Resultaterne af denne evaluering af læringsmiljøet i daginstitutioner i Norddjurs Kommune viser at der er stor variation mellem institutionerne. Denne variation i kvaliteten af læringsmiljøet fører ganske givet til forskelle i børnenes kompetencer. Om et læringsmiljø er af høj kvalitet eller af lav kvalitet medfører en forskel i børnenes kompetencer ved skolestart på op til to år (MBUL, 2016b; Sylva, 2016; Burchinal et al, 2011).
Tidligere internationale undersøgelser af højkvalitet i dagtilbud med ECERS viser, at værktøjet kan vise sam-menhænge mellem kvaliteten af dagtilbuddet og børnenes læring på kort og lang sigt (Sylva et al, 2004; Burchi-nal et al, 2011; Gordon et al, 2013; Taggart et al, 2015). Dagtilbud af høj kvalitet kan endvidere understøtte udsatte børns læring og udvikling og dermed bidrage med tidlig indsats (Christoffersen et al, 2014).
Dagtilbud af høj kvalitet kan i samarbejde med hjemmet øge udsatte børns livschancer (Sylva, 2016). En måling med ECERS-3 kan altså (generelt) forudsige hvilke kompetencer, børnene møder med ved skolestart.
La Paro m.fl. viser i et studie fra 2014, hvordan der er stærke korrelationer (sammenhænge) mellem ERS-linjens værktøjer og værktøjet CLASS, der måler børns læring. Det betyder at resultater fra målinger med ECERS kan sammenlignes med målinger fra CLASS, specielt inden for den socio-emotionelle dimension (relationer, inter-aktioner, forudsætninger for læring, sociale kompetencer og sprog) men også den kognitive dimension, især matematiske kompetencer (Sideris et al, 2017) og den sproglige udvikling (Bleses et al, 2015). Dimensionen vedrørende sundhed og sikkerhed vurderes ikke i CLASS.
Resultaterne af ministeriets undersøgelse (Fremtidens dagtilbud, MBUL 2016b) viser, at de deltagende dagtil-bud har en høj kvalitet i den sociale og følelsesmæssige understøttelse af børnene og i at sikre en tryg og varm ramme for børnenes læring. Dagtilbuddene har middel kvalitet i forhold til at organisere læringsmuligheder og lav kvalitet i forhold til at styrke børns læring i bred forstand (MBUL, 2016b, s. 7).
Disse resultater genfindes i evalueringen af dagtilbuddene i Norddjurs Kommune. ECERS-3 udviser de højeste scores inden for interaktioner og organisationsstruktur og de laveste inden for læringsaktiviteter. Gennemsnittet for den Likertskala der anvendes i ECERS-3 (1-7) er 4. Selvom 4 ligger under scoren for god kvalitet (5), kunne det forventes, at gennemsnittet for scoren i Norddjurs vil være omkring 4.
Gennemsnittet er som nævnt 2,51 med en standardafvigelse på 1,47. Standardafvigelsen viser spredningen mel-lem institutionerne på den gennemsnitlige score – hvor tæt scoringerne ligger omkring gennemsnittet (Nordahl
& Hansen, 2016).
Institutionerne 4, 5, 7, 10, 11, 12, 14 og 17 ligger over gennemsnittet, 2, 3 og 13 lige under gennemsnittet og 1, 6, 8, 9, 15, og 16 op til ét point under gennemsnittet. 82 % af institutionerne ligger inden for 1 standardafvigelse (1 point) fra gennemsnittet.
Figur 14) Variation
Scores for interaktioner og organisationsstruktur er omkring 4, mens scoren for læringsaktiviteter samlet er 1,84. Det viser, at det kan forventes at børnenes socio-emotionelle kompetencer ved skolestart er gode, men for de kognitive kompetencers vedkommende udnyttes læringspotentialet ikke. Den gode praksis i forhold til inter-aktion og organisationsstruktur skal så at sige udbredes til også at dække læringsaktiviteter og sprog og literacy.
Gennemsnittet for sprog og literacy er lavt (2,57), hvilket vil kunne medføre, i tråd med andre undersøgelser (MBUL,2016; Sylva et al, 2004), at der vil være børn, der ved skolestart sprogligt er knap to år senere end de børn, der har det bedste sprog. Det skal understreges, at der er tale om forudsigelse og om en generel tendens – der vil være individuelle forskelle – men resultaterne viser også, at der er et stort potentiale for udvikling af kvalitet til gavn for børnenes læring. Fx viser data20 for punkt 14 (Personalets brug af bøger med børnene) og punkt 15 (Opmuntring af børnene til at bruge bøger), at hvis personalet retter opmærksomhed mod bøger og/eller læser med børnene fra tid til anden, vil scoren stige væsentligt for over halvdelen af institutionernes vedkommende.
Vedrørende læringsaktiviteter er det generelle billede, at der i de fleste institutioner mangler materialer eller interesseområder til leg og aktivitet. Der er passende materialer til finmotorik, men mange steder er kreamateria-ler og spil, instrumenter mv. ikke let tilgængelige for børnene, ligesom den lave opmærksomhed på natur og matematik følges med fravær af materialer, uordnede eller utilgængelige materialer. De interaktioner, der vurde-res som elementer i læringsaktiviteter, scorer heller ikke højt. Der er få samtaler med børnene om, hvad de la-ver, og få interaktioner, hvor personalet opmuntrer børnene til at udforske og eksperimentere med materialer (med musik og bevægelse som undtagelse).
Kvaliteten for læringsaktiviteter bunder altså ikke kun i fravær af materialer men også i personalets mangel på interesse eller forståelse for, hvordan forskellige understøttende strategier styrker kvaliteten i interaktionerne og dermed de temaer/ læringsområder, fokus rettes mod. Fx viser personalet inden for ”matematiske materialer og aktiviteter” i mange af institutionerne ikke, hvordan matematiske materialer kan anvendes, og i ingen tilfælde relateres til aktuelle emner eller stilles spørgsmål (hvad tror du der sker, hvis… ?), eller gives hjælp til at forbin-de tal eller former med forbin-deres hverdagsbrug (Hvordan vidste du, forbin-der var farver nok til alle…?).
I nogle tilfælde er der tale om få og små ting, der kan ændres for at opnå en hurtig højnelse af kvaliteten. I andre tilfælde skal der mere gennemgribende forandringer til.
I forhold til dansk dagtilbudskontekst bør der rettes opmærksomhed på punkterne 6, 7 og 11. ECERS-3 hviler under punkt 7 og 11 på amerikanske sikkerhedsforskrifter.
I 7 ud af de 17 institutioner er der sikkerhedsproblemer under punkt 6 – plads til grovmotorisk leg. De kan for-holdsvist nemt udbedres og hæve scoren.
Under punkt 7 – grovmotorisk udstyr – skal de danske regler følges. En tilpasning af dette punkt vil medføre, at institutionernes score vil stige betragteligt.
Punkt 8 handler om måltider og sanitære krav. Hvis de fleste børn og personalet har en grundigere håndhygiejne og bordene tørres af før og efter måltidet, vil scoren i alle institutioner stige til 5.
Under punkterne 17, 18, 20 og 21 vil ekstra opmærksomhed på materialer øge kvaliteten. ECERS-3 bør tilpas-ses, så der scores både ude og inde, fx for rolleleg og krea og finmotorik. Men i øvrigt kan det overvejes, om der skal medbringes materialer på legepladsen, så krea fx også kan foregå udendørs. Den ekstra opmærksomhed på materialer og tilgængelighed skal følges af opmærksomhed på, hvordan der kommunikeres og interageres med børnene, mens de fx tegner og maler, graver og bygger, tæller og regner osv., fx under punkt 34.
Et generelt sikkerhedsaspekt (ved fx punkt 28), der kan imødekommes ved at antage denne skærpede opmærk-somhed på læringsaspekter, er at personalet formentlig vil kunne være tættere på børnene – altså at pædagogisk arbejde med børn i mindre grupper ikke medfører, at andre børn ikke superviseres eller overlades til sig selv. Et sociokulturelt aspekt, der kan overvejes her, er, hvorvidt, hvornår og hvordan forholdene skal være for det er i orden, at børnene opholder sig alene på nogle områder, fx hvor meget personalet skal cirkulere for at kunne se efter, om alle børn trives og deltager i fællesskabet på en passende måde.
Hvis dette udføres i praksis vil scoren for interaktion stige til over 4 samlet set.
20 Ved anvendelse af stop-go score, hvor data viser, hvilke højere placerede indikatorer, der mødes. Se eksempel neden for.