3. Implementering og opfølgning
3.3 KPI’er (Key Performance Indicator)
KPI (benyt én tabel per KPI) Udbredelse
Hvorfor måles? Dokumentation af milepæle for implementering på hospitaler.
Hvordan måles? I takt med udbredelsen registrerer regionerne antal afdelinger, der tilbyder teletolkning. Dette tal sættes i forhold til det samlede antal relevante afdelin-ger. Disse identificeres i et samarbejde mellem MedCom, regionale projektle-dere og Danske Regioner. Det er i udgangspunktet alle afdelinger (med 6 cifret SKS kode) med patientkontakt, men der kan forekomme regionale afvi-gelser.
MedCom registrerer antal kommuner og almen praksis, som deltager i pilot-projekterne.
Hvem er ansvarlig for måling? Regionale projektledere (hospitaler) og MedCom (kommuner og almen prak-sis)
Forventet målingsdato
Forventet
værdi-interval for måling Måling
Handlingsplan, ifald målingen ligger uden for forventet interval
Ansvarlig for handling (navn og instans) 1. september
2010
Kvartalsvis Optælling af afdelinger der tilbyder tele-tolkninger sat i forhold til samlet antal relevante afdelinger
Hvis milepælene ikke realiseres, tages det op i relevante styre-grupper.
MedCom og regioner
KPI (benyt én tabel per KPI) Dækningsgrad
Hvorfor måles? Det er ikke tilstrækkeligt, at hospitalsafdelingerne har udstyret. Skal beregnin-gerne i Business Casen holde stik, er det også nødvendigt, at de bruger ud-styret til teletolkning.
Hvordan måles? Det er p.t. ikke muligt at registrere og tælle alle tolkede samtaler elektronisk og generelt har regioner / hospitaler begrænset overblik over deres tolkefor-brug. Derfor udregnes et anslået antal tolkninger i sygehusvæsenet på natio-nalt niveau, som antallet af teletolkesamtaler kan relateres til.
Hvem er ansvarlig for måling? MedCom beregner nationalt forbrug og sætter det i relation til gennemførte teletolkninger. Disse meldes ind af regionale projektledere (evt. via en aftale med relevante tolkeudbydere om at oplyse antal gennemførte teletolkninger.)
Forventet målingsdato
Forventet
værdi-interval for måling Måling
Handlingsplan, ifald må-lingen ligger uden for forventet interval
Ansvarlig for handling (navn og instans)
Side 42 af 52
Januar 2011 Kvartalsvis Optælling af gennem-førte teletolkninger i regionerne.
Diskuteres i implemente-ringsgruppen samt rele-vante styregrupper mhp.
løsning
MedCom I samarbejde med regioner (evt.
efter aftale med tolke-bureauer)
KPI (benyt én tabel per KPI) Trafik gennem videoknudepunktet (VDX)
Hvorfor måles? En forudsætning for udbredelse og dækningsgrad er, at videoknudepunktet er tilgængeligt.
Samtidig kan udbredelse og dækningsgrad til dels måles gennem videoknu-depunktet. Der er dog videotolkninger, der ikke registreres på VDX (fordi de videresendes til lokale netværk). Endvidere er det ikke muligt at se, om trafik-ken på VDX er teletolkninger eller anden videotelefoni. Aktivitetsniveauet afspejler dog, i hvor høj grad teknologien udbredes og anvendes. Endvidere kan antallet af registrerede endepunkter afspejle udbredelsen
Hvordan måles? Oppetid
Aktivitet – antallet af samtaler over 5 minutter Antal registrerede endepunkter på VDX Hvem er ansvarlig for måling? MedCom
Forventet målingsdato
Forventet
værdi-interval for måling Måling
Handlingsplan, ifald målingen ligger uden for forventet interval
Ansvarlig for handling (navn og instans) Juli 2010 Kvartalsvis samt
ved milepæle for udbredelse
Oppetid MedCom
Juli 2010 Kvartalsvis samt ved milepæle for udbredelse
Aktivitetsudtræk MedCom
Januar 2011 Kvartalsvis samt ved milepæle for udbredelse
Optælling af antal regi-strerede endepunkter på VCX
MedCom
KPI (benyt én tabel per KPI) Fald i priser på teletolkning
Hvorfor måles? Efterhånden som markedet for teletolkning udvikler sig og erstatter fremmøde-tolkning forventes prisen at falde
Hvordan måles? Regionernes aftaler
Hvem er ansvarlig for måling? MedCom I samarbejde med regionerne.
Forventet Forventet værdi- Måling Handlingsplan, ifald må- Ansvarlig for handling
Side 43 af 52
målingsdato interval for måling lingen ligger uden for
forventet interval
(navn og instans)
Januar 2009 En gang årlig Regionernes priser på tolkning
Udebliver forventet fald i prisen på teletolkninger, skal business casen revideres.
MedCom I samarbejde med regioner
Side 44 af 52
4. Ejerskab
Redegørelse for ejerskab omkring løsningen, med henblik på at skabe en klarhed over ansvar for og beslutningskompetence omkring løsningen eller dele heraf.
4.1 Projektejer og projektleder
Projektejeren er overordnet ansvarlig for at business casen udarbejdes og opdateres.
Business casens ejer og overordnet ansvarlig for dens udarbejdelse og opdatering (navn og instans)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Intern projektleder (navn og instans) Lone Høiberg, MedCom
4.2 Leverandører
Leverandør
Faser i hvilke leverandør er involveret (f.eks. analyse; design; udvikling;
test; iværksættelse; drift)
Hovedansvarsområder og/eller nøgle-leveranceansvar
Videoteknikgruppen Analyse, design, test, drift. Hele projektet.
Kravspecifikation, Udbud, Valg af leverandør, Drift af nationalt knude-punkt, Drift af lokal infrastruktur.
Morten Kjeldgaard, Netplan Projektstart, fase 1 Udbudskonsulent, videoknudepunkt Michael Bech, ;MTV enheden OUH Projektstart/Projektinitiering Udarbejdelse af business case
Netdesign Hele projektet Etablering og drift af det nationale
videoknudepunkt
Implementeringsgruppen Hele projektet Før målinger, Klinisk afprøvning,
Evalueringsrapport, Udbredelse, Erfaringsopsamling
Devoteam Consulting Fase 1, etableringsfasen Evalueringsrapport omfattende før- og efteranalyse af klinisk afprøvning i spydspidsafdelingerne på hospitalerne
Region Hovedstaden Hele projektet Lokal projektledelse, deltagelse i
teknik- og implementeringsgruppen, Spydspidsorganisationer udpeget fra regionen, Lokal infrastruktur klar, Indgået aftaler med teletolkeudbydere.
Region Sjælland Hele projektet Lokal projektledelse, deltagelse i
Side 45 af 52
Leverandør
Faser i hvilke leverandør er involveret (f.eks. analyse; design; udvikling;
test; iværksættelse; drift)
Hovedansvarsområder og/eller nøgle-leveranceansvar
teknik- og implementeringsgruppen, Spydspidsorganisationer udpeget fra regionen, Lokal infrastruktur klar, Indgået aftaler med teletolkeudbydere.
Region Syddanmark Hele projektet Lokal projektledelse, deltagelse i
teknik- og implementeringsgruppen, Spydspidsorganisationer udpeget fra regionen, Lokal infrastruktur klar, Indgået aftaler med teletolkeudbydere.
Region Midtjylland Hele projektet Lokal projektledelse, deltagelse i
teknik- og implementeringsgruppen, Spydspidsorganisationer udpeget fra regionen, Lokal infrastruktur klar, Indgået aftaler med teletolkeudbydere.
Region Nordjylland Hele projektet Lokal projektledelse, deltagelse i
teknik- og implementeringsgruppen, Spydspidsorganisationer udpeget fra regionen, Lokal infrastruktur klar, Indgået aftaler med teletolkeudbydere.
Århus kommune, Arbejdsmarkeds-center Nord - projektafdelingen
Opstartsfasen Kortlægning af tolkeudbydere og
sprogtolkning til sundhedssektoren i Danmark
Cap Gemini Implementeringsfasen Delprojekt Booking
Rambøll Management Implementeringsfasen Revidering af Business Case - øko-nomidelen.
4.3 Opfølgning på forretningsmilepæle
Milepæl (benyt navne fra tabel i afsnit 3.2.2) Ansvarlig for at milepæl nås (navn og instans)
Udbredelse MedCom i samarbejde med regionale projektledere
Dækningsgrad MedCom i samarbejde med regionerne
Trafik gennem videoknudepunktet(VDX) MedCom
Fald i priser på teletolkning MedCom i samarbejde med regionerne
Side 46 af 52 4.4 Sponsorer
ABT-fonden sponsorerer teletolkeprojektet med 41 mill. kr. i årerne 2009 – 2012.
4.5 Godkendelse
Indholdet af denne version af business casen er vurderet og godkendt af styregruppe og projektsponsorer Rolle (styregruppeformand,
styregruppemedlem,
spon-sor) Navn og instans Stilling Dato
Godkendt ved under-skrift
ABT sekretariatet
5. Bilag
Bilagstitel (navn på vedlagte bilag) fortløbende
nummerere-de. Afsnit i denne business case som bilaget hører til Bemærkninger (til bilaget) 1. Forretningsmodel 2.3.3
2. Økonomimodel 1.1.8; 2.1; 2.2; 2.4.3; samt ledelsesresumé 3. Litteraturliste Alle
Side 47 af 52
Bilag 1: Forretningsmodeller
Dette bilag beskriver forskellige forretningsmodeller. For alle modellerne forudsættes det, at der etableres en national teknisk infrastruktur for kommunikation med videokonferenceudstyr. Antallet af tolkecentre antages at være fastsat i et konkurrence-udsat marked.
Offentlige tolkecentre (nationale, regionale, kommunale)
En offentlig instans f.eks. staten eller regionerne, der står for finansiering, udvikling og drift af opgaven. Denne løsning ses helt eller delvist i flere kommuner.
Offentlige Private Partnerskaber (OPP)
Idéen bag OPP er, at en offentlig instans (stat, region eller kommune) udbyder design, finansiering, byggeri, drift, vedligehol-delse og serviceyvedligehol-delser i op til tredive år som én samlet opgave. Modellen sikrer, at den offentlige part ikke betaler for mere end den får. Det betyder, at selskabet ikke får den fulde betaling, hvis leverancen ikke lever op til det aftalte. Danmark har ikke haft tradition for brugen af OPP modsat f.eks. England, hvor man i stor stil har benyttet denne metode.
Private tolkecentre
I denne forretningsmodel er det et eller flere private firmaer, der udvikler, finansierer og driver tolkecentre. Det private firma
kan herefter enten selv ansætte tolke og drive tolkecentret eller de kan indgå aftale med et eller flere tolkefirmaer om at
leve-re tolkeydelserne. Anvendelse af private tolkeudbydeleve-re fritager det offentlige for risiko i forbindelse med tolkecentleve-re.
Om-vendt vil det offentlige heller ikke kunne høste den økonomiske gevinst i samme omfang som de ovenstående modeller.
Side 48 af 52
Bilag 2: Økonomimodel
Først gennemgås udregningerne kort, derefter præsenteres dokumentationen og bemærkninger til de forskellige antagelser i modellen. Som det tredje gennemgås hvordan modellen i det udarbejdede regneark kan anvendes.
Kort introduktion til udregningerne
Først opgøres alle omkostningerne ved de to tilgange til tolkning, hhv. teletolkning og fremmødetolkning. I et enkelt tilfælde er meromkostningen anvendt (vedrørende den ekstra lægetid ved fremmødetolkning), idet det er lettere at vurdere ændrin-gen i denne mellem de to tolke-metoder end ved at opgøre den totale medgåede læge/offentlig ansat tid ved en tolkning.
Derefter trækkes de to tal fra hinanden, idet teletolkning anses som omkostningerne, mens omkostningerne ved fremmøde-tolkning udgør gevinsten ved at indføre telefremmøde-tolkning. Resultatet er den samfundsøkonomiske værdi af at indføre telefremmøde-tolkning.
Dokumentation
De forskellige antagelser bag økonomimodellen findes i tabel A. Tabel B og C indeholder overordnede omkostninger og forudsætninger for henholdsvis fremmødetolkning og teletolkning. Tabellerne er gældende for begge modeller, da deres forskel skyldes variation i udbredelsen af teletolkning, jf afsnit 2.2 (tabel 1 og 2)
De tre tabeller er de samme som findes på fanebladet ”Variable – Model 1” og i Variable – Model 2” i det udarbejdede regne-ark. Værdierne i de tre tabeller danner grundlag for de økonomiske udregninger, samtidig fremgår i kolonnen med bemærk-ninger mv. hvad de pågældende værdier er baseret på (dokumentation).
Tabel A: Parametre
ID-nr. Beskrivelse af parameter Værdi Bemærkninger / Kilde / antagelser
Rentesatser, afskrivning mv.
1 Diskonteringsrente 1,75 %
Kilde: Diskontoen pr. 15. jan. 2010 + 1 %. Se evt. finansministe-riets vejledning
2 Levetid for aktiver (IT-udstyr) 4 år Lavt sat ift. erfaringer omkring udstyr af denne type.
Brugerne af teletolkning
3 Antal sygehusafdelinger i DK 632
Baseret på udtræk fra Sundhedsstyrelsens SKS-browser - (6-cifret sks-kode, udtræk fra SOR d. 23/9-10). Heraf vurderer regionerne at 500 af disse afdelinger er relevante for teletolk-ning.
4 Antal almen praksis 2.200
5 Antal speciallægepraksis 1.175
6 Antal kommuner 98
Tolkebehovet i 2008 (produktionen)
7 Antal tolkninger pr. år på sygehusene 75.000
Der er ca. 15.000 tolkning i Region Syddanmark, og i gennem-snit forventes de øvrige regioner at have et tilsvarende antal.
8 Antal tolkninger pr. år i almen praksis 80.000 Kilde: Danske Regioner 9
Antal tolkninger pr. år i
speciallægeprak-sis 56.000 Kilde: Danske Regioner
10 Estimeret antal tolkninger kommuner 127.000
Tallet er beregnet ud fra 2 kommuners antal tolkninger pr år, set i forhold til deres relative andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande i Danmark
11 I alt tolkninger på landsplan 338.000 Sum af id 7 til 10
Side 49 af 52
Prisoplysninger
12
Gns. timeløn for personale
(sygeplejer-sker/sekretærer) 231
Gns. årlig løn på 360.000 kr. inkl. pension og 1.560 timer om året (effektive timer idet ferie mv. er trukket ud)
13
Pris for videokonferenceudstyr til én
bru-ger 10.000 Der anvendes udstyr til en pris af 10.000 kr.
14
Gns. timeløn for it-medarbejder til
opsæt-ning af udstyr 294
Gns. Årlig løn på 457.980 kr. inkl. pension og 1.560 timer om året (effektive timer idet ferie mv. er trukket ud) Kilde: Prosa lønstatistik for offentligt ansatte (Drift
host/slutbrugerudstyr/netværk)
15
Licensomkostning pr tolkning gennemført
på samme dag 1.550
Licensomkostningerne er en del af omkostningerne ved driften af det centrale videoknudepunkt. Prisen er et estimat baseret på erfaringer fra pilotprojektet. Licensudgiften betales pr samtidig tolkning, og prisen er derfor afhængig af tolkningernes fordeling i løbet af en arbejdsdag
16
Pris på ½ times teletolkning - dagtid,
hverdag 203
Gennemsnitspris for regioners billigste 2010-aftaler med private tolkeleverandører.
17
Pris på ½ times fremmødetolkning -
dag-tid, hverdag 354
Gennemsnitspris for regioners billigste 2010-aftaler med private tolkeleverandører. Prisen er inklusiv transport (20 km i snit pr fremmødetolkning). Det vurderes at prisen er meget lav (kon-servativt estimat), da transportomkostninger er lavt sat.
Tabel B: Overordnede omkostninger og forudsætninger for fremmødetolkning
Beskrivelse af omkostning Værdi Bemærkninger / Kilde / antagelserPris for ½ time fremmødetolkning 354 Prisen afhænger af ID15
Patientudeblivelse (10 % af alle bookninger) 10 %
Omkostning ved patientudeblivelse 73
Antagelse: Ved patientudblivelse betales for tolkehonorar + book-ning af tid
Omkostning for anvendt tid ved booking af
fremmødetolkning 19
Tidsforbruget for plejepersonalet til bestilling af tolk antages at være 5 min pr. tolkning
Ekstra forbrugt tid hos læge/offentlig ansat i forhold til TT, grundet længere seancer ved
FT 38
Antagelse: 10 min. Vurderes at være lavt sat, givet at TT forventes markant at nedsætte tiden der bruges på en tolkning + lav gen-nemsnitslønning anvendt, idet de fleste tolkninger vil spare lægetid.
Enhedspris pr. traditionel tolkning: 484
Den samlede omkostning til fremmødetolkning er lig de omkostnin-ger som ikke skal afholdes ved at indføre teletolkning. Den figurerer som "lønbesparelse" i arket "Økonomiske konsekvenser". Bespa-relsen forventes primært at være en lavere udgift til tolkebistand.
Tabel C: Overordnede omkostninger og forudsætninger for teletolkning
Beskrivelse af omkostning Værdi Bemærkninger / Kilde / antagelser