Brobygning til civilsamfund og frivillige fællesskaber

I dette afsnit introduceres temaet ’Brobygning til civilsamfund og frivillige fællesskaber’. I afsnit-tet præsenteres læseren først for borgerens bud på betydningen af temaet. Herefter introdu-ceres viden om temaet (der primært stammer fra litteraturstudiet ’Kvalitet i bostøtte’). Derefter gives et kortere tværgående resumé af erfaringer fra de kommuner, der har fremhævet deres arbejde med temaet. Temaet afrundes med en mere dybdegående praksisbeskrivelse af, hvor-dan bostøtten i Rudersdal helt konkret arbejder med temaet.

2.4.1 Hvad siger borgerne om betydningen af ’Brobygning og frivillige fællesskaber’?

Nedenfor præsenteres en collage af fortællinger fra borgere med bostøtteerfaring, der sætter fokus på betydningen af brobygning og frivillige fællesskaber.

Jeg har manglet et sted at gå hen, når døren har været smækket i – udtrapning til almindeligt hverdagsliv. Hvordan kommer jeg fra noget, der har været så intensivt, til noget ’en gang imellem’?

Jeg har brug for et sted, hvor man ikke er syg eller socialt udsat. Væresteder ville ikke være et godt sted for mig. Jeg mangler et værested, som også har en normalitet over sig.

Der er et behov for væresteder, hvor man kan være, fordi man er ensom. Behøver ikke kun at være for folk med angst, men bare ’det at være’. Det findes ikke i mit lokalområde.

Om værestederne: De skal være lokale, nemme at komme til og have gode åb-ningstider (også i weekenderne og aftentiderne). Det giver ro at vide, at man kan komme derned.

Om netværksgruppe: Komme og være sammen om, hvad vi har i livet. Det bliver min udfasning. Dele lidt af det, som opstår undervejs. Vi fik tildelt et lokale i kommu-nens frivillighedscenter. Vigtigt med en gruppe, som forstår det med at være en del af det kommunale system, og hvilken stress det kan være. Ikke noget større formål, men bare være og have det godt.

Vigtigt at starte op med initiativer, inden bostøtten slutter, så det bliver en glidende overgang.

2.4.2 Hvad siger litteraturen?

Inklusion og deltagelse i fællesskaber og et lokalt tilhørsforhold og følelse af forbundethed er væsentligt for recovery og forebyggelse af ensomhed og isolation. Litteraturen (Neidel & Jen-sen, 2013; Webber & Fendt-Newlin, 2017) peger på, at der er mange typer interventioner, der

kan understøtte, at borgeren styrker sit lokale og sociale netværk, fx gruppebaserede fælles-aktiviteter, peer-støtte interventioner, individuel træning af færdigheder og støttet deltagelse i lokalsamfundet¹² (se Webber og Fendt-Newlin, 2017, for uddybning). Litteraturen viser også, at bostøtten eller fx peer-medarbejdere kan spille en afgørende rolle for at understøtte borge-rens deltagelse i samfundet, særligt ved at:

▪ Bidrage med at skabe et overblik over (fx gennem netværksanalyse) eksisterende del-tagelsesformer, organisationer og netværk i lokalsamfundet

▪ Være vejviser og brobygger til fællesskaberne ved at understøtte, at borgeren kommer afsted og evt. tage med de første par gange

▪ Tage initiativ til at bygge partnerskaber på tværs af bostøtten og lokale organisationer.

2.4.3 Hvilke gode eksempler er der på, hvordan der arbejdes med ’Brobygning og frivillige fællesskaber’ i de 16 kommuner?

Der er i stort set alle de interviewede kommuner fokus på, at det er vigtigt, at der bygges bro mellem borgeren og lokalsamfundet. Der er dog forskel på, hvordan denne brobygning under-støttes. Der kan findes en kort beskrivelse af, hvordan de enkelte kommuner arbejder med temaet i Bilagsafsnit C.4.

Kort opsummeret arbejdes der i de interviewede kommuner typisk med tre former for interven-tioner til brobygningen: væresteder, grupper og/eller støttet ledsagelse. Der er også forskel på, hvem der understøtter brobygningen i de enkelte kommuner. Der arbejdes både med, at det kan være borgerens bostøtte/kontaktperson, en (frivillig) peer-medarbejder og/eller en person (med enten faglig eller bruger baggrund), som er ansat særligt til at bygge bro og/eller sikre, at brobygning er mulig, fx en fritidsguide (Holstebro), medborgerskabskoordinator (Horsens) eller frivillig koordinator (Rudersdal).

2.4.4 Hvordan kan en lokal praksis, der understøtter ’Brobygning og frivillige fællesskaber’, se ud – Rudersdal Kommune

2.4.4.1 Bostøtten understøtter borgerens deltagelse i civilsamfundet gennem brug af frivil-lighedskoordinator, frivillige peers og læringsforløb

Rudersdal kommune gør brug af flere virkemidler med henblik på at støtte borgerne i at blive en del af civilsamfundet og frivillige fællesskaber. Dels har bostøtten en faciliterende rolle i forhold til at støtte borgeren i at deltage i tilbud i civilsamfundet, dels ved at inddrage en frivil-lighedskoordinator og frivillige peers, som kan introducere, ledsage og fastholde borgeren i disse tilbud. Endelig gennem brug af gruppeforløb (læringsforløb), hvor borgeren dels lærer noget om relevante emner koblet til lokalmiljøet, og som et led i forløbet kommer ud i lokalmil-jøet og møder lokale foreninger, dels skaber relationer til andre i gruppen.

2.4.4.2 Indsatser, der fremmer ’Brobygning til civilsamfund og frivillige fællesskaber’ i Ru-dersdal

Indsats 1: Bostøtten faciliterer ’Brobygning til civilsamfund og frivillige fællesskaber’

Kommunen arbejder fokuseret med borgerens inklusion og relationsdannelse til civilsamfun-det, da erfaringen er, at de fleste borgere kommer sig bedst igennem frivillige fællesskaber.

12 Der er mest evidens for, at støttet ledsagelse bidrager til at opbygge borgerens sociale netværk.

Helt konkret arbejdes der med, at bostøtten faciliterer overgange til lokale idrætsforeninger og musiktilbud (fx kor) samt en kunstterapiskole.

Bostøttens opgave er her at facilitere, at borgerne får adgang til og fastholdes i tilbuddene:

Her handler det meget om, at vi som kommune skal øve os i, at vi ikke skal drifte og styre alting. Jeg skal bide mig i tungen for ikke at overtage, men have stift fokus på, hvordan man kan understøtte, at borgere og borgergrupper kommer i forbin-delse med civilsamfund og facilitere overgange. (Leder)

Kommunens bostøtte har generelt et stort fokus på at gribe fat i nogle andre end dem selv, da de er optaget af i sidste ende at gøre sig selv ’undværlige’ i borgerens liv. For at lykkes med den opgave inddrager bostøtten typisk kommunens frivillighedskoordinator og frivillige peers (se næste indsats) for netop at undgå at overtage for meget.

Ud over at facilitere, at borgeren får kontakt til civilsamfundet, typisk via frivillighedskoordinator og peers, er det bostøttens opgave at sparre med tilbuddene i civilsamfundet (fx idrætsforenin-gerne eller de lokale kor), hvis de oplever udfordringer med en borgers adfærd, men de forsøger at trække sig så hurtigt som muligt igen. Bostøttens opgave er også at snakke med borgerne om deres oplevelser med aktiviteterne og rådgive i forhold til strategier og sociale udfordringer.

Indsats 2: Frivillighedskoordinator og frivillige peers bidrager til at bygge bro til civil-samfundet

Kommunens frivillighedskoordinator og brugen af frivillige peers spiller som nævnt en central rolle i forhold til at støtte borgerne i at bygge bro til og deltage i aktiviteter i civilsamfundet, fx kultur-, idræts- og uddannelsestilbud.

Det er bostøttens opgave at inddrage frivillighedskoordinatoren og frivillige peers i forhold til brobygning, hvis det giver mening. I nogle tilfælde er det bostøtten, som løser opgaven alene, særligt i de tilfælde, hvor brobygning til civilsamfund, fx deltagelse i en fritidsaktivitet, er formu-leret som et specifikt mål som led i bevillingen fra myndighed.

I det fleste forløb vil bostøtten inddrage frivillighedskoordinatoren og frivillige peers, da de har en større viden om, hvad der eksisterer af tilbud til borgeren og har andre muligheder for at støtte borgeren i at deltage heri (uddybes nedenfor).

Hvis der er tale om § 82-forløb, så vil frivillighedskoordinator deltage fast på det opstartsmøde (”kom godt på vej”), der afholdes, og dér informere borgeren om de tilbud, der er, og hvilke der kunne være relevante i forhold til borgerens behov og ønsker.

Frivillighedskoordinatoren er ansat af kommunen til at opsøge, formidle og koordinere tilbud i civilsamfundet og selv igangsætte projekter, som er relevante for borgerne.

Koordinatoren har tidligere været fysisk placeret i kommunens Frivilligcenter, hvilket gør, at hun efter eget udsagn har en stor viden om, hvad der foregår i civilsamfundet samt har kontakter til mange aktører i civilsamfundet. For kommunen kan det ofte være en udfordring at vide, hvem de skal tage kontakt til, hvis de skal afsøge muligheder i civilsamfundet for en borger.

Frivilligkoordinatoren blev i sin tid også ansat til at starte et projekt om frivillige peers, som også er en vigtig ressource i forhold til at opnå indsigt i, hvilke tilbud, som kan være gode at tilbyde borgerne og støtte dem i at deltage i disse. Frivilligkoordinatoren ser de frivillige peers, som

sine ’sparringspartnere’ i forhold til at sikre, at nye projekter og tiltag for borgere giver mening for de borgere, det er tiltænkt.

Alle borgere, der modtager § 82- og § 85-støtte, tilbydes en frivillig peer-støtte, hvis det giver mening i det enkelte forløb. De frivillige peers bruges typisk til at lave ”bro til hverdagen” (som deres funktion hedder), dvs. støtte borgeren i at deltage i meningsfulde dagligdagsaktiviteter, herunder brobygning til forskellige aktiviteter i civilsamfundet.

Det er som nævnt bostøtten, som introducerer muligheden for peer-støtte over for borgerne.

Hvis borgeren viser interesse, inddrages kommunens frivilligkoordinator, som koordinerer ar-bejdet med peer-støtterne. Frivillighedskoordinatoren tager kontakt til borgeren – nogle gange sammen med bostøtten – og afdækker, hvad borgeren kunne tænke sig fra en peer-støtte.

Frivilligkoordinatoren laver efterfølgende et match mellem borgeren og den frivillige peer ud fra fælles interesser og kemi.

Samarbejdet mellem en peer og borger foregår ofte 1:1 og starter typisk med gåture sammen, da mange borgere kan have svært ved at komme ud af deres eget hjem. Dernæst vil peer-støtten typisk foreslå, at borgeren deltager i aktiviteter, som foregår i kommunens Aktivitetshus, da det kan skabe den fornødne tryghed til senere at deltage i aktiviteter, som foregår ude i civilsamfundet. På den måde målrettes aktiviteterne med peer-støtten mere og mere i forhold til specifikke interesser, fx museumsbesøg, træning eller andre aktiviteter. Det er op til borgeren og den frivillige peer, hvad de har lyst til at lave. Det er individuelt, hvor tit en borger mødes med sin peer, men i gennemsnit er det ca. en gang om ugen. Derudover bruger mange borgere peer-støtten som en livline, de kan ringe til ved behov.

Indsats 3: Læringsforløb

Ud over bostøttens 1:1 facilitering af brobygning og brug af frivillighedskoordinator og peers anvendes også gruppeforløb (såkaldte læringsforløb) til brobygning. Kommunen har fokus på at udvikle og anvende gruppeforløb, da de giver grundlag for, at borgerne gennem deltagelse heri kan få direkte erfaringer med at være en del af fællesskaber, der kan give dem lyst til og tro på, at de også kan indgå i andre fællesskaber.

Det er borgeren selv, som – i samarbejdet med bostøtten – afgør, om borgeren har gavn af at deltage i disse gruppeforløb, og hvilke der ville være relevante.

I læringsforløbene inddrager kommunen også peers, bl.a. i læringsforløbene ’5 veje til et godt liv’ og ’Ud i naturen’, som dels faciliteres af bostøtten og dels af peers (læs om disse lærings-forløb i afsnittet om Trivsel). I læringslærings-forløbet ’Ud i naturen’ møder borgerne forskellige lokale foreninger som mulige fællesskaber, borgeren kan blive en del af.

Kontakt til lokal forening efter deltagelse i gruppeforløb – et eksempel

Som led i gruppeforløbet, ’Ud i naturen’, bliver borgerne introduceret til diverse tilbud i civilsamfundet, som gør brug af naturen, fx Dansk Vandrelaug og den lokale afdeling af Fugleværnsfonden. Efter to kortere vandreture i den lokale skov blev en borger fx motiveret til at gå længere ture sammen med andre. Dette giver han udtryk for i evalueringen af forløbet. Bostøtten griber dette og vejleder manden til at læse om Dansk Vandrelaug, som tilbyder det, manden efterspørger. En uge efter fortæller man-den, at han skal deltage på en kommende vandretur med lauget med overnatning. Dette er kun mu-ligt, fordi manden har mødt en repræsentant fra lauget som led i gruppeforløbet, hvormed han blev mere tryg ved at henvende sig efterfølgende.

Inddragelsen af peers har haft betydning, både fordi borgerne kan spejle sig i og føle sig for-bundet med personer, der er kommet længere i deres recovery, som dermed giver borgeren håb. Peers tydeliggør endvidere, at psykiske vanskeligheder er et almenmenneskeligt vilkår, og kan derfor virkende afstigmatiserende.

2.4.4.3 Hvilken forskel gør det?

Erfaringerne fra Rudersdal peger på, at borgerne i læringsforløbene kan spejle sig i andre og derved erkende, at de ikke er alene med deres problemstillinger. Det fællesskab, som lærings-forløbene skaber, kan også betyde, at borgerne får en oplevelse og erfaring med, at de selv har ressourcer og kan bidrage til fællesskabet. Erfaringen er, at mange af de borgere, der modtager bostøtte, har en negativ selvfortælling, som de i disse grupper bliver udfordret på, da de ved at spejle sig i andre indser, at de ikke er alene og faktisk har nogle ressourcer og strategier, som de ikke har givet sig selv ’credit’ for.

Med et mere positivt selvbillede og øget kontakt til andre via læringsforløbene og de frivillige peers er borgerne bedre rustet til at deltage i tilbud i civilsamfundet, som erfaringsmæssigt er den arena, hvor borgerne kommer sig bedst.

Det giver borgerne tryghed, at bostøtten er med på sidelinjen i forhold til at facilitere overgan-gen til civilsamfundstilbuddet – og håndtere evt. udfordringer – og at bostøtten eller en frivillig peer kan ledsage og motivere borgeren til at bruge tilbuddene.

2.4.4.4 Vidensgrundlag, der fremhæves af bostøtten

Der er udarbejdet såkaldte aktivitetsanalyser til de gruppeforløb, som tilbydes, og foldere, der kort beskriver forløbene, fx ’Ud i naturen’. I aktivitetsanalyserne beskrives målgruppe, formål, hvor meget tid gruppelederne skal anvende, indhold og form, teoretiske og metodiske overve-jelser, samt hvordan der evalueres på forløbet.

Peer-foreningen har en hjemmeside, som bl.a. beskriver deres rolle og opgaver, muligheder for uddannelse, nyheder og personlige beretninger fra de frivillige peers o.a.: https://www.peers.nu/

2.4.4.5 Forudsætninger for implementering, der fremhæves af bostøtten

Erfaringerne fra Rudersdal Kommune viser, at følgende er vigtige forudsætninger, hvis man vil understøtte borgernes brobygning til civilsamfund og frivillige fællesskaber:

▪ Kompetencer hos bostøtten til brobygning: Evnen til at motivere og relationskompe-tence i forhold til at danne relationer med tilbud i civilsamfundet

▪ Ansættelse af frivillighedskoordinator, som har viden om tilbud i lokalsamfundet, relati-onskompetence i forhold til at opsøge tilbud, er innovativ i forhold til at skabe nye pro-jekter, borgerne kan deltage i, samt står for ansættelse og sparring med frivillige peers

▪ Brugen af frivillige peers til at introducere, ledsage og fastholde borgerne i tilbud

▪ Etablering af gruppeforløb med kobling til civilsamfund: uddannelse af gruppeledere, brug af peers i forløbene og kontakt til lokale foreninger, som grupperne kan besøge.