• Ingen resultater fundet

National udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "National udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr"

Copied!
52
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Side 1 af 52

Version Dato Ansvarlig Kommentarer

8.2 10-03-2011 MedCom LHF, SAL, SLS, SBN, PI, PEA, RIV, LHO, AHD(Rambøll)

National udbredelse af tolkning via videokonferenceudstyr

- Business Case, revideret marts 2011 Version 8.2

Formål og anvendelse

Udarbejdelse af Business Case for digitaliseringsprojekter er omfattet af Finansministeriets Cirkulære af 12.marts 2008 og vedrører statslige virksomheder.

Business Case skabelonen er udarbejdet ud fra vejledningen fra den Digitale Taskforce, Fi- nansministeriet

Der findes tilhørende skabeloner kaldet Business Case regneark i MS Excel til brug for de økonomiske beregninger

Business Case (BC) fokuserer på de forretningsmæssige aspekter af en løsning

BC er et værktøj til godkendelse og opfølgning på projekter, hvor it udgør en væsentlig del af omkostningerne

BC udarbejdes i Start af et projekt og opdateres i Initiering af et projekt (Prince 2)

BC indgår som en del af PID

Styregruppeformanden ejer dokumentet og sikrer godkendelse i fasen Initiering af projekt

BC reviewes og opdateres i alle projektets faser i forbindelse med faseafslutningen

Ansvar for opdatering kan uddelegeres til projektlederen

BC forsyner alle interessenter om de grundlæggende projektoplysninger jf. projektets kommu- nikationsplan

BC danner grundlag for Plan for Post-Projekt-Review

(2)

Side 2 af 52

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse...2

Ledelsesresumé...4

1 Løsningsbeskrivelse ...6

1.1 Forretningsmæssigt omfang...6

1.1.1 Forretningsløsningens navn eller kort beskrivelse ...6

1.1.2 Formål (sæt krydser) ...6

1.1.3 Niveau for løsningens brug ...7

1.1.4 (Udeladt)...7

1.1.5 Forretningsmæssig baggrund ...8

1.1.6 Forretningsmæssig problemstilling...9

1.1.7 Forretningsmæssig løsningsbeskrivelse ...9

1.1.8 Løsningens brugere ...10

1.1.9 Lovgivningsmæssige hensyn ...11

1.2 It-mæssigt omfang...14

1.2.1 Applikationsomfang ...14

1.2.2 Infrastrukturomfang ...14

1.2.3 It-mæssig løsningsbeskrivelse ...15

1.3 Interessenter ...16

1.4 Alternative løsninger...20

1.4.1 Nulløsningen ...20

1.4.2 Mulige fremtidige alternative løsninger...20

1.5 Delprojekter ...23

1.5.1 Beskrivelse af identificerede delprojekter ...23

1.5.2 Delprojekter for hvilke der findes en business case ...23

1.6 Afhængigheder til sideordnede projekter ...24

2. Forretningsmæssige konsekvenser ...26

2.1. Økonomiske konsekvenser ...26

2.1.1. Pengestrømsopgørelse – omkostningsbetragtning ...27

2.1.2. Pengestrømsopgørelse – omkostningsbaseret ...29

2.3 Kvalitative gevinster ...33

2.3.1 Eksterne serviceforbedringer ...33

2.3.2 Interne serviceforbedringer ...34

2.3.3 Fleksibilitet...35

2.4 Risici...36

2.4.1 Identificerede risici...36

2.4.2 Samlet risikovurdering...37

2.4.3 Økonomisk risikovurdering ...37

3. Implementering og opfølgning ...38

3.1 Implementeringsstrategi ...38

3.2 Milepælsplan ...38

3.2.1 Projektleverancemilepæle ...38

3.2.2. Forretningsmilepæle...39

3.3 KPI’er (Key Performance Indicator)...41

(3)

Side 3 af 52

4. Ejerskab...44

4.1 Projektejer og projektleder ...44

4.2 Leverandører...44

4.3 Opfølgning på forretningsmilepæle ...45

4.4 Sponsorer...46

4.5 Godkendelse ...46

5. Bilag...46

Bilag 1: Forretningsmodeller ...47

Bilag 2: Økonomimodel...48

Bilag 3: Litteraturreferencer ...52

(4)

Side 4 af 52

Ledelsesresumé

Projektets baggrund og nuværende situation

Beskrivelse af komplikationen ved nuværende situation

Beskrivelse af løsningsforslaget og de væsentligste gevinster ved at implementere løsningen både kvalitative og økonomiske

Redegørelse for løsningens omkostninger det første år, dens tilbagebetalingstid, samt hvornår løsnin- gen skal være i drift

Alle patienter med kontakt til sundhedsvæsenet i Danmark har ret til information, og når patienten ikke behersker dansk, er det derfor nødvendigt på anden vis at sikre, at patienten er informeret om f.eks. diagnose, behandlingsmuligheder og behandlingsforløb. Som oftest løses sprogbarrieren ved at tilkalde en tolk. Problemet er, at man i mange tilfælde oplever at brugen af tolke i dagligdagen giver anledning til flaskehalse og ineffektive arbejdsgange. Sikringen af en god kommu- nikation mellem patient og sundhedsfagligt personale er afgørende for behandlingen og behandlingskvaliteten.

Den nuværende situation, hvor man i behandlingssituationerbenytter fremmødte tolke er ikke altid den mest hensigts- mæssige og omkostningseffektive. Tolkene møder på stedet til forud aftalt tid. Det sker, at man på afdelingen er efter tidsplanen eller at patienten ikke er mødt frem. Dette betyder i begge tilfælde, at der betales for en ydelse, som man ikke får. Et andet problem er, at patienten og tolken i mange tilfælde sidder sammen i venteværelset og taler sammen forud for samtalen, hvilket kan give problemer, idet tolken kan være forudindtaget om patientforløbet. Et tredje problem er, at tolken i mange tilfælde kommer fra samme miljø og der vil derfor være en mulighed for, at tolken og patienten kender hinanden. Der bruges i dag familiemedlemmer (familiære tolke, herunder børn) til tolkning mellem patient og behandler, hvilket er en uhensigtsmæssig situation, da de familiære tolke ikke er uddannede, og da der ikke er sikker- hed for, at de behersker sproget tilstrækkeligt. Derudover er de ikke, som andre tolke, underlagt tavshedspligten i sund- hedsvæsenet. Endelig kan familiære tolke, specielt børn, indebære følelsesmæssige og etiske problemer.

Løsningsforslaget beskriver udbredelsen af en national infrastruktur, der gennem brug af ny teknologi vil kunne udnytte de givne resurser mere optimalt. Ved udbredelsen af en national infrastruktur for kommunikation med videokonference- udstyr er det muligt for tolken at befinde sig fysisk et andet sted, mens fordelene ved fysisk tilstedeværelse, såsom nonverbal kommunikation opretholdes. Løsningen gør det også muligt at tilbyde tolkeservice i situationer, hvor det i dag ikke er muligt f.eks. i akutte situationer. Formålet er desuden at nedbringe omkostningerne til tolkning ved at undgå spildtid for tolke og personale, øge kvaliteten af tolkningen samt få stordriftsfordele ved brug af teknologi. Kvaliteten af tolkningen vil forbedres med større tilgængelighed til tolke, mere specialiseret tolkning samt bedre udbredelse både geografisk og på forskellige sprog. Samtidigt vil udbredelsen af en national infrastruktur til teletolkning give et bedre tilbud til både patienter, behandlere og tolke. Endelig vil infrastrukturen give muligheder for en række andre kvalitative gevinster med kommunikation via videokonferenceudstyr til andet end tolkning, herunder møder mellem sundhedsfagligt personale, anden telemedicinsk behandling og uddannelse af sundhedsfaglig personale.

Den tekniske infrastruktur kan udnyttes i forbindelse med forskellige forretningsmodeller. Eksempler på sådanne forret- ningsmodeller er offentlige (nationale, regionale, kommunale) tolkecentre, offentlig/privat samarbejde, privat drevne tolkecentre. Forretningsmodellerne er kort beskrevet i bilag 1.

Antallet af tolkecentre / kontorer antages at være fastsat i et konkurrenceudsat marked. Økonomimodellen har et sam- fundsøkonomisk perspektiv og baseres på en model, hvor tolkning indkøbes i et konkurrenceudsat marked. Modellen

(5)

Side 5 af 52

bygger på udbredelse af infrastrukturen til sygehuse, almen- og specialpraktiserende læger samt til nogle kommuner.

Der opstilles to modeller, der adskiller sig på hvorvidt teletolkning udbredes i almen- og specialpraksis samt i kommuner.

Model 1-scenariet baserer sig på, at teletolkning kun udbredes til hospitaler, hvorimod model 2-scenariet er kendetegnet ved, at såvel hospitalerne som almen- og specialpraksis samt i kommuner tager teknologien i anvendelse ved varieren- de hastighed. I begge modeller er enhedsomkostningen(prisen på videokonferenceudstyr) pr. station sat til 10.000kr.

Den samlede nutidsværdi (NPV) for udbredelse af national infrastruktur for videokonference er 36 mio. kr. og 118 mio.

kr. i hhv. model 1 og 2 med en tidshorisont på 9 år. Den lavere NPV i model 1 skyldes, at der gennemføres færre tele- tolkninger, og at en mindre udbredelse medfører en mindre besparelse end i model 2. Ved den større udbredelse i model 2 vil investeringerne være tilbagebetalt efter 5 år, hvilket er 1 år senere end model 1. Dette skyldes, at der gen- nemføres større investeringer i model 2.

Enhedsomkostningen for fremmødetolkning (i 2010-priser) er 484 kr., mens enhedsomkostningen ved endelig antaget udbredelses- og dækningsgrad for teletolkning er henholdsvis 326 kr. i model 1 og 298 kr. i model 2 (i 2010-priser).

Udgiften til tolkebistand er den mest betydende omkostning ved såvel fremmøde- som teletolkning, og modellen er derfor meget følsomt overfor ændringer i priserne pr. tolkning.

Der er stor politisk bevågenhed på anvendelse af telemedicin indenfor sundhedsområdet generelt, men også specifikt for teletolkning. Regeringens aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2011 har fokus på Sundheds-IT.

Et mål går på, at tolkning via video er implementeret inden udgangen af 2012.

For at understøtte, at regionerne i fællesskab løfter ansvaret for IT- udviklingen på sygehusene, har regionerne etableret Regionernes Sundheds-IT (RSI). De har beskrevet 24 pejlemærker for Sundheds-IT Ét pejlemærker er, at teletolkning stilles til rådighed for relevante afdelinger inden udgangen af 2012.

(6)

Side 6 af 52

1 Løsningsbeskrivelse

1.1 Forretningsmæssigt omfang

Vejledning: Beskriv løsningen, forretningsmæssigt omfang samt it-mæssigt omfang

1.1.1 Forretningsløsningens navn eller kort beskrivelse

Forretningsløsningens navn

National udbredelse af tolkning via videokonferenceud- styr

1.1.2 Formål (sæt krydser) IT strategi for sundhedsvæsenet.

Analyseprojekt, dvs. at analysere et område, med henblik at skabe overblik og/eller afdække behov for at iværksætte et digitaliseringsprojekt. Resultatet er en rapport.

Stifinderprojekt, med henblik på at opnå erfaring med en standard, arkitektur, service eller funktionalitet.

Resultatet er en rapport med anbefalinger evt. med krav til fremtidige it-løsninger.

Standardiseringsprojekt, med det formål at fastlægge, beskrive og formidle en digitaliseringsstandard inden- for sundhedsvæsenet. Resultatet er en standard indenfor digitalisering af sundhedsvæsenet.

Arkitekturprojekt, med det formål at fastlægge, beskrive og formidle dele af sundhedsvæsenets it-arkitektur og sikre at de enkelte arkitekturelementer indpasses i sektorens overordnede it-arkitektur. Resultatet er en beskrivelse af en delmængde af sundhedsvæsenets samlede arkitektur.

Nationale services og infrastrukturprojekter, med det formål at udvikle og etablere elementer i sundhedsvæ- senets infrastruktur. Resultatet er et produkt som kan implementeres i sundhedsvæsenets infrastruktur. X Øvrige formål (Beskriv)

(7)

Side 7 af 52 1.1.3 Niveau for løsningens brug

Niveau Indenfor den

statslige del af sundhedsvæ- senet

Inden for en eller flere regi- oner

Inden for prak- sissektoren

Inden for den private sund- hedssektor

Indenfor en eller flere kom- muner

Den enkelte borger eller patient

Angiv navne, hvis der er mel- lem 1 og 5

Region Syd-

danmark.

Region Sjæl- land.

Region Hoved- staden.

Region Midtjyl- land.

Region Nordjyl- land.

Somatisk og psykiatrisk område.

Almen og speciallæge- praksis.

Privat hospita- ler.

Privatklinikker.

Det kommunale område.

Sundheds- centre.

Potentielt hele det kommunale område, f.eks.

sociale institu- tioner, jobcent- re, sundheds- plejersker, plejehjem, genoptrænings- funktioner mv.

Teletolkning kan understøtte behandling i eget hjem.

Dette indgår dog ikke eks- plicit i denne business case.

Angiv antal hvis der er mere end 5

Antal sygehus-

afdelinger: 6321 Antal sygehus- afsnit: 33912.

Antal almen praksis: 29933, speciallæge- praksis: 1044.

98 kommuner

1.1.4 (Udeladt)

1

En afdeling defineres som en overafdeling med 6 cifre i SKS koden. Antallet af afdelinger ændres med regio- nernes sygehusplaner.

2

Et afsnit hører under en afdeling og har 7 cifre i SKS koden.

3

Lægepraksis er opgjort efter antallet af ydernumre.

(8)

Side 8 af 52 1.1.5 Forretningsmæssig baggrund

Alle patienter, der indlægges på hospital, skal have mulighed for at forklare deres problem og deres bekymringer, så personalet kan yde den bedst mulige pleje og behandling. Det er et kvalitetskrav, som formentlig enhver leverandør af sundhedsydelser kan være enig i. Patienter med anden etnisk herkomst end dansk kan have problemer med at forklare deres problem for personalet. Dette giver anledning til brug af tolke. Problemet er, at man i mange tilfælde oplever at brugen af tolke i dagligdagen giver anledning til flaskehalse, ineffektive arbejdsgange, tidsspild, dårlig kapacitetsudnyt- telse samt misforståelser med fare for utilsigtede kvalitetsbrister.

Danmark har modtaget flest indvandrere fra ikke vestlige oprindelseslande som Tyrkiet, Irak, Bosnien-Hercegovina, Iran, og fra vestlige lande er Polen et af de lande som flest indvandrere kommer fra.(Indvandrere i Danmark i 2010, Danmarks Statistik). Blandt de største sproggrupper er arabisk, bosnisk, tyrkisk, farsi (Iran) og polsk. De største sprog- grupper er ligeledes de grupper, der antalsmæssigt vil stige mest markant de kommende år og dermed også sandsyn- ligvis være de sproggrupper, der på sigt mest udtalt vil være tilknyttet ældreplejen og sundhedsvæsenet. Dette sam- menholdt med, at undersøgelser i Danmark, England og Tyskland peger på, at personer med anden etnisk baggrund end europæisk har større risiko for at få type 2 diabetes, muskellidelser, luftvejssygdomme samt en række andre livs- stilssygdomme gør, at behovet for tolke er stigende indenfor sundhedssektoren. Derudover lider en større andel af fremmedsprogede af posttraumatisk stresssyndrom som kræver psykiatrisk behandling, hvor der i parentes bemærket har været gennemført succesfulde danske forsøg med telemedicinske løsninger – se (Mucic 2008).

I en tid, hvor den demografiske udvikling peger mod færre hænder i den arbejdsduelige alder og flere ældre, er det nødvendigt at undersøge mulighederne for at benytte tolkning via videokonference. Et pilotprojekt på Odense Universi- tetshospital og Kolding Sygehus har tidligere demonstreret, at den nuværende løsning med fremmødetolk kunne forbed- res ved at anvende videokonferencebaseret tolkning som erstatning/supplement til traditionel fremmødetolk. Systemet vurderes som værende mere smidigt og tidsbesparende i forhold til fremmødetolkning. Tilgængeligheden ved tolkning via videokonference er stor, således kan man lettere få tolket akut. Situationen ved akut behov for tolkning er i dag, at man forsøger at få telefontolkning. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, undlader man helt tolk med dermed følgende konsekvens af dårlig kommunikation eller konsultationen bliver udskudt til næste dag.

(9)

Side 9 af 52 1.1.6 Forretningsmæssig problemstilling

Den daglige praksis med fremmødetolkning i sundhedsvæsenet betyder, at konsultationen ofte starter allerede i vente- værelset, hvor patient og den fremmødte tolk venter sammen inden konsultationen, hvilket gør det vanskeligt for tolken at opretholde sin professionelle distance til patienten. De familiære tolke er i dag en integreret del af den måde, hvorpå sundhedsvæsenet kommunikerer med etniske minoritetspatienter med ingen eller begrænsede danskkundskaber.

Brugen af familiære tolke er uhensigtsmæssigt, da de familiære tolke ikke er uddannede og der er ikke sikkerhed for, at de behersker begge sprog. Det er endvidere et problem, at de ikke, som det er tilfældet med den fremmødte tolk under- lagt tavshedspligt. Et væsentligt usikkerhedsmoment ved anvendelse af familiære tolke er endvidere, at familiemed- lemmets personlige engagement i patienten kan gøre det meget vanskeligt at oversætte direkte og neutralt (Lou 2008).

Brugen af telefon- eller teletolkning kan modvirke disse negative sider af fremmødte og familiære tolke.

Der kan i forbindelse med konsultationer i sygehusregi forekomme ventetid, det betyder, at tolkene må aflønnes for fremmøde, hvor der ikke erlægges en egentlig ydelse. Bliver ventetiden for lang kan det betyde, at tolken ikke kan blive på sygehuset, og at konsultationen derfor må flyttes til en anden dag, hvilket medfører at både patient og tolk er kommet forgæves. På de afdelinger, der benytter tolke vil der i forbindelse med brugen af fremmødte tolke blive brugt kostbare personaleresurser på at finde både patient og tolk inden konsultationen kan starte. Disse transaktionsomkostninger reduceres kraftigt ved overgang til brug af videokonference. Hvis der på en afdeling modtages en akut patient, vil det i langt de fleste tilfælde ikke være muligt at få fat på en tolk. Med videokonference bliver dette muligt, da personalet blot skal kontakte tolkecentret og bede om en akut tolkning

1.1.7 Forretningsmæssig løsningsbeskrivelse

Tolkning ved videokonferenceudstyr skaber et rum, hvor patient, læge og tolk kan se og høre hinanden samtidigt, men hvor tolken ikke længere er fysisk tilstede. Muligheden for understøttelse af kommunikationen mellem patient, læge og tolk med både lyd og billede, giver til forskel fra telefontolkning mulighed for, at den verbale kommunikation understøttes af nonverbale udtryk. Anvendelse af videokonferenceudstyr i forbindelse med tolkning, gør det lettere at have en tolk med i akutte situationer, og muliggør at gennemføre lægens undersøgelser af patienten med tolkning, da kameraet kan slukkes eller dækkes til. Tolkning med brug af videokonferenceudstyr sparer tolken for transport samt tidsspild pga., at tolken bruger tid på at sidde i venteværelset sammen med patienter, som venter på konsultation (Azarmina & Wallace 2005; Jones et al. 2003; Jørgensen & Pedersen 2008). Endeligt sparer personalet tid i de tilfælde, hvor de afventer påbegyndelse af en konsultation pga., at tolken ikke er mødt. Gennem samling af tolke på kontorer / i tolkecentre i Danmark, som anvender tolkning via videokonferenceudstyr, kan der opnås en øget specialisering og professionalise- ring af tolkningen, så tolkene opnår bedre medicinsk viden for derigennem at opnå en højere kvalitet af tolkningen.

Derudover vil en sådan infrastruktur kunne dække behovet for tolkning af flere sprog, så mindre sprogområder kan dækkes, da tolkningen ikke længere er begrænset geografisk, hvor fremmødetolkning kan være en barriere for at dæk- ke mindre sprogområder specielt i udkantsområder.

Den tekniske infrastruktur kan udnyttes i forbindelse med forskellige forretningsmodeller. Eksempler på sådanne forret- ningsmodeller er offentlige (nationale, regionale, kommunale) tolkecentre, offentlig/privat samarbejde, privat drevne tolkecentre. Forretningsmodellerne er kort beskrevet i bilag 1.

(10)

Side 10 af 52 1.1.8 Løsningens brugere

Den yderste kolonne i nedenstående tabel viser det forventede antal brugere, som projektet forventes at have opnået i 2012. Dette antal er afhængigt af begrebet udbredelsesgrad, som forstås som den andel af afdelinger, praksis og kommuner, som anskaffer videokonferenceudstyr til teletolkning.

I kolonnen med brugerkategorier fremgår det endvidere hvilken procentdel af tolkningerne de forventede brugere på sygehusafdelinger antages at kunne dække i 2012 (denne procentsats benævnes i økonomimodellen dæk- ningsgrad, hvilket forstås som den andel af det samlede antal tolkninger, som forventes udført med teletolk- ning). Dækningsgraden for kommuner og praksis er ikke medtaget her, da de gennemfører pilotprojekter indtil 2012.

Såvel udbredelsesgrad som dækningsgrad varierer mellem de fire typer af brugere og over årene. Dette uddy- bes i afsnit 2.1.2 (beregningsgrundlag).

Løsningens brugere

Brugerkategorier indenfor Sundhedsvæsenet med udgangspunkt i tabel 1.1.3

Antal forventede bru- gere i år 2012 Sygehusafdelinger Sundhedsfagligt personale, læger og sygeplejersker på sygehus-

afdelinger. I 2012 antages det, at udbredelsen af teletolkning er på 90 % af alle relevante sygehusafdelinger. Det forudsættes at kunne sikre en dækningsgrad på 90 % i 2012. Totalt er der 632 sygehusafdelinger, og 3391 sygehusafsnit i Danmark

90 % af alle relevante sygehusafdelinger, omkring 500 sygehus- afdelinger.

Almen praksis I 2012 er der gennemført pilotprojekter i mindst 10 lægepraksis og opsamlet erfaringer, som beskriver potentialet for storskala udbre- delse af tolkning via videokonferenceudstyr i almenpraksis. Totalt er der 2.993 almene lægepraksis i Danmark.

10 lægepraksis

Speciallægepraksis I 2012 er der gennemført pilotprojekter i mindst 10 almen læge- praksis, som også vil beskrive potentialet for udbredelse af tolk- ning via videokonferenceudstyr i speciallægepraksis. Totalt er der 1044 specialpraktiserende lægepraksis i Danmark.

0 speciallæge praksis

Kommuner I 2012 er der gennemført pilotprojekter i 5 - 10 kommuner og opsamlet erfaringer, som beskriver potentialet for storskala udbre- delse af tolkning via videokonferenceudstyr i kommunalt regi.

Totalt er der 98 kommuner i Danmark.

5-10 kommuner

(11)

Side 11 af 52 1.1.9 Lovgivningsmæssige hensyn

Følgende love er vurderet til at være relevante for indførelsen af tolkning ved videokonferenceudstyr. Der er primært fokus på Sundhedsloven og delvist serviceloven samt tilstødende bekendtgørelse mv. For helhedens skyld er en række andre love som forvaltningsloven og love for kriminalforsorgen medtaget. For Kriminalforsorgen (og det hele retslige område) gælder det generelt, at tolke indenfor disse områder skal være godkendte af Justitsministeriet. Hele det retslige områder er derfor ikke medinddraget i denne business case.

Dokumenttype Navn og afsnit/paragraf Beskrivelse af hensyn, løsningen skal tage Sundhedsloven, LBK

nr. 95

Sundhedsloven LBK nr.

95 af 07/02/2008, Kapitel 10, §50 (samt §277)

§50 Regionsrådet yder vederlagsfri tolkebistand til personer, som har behov herfor i forbindelse med behandling hos alment prakti- serende læge og praktiserende speciallæge samt sygehusbe- handling.

§50, stk. 2: Regionerne opkræver gebyr for tolkebistand fra per- soner, der har boet her i landet i mere end 4 år. Der opkræves gebyr for hver behandling på sygehus eller hos læge, hvor der benyttes tolk. §277: Gælder fra 1. juni 2011.

Bekendtgørelse til sundhedsloven

Bekendtgørelse om tolkebistand efter sund- hedsloven, BEK, nr. 1339 af 08/12/2006

§ 1. Patienter, der efter sundhedsloven har ret til behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt på sygehus, har i forbindelse hermed ret til tolkebistand, når lægen skønner, at en tolk er nødvendig for behandlingen.

§ 4. Tolke, der yder tolkebistand til behandling hos praktiserende læge eller praktiserende speciallæge, afregner på en regnings- blanket, som udarbejdes af regionsrådene. Regningen skal atte- steres af lægen, og indsendes til den region, hvor den sikrede bor.

Stk. 2. Tolke, der yder tolkebistand til sygehusbehandling, afreg- ner efter nærmere aftale med regionsrådet.

Vejledning Vejledning nr. 9719 af 09/11/2005, Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin

I forbindelse med lægers brug af telemedicinske ydelser gør der sig ikke særlige ansvarsforhold gældende. Der er således ikke tale om en selvstændig regulering vedrørende disse ydelser.

Serviceloven Serviceloven, LBK nr.

979 af 01/10/2008.

Lov om social service for kommunale ydelser. Der er ikke nogen direkte omtale af brug af tolk, men tolkning er udbredt i en række kommuner for samtaler med socialrådgivere, skole-hjem samar-

(12)

Side 12 af 52

Vejledning nr. 42 af 01/07/2008, Vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyg- gelse mv.

bejde, sygedagpenge mv.

I vejledningen nr. 42 af 05/12/2006 står tolkning anført som en omkostningsart, men der ikke nogen nærmere bestemmelser om brugen af tolkning anden end, hvad der måtte være specificeret i eksempelvis forvaltningsloven og retssikkerhedsloven, se neden- for.

Vejledning om syge- dagpenge

Vejledning om sygedag- penge. VEJ nr. 9300 af 25/06/2008, afsnit 18.5

Denne vejledning er et eksempel på, hvor brugen af tolk er skre- vet ind i vejledningen på området. Vejledningen beskriver, at kommunen i mange sager vil have brug for at anvende tolk.

Udgiften hertil afholdes af kommunen som en administrationsud- gift.

Vejledning Vejledning nr. 10409 af 20/12/2007. Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger, afsnit 4.5

Hvis en beboer er fremmedsproget, bør det i forbindelse med information af beboeren nøje overvejes at bruge tolk. Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, om det er forsvarligt at anvende familiemedlemmer som tolk. Børn bør kun undtagelsesvis anven- des som tolk og kun i uproblematiske og lette tilfælde.

Beslutning om tolkebistand og navnet og beboerens eventuelle særlige tilknytningsforhold til tolken skal journalføres.

Forvaltningsloven Forvaltningsloven, LBK nr 1365 af 07/12/2007

Det antages i almindelighed, at den forpligtelse til vejledning som følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1 også omfatter ydelse af nødvendig tolkebistand i forbindelse med sager, der skal tages under behandling af myndighederne.

Faktisk forvaltningsvirksomhed, f.eks. tilbud om undervisning eller sygehusbehandling, er ikke fuldt ud omfattet af forvaltningslovens rådgivningsforpligtelse, som for sygehusbehandlings vedkom- mende er foreskrevet i sundhedslovens § 50.

Der kan henvises til justitsministeriets vejledning 11740/1986 om forvaltningsloven, pkt. 32-36.

Derudover påpeger forvaltningsloven i §27 forhold omkring tavs- hedspligt, som også bør indarbejdes i instrukser for teletolkning i form af præciseringer af f.eks. optagelse af seancerne, overvæ- relse af andre uvedkommende, referater fra tolkningen mv.

Vejledning, Kriminal- forsorgen

Vejledning nr. 11122 af 03/03/1997, Vejledning

I visse tilfælde kan det være nødvendigt at anvende tolk for at sikre, at den indsatte eller klienten forstår, hvad der foregår. Det

(13)

Side 13 af 52

om forvaltningsloven og offentlighedsloven for Kriminalforsorgens per- sonale samt cirkulære nr.

11671 af 27/11/1992, Cirkulæreskrivelse om anvendelse af tolk

er tjenestestedet, der vurderer, om det er nødvendigt at anvende tolk, eller om kommunikation kan ske på anden måde, f.eks. ved at anvende et andet sprog end den indsattes modersmål.

Det er anstaltens/arresthusets opgave i det enkelte tilfælde at sikre sig, at den indsatte forstår, hvad der foregår. Anstal- ten/arresthuset vurderer, om det er nødvendigt at tilkalde tolk, eller om kommunikation kan ske på anden måde, for eksempel ved at anvende et andet sprog end den indsattes modersmål.

Det bemærkes, at tolkebistand i øvrigt kan være påkrævet for at opfylde forvaltningslovens regler om vejledning, begrundelse eller lignende.

Det kan oplyses, at rigspolitiet har udarbejdet en tolkeliste, som bl.a. anvendes af Direktoratet for Udlændinge og domstolene. De tolke, der er optaget på listen, er enten to-sprogede udlændinge uden egentlig sproglig uddannelse eller tolke med sproglig ud- dannelse som fx Translatør, cand.mag. el. lign. Forinden en tolk optages på rigspolitiets tolkeliste, vil der være foretaget en politi- mæssig undersøgelse af den pågældendes forhold.

Da der skal bruges specielle tolke på dette område vurderes det ikke at være muligt at bruge teletolkningscentret til disse opgaver i første omgang.

Vejledning Informations sikkerhed – vejledning for sundheds- væsenet 2008, Vejled- ningsrapport fra Sund- hedsstyrelsen

Vejledningen præciserer og konkretiserer de lovmæssige krav til sikringsforanstaltninger, som skal implementeres for at fastholde informationssikkerheden i sundhedsvæsenet. Vejledningen omta- ler relevante love som vedrører informationssikkerhed og tager udgangspunkt i den danske standard for informationssikkerhed DS 484.

Vejledning er primært fokuseret på elektroniske systemer med lagrede data, men dækker også medicoteknisk udstyr samt elek- tronisk kommunikation.

(14)

Side 14 af 52

1.2 It-mæssigt omfang

1.2.1 Applikationsomfang

Applikationsnavn (Dvs. kaldenavn)

Type (finansiel;

selvforvaltningsløsning;

sogistik; fagsystem; BI; EPJ;

ESDH; hvis andet, angiv da)

Leverandør

(egenudvikling; ekstern leverandør (hvis muligt – angiv hvilken))

Platform (mainframe;

midrange OS400/

UNIX/VMS; Windows;

Linux; hvis andet, angiv da)

Videokonferenceknudepunkt VDX

Et primært IP-baseret vi- deokonferenceknudepunkt til sammenbinding af lokale videokonferencesystemer.

NetDesign er valgt som ekstern leverandør efter gennemførelse af SKI- miniudbud. NetDesign leverer både udstyr, service og support.

Tandberg videoinfrastruk- turkomponenter er valgt for at opnå størst mulig kom- pabilitet med regionernes allerede anskaffede udstyr.

En forundersøgelse viste at 4/5 brugte Tandberg udstyr som ”defacto” stan- dard.

1.2.2 Infrastrukturomfang

Infrastruktur- komponentnavn (f.eks.

’applikations- server1’)

Middleware (portal;

processerver;

applikationsserver;

ESB/messaging;

adapter/connector;

partner gateway; hvis andet, angiv da)

Serverplatform (mainframe;

midrange (OS400/UNIX/

VMS);

Windows;

Linux; hvis andet, angiv da)

Lagring/

backup (SAN;

NAS;

DAS)

Platform for adgang

(stationær pc; bærbar pc;

PDA/mobil; stemmestyret;

ydre enheder; hvis andet, angiv da)

Netværksydelse (data

LAN/WAN;

video; telefoni;

internetadgang;

ASP)

2 Tandberg VCS

Controllere

Video Communication Server

SIP og H.323

Gatekeeper intern Appliance DAS

Videokonferenceendepunkter

der anvender SIP eller H.323 Data, Video

4 Tandberg VCS

Expressways

Video Communication Server

SIP og H.323 Gatekeeper eksternt

mod hhv.

Sundhedsdatanettet

og internettet Appliance DAS

Videokonferenceendepunkter

der anvender SIP eller H.323 Data, Video

2 Cisco 3560G Router/switch Appliance DAS PC Data,

(15)

Side 15 af 52

(48 porte) Catalyst

LAN/WAN, video

2 ASA 5580-20

Firewall Firewall Appliance DAS PC

Data, LAN/WAN, video, internetadgang 2 Codian

MSE8000 chassis bestykket med 2 Codian MSE8050 System Supervisor blades

2 Codian MSE8510

Media2 blades

Multipoint Control Unit

(MCU) Appliance DAS

Videokonferenceendepunkter der anvender SIP eller H.323

Data, LAN/WAN, video, internetadgang

1 TMS server

Management server, backup for DNS og

LDAP Windows DAS

Videokonferenceendepunkter der anvender SIP eller H.323

og PC Data, video

1 DNS server

DNS og LDAP-server,

backup for TMS Windows DAS

Videokonferenceendepunkter der anvender SIP eller H.323

og PC Data, video

1.2.3 It-mæssig løsningsbeskrivelse

Overordnet beskrivelse af den tekniske arkitektur, inkl. integration til eksisterende systemer (ingen detaljer her), inkl. nye nøglekomponenter. Redegør for omfanget af genbrug, understøttelse af standarder og andre tekniske strategier

Den tekniske arkitektur for videokonferenceknudepunktet (VDX) i den telemedicinske tolkeløsning tager udgangspunkt i de standardprodukter, der allerede findes på området. VDX er etableret for i størst muligt omfang at kunne genbruge allerede etablerede lokale videokommunikationsløsninger, uanset på hvilken platform de er etableret. VDX understøtter primært H.323 og SIP, med mulighed for at udvide til andre videokonferenceprotokoller. VDX koordinerer anvendelsen af et fælles adresserings- og nummereringssystem (URI, ENUM, GDS) og stiller en fælles adressebog til rådighed via H.350. VDX indeholder også mulighed for, at flere end 2 kan deltage i en videokonference samtidig (MCU).

VDX kommunikerer primært med lokale videokonference gateways via Sundhedsdatanettet (SDN) og Internet via IP, men tilbyder også direkte registrering af videokonferenceendepunkter. Gateway-funktionalitet til ISDN, 3G mobilnet samt andre videokonferenceløsninger overvejes.

På brugersiden kan der anvendes standard videokonferenceudstyr som understøtter standard videokonferenceprotokol- ler, f.eks. H.323 eller SIP. Brugerne vil således være frit stillet til at indkøbe videokonferenceudstyr, blot de almindelige

(16)

Side 16 af 52

standarder er overholdt. Dette giver også den bedste udnyttelse af allerede indkøbt videokonferenceudstyr.

Typemæssigt forventes videokonferenceudstyr fra f.eks. Tandberg, Polycom, Cisco eller LifeSize, spændende fra soft- warebaserede webcam løsninger, over dedikerede hardwarebaserede løsninger, til omfattende telepresence løsninger.

Kvalitetsmæssigt understøttes videostrømme til og med HD-kvalitet.

1.3 Interessenter

Skema indgår endvidere i kommissorium som bilag

Påvirket af løsning

Ind- flyd- else på løs- ning

Involvering i dialog omkring løsningen (sæt ét kryds)

#

Identificerede interessenter (benyt

én række per interessent) navn Lav Middel Høj Lav Middel Høj

Ja Nej

Beskrivelse af involvering (kun, hvis der har været en involvering)

1 Patienter X X X Adgang til professionel tolke-

service både ved planlagte og akutte besøg. Kan undgå at skulle bruge familiemedlem- mer eller folk i samme om- gangskreds til tolkning i føl- somme situationer.

2 Sundhedsfagligt personale (syge- huse) samt lægesekretærer

X X X Udvikling i pilotprojekter og

implementeringsprojekter i form af træning og ændring af arbejdsgange. Tilretning af system i form af bookingsy- stemer. Regionerne bestem- mer, hvilket udstyr der indkø- bes, efter behov.

3 Sundhedsfagligt personale (læge- praksis) i alment og speciallæge- praksis samt lægesekretærer

X X X Alment- og specialpraktise-

rende læger kan kun i ringe grad forventes at blive involve- ret i udviklingen, men kan forventes involveret i deres eget konkrete pilotprojekt i egen praksis.

(17)

Side 17 af 52

Påvirket af løsning

Ind- flyd- else på løs- ning

Involvering i dialog omkring løsningen (sæt ét kryds) 4 Personale ansat i IT-drift og sup-

port

X X

X

Support, opsætning, fejlfin-

ding, indkøb af udstyr, uddan- nelse, herunder den IT- mæssige drift samt medietræ- ning.

5 Tolkeudbyder X x

X

Levering af tolkeydelse, orga-

nisering af arbejdsgan- ge/løsning. Infrastrukturen kan påvirke tolkeudbydernes forretningsmodel. Kapaciteten af tolke kan udnyttes bedre ved, at de dels undgår tids- spild til transport og ventetid og dels ved, at der gennem en infrastruktur med en central call-manager funktion sikres, at ledig kapacitet nemt alloke- res til de steder i landet, hvor der er behov for tolkning.

6 Kommunalt sundhedspersonale, socialrådgivere, sagsbehandlere o.a.

x x

X

Afklaring af behov og mulig-

heder for udbredelse på det kommunale område og mulige løsningsmodeller i forhold til teknisk udstyr og arbejdsgan- ge. Involvering i eget konkrete pilotprojekt i egen kommune, samt bidrage til vurdering af potentiale for national udbre- delse.

7 Ledelser i regioner og på sygehu- se

X X X Ledelserne i regioner og på

sygehuse vil blive involveret i de organisatoriske rutiner, der skal støtte op om nye ar- bejdsgange for tolkning.

8 Indenrigs- og Sundhedsministeriet X x X Indenrigs- og Sundhedsmini- steriet er projektets ejer.

Derudover er ministerierne involveret omkring lovgivning

,

(18)

Side 18 af 52

Påvirket af løsning

Ind- flyd- else på løs- ning

Involvering i dialog omkring løsningen (sæt ét kryds)

og tolkning af Sundhedslo- vens bestemmelser vedr.

ansvar og adgang til data 9 Danske regioner og Kommuner-

nes Landsforening

X X X Involvering gennem deltagelse

i national styregruppe for telemedicin. Regeringen og Danske regioner har indgået økonomiaftale, hvori et af målene for Sundheds-IT omhandler udbredelse af teletolkning inden udgangen af 2012.

10 Regionernes Sundheds IT organi- sation (RSI)

x x x RSI har beskrevet 24 pejle-

mærker for Sundheds-IT. Ét pejlemærke går på, at tele- tolkning stilles til rådighed for de relevante afdelinger inden udgangen af 2012.

10 FAS, PLO og Dansk Sygeplejeråd X X X Involvering gennem deltagelse i national styregruppe for telemedicin

11 Danske Patienter X X X Patientforening

12 Leverandører af videokonference- systemer samt tilstødende teknisk udstyr og software til sygehuse, lægepraksis samt kommuner

X X X Leverandør af nationalt video-

knudepunkt (efter udbud) involveres gennem deltagelse i styregruppe for teletolkepro- jektet

13 Regionale indkøbsafdelinger X X X Deltager i forbindelse med

aftaler med tolkeudbyder

14 MedCom X X X Programleder. Ansvarlig for

etablering af national infra- struktur og koordinering af den nationale udbredelse af tele- tolkning.

15 Tolke X X X Involvering gennem deltagelse

i pilotprojekt og videre udbre-

(19)

Side 19 af 52

Påvirket af løsning

Ind- flyd- else på løs- ning

Involvering i dialog omkring løsningen (sæt ét kryds)

delse via deres daglige arbej- de

16 KMD X X X Involvering gennem deltagelse

i national videoteknikgruppe for telemedicin

17 Sundhed DK X X X Involvering gennem deltagelse

i national styregruppe for telemedicin

18 Andre kliniske områder X X X Med etablering af infrastruktu-

ren skabes mulighed for anvendelse af videokonferen- ce og online adgang til speci- alkompetencer i en lang ræk- ke andre sundhedsfaglige sammenhænge. Dette vil medføre både nye muligheder og nye arbejdsprocesser samt nye relationer sundhedsfagli- ge imellem.

(20)

Side 20 af 52

1.4 Alternative løsninger

Valgfrit hvis projektets samlede investering er under 1.mill. dKK.

1.4.1 Nulløsningen

Nulløsningen Fremmødetolkning

Mulighederne for benyttelse af den nuværende metode for tolkning med fysisk tilstedeværelse af en tolk er uændrede.

Fordele i forhold til foreslået løsning

Tolkning med fysisk fremmøde af tolken fungerer i dag som en rutinemæssig arbejdsgang, som både personale og patienter er bekendt med. Denne løsning indebærer, at sygehusene og kommunerne betaler efter forbrug – typisk forbrug per halve time. De alment praktiserende lægers brug af tolk betales direkte fra Sygesikringen i den pågældende region. Nogle patienter er glade for at kunne se tolken, og de bruger derudover tolken til andre private tolkninger (breve m.m.) i eventuelt ventetid inden eller mellem konsultationer.

Ulemper i forhold til foreslået løsning

Der bruges meget tid på transport og der kan ofte opstå ventetid på behandlingsstedet, hvor tolken venter pga. forsinkelser. Dette indebærer spildtid, større omkostninger til tolkning og ringere kapacitetsudnyttelse af tolkene. Ventetiden sammen med patienterne opleves samtidigt af tolkene som uhensigtsmæssig, da tolken har vanskeligt ved at opretholde den professionelle distance til patienten og føler sig inddraget som patientens ”advokat”, som fremfører patientens sygdomsoplevelse (Jørgensen & Pedersen 2008; Lou 2008). Omvendt kan der opstå forsinkel- se, når tolken ikke er mødt frem til tiden og i nogle tilfælde er behandlerne nødsaget til at aflyse konsultationer (Lou 2008), når der ikke er en tolk til rådighed, hvilket betyder genindkaldelse af patienten og resursespild. I akutte tilfælde er det typisk ikke muligt at få fat på en tolk, hvilket medfører misforståelser potentielt med fejlbehandling, manglende behandlingscompliance og utilsigtede hændelser som konsekvens, se review af litteraturen i (Azarmina & Wallace 2005;

Chan et al. 2008; Lou 2008). En stor andel af behandlere har oplevet at gennemføre en konsul- tationen uden en tolk fordi tolken ikke kom til tiden (Lou 2008). I flere tilfælde anvendes familiære tolke, hvilket er meget problematisk specielt, når patientens børn bruges som tolk (Chan et al.

2008; Jones & Gill 1998; Lou 2008) og specielt når sygdommen er noget kønsspecifikt (Chan et al. 2008).

1.4.2 Mulige fremtidige alternative løsninger

Alternativ #1 Telefontolkning

Frem for fremmødetolkning kunne en anden mulighed være at bruge tolkning per telefon, såle- des at patientens møde på sygehuset eller ved alment og specialpraktiserende læge gennemfø- res samtidigt med, at en tolk oversætter gennem telefonen.

Fordele i forhold til nulløsning

Ved telefontolkning behøver tolken ikke længere være fysisk til stede ved selve konsultationen, hvilket medfører færre transportomkostninger og potentielt lavere tidsforbrug pga. at tolken ikke bruger tid på at vente sammen med patienten, men først ringes op, når personalet er klar til den pågældende patient. Tolken undgår at bruge tid i venteværelser, mens patienten venter på konsultationen, og samtidigt undgår personalet på afdelingen eller hos praktiserende læge

(21)

Side 21 af 52

spildtid i de tilfælde, hvor de afventer tolkens fremmøde. Endelig giver telefontolkning mulighed for kontakt til tolke, som også bor langt fra et sygehus eller praktiserende læge, hvilket giver højere mulighed for specialisering, professionalisering, mulighed for adgang til tolkning af flere typer af sprog og bedre udnyttelse af kapaciteten for tolke (Thom 2008). Erfaringerne tyder på, at selve konsultationen ikke tager længere tid end ved almindelig fremmødetolkning (Azarmina &

Wallace 2005; Fagan et al. 2003; Jones et al. 2003). En fordel kan være, at patienten føler sig mere anonym i forhold til tolken, da patient og tolk ikke genkender hinanden på udseendet (Ammentorp et al. 2006; Chan et al. 2008; Jones et al. 2003; Karlsen & Haabeth 1998; Lou 2008).

Ulemper i forhold til nulløsning

Erfaringer fra både ind- og udland viser, at patienter og personale ikke føler sig trygge ved den- ne løsning pga. at den nonverbale kommunikation ikke er mulig samt at det teknisk kræver specielt telefonudstyr, som muliggør at tolken kan følge patienten og lægens samtale (Jones et al. 2003; Riddick 1998). Fraværet af den nonverbale kommunikation betyder, at parterne bliver i tvivl om, hvorvidt de øvrige parter har forstået budskabet og det hæmmer interaktionen mellem patient og læge (Azarmina & Wallace 2005). Sundhedspersonalets demonstrationer af brug af medicin eller udstyr understøttes ikke gennem brug af telefontolkning, hvilket kan hæmme inter- aktionen mellem sundhedspersonale og patient.

Der arbejdes ikke videre i denne business case med mulighederne for tolkning via telefon, da denne løsning principielt allerede eksisterer og bruges i nogen grad i dag. Derudover viser erfa- ringer fra litteraturen, at kvaliteten opleves som for dårlig, og at patienter og personale generelt er utrygge ved denne løsning, hvorfor det i mange tilfælde ikke er et reelt alternativ til fremmøde- tolkning. Telefontolkning kan dog være et reelt alternativ specielt på steder, hvor brugen af tolk er relativ lav og for lav til at retfærdiggøre indkøb af videokonferenceudstyr. Opbygning af tolke- centre med videokonferenceudstyr kan i princippet også understøtte muligheden for øget brug af telefontolkning ved større tilgængelighed til tolke, som sidder klar til at foretage tolkninger.

(22)

Side 22 af 52

Alternativ #2 Tolkning ved brug af videokonferenceudstyr

Tolkning ved videokonferenceudstyr med mulighed for samtidigt visning af billede med lyd, hvor patient, læge og tolk kan se og høre hinanden samtidigt.

Fordele i forhold til nulløsning

Ved teletolkning skal tolken ikke længere være fysisk til stede. Muligheden for understøttelse af kommunikationen mellem patient, læge og tolk med både lyd og billede, giver til forskel fra tele- fontolkning mulighed for, at den verbale kommunikation understøttes af nonverbale udtryk.

Tolkning med brug af videokonferenceudstyr mindsker tidsspild pga. at tolken bruger tid på at sidde i venteværelset sammen med patienter, som venter på konsultation (Azarmina & Wallace 2005; Jones et al. 2003; Jørgensen & Pedersen 2008). Endelig sparer personalet tid i de tilfæl- de, hvor de afventer påbegyndelse af en konsultation pga., at tolken ikke er mødt. Gennem samling af tolke på kontorer eller i tolkecentre i Danmark kan der opnås en øget specialisering og professionalisering af tolkningen, så tolkene opnår bedre medicinsk viden for derigennem at opnå en højere kvalitet af tolkningen. Derudover vil tilgængeligheden til mindre sprogområder øges, hvor fremmødetolkning kan være en barriere for at dække mindre sprogområder specielt i udkantsområder. Erfaringerne tyder på, at selve konsultationen ikke tager længere tid end ved almindelig fremmødetolkning (Azarmina & Wallace 2005; Jones et al. 2003; Karlsen & Haabeth 1998). Erfaringerne tyder samtidigt på, at patienterne er tilfredse med videokonferencetolkning (Azarmina & Wallace 2005; Karlsen & Haabeth 1998), mens tolke generelt stadig foretrækker fremmødetolkning (Jones et al. 2003), hvilket dog ikke var oplevelse i pilotprojektet på Odense Universitetshospital og Kolding Sygehus (Jørgensen & Pedersen 2008).

Ulemper i forhold til nulløsning

Den manglende fysiske tilstedeværelse vil specielt i en overgangsperiode være en barriere for både patienter og personalet, specielt i de ældre aldersgrupper. Det vurderes dog, at dette er et spørgsmål om tilvænning. Nogle patienter kan føle en form for tilbageholdenhed pga. kamera, og der er enkelte patienter, som kan være nervøse for at blive genkendt af tolken. Muligheden for at blive genkendt af tolken er dog tilsvarende gældende for fremmødetolkning. Tolkning ved videokonferenceudstyr kræver investeringer i udstyr på sygehusafdelinger og i lægepraksis og andre, som ønsker at bruge faciliteten.

(23)

Side 23 af 52

1.5 Delprojekter

Valgfrit hvis projektets samlede investering er under 5.mill. dKK.

1.5.1 Beskrivelse af identificerede delprojekter

Navn eller reference for

delprojekt Beskrivelse af afgrænsende karakteristika for delprojekt

Ansvarlig for delprojekt (navn og instans)

Projektkontor/Projektledelse Lone Høiberg, Med-

Com National Videoinfrastruktur Sammenbinding af regionale og lokale videoinfrastrukturer via

nationalt videoknudepunkt (videogateway og national video- nummer fortegnelse). Sikres gennem miniudbud under SKI aftalen fsva det nationale videoknudepunkt og forpligtende samarbejdsaftaler vedr. infrastruktur med de lokale/regionale samarbejdspartnere, fsva sammenbindingen.

Peder Illum, MedCom Per Abildgaard, Med- Com

Koordinering, Sygehus udbredelse

Koordinering af fem regionalt forankrede implementeringspro- jekter vedr. teletolkning i det offentlige sygehusvæsen. Regu- leres i forpligtende samarbejdsaftaler om den regionale im- plementering.

Lone Høiberg, Med- Com

Koordinering, spydspidskommuner

Koordinering af 5 - 10 kommunalt forankrede spydspidsprojek- ter vedr. afprøvning af teletolkning i den kommunale sund- hedssektor og andre relevante kommunale områder. Regule- res i forpligtende samarbejdsaftaler om den kommunale im- plementering.

Rikke VIggers, Med- Com

Koordinering, spydspidslægepraksis

Koordinering af mindst 10 lokalt forankrede spydspidsprojek- ter vedr. afprøvning af teletolkning i almen lægepraksis, i samarbejde med relevante regioner. Reguleres i forpligtende samarbejdsaftaler om implementering i almen lægepraksis.

Susanne Noesgaard, MedCom

Koordinering, tolkeudbyde- re

Koordinering af indsatsen i forhold til eksisterende og nye udbydere af tolkeservice til sundhedssektoren i henseende til deres implementering af teletolkning som et tilbud til regioner, kommuner og almen lægepraksis.

Susanne Noesgaard, MedCom

1.5.2 Delprojekter for hvilke der findes en business case

Navn eller reference

for delprojekt Business case for delprojekt (status: udkast/godkendt)

Projektejer af business case (navn og instans) Booking via tolke-

portal

Udkast foreligger Region Midtjylland,

Sundhedsinformatik

(24)

Side 24 af 52

1.6 Afhængigheder til sideordnede projekter

Benyt én række for hvert sideordnet projekt

Navn eller reference for sideordnet projekt

Beskrivelse af afhængighed til sideordnet projekt (fx funktionel afhængighed i form af grænseflader til speci- fikke funktioner i et andet system/tidsmæssige afhæn- gigheder i forhold til andre projekter)

Instans, der ejer det sideordnede projektet og dets løsning

Ansvarlig for sideordnet projekt (projekters navn og instans)

Udbygning af Sund- heds-datanettet

Videokonference er kapacitetskrævende og følsomt overfor forsinkelser og svingende kapacitet i sundheds- datanettet, hvis billedudfald og manglende sammenhæng mellem billede og lyd skal undgås. Professionel og ud- bredt anvendelse af videokonference til kliniske formål forudsætter derfor høj og stabil kapacitet i sundhedsda- tanettet.

Disse krav er centrale elementer i projektet ”udbygning af Sundhedsdatanettet”, der har til formål, med udgangs- punkt i det eksisterende Sundhedsdatanet, at sikre det netværksmæssige grundlag for sikker og effektiv dataud- veksling i sundhedssektoren gennem

- Etablering af øget centralt ansvar i Sundhedsdatanettet, forstået som muligheden for tilvalg af central leverance af sundhedsdatanet forbindelser incl. lokal SDN router, opdelt på forskellige kapacitets- og serviceniveuer (SLA), for udvalgte parter. Eksempelvis parter, der anvender prioriterede nationale SDN services som fx videokonfe- rence.

- Etablering af et distribueret SDN knudepunkt for at minimere risikoen for driftsforstyrrelser, herunder udjæv- ning af kapacitetsbelastning

- Teknisk prioritering af datatrafik, forstået som mulighe- den for tilvalg af prioritering af kritiske SDN services som eksempelvis videokonference, frem for eksempelvis rutinemæssige indberetninger og andre ikke tids kritiske anvendelser af SDN

- Etablering af nationalt support- og overvågningscenter

MedCom MedCom

(25)

Side 25 af 52

for den samlede tekniske infrastruktur i sundhedssekto- ren.

Spydspidsafprøvning, telepsykiatri

Opfølgning på regionalt forankret spydspidsafprøvning af telepsykiatri med henblik på at sikre og anskueliggøre den tekniske videoinfrastrukturs genanvendelighed i andre telemedicinske koncepter end teletolkning. Regu- leres i forpligtende samarbejdsaftale om implementering.

MedCom/Region Midtjylland, Psyki- atri og Social

MedCom

(26)

Side 26 af 52

2. Forretningsmæssige konsekvenser 2.1. Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser muliggør sammenligning af fremmødetolkning med teletolkning ved videokonferenceudstyr.

Beregningerne tager udgangspunkt i, at tolkningen ved såvel fremmødetolkning som teletolkning udføres i et konkurrenceud- sat marked. Overordnet er perspektivet for økonomimodellen et samfundsmæssigt perspektiv, hvor der ikke specifikt skeles mellem de enkelte organisationer eller institutioners gevinster og tab.

Der opstilles to modeller, der adskiller sig på hvorvidt teletolkning udbredes i almen- og speciallægepraksis samt i kommu- ner. Model 1-scenariet baserer sig på, at teletolkning kun udbredes til hospitaler, hvorimod model 2-scenariet er kendetegnet ved, at såvel hospitalerne som almen- og speciallægepraksis samt i kommuner tager teknologien i anvendelse ved varieren- de hastighed.

Der er betydelige etableringsomkostninger ved national udbredelse af teletolkning (primært til indkøb af udstyr til teletolkning) i alle år med stigende udbredelse af teletolkning på sygehuse, i praksis og i kommuner. Efter 8 år vil den samlede investering udgøre henholdsvis ca. 21 mio. kr. for model 1 og 41 mio. kr. for model 2.

4

Etableringsomkostninger er årsag til, at gevinster- ne først overstiger omkostningerne fra år 5 eller 4 i hhv. model 1 og 2. Uanset scenarie vil de samlede omkostninger ved teletolkning således være mindre end de tilsvarende omkostninger ved fremmødetolkning senest efter 5 år, og de løbende omkostninger til fornyelse og opdatering af udstyr kan derfor efter udbredelsesperioden forventes at ske inden for de eksiste- rende budgetrammer til tolkning.

Projektets arbejdskraftbesparende potentiale fremgår implicit i udregningerne, idet besparelsen kan opdeles på følgende 2 komponenter: 1) lavere udgift til tolke (flere tolkninger pr. time pga. kortere konsultationstid og fravær af transporttid og - omkostninger), 2) selve tolkningen (her sparer læge / offentlig ansat tid, fordi teletolkningen gennemføres hurtigere end en traditionel tolkning).

Begge modeller antager, at prisen for videokonferenceudstyr er 10.000,- kr. Dette beløb dækker indkøb af enten videotelefo- niudstyr eller softwareløsning til pc med webkamera. Udgifter til kabling er ikke medtaget i beregningerne, vurderet ud fra den betragtning, at det er en udgift som påhviler regionerne med eller uden udbredelse af teletolkeprojektet.

4

Tallet er baseret på følgende elementer: Forretningsmæssige investeringer total samt totale It-investeringer,

jævnfør udregningerne i bilag 2.

(27)

Side 27 af 52 2.1.1. Pengestrømsopgørelse – omkostningsbetragtning

Model 1

,

År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8

OMKOSTNINGER:

Forretningsmæssige investeringer:

Procesdesign 3.600.000 0 0 0 0 0 0 0 0

Medarbejderuddannelse 26.252 105.009 131.262 511.920 157.514 0 0 0 0

Driftsimplementering af systemer 462.693 1.850.773 2.313.466 9.022.519 2.776.160 0 0 0 0

Andre forretningsmæssige investeringer 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Forretningsmæssige investeringer total 4.088.946 1.955.782 2.444.728 9.534.439 2.933.674 0 0 0 0

It-investeringer:

Interne ressourcer 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Eksterne ressourcer 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Hardware 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Software 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Andre it-investeringer 0 0 0 0 0 0 0 0 0

It-investeringer total 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Driftsomkostninger

Lønomkostninger 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000

Omkostninger til materialer og eksterne services 304.500 2.283.750 3.806.250 11.418.750 13.702.500 13.702.500 13.702.500 13.702.500 13.702.500

Andre forretningsmæssige driftsomkostninger 25.280 126.400 252.800 745.760 897.440 897.440 897.440 897.440 897.440

Øgede forretningsmæssige driftsomkostninger total 1.329.780 3.410.150 5.059.050 13.164.510 15.599.940 15.599.940 15.599.940 15.599.940 15.599.940 Øgede it-driftsomkostninger

Lønomkostninger 50.560 252.800 505.600 1.491.520 1.794.880 1.794.880 1.794.880 1.794.880 1.794.880

Licenser 9.300 69.750 116.250 348.750 418.500 418.500 418.500 418.500 418.500

Systemvedligehold 894.800 1.274.000 1.748.000 3.596.600 4.165.400 4.165.400 4.165.400 4.165.400 4.165.400

Andre it-driftsomkostninger 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Øgede it-driftsomkostninger total 954.660 1.596.550 2.369.850 5.436.870 6.378.780 6.378.780 6.378.780 6.378.780 6.378.780 OMKOSTNINGER TOTAL 6.373.386 6.962.482 9.873.628 28.135.819 24.912.394 21.978.720 21.978.720 21.978.720 21.978.720 ØKONOMISKE GEVINSTER:

Forretningsmæssige gevinster:

Forretningsmæssige gevinster: 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Besparelser på materialer og eksterne services

(sparret fremmødetolkning) 726.623 5.449.673 9.082.788 27.248.365 32.698.038 32.698.038 32.698.038 32.698.038 32.698.038

Andre forretningsmæssige driftsbesparelser og gevinster 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Forretningsmæssige gevinster total 726.623 5.449.673 9.082.788 27.248.365 32.698.038 32.698.038 32.698.038 32.698.038 32.698.038 It-gevinster:

Lønbesparelser 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Besparelser på licenser 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Besparelser på systemvedligehold 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Andre it-driftsbesparelser 0 0 0 0 0 0 0 0 0

It-gevinster total 0 0 0 0 0 0 0 0 0

ØKONOMISKE GEVINSTER TOTAL 726.623 5.449.673 9.082.788 27.248.365 32.698.038 32.698.038 32.698.038 32.698.038 32.698.038

PENGESTRØM TOTAL -5.646.763 -1.512.809 -790.839 -887.454 7.785.645 10.719.318 10.719.318 10.719.318 10.719.318

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Det er aftalt med KL og Danske Regioner, at de mest betydende og usikre parametre i business casen kvalificeres i første fase

Rød kurve: Viser måltallet for ‘Nye forløbsplaner per måned’ = 6250 i december 2019 (Antagelse: Lineær udvikling siden juli 2018/start) 0. 1000 2000 3000 4000 5000

Tolke af andet køn end patienten er ikke et større problem, end man gør det til, og med videotolkning kan man slå kameraet fra Klinikeren skal huske at tale til patienten og ikke

Statistikken, som udkommer månedligt, viser antallet af inkluderede diabetiske fodsår og venøse bensår som en andel af det forventede antal inkluderede diabetiske og venøse sår i

Evalueringen af projektet Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bo- lig tager udgangspunkt i tre delelementer: 1) borgeroplevede resultater

Fx kan der være brug for alternative eller ”skæve” boliger til borgere i hjemløshed med et alvorligt misbrug eller ældre udsatte borgere i hjemløshed, som har udviklet et

Initiativet har national interesse, da det er det første fuldskalaforsøg med telemedicinsk hjemmemonitorering, hvor potentielt hele gruppen af KOL-patienter, alle

Det varierer, hvordan projekterne har tilrettelagt sagsbehandlernes møde med de unge på er- hvervsskolen. På nogle projekter, fx CELF, sidder der sagsbehandlere fast på