6.2).