Nogle af spørgsmålene fra 2007, der omhandler kvindernes helbred, er blevet gentaget i 2008. Den fysiske, psykiske og sociale sundhed har betydning for menneskers trivsel og livskvalitet. Når kvinder udsættes for vold kan der opstå fysiske og psykiske
følgevirkninger og risiko for social marginalisering på grund af manglende eller svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Voldsramte kvinder kan være i risiko for social isolation som en del af voldsudøverens kontrol over kvinden. Sundhedsmæssigt kan gruppen af voldsramte kvinder være en udsat gruppe, der potentielt kan komme til at lide under en fysisk, psykisk og social ulighed i sundhed i forhold til kvinder, der ikke er voldsramte.
Volden kan på denne måde blive til en ulighedsmarkør. Det er vigtigt at tilstræbe lighed i sundhed og dermed vigtigt at fokusere på helbred for gruppen af voldsramte kvinder, som kan være dårligere stillet, hvad angår helbred, sundhed og sygdom. For at opnå viden om, hvilke sundheds- og helbredsmæssige tiltag der er relevante for voldsramte kvinder, er det nødvendigt at undersøge, hvordan kvindernes helbred, sundhed og sygdom er.
Kvindens vurdering af eget helbred
Når kvinderne vurderer deres helbred, har 39 procent af de 1.021 kvinder, som har svaret på spørgsmålet, vurderet deres helbred som godt, se tabel 16. Det er præcis den samme andel, som havde vurderet deres helbred som godt i 2007. 20 procent af kvinderne vurderer deres helbred som fremragende eller vældig godt. 41 procent af kvinderne vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt.
Tabel 16 Kvinder udsat for vold opdelt efter, hvordan kvinden vurderer sit helbred. Procent.
Antal Procent
Fremragende 53 5 %
Vældig godt 156 15 %
Godt 398 39 %
Mindre godt 314 31 %
Dårligt 100 10 %
Total 1.021 100 %
Godt halvdelen af kvinderne (59 procent) har vurderet deres helbred positivt, som godt, vældig godt eller fremragende. Sammenlignes kvindernes vurdering af deres helbred med kvinder i den danske befolkning, er andelen, der vurderer deres helbred som godt, vældig godt eller fremragende, mindre for de kvinder, der har haft ophold på et
krisecenter, end for kvinder i befolkningen generelt. Således havde 77 procent af kvinder fra 16 år og op i den danske befolkning vurderet deres helbred som virkelig
godt eller godt i en undersøgelse fra 200533. Af de kvinder, der modtager
overførselsindkomster, vurderer en større andel, at deres helbred er mindre godt eller dårligt, end kvinder, der er i arbejde. 50 procent af de kvinder, der modtager
overførselsindkomster, vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt, hvor 22 procent af de kvinder, der er i arbejde, vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Hvor ofte og hvor mange år, kvinderne har været udsat for vold, giver ikke forskel på, hvordan kvinderne vurderer deres helbred.
Langvarige sygdomme og arbejdsmarkedstilknytning
I alt 941 kvinder har svaret på, om de lider af langvarige sygdomme, og heraf har 39 procent svaret ja til spørgsmålet. Det er næsten som i 2007, hvor 37 procent af kvinderne havde langvarige sygdomme. Der er sammenhæng mellem, hvordan kvinderne vurderer deres helbred, og om de lider af langvarige sygdomme. Således vurderer størstedelen af de kvinder, der lider af langvarige sygdomme, deres helbred som mindre godt eller dårligt. Sammenhængen indikerer, at selvvurderet helbred ikke kun er en subjektiv vurdering. Det er især kvinder, der modtager dagpenge,
sygedagpenge eller overførselsindkomster, der lider af langvarige sygdomme. Over halvdelen af de kvinder, der modtager dagpenge, sygedagpenge eller
overførselsindkomster lider af langvarige sygdomme, hvor 14 procent af de kvinder, der er i arbejde, har langvarige sygdomme. 65 procent af de kvinder, som lider af langvarige sygdomme, er hæmmet af sygdommen / lidelsen i en sådan grad, at de ikke kan arbejde. I alt 337 kvinder har svaret på spørgsmålet om deres sygdom forhindrer dem i at arbejde. Voldens varighed og hyppighed har ikke betydning for, om kvinderne lider af langvarige sygdomme.
Smerter eller ubehag
I alt 309 kvinder har svaret på, om de inden for de sidste 14 dage har været generet af nogle af nedenstående former for smerter eller ubehag, se tabel 17. Det er især træthed (80 procent), ængstelse, nervøsitet, uro og angst (75 procent) samt følelser af at være nedtrykt, deprimeret og ulykkelig (74 procent) som kvinderne lider af. Over halvdelen af kvinderne har haft hovedpine (67 procent), smerter eller ubehag i ryg eller lænd (58 procent), smerter eller ubehag i skuldre eller nakke (55 procent), eller smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led (55 procent) inden for de sidste 14 dage.
33 Kjøller, Mette, Juel, Knud og Kamper-Jørgensen, Finn (red.): Folkesundhedsrapporten Danmark 2007. Statens Institut for Folkesundhed, 2007:61. Kvindernes selvvurdering er fra 2005.
Tabel 17 Kvinder udsat for vold opdelt efter de smerter eller ubehag, kvinden har lidt af inden for de sidste 14 dage. Procent.
Antal Procent
Træthed 246 80 %
Ængstelse, nervøsitet, uro og angst 231 75 %
Nedtrykt, deprimeret, ulykkelig 229 74 %
Hovedpine 207 67 %
Smerter eller ubehag i ryg eller lænd 179 58 %
Smerter eller ubehag i skuldre eller nakke 170 55 % Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led 169 55 %
Hurtig hjertebanken 129 42 %
Mavesmerter, ondt i maven 123 40 %
Åndedrætsbesvær, forpustethed 86 28 %
Fordøjelsesbesvær, tynd/hård mave 85 28 %
Forkølelse, snue, hoste 65 21 %
Total 309 *
* Sammenlagt giver procenterne ikke 100 procent, da der var mulighed for at sætte flere kryds.
Godt halvdelen af de 309 kvinder (52 procent) har inden for de sidste 14 dage lidt af mindst en af ovenstående former for smerter eller ubehag og op til og med seks af ovenstående former for smerter eller ubehag. De resterende 49 procent af disse kvinder har inden for de sidste 14 dage lidt af mindst syv af ovenstående former for smerter eller ubehag og op til og med 12 af ovenstående former for smerter eller ubehag. Andelen af kvinder, som har haft de forskellige former for smerter eller ubehag, minder om andelene i 2007. Det var ligeledes især træthed (72 procent), ængstelse, nervøsitet, uro og angst (70 procent), følelser af at være nedtrykt, deprimeret og ulykkelig (65 procent) samt hoved pine (64 procent), som kvinderne inden for de sidste 14 dage havde lidt af. En landsdækkende norsk undersøgelse har vist, at det er almindeligt, at kvinder lider af kropslige ubehag som ondt i maven, hovedpine eller muskelsmerter34. Undersøgelsen viste således, at 60 procent af den kvindelige befolkning havde lidt af disse ubehageligheder indenfor de sidste 14 dage.
Men andelen af kvinder, som havde disse ubehag, var højere i gruppen af kvinder, som havde været udsat for partnervold end for de øvrige kvinder. Spørgsmålene kan vise noget om psykosomatisk prægede ubehag. Det har desuden vist sig i tidligere undersøgelser, at kvinder, der udsættes for partnervold, udvikler mentale problemer.
Voldsramte kvinder lider oftere af depression og lider hyppigere af posttraumatiske stresssymptomer, samt af angst, uro, nervøsitet eller nedtrykthed.
34 Haaland, Thomas, Clausen, Sten-Erik og Schei, Berit (red), 2005: Vold i parforhold – ulike perspektiver.
Resultater fra den første landsdekkende undersøkelsen i Norge. NIBR, Oslo.