I alt 321 kvinder har svaret på, hvor deres børn under 18 år befinder sig, mens
kvinderne opholder sig på krisecenter. Det drejer sig om børn under 18 år, som ikke er med deres mor på krisecenter. Der kunne sættes flere kryds, se tabel 26. Knap en tredjedel (32 procent) af de 553 børn under 18 år, hvis opholdssted er kendt, er hos deres ikke-voldelige far, mens moderen er på krisecenter. 29 procent af børnene er hos den voldsudøvende part, det drejer sig om i alt 160 børn. Det svarer stort set til andelen af børn under 18 år, som i 2007, var hos den voldsudøvende part, denne andel var på 28 procent. 25 procent af børnene under 18 år er på institution eller i familiepleje, samme andel som i 2007. Ni procent af børnene opholder sig enten hos anden familie eller hos venner/veninder. Denne andel var i 2007 11 procent. 29 børn under 18 år opholder sig andre steder. Andre steder omfatter fx efterskole, at
barnet/børnene bor alene i hjemmet, at de er flyttet hjemmefra eller at de er i udlandet.
Øvrige eksempler er, at barnet er hos kæresten, ét barn er i aflastning og fire børn er tvangsfjernet.
Tabel 26 Børn under 18 år opdelt efter børnenes opholdssted mens deres mor er på krisecenter. Procent.
Antal børn Procent
Hos den voldsudøvende part 160 29 %
Hos deres ikke-voldelige far 175 32 %
Hos anden familie 43 8 %
Hos venner 5 1 %
På institution/familiepleje 141 25 %
Andet 29 5 %
Total 553 100 %
129 kvinder har svaret på, om deres børn under 18 år, som ikke er med på krisecenter, er anbragt midlertidigt grundet den akutte situation, hvor kvinden har søgt ophold på et krisecenter. Der er oplysninger om i alt 221 børn under 18 år. Heraf er 28 procent af børnene anbragt midlertidigt, i alt 61 børn. De resterende 72 procent er i
længerevarende anbringelse, dvs. anbringelse af mindst tre måneders varighed. En lidt større andel af børn under 18 år er i 2008 i længerevarende anbringelser end i 2007, hvor denne andel var 66 procent.
237 kvinder har svaret på, om kommunen er orienteret om situationen for de børn under 18 år, som ikke er med på krisecenter. For 78 procent af kvinderne er
kommunen orienteret om deres børn. For 52 kvinders vedkommende er kommunen ikke orienteret om deres børn under 18 år, som ikke er med på krisecenter. Bilag 17 viser, om kommunen er orienteret om børnenes situation fordelt på krisecentre.
Boform inden krisecenterophold
Kvinderne på krisecenter er i 2008 blevet spurgt om, hvordan de boede, inden de flyttede på krisecenter, se tabel 27. I spørgsmålet er der skelnet mellem kvindens og voldsudøverens bolig. I alt 1.339 kvinder har svaret på spørgsmålet. Heraf boede 31 procent sammen med voldsudøveren i dennes bolig, inden krisecenterophold. Ni procent af kvinderne har boet hos familie eller venner/veninder, inden
krisecenteropholdet, og dette kan have været en midlertidig boform for dem. 28 procent af kvinderne har boet på andre måder, end de oplistede kategorier. Andet omfatter fortrinsvis, at kvinden har boet sammen med voldsudøveren i en fælles bolig39. Derudover omfattes i denne kategori boformer, som er af midlertidig karakter, som fx ophold på et andet krisecenter, nogle få kvinder har boet i en campingvogn, i en hotellejlighed, hos svigerfamilien, på gaden eller i en bil. 20 procent af kvinderne har boet i egen bolig og 14 procent boede sammen med voldsudøveren i kvindens bolig, inden krisecenteropholdet.
Tabel 27 Kvinder udsat for vold opdelt efter kvindens boform, inden krisecenterophold. Procent.
Antal Procent
Alene i egen bolig 261 20 %
Sammen med voldsudøveren i kvindens bolig 182 14 % Sammen med voldsudøveren i dennes bolig 417 31 %
Hos familie 76 6 %
Hos venner 33 3 %
Andet 370 28 %
Total 1.339 102 %*
*Summen er større end 100 procent, da procenterne er afrundede.
Arbejdsmarkedstilknytning
I alt 1.236 kvinder har svaret på, hvilket forsørgelsesgrundlag, de har, se tabel 28. 25 procent af kvinderne er i arbejde, og ti procent af kvinderne modtager dagpenge eller sygedagpenge. Godt en tredjedel (35 procent) er således tilknyttet arbejdsmarkedet, om end i forskellig grad. Som det fremgår af nedenstående tabel svarer disse andele stort set til i 2007, hvor 24 procent af kvinderne var i arbejde og 11 procent modtog dagpenge eller sygedagpenge. Som en indikator på graden af kvindernes deltagelse i arbejdsstyrken, kan det nævnes, at 73 procent af 20-66-årige kvinder i den øvrige befolkning var i arbejde i 2008. Tallene er dog ikke direkte sammenlignelige, og skal derfor tages med forbehold40. 29 kvinder, der modtager sygedagpenge, var i arbejde umiddelbart inden, de kom på krisecenter. Det svarer til 33 procent af de i alt 88 kvinder, der modtager sygedagpenge, og som har svaret på begge spørgsmål. Nogle kvinder mister deres arbejde, når de opholder sig længe på krisecenter. Knap en tredjedel (32 procent) modtager kontanthjælp eller er i aktivering og er dermed ikke tilknyttet arbejdsmarkedet. En relativ stor andel kan således være i risiko for økonomisk og social marginalisering. Syv procent af kvinderne har angivet andet som
forsørgelsesgrundlag. Dette omfatter især, at kvinderne er på barsel, eller at de ingen indkomst har. Nogle kvinder er i et fleksjob, og nogle få kvinder modtager efterløn eller
39 Denne svarkategori burde have været med i spørgsmålet.
40 Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel RAS A1 og BEF 1A07, 2008. Tallene er ikke direkte sammenlignelige, da kvinder på barsel er talt med i statistikken fra Danmarks Statistik i det omfang, kvinderne stadig har et arbejde.
Kvinder på barsel er i årsstatistikken fra kvindekrisecentre fortrinsvis angivet i kategorien ’andet’, som er på 7 %.
Aldersgruppen er ligeledes lidt forskellig, da det ikke er muligt at trække de 18-19-årige og kvinder over 66 år ud af årsstatistikken fra kvindekrisecentre. Tallene er således snarere en indikator på, at kvinderne på
kvindekrisecentre, trods disse forskelle, i højere grad end 20-66-årige kvinder i den øvrige befolkning er uden for arbejdsstyrken.
er selvstændige. Øvrige enkeltstående eksempler på forsørgelsesgrundlag er lån, opsparing, forældre, der forsørger, og en søn, der forsørger.
Tabel 28 Kvinder udsat for vold opdelt efter kvindernes forsørgelsesgrundlag. Procent.
Antal 2008 procent
2007 procent
I arbejde 307 25 % 24 %
Forsørges af ægtefælle/ samlever 76 6 % 6 %
Dagpenge (A-kassen) 34 3 % 4 %
Sygedagpenge 91 7 % 7 %
Kontanthjælpsmodtager/i aktivering 394 32 % 33 %
Revalidering 10 1 % 1 %
Starthjælp/ introduktionsydelse 17 1 % 1 %
Under uddannelse 89 7 % 5 %
Førtidspensionist 124 10 % 10 %
Folkepensionist 6 0,4 % 1 %
Andet 88 7 % 8 %
Total 1.236 99 % * 100 %
* Sammenlagt giver procenterne ikke 100 %, da tallene er afrundede.
Kvindernes alder, civilstand, langvarige sygdomme og antallet af år, de har boet i Danmark, har betydning for, om de er i arbejde eller om de modtager kontanthjælp/er i aktivering. Af de kvinder, der er i arbejde, er en større andel 40-59 år (56 procent), hvorimod andelen af kvinder i arbejde, der er 18-39 år gamle er 39 procent. En større andel af de 18-39årige modtager kontanthjælp/er i aktivering end de kvinder, der er 40-59 år. Selvom de fleste af de kvinder, der er under uddannelse er 18-29, modtager 41 procent af de 18-29årige kvinder kontanthjælp/er i aktivering. Kvindernes civilstand har ligeledes betydning for, om de er i arbejde. En større andel af de kvinder, der er gift eller samlevende, er i arbejde end kvinder, der er single/enlige eller fraskilte. Halvdelen (52 procent) af de gifte og samlevende kvinder er i arbejde, mens dette gælder for knap en tredjedel (30 procent) af de kvinder, der er single/fraskilte eller enker. For kvinder, som er single/fraskilte eller enker, er der en større andel, der modtager kontanthjælp/er i aktivering, end den andel, der er i arbejde. De kvinder, der lider af langvarige sygdomme, modtager i større grad kontanthjælp/er i aktivering end de kvinder, der ikke lider af langvarige sygdomme. Således udgør andelen af de kvinder, der lider af langvarige sygdomme og som modtager kontanthjælp/er i aktivering 81 procent, mens andelen af kvinder uden langvarige sygdomme, som modtager
kontanthjælp/er i aktivering, er 50 procent. Det er især kvinder, der lider af langvarige sygdomme, som modtager førtidspension. 32 procent af de kvinder, der lider af
langvarige sygdomme modtager førtidspension, mens andelen af kvinder, der ikke lider af langvarige sygdomme, og som modtager førtidspension er tre procent. For de kvinder, der ikke er født i Danmark, har antallet af år, de har boet i Danmark, betydning for, om de er i arbejde eller modtager kontanthjælp/er i aktivering. Det er især de kvinder, som har boet kortest tid i Danmark, som er i arbejde. Dvs. af de kvinder, der har boet i Danmark i op til seks år, er en større andel i arbejde, end den andel, der
modtager kontanthjælp/er i aktivering. Omvendt modtager en større andel af de kvinder, som har boet i Danmark i mindst syv år, kontanthjælp/er i aktivering, end de kvinder, der er i arbejde. Kvindernes fødeland, statsborgerskab eller om de har børn har ingen betydning for, om de er i arbejde eller modtager kontanthjælp/er i aktivering.
Uddannelsesniveau
I alt 962 kvinder har i 2008 svaret på, hvilken højst afsluttede uddannelse, de har, se tabel 29. Af tabellen fremgår det, at kvindernes uddannelsesniveau de sidste to år minder meget om hinanden. Over halvdelen af kvinderne (53 procent) har enten ingen grundskoleuddannelse eller grundskoleuddannelse som den højst afsluttede
uddannelse. Ni procent har almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse, og 21 procent har enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en kort videregående uddannelse. 13 procent har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
Tabel 29 Kvinder udsat for vold opdelt efter højst opnåede uddannelse.
Procent.
Antal 2008 procent
2007 procent
Ingen grundskoleuddannelse 122 13 % 12 %
Grundskole 383 40 % 40 %
Almen- og erhvervsgymnasial uddannelse 87 9 % 7 %
Erhvervsfaglig uddannelse (elevuddannelse, svendebrev etc.) 108 11 % 12 %
Kort videregående uddannelse (under 3 år) 97 10 % 12 %
Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) 99 10 % 11 %
Lang videregående uddannelse (5 år eller mere) 28 3 % 3 %
Anden uddannelse 38 4 % 5 %
Total 962 100 % 100 %
Kvindernes uddannelsesniveau har stor betydning for, om de er i arbejde eller
modtager kontanthjælp/er i aktivering. Således modtager en større andel af de kvinder, der enten ingen grundskoleuddannelse har, har grundskole eller en almen- og
erhvervsgymnasial uddannelse som højst afsluttede uddannelse,
kontanthjælp/aktivering, end andelen af de, der er i arbejde. 79 procent af de kvinder, som enten ingen grundskoleuddannelse har eller har grundskolen som højst afsluttede uddannelse modtager kontanthjælp/aktivering, og 43 procent af de kvinder, der har en almen- og erhvervsgymnasial uddannelse modtager kontanthjælp/aktivering. For de kvinder, der har en kort eller mellemlang uddannelse, er det derimod en større andel, der er i arbejde end andelen, som modtager kontanthjælp/ aktivering. 77 procent af de kvinder, der har en kort eller mellemlang videregående uddannelse er i arbejde, mens 23 procent med denne uddannelsesbaggrund modtager kontanthjælp/aktivering41.
41 Det er ikke muligt at lave denne test for kvinder med en lang videregående uddannelse, da der indgår for få kvinder opdelt efter uddannelsesniveau, fordelt på forsørgelsesgrundlag i disse celler.