Kvalitetsbegreber og kvalitetsudvikling i praksis

Kortlægningen sætter fokus på kvalitet i bostøtte. Et væsentligt spørgsmål er i den sammen-hæng, hvordan kvalitet i bostøtte forstås, hvad der defineres som kvalitet, og hvordan kvalitet i bostøtte undersøges. Kvalitet er et mangfoldigt og omdiskuteret begreb. Forståelsen og stu-dier af kvalitet kan tage udgangspunkt i forskellige tilgange, forhold, kriterier og indikatorer (Hjelmar et al., 2016). Det gælder også perspektiver på, hvad kvalitet er i bostøtteindsatsen.

I denne kortlægning opfatter vi kvalitet som et fænomen, der er dynamisk og situationelt (Dah-ler-Larsen, 2008). Målgruppen og bostøtteindsatsens indhold er ikke en stabil størrelse, men under konstant forandring, hvor mange faktorer og aktører påvirker, hvad der aktuelt bestem-mes som kvalitet.² Det betyder, at hvad der rammesættes som kvalitet, er formet af en række forskellige faktorer, historiske og politiske strømninger samt af mange perspektiver og aktører på området. Dermed er den aktuelle kvalitetsforståelse i bostøtte en repræsentation af flere perspektiver, der gør sig gældende i en bestemt tidslig og historisk kontekst. Nedenfor beskri-ves nogle af de grundlæggende perspektiver, der har præget den måde, kvalitet behandles og vurderes ud fra i denne kortlægning.

1.3.1 Rehabilitering og recovery

Et perspektiv på kvalitet, som er prioriteret i denne kortlægning, er relateret til rehabilitering og recovery. Undersøgelser har vist, at der både i den regionale behandlingspsykiatri og i den kom-munale socialpsykiatri i stigende grad arbejdes med recovery-orienteret og rehabiliterende til-gange. Begge begreber sætter ideelt set borgernes idealer og mål i centrum, og undersøgelser (fx Jensen & Hansen, 2017) peger på, at borgere i høj grad forbinder god kvalitet med det at

”blive lyttet til” og ”mødt i øjenhøjde”. Samtidig kan en recovery- og rehabiliterende tilgang være en afgørende metode til en sammenhængende løsning af komplekse opgaver, fordi de tilbyder et fælles afsæt på tværs af fagligheder, sektorer og institutioner (Benjaminsen et al., 2018).

1 Oliver Asbjørn Fick, Louise Boye Larsen, Socialpædagogerne; Jens Hjort Andersen, Dansk Selskab for Psykosocial Reha-bilitering; Nanna Mørch, FOA; Henriette Holmskov, Høje Taastrup Kommune; Jens Bjerre, Landsorganisationen for soci-ale tilbud; Henrik Lyngklip Kjeldgaard, Aarhus Kommune; Jannie Bek Kirkegaard, Holstebro Kommune; Diana Johansen, Københavns Kommune; Elisabeth Brix Justesen, Dansk Socialrådgiverforening; Eddie Göttsch, Slagelse Kommune; Hen-rik Kromann Hansen , Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere; Kristian Bennedsen, Landsforeningen for psykisk sundhed; Johanne Bratbo, hhv. Lansindsatsen EN AF OS og Videnscenter for Socialpsykiatri.

2 Der kan læses mere om udviklingen af målgruppen på følgende hjemmeside: https://www.kl.dk/media/22426/resultater-fra-partnerskabsprojekt-om-styring-paa-det-specialiserede-voksenomraade-m-cases.pdf

Boks 1.1 Socialstyrelsens definition af recovery og rehabilitering

Recovery er en proces, der sker i hverdagen, mens man lever livet, og som ses, opleves og virker indefra. Den kan ikke igangsættes eller styres udefra, men kan og bør anerkendes og opmuntres af omgivelserne. De professionelle indsatser, hvori borgeren indgår, spiller en vigtig rolle, her har medarbejderne en væsentlig rolle og kan enten medvirke til at hæmme eller fremme recovery igen-nem den måde, de møder den enkelte på. Derfor kan man tale om recovery-orienterede eller reco-very-understøttende indsatser. Ofte tales der også om psykosocial rehabilitering, som med afsæt i forskningen på området kan defineres som et helhedsorienteret, koordineret, målrettet og tidsbe-stemt samarbejde mellem en person og fagfolk, netværk og civilsamfund om en proces, der har til formål at understøtte personens recovery.³

Både dansk og international litteratur har dog har vist, at der er store forskelle i, hvordan der i praksis arbejdes inden for socialpsykiatrien med såvel recovery som rehabilitering, se fx (Bengtsson et al., 2015; Bengtsson & Røgeskov; 2012; Petersen, 2013). Recovery og rehabi-litering er dermed heller ikke et kvalitetsstempel i sig selv.

1.3.2 Inspirerende og lovende praksisser

Kvalitet er som beskrevet et komplekst og åbent begreb, der kan defineres og vurderes i forhold til mange forskellige dimensioner, aspekter, perspektiver og konkrete kontekster, der i denne sammenhæng gør sig gældende i bostøtten. I denne kortlægning har vi inddraget både littera-tur om kvalitet og centrale aktører – borgere, fageksperter, ledere og medarbejdere – i arbejdet med at beskrive og finde inspirerende praksiseksempler på, hvad god kvalitet i praksisser, indsatser og metoder kan være i bostøtten.

I arbejdet med at finde og beskrive praksiseksempler, der kan være til inspiration for arbejdet med kvalitetsudvikling i bostøtten, har vi desuden inddraget de 11 elementer til beskrivelse af lovende praksis (se fx Cramer Jensen et al., 2016) som ramme for at undersøge indsatserne i de udvalgte bostøtte enheder og vurdere deres kvalitet. De 11 elementer, der indgår i vurde-ringen af lovende praksis er:

1. Teori og viden 2. Virkning 3. Beskrivelse 4. Mål

5. Overførbarhed 6. Økonomi 7. Faglig refleksion 8. Relationelt samarbejde 9. Individuel tilrettelæggelse 10. Monitorering

11. Opfølgning.

Det betyder ikke, at de praksisfortællinger, der indgår i kortlægningen, lever op til alle de ideelle krav for alle 11 elementer. Derimod har vi ved udarbejdelsen af praksisbeskrivelserne lagt vægt

3 https://socialstyrelsen.dk/handicap/psykiske-vanskeligheder/rehabilitering

på at undersøge, hvor langt de 8 kommuner er med udviklingen af en given inspirerende prak-sis inden for de 11 elementer. Eller med andre ord har vi i forbindelse med empiriindsamlingen indsamlet så mange af de informationer, bostøtten havde til rådighed i forhold til de 11 dimen-sioner, fx i forhold til vidensgrundlaget for deres praksis, erfaringerne med/virkning af deres praksis, praksissernes mål, forudsætninger for implementering m.m.

I hvilket omfang og grad de enkelte praksisfortællinger lever op til et eller flere af elementerne, skal således vurderes i forhold til den enkelte praksisbeskrivelse. De forskellige praksisfortæl-linger, der indgår i kortlægningen, har en forskellig ’modenhed’ i forhold til at være lovende eller ej. En klar vurdering af, hvor lovende praksisserne er, har dog ikke været mulig at lave inden for rammerne af denne kortlægning. En præmis, der tydeliggør, at mange af de beskrevne praksisser i kortlægningen er under udvikling, men også, at der er et stort behov for at få re-sultaterne af den kvalitetsudvikling, der p.t. arbejdes med i bostøtten, bedre dokumenteret. Alle de praksisfortællinger, der indgår i kortlægningen, har dog det tilfælles, at de vurderes at være inspirerende eksempler, der adresserer en efterspørgsel i arbejdet med kvalitetsudvikling på bostøtteområdet.

1.3.3 Kvalitetstemaer og centrale elementer

Et tredje perspektiv på kvalitet, vi har vægtet i denne kortlægning, er at indkredse og sætte fokus på en række elementer og temaer, der kendetegner kvalitet i bostøtten. I udgangspunktet har vi ladet os inspirere af Socialstyrelsen og Socialtilsynets Kvalitetsmodel (Socialstyrelsen, 2017), som samlet set omfatter kvalitetstemaerne:

1. Uddannelse og beskæftigelse 2. Selvstændighed og relationer 3. Målgrupper, metoder og resultater 4. Sundhed og trivsel

5. Organisation og ledelse 6. Kompetencer

7. Økonomi

8. Fysiske rammer.

Dette udgangspunkt er dog blevet kvalificeret undervejs i en løbende dialog mellem VIVE, SUS, Socialstyrelsen og den arbejdsgruppe, Socialstyrelsen har nedsat på området. Til kvali-ficeringsarbejdet har de navngivne aktører ladet sig inspirere af de kvalitetselementer og te-maer, de løbende er blevet præsenteret for i form af:

▪ Litteraturstudiet ’Kvalitet i bostøtte’ (Kjær et al., 2020)

▪ Interview med borgere med bostøtteerfaring, pårørende, fageksperter og ledere om, hvilke elementer, de mener kendetegner kvalitet i bostøtten (se Bilag B)

▪ En række konkrete praksisfortællinger baseret på telefoninterview i 16 kommuner og interview og observationer fra 8 bostøtteenheder, som er udvalgt på baggrund af deres inspirerende eller lovende praksis.

Resultatet af denne proces fremgår af Boks 1.2, og hvert tema beskrives i kapitel 2.

Boks 1.2 Kortlægningens centrale kvalitetstemaer

1. Afsæt i borgernes ønsker, drømme og motivation 2. Virke og beskæftigelse

3. Familie, venner og fællesskaber

4. Brobygning til civilsamfund og frivillige fællesskaber 5. Sundhed

6. Trivsel og personlige udvikling 7. Helhed og sammenhæng

8. En fleksibel indsats i og uden for hjemmet 9. En fælles faglig tilgang

10. Det gode forløb (herunder den gode opstart, det gode match og samarbejde, systematisk brug af data, den gode afslutning).