beskrivelse af en ny model for ernæringsintervention
FAKTABOKS 4.1: EKSEMPLER PÅ INDSATSEN I PRAKSIS
Borgeren fik ikke spist aftensmad, men holdt meget af maden fra en af områdets slagtere.
Han kunne dog ikke selv hente den. Det var dog muligt at bestille mad fra slagterne via internettet og få det leveret til døren. Diætisten hjalp derfor borgeren med at få hans inter-net til at virke, så han kunne bestille maden.
Den fysiske træning bestod ikke kun af hård styrketræning, men blev organiseret på flere måder. Bl.a. blev der gået tur med rollator udendørs, når solen skinnede. Det betød, at flere af deltagerne efterfølgende selv kommer ud at gå en tur hver dag. Simple redskaber, som var til stede i borgerens hjem, blev anvendt i træningen, f.eks. blev der hos flere bor-gere trænet på trapper.
En af de deltagende borgere kunne tale flere forskellige sprog, så under træningen blev antal gentagelser af en øvelse talt på f.eks. tysk, fransk og engelsk. Det skabte en god stem-ning og er et eksempel på, hvordan der tages udgangspunkt i borgerens situation, ressour-cer og ønsker for at motivere til at træne og spise.
En borger, som havde tabt meget i vægt inden CES-studiet startede, tog på efter, at hendes SOSU-hjælper havde været på kursus vedr. ældre og ernæring. Borgeren havde et mål om at kunne tage ind til Magasin som hun tidligere havde gjort. Dette var muligt ved afslutningen af interventionen, efter hun havde genvundet kræfterne.
FAKTABOKS 4.1: EKSEMPLER PÅ INDSATSEN I PRAKSIS
4.5. Sammenfatning
Karakteristik af borgere med forskellige point i EVS
Ved sammenligning af borgere med 0, 1 og 2 point i EVS var resultatet, at der var flere med lav vægt og BMI blandt borgere med 2 point i EVS og færre med ADL-problemer blandt borgere med 0 point i EVS.
Alt i alt var borgere med 2 point i EVS således i dårligere ernæringstilstand end de øvrige borge-re vurdeborge-ret ud fra vægt og BMI. Det samme er fundet i et tidligeborge-re projekt (upubliceborge-rede data fra projektet Faglige kvalitetsoplysninger om plejebolig (http://www.kl.dk/Aktuelle-temaer/kva-litetsportalen/Faglige-kvalitetsoplysninger-om-plejeboliger/FKOplejeboliger/).
I ovennævnte projekt fandt man, at ca. 25 % af borgere i plejebolig fik 2 point i EVS, hvilket svarer til resultaterne i det aktuelle CES-studie. Fordelingen af point i EVS har ikke tidligere væ-ret undersøgt for borgere i hjemmepleje. I det aktuelle CES-studie var forekomsten af borgere med 2 point i EVS højere i hjemmeplejen end i plejeboligerne. En forklaring er, at der fra hjem-meplejen primært deltog borgere med ydelsen ernæring (og supplerende ernæring), dvs. borge-re som har forskellige problemstillinger, når det gælder mad og drikke. Dette afspejles bl.a. i en høj forekomst (22 %) af borgere med BMI under 18,5 og en høj andel af borgere med OBS i spi-sevaner. Forekomsten af borgere med 2 point i EVS vil derfor formodentlig være lavere blandt fx borgere, der udelukkende modtager hjemmepleje til rengøring. Med hensyn til andelen med BMI under 18,5 afspejler andelen af borgere i hjemmepleje det, der er fundet i tidligere studier (Kjær & Beck 2010), mens andelen i de to plejeboliger var lavere (11 %), end det tidligere er set.
Den høje andel af borgere i hjemmeplejen med BMI under 18,5 er tankevækkende set i lyset af både det høje antal af ydelser (hhv. knap 9 i form af hjemmepleje og knap 3 i form af hjemme-sygepleje) og at stort set alle borgerne modtog ydelsen ernæring (og supplerende ernæring).
Forskellige problemstillinger i forbindelse med udfyldelsen af EVS
Med hensyn til den højere andel med OBS i spisevaner i hjemmeplejen skyldtes det formodent-lig, at der var sat kryds ved OBS her ud fra en overvejelse om, at alle disse borgere modtog ydel-sen ernæring og at det af vejledningen til EVS fremgår at ’’hjælp til at spise’’ gælder alle former for hjælp, der gør det vanskeligt for den ældre at spise eller drikke selv, herunder tilberedning og anretning. Principielt burde alle borgere i plejebolig således også have haft OBS i denne risi-kofaktor, men det var ikke tilfældet. Mellem 20 og 30 % af borgerne fik point i EVS på grund af et vægttab. Meget ofte var dette felt dog ikke udfyldt på trods af muligheden for at vælge ’’ved ikke’’, så den reelle andel, der har haft et vægttab, er ukendt.
Borgere inviteret til studiet i fase 3
Borgere, der hhv. deltog og ikke-deltog i studiet i fase 3, var forskellige. Forskellen skyldtes pri-mært, at det var nødvendigt at fravælge en række borgere fra to af de deltagende hjemmepleje-grupper. Selvom det lykkedes at inkludere et højt antal borgere i studiet i fase 3 (i alt 246), var der kun hhv. 55 og 40 borgere med 2 point i EVS og dermed færre end de 65, som var beregnet til at være nødvendige for at kunne påvise en forskel i livskvalitet.
Der var forskel på interventionsgruppen og kontrolgruppen mht. andel, der hhv. boede i ple-jebolig og havde ADL-problemer. Årsagen hertil var det valgte design, som betød, at der indgik to blokke fra plejebolig (Østervang vestfløj og Betaniahjemmet) i kontrolgruppen mod kun en i interventionsgruppen (Østervang østfløj). Endvidere var der flere med 2 point i interventi-onsgruppen, hvilket igen afspejler fordelingen af blokke med flest borgere fra hjemmeplejen i interventionsgruppen. Årsagen til den skæve fordeling var bevidst, idet der især mangler viden om betydning af en ernæringsindsats blandt borgere i hjemmepleje. Da forskellen på de to grupper kunne have betydning for de opnåede resultater, blev effekten af interventionen ana-lyseret både for de to grupper samlet og opdelt i hhv. borgere fra hjemmepleje og plejebolig.
Tilbudte indsatser i fase 3
Kontrolgruppen fik flere visiterede tilbud fra forskellige faggrupper end interventionsgruppen, hvis der ses bort fra den tværfaglige indsats ved fysioterapeut, ergoterapeut og klinisk diætist, der blev tilbudt som en del at den nye model for ernæringsintervention. Forklaringen på denne forskel er formodentlig, at der var flere borgere fra plejebolig i kontrolgruppen.
Der var god compliance til de forskellige indsatser (ved hhv. fysioterapeut, klinisk diætist og ergoterapeut) i den nye model for ernæringsintervention.
Der var forskel på interventionsgruppen og kontrolgruppen mht. andel, der hhv. boede i ple-jebolig og havde ADL-problemer. Årsagen hertil var det valgte design, som betød, at der indgik to blokke fra plejebolig (Østervang vestfløj og Betaniahjemmet) i kontrolgruppen mod kun en i interventionsgruppen (Østervang østfløj). Endvidere var der flere med 2 point i interventi-onsgruppen, hvilket igen afspejler fordelingen af blokke med flest borgere fra hjemmeplejen i interventionsgruppen. Årsagen til den skæve fordeling var bevidst, idet der især mangler viden om betydning af en ernæringsindsats blandt borgere i hjemmepleje. Da forskellen på de to grupper kunne have betydning for de opnåede resultater, blev effekten af interventionen ana-lyseret både for de to grupper samlet og opdelt i hhv. borgere fra hjemmepleje og plejebolig.
Tilbudte indsatser i fase 3
Kontrolgruppen fik flere visiterede tilbud fra forskellige faggrupper end interventionsgruppen, hvis der ses bort fra den tværfaglige indsats ved fysioterapeut, ergoterapeut og klinisk diætist, der blev tilbudt som en del at den nye model for ernæringsintervention. Forklaringen på denne forskel er formodentlig, at der var flere borgere fra plejebolig i kontrolgruppen.
Der var god compliance til de forskellige indsatser (ved hhv. fysioterapeut, klinisk diætist og ergoterapeut) i den nye model for ernæringsintervention.